Jeg – en ‘udgivet’ kvinde …

Den overskrift gav lige mindelser om tresserne og forlaget ‘Vammelkær’ (Vendelkær), der bl.a. udgav bøgerne ‘Jeg – en kvinde’ og ‘Jeg – en mand’ – meget vovede 😉
Min udgivelse er garanteret uden detaljerede sexscener og ganske stueren.mosaik

Jeg har lovet, at jeg ville lave en opskrift på min mors tæppe; et af flere hun designede og strikkede efter inspiration af italienske marmorgulve. Nu er opskriften færdig og du finder den lige her: Italiensk_mosaik. Jeg har også udgivet den (deraf overskriften) som gratisopskrift på Ravelry. Hvis nogen går i gang, vil jeg meget gerne have tilbagemeldinger. Trods omhyggelig – men egenhændig – gennemlæsning, er der sikkert både uklarheder og fejl, som selvfølgelig skal rettes så hurtigt som muligt.

Ellers flyver tiden afsted med oprydning og udmugning, både af min mors og mine egne sager, ture til Røde Kors og andre aftagere med sække og kasser. Ingen af os manglede garn!garn

Det afløses af motionscenterbesøg, yogatimer, museumsdage og en del besøg hos og ture med min far, som har det svært. Forleden spiste vi frokost sammen på Kæft, der ligger i den økologiske landsby ‘Dyssekilde’, ved Torup. Et herligt rustikt sted med få, men virkelig gode og rigelige smørrebrød, økologisk øl og god kaffe.kaeft

Ved siden af ligger (helsekost)butikken Taraxacum med alverdens sjove/underlige/spændende sager. Så falder vejen forbi, kan det bestemt anbefales at holde ind her.blade2
Det har været det skønneste efterår med farveeksplosioner, solskin og gode, lune stunder på en bænk i solen. Efteråret er også rykket ind i vaserne. Benveds frugter er så fantastiske, med deres kække hippiefarver. De gror i nærheden, så dem henter jeg ind, til stor fornøjelse, flere gange hvert efterår.
Jeg har stadig en ungdommelig svaghed for stærk pink og orange sammen (og ditto turkisblå og lime). En af mine drømme, da jeg var 16 år og au-pair i England, var en vaks Triumph Spitfire i varm pink med en stor orange Mary Quantlignende blomst på motorhjelmen. Da jeg fik råd til at købe en bil, blev det kun til en gammel Renault 4 postbil. Den blev dog malet orange og fik fine ‘patchworkternede’ døre i gule/orange nuancer. Siden er jeg blevet meget, meget kedelig!
noed2
Efteråret har også budt på masser af nødder, både på det unge valnøddetræ og i hasselhegnet, så der er lagt i gemmerne.

Vinteren, med mørketid og indendørsliv, er snart klar til at tage over, nu hvor efteråret så småt er ved at miste pusten. Det bliver tid til levende ild, i stager og brændeovn, simreretter, film og tv-serier, hyggelige hemmeligheder, masser af uldstrik og almen hjemlig hygge. Og måske et lidt langsommere tempo? Livet er slet ikke så skidt.

Lidt øv – og meget strik

Hvordan gik det så med kjolen?
Trods svigtende overblik og dermed et par dumme småfejl, så har jeg holdt fast. Den er (næsten) færdig, med foer og det hele, og passer fint i størrelsen – men ærmerne sidder bare ikke godt! Kjolen folder uskønt over ryggen og ærmerne vrider sig på forsiden. Jeg ærgrer mig i den grad over snitmønsteret fra det ellers roste Onion. Af samme grund hænger kjolen stadig på ginen, uden oplægning, og jeg gider faktisk ikke bruge tid på det, når resultatet er så dårligt.
Måske skal jeg simpelthen kassere den med det samme? Var jeg dygtigere til tilskæring, så pillede jeg ærmerne af og rettede mønstret til. Stoffet er brugt op, men måske kunne man klippe nye ærmer i et andet stof. Colorblocking er jo nærmest hot for øjeblikket 😉
Det var ugens øv-bøv.dalur

Til gengæld er datterens ‘Dalur’ endelig kommet i god gænge. Efter først at have ventet på kølighed i luften, islandsk uld er altså for varmt at sidde med i sommerhalvåret, så tilstødte lidt svinkeærinder i form af et par hurtige ankelvarmere til at stoppe i støvlerne og nogle enkle bomuldsklude til en lokal kvinde, som lavede en salgsbod til fordel for Lyserød Lørdag.klude

Sjalet Durkslag (dørslag), som faktisk blev strikket færdigt uden pauser, var også en lille afledningsmanøvre. Nu ligger det i vaskemaskinen og mangler bare en opspænding.durk
Her kom føromtalte colorblocking også i sving, for jeg havde jo overset, at et fed Malabrigo Lace ikke indeholdt 100, men kun 50 gram garn! På Knitwork havde Deisy Garn heldigvis Malabrigo, men jeg kunne ikke få den rette blå. I stedet faldt jeg pladask for en smuk, kølig rød, som nu danner yderkant. En hovsaløsning der faktisk fungerer. Jeg måtte udelade spidserne, da jeg halvvejs igennem kanten måtte sande, at garnet (igen) ikke rakte. Så hestetømmekanten er faktisk strikket mere end halvanden gang. Det er en rigtig fin, men temmelig langsommelig afslutning.

I strikkekurven ligger stadig projekter og venter på færdiggørelse. Jeg vil have noget af det færdigt, inden jeg starter på nyt. Det er fint med tre-fire projekter, så der er noget at vælge imellem, men lige nu er der lidt for mange. tvebind

Tvebindingsmuffedisserne har jeg besluttet at ændre til halvvanter, for de er mere brugbare. Det bliver med indsat tommel, da jeg var nået så langt, at en kile ikke duede – og pille op i den teknik gad jeg bare ikke. De får lov at være et af strikkekurvens hyggeprojekter.lam

Så er der Sylvesters søde ‘Små lam’. En skøn Hanne Thorsen model i overvældende 80’erbred stil. Jeg har fjernet to får i bredden, men alligevel er den rigelig, så nu får den ekstra længde og kan bruges næste vinter. Altså også en acceptabel ‘venter’.

Tre Helga Isagerprojekter ligger også i kurven.hi

Mit fest-Camomille skal være færdig, for Missonigarnet med sølvbling, indkøbt i Venedig, trænger til at blive luftet. Så er der Honey, som jeg arvede fra min svigerinde, som måtte opgive de tynde pinde. Den skal også gøres færdig, men er sej at komme igennem og der er lang vej endnu. Forårsudgaven af Kashmir er jeg til gengæld i alvorlig tvivl om. Jeg er nået til ærmegabet, men den syner kolossal og med et megabredt, dobbelt forstykke er den måske ikke det bedste valg til min figur. Tvivlen nager …

Sidst er der mine virkelig dårlige samvittigheder, der har flere år på bagen. Evighedtæppet og ‘den plagsomme poncho’. poncho
Det hæklede tæppe af bomuld i oldemorstriber er bare kedeligt; jeg er ikke den store hækler og farverne er heller ikke min kop te, men arvede rester skal altså bruges – også de ‘grimme’!
Min hjemmedesignede poncho har jeg (vistnok) fået fod på efter mange forgæves forsøg, men trods det gik jeg i stå sidste vinter. ‘Op på hesten’ hedder det; lettere sagt end gjort.

Vi har, med nogen forsinkelse (og på grund af mit renderi), endelig fejret husbondens fødselsdag. Datteren og Vilfred hyggede sig blandt andet med at skære græskar og de er sørme gode til det. Uglen er set noget lignende på nettet, mens monstret er Vilfreds design 😉græskar

Som katten om den varme grød …

I dag har jeg gjort alvor af noget, jeg længe har haft lyst til, men alligevel udskudt igen og igen. Jeg har fundet symaskine, stof og snitmønster frem og er gået i gang med at sy til mig selv. En nem kjole, som jeg købte snitmønster til, da jeg alligevel var i København til strikkefestivalen. Syprojekter er noget der kræver både overblik og forberedelser. Det med overblikket er jeg ikke så god til – en skade fra stresssygdommen, som jeg efterhånden har erkendt, at jeg nok aldrig får has på. Men nu ville jeg altså prøve og i dag har jeg endelig fundet stof og foerstof frem fra dybet (det har mindst 25 år på bagen) og har fået klippet delene.stof

Det afstedkom også en større udmugning og oprydning, så jeg nåede ikke så langt som forventet. Ryggen brokker sig, både over arbejdsstillingen ved sybordet og al den roden i kasser, så der har været indlagte pauser med strik og småbidder af en kinesisk tv-serie på Netflix. En meget passende blanding på en smågrå og småvåd oktobertirsdag.

I weekenden fik jeg klaret en anden ting, som har krævet lidt tilløb. Min far ønskede at min mors ting gik videre til børn og børnebørn, så jeg har over nogle uger flyttet det hele hjem til os. Lørdag gik med familiebesøg, hvor vi fordelte tøj, hobbysager og personlige ejendele. Både hyggeligt og trist på en gang. Her prøver lille Esther (opkaldt efter min mor) sin oldemors fine hjemmestrikkede hue, der er lidt stor 😉 Næsen er fint pyntet – det er ikke sådan at holde balancen på to ben, når man er nybegynder.lilleesther

Søndag pakkede jeg alle resterne i poser og i går blev det afleveret til Røde Kors. Det har været sværere end jeg troede og jeg føler mig en smule medtaget, så en fridag med fredelige sysler, var lige hvad jeg havde brug for.

Forrige weekend var meget lystigere. Sammen med godt fyrre strikkere, var jeg til en dejlig stikkefestival i Svendbog. Vi var fem der fulgtes fra Sjælland og vi startede tidligt fredag morgen, så vi kunne ‘gøre lidt garnbutikker’ på vejen. Første stop var Nyborg, hvor vi holdt kaffepause (med crepes) på Tittis kaffe. Garnbutikken ved siden af var af den traditionelle slags og jeg undgik behændigt køb. Næste stop Odense med kaffe (og lidt frokost) på Baresso.kaffe

Da vi lidt senere landede hos Tante Grøn faldt jeg for en forårsbluse til Sylvester i det lækre bomuldsgarn ‘Blomsterfrø’. Susie Haumanns to nyeste strikkebøger ‘Baby it’s cold outside’ og ‘Uldtid’ røg også med. Men når nu de lokkede med 15% på alt lige netop denne dag, så skulle det jo gå galt 😉indkøb

Vi besøgte også Allerup Strik, lidt syd for Odense. En rigtig dejlig gårdbutik fyldt med et utal af spændende garner, så her røg jeg i igen. Ganske vist kun med to nøgler, men hvilke nøgler. Lutter sølvskinnende blødhed. Jeg er lidt spændt på, hvordan garnet vil te sig efter at være strikket op. Måske skal man lade dem ligge som de er og bare kæle lidt for dem ind imellem?garn

Lørdag var vi på udflugt til Hjelholt Uldspinderi, hvor Henrik viste frem og fortalte.

hjelholt1

Fra råuld til karteflor

hjelholt2

Fra pladegarn til entrådet

hjelholt3

Tvinding og haspning i fed

Det var vældigt interessant og herfra fik jeg selvfølgelig et enkelt bundt af deres pelsgarn med.

Ellers gik festivalen med masser af snak og strik – og alt for meget mad. Vi havde også en rigtig fin lørdag aften, hvor Ruth Sørensen fortalte om sine strikkerejser til Monda i Spanien og om Fair Isle strik. Sådan en tur til Spanien kunne jeg godt lige klare, men når man ikke magter at sætte sig op i et fly, så er det måske en anelse besværligt – og Svendborg er nu også dejlig!strik

København strikker også

Blishøne og grønalger i voldgraven ved Frederiksborg Slot

Indenfor strikkeverdenen har hovedstaden i mange år glimret med noget nær totalt fravær af spændende events. Der har ellers været et utal af strikkefestivaler på øer, strikkecamps på campingpladser, messer i Fredericia og Middelfart og garnstafet i Århus. København har haft Fåreavlernes julemarked, et dejligt arrangement, men ikke helt det samme. For et par år siden kom AOH-messen til Rødovre og tidligere i år fik vi den herlige Pop-up strik. Og så kom den sørme – den ‘rigtige’ strikkefestival, som jeg har ventet med længsel på, Knitwork. To ildsjæle har knoklet for at skabe denne strikkefestival i centrum af København, hvor Indre Bys Kulturhus satte de gode rammer og vejret var perfekt.knitwork1

Fredag aften var jeg til min første workshop, ‘Farvernes Mekka’, med Charlotte Kaae og Katrine Wohllebe som undervisere. Begge farveglade kvinder, men med forskellig tilgang til emnet. Charlotte er vild og sprudlende, mens Katrine er mere målrettet og systematisk – gæt hvem der ligner mig mest 😉 Det var første gang de skulle undervise sammen og det gav selvfølgelig lidt overlap og gentagelser, men det var en god ide at bruge begge, fordi de supplerer hinanden så fint.ck

Jeg fik skabt min personlige farvecirkel, ud fra mine yndlingsfarver, legede med garner i alle farver og fik gode fif. Bl.a. hvorfor mobiltelefonens kamera er guld værd, når man vil vurderer farvernes valør (men husk at bruge den neutrale mono s/h, ikke et af de andre filtre).valør

Lørdag var jeg optaget af en familiefødselsdag i Hillerød (hvor billedet øverst er taget), men søndag morgen tog jeg afsted igen. Denne gang til en workshop med svenske Maria Gustafsson om tvebinding, en gammel nordisk strikketeknik, som især er blevet brugt i Sverige. Lige noget for mig, der elsker at lære nye teknikker. Selv om jeg har snuset til tvebindingen tidligere, er det noget særligt at få kvalificeret undervisning. Her er et udpluk af Marias mange fine vanter.tb1

Det er en uhyre langsommelig teknik, så man kommer helt ned i tempo. Man strikker med to tråde (der begge holdes i højre hånd) og garnerne (som helst skal være z-tvundne) snos mellem hver maske, så det bliver et meget varmt, tæt og ikke særligt elastisk stykke strik, som egner sig rigtigt godt til f.eks. vanter. tb
Det tager lidt tid at vænne sig til at holde garnet i den ‘forkerte’ hånd, men nu går det helt fint med garnføringen. Jeg er i gang med et par pulsvarmere og er allerede halvvejs med den første – det er jeg faktisk lidt stolt af.

Resten af søndagen brugte jeg på at ose rundt imellem de mange dejlige stande og snakke med kendte og ukendte strikkere. Lidt indkøb blev det også til: booklets

En gave til en veninde – og til mig selv to nye ‘booklets’ af henholdsvis Katrine Wohllebe og Signe Strømgaard og selvfølgelig lidt garn. Et enkelt fed Malabrigo Lace i en perfekt, kølig rød, som skal supplere i et sjal, hvor garnet ikke rækker så langt som jeg havde håbet, og en cone med hele 2000 m. kobberfarvet glimmertråd. Pænt mådeholdent, når jeg selv skal sige det.garn

Sidste punkt på dagsordenen var en interessant paneldebat om ophavsret og strikkedesign, med bl.a. designer Charlotte Kaae og open source fortaler Henrik Chulu – interessant debat.
Tak for denne gang; jeg glæder mig til næste år.knitwork3

Når man nu ikke kom til Fanø …

Ja, så tager man selvfølgelig til Præstø!Den_stråtækte
En sms fra Ellen, der lokkede med en omgang ossobuco i ‘Den stråtækte’, passede fint til en ledig lørdag (og broderparten af en søndag, skulle det vise sig), så med dynerne under armen og strikketøjet i tasken, sadlede vi bilen og drog sydpå.

Ellen og John, de dejlige, gæstfrie mennesker, stod klar med picnickurven da vi kom, så vi tog straks på tur. Da det var Dansk Vindag, gik turen først til vinsmagning i Faksinge, hvor vi fik lov at smage på både hvid-, rød- og rosévin. Et lille hobbykooperativ passede de omkring 700 vinstokke og lavede i fællesskab vinen. Hvidvinen var absolut den der faldt bedst i min smag. Der var også adgang til en lille skovhave, med mange forskellige spændende buske og træer, så den måtte vi også lige kigge på (og smage lidt på blommerne).vin

Derefter gik turen til Sandvig havn. Sandvig

En lille, idyllisk perle ved Bøgestrømmen og det perfekte sted at nyde kaffe med hele to slags kage til; en skøn mandelkage fra Ellens hånd (som jeg skal huske at få opskriften på) og kirsebær/chokolademuffins medbragt af undertegnede. Solen og skyerne samarbejdede pænt, så der var sol det meste af tiden – men åbenbart ikke, da jeg tog dette billede 😉Sandvig2

Så satte vi kurs mod Kalvehave havn, hvor færgen til den lille ø Lindholm afgår.lindholmfærgen
Lindholm ejes af Statens Veterinærinstitut og kun medarbejdere, og folk med særlig tilladelse, må besøge øen. Her arbejdes der nemlig med diagnosticering af og forskning i forskellige virussygdomme, der kan skade produktionen af husdyr i Danmark, f.eks. svinepest og mund- og klovsyge. Fra havnen er der en smuk udsigt til Dronning Alexandrines Bro.Kalvehave

Efter også at have rundet Bakkebølle strand, hvor der igen var fin udsigt, denne gang over Storstrømmen og Farøbroerne, kørte vi hjemad, med et enkelt pitstop ved Rynkebjerg langdysse, som tog sig ekstra godt ud i den lave sensommersol. Ren guldalderidyl.Rynkebjerg

Aftenen gik alt for hurtigt med dejlig mad, vin, snak, mere vin, strik, kaffe, kage, calvados og (hvis jeg glemte at nævne det) snak. Til sidst var stakkels John segnefærdig (han havde også ført køretøjet, mens vi andre slappede af) og vi forbarmede os over ham og krøb til køjs.

John og Ellen var friske på endnu en omgang sightseeing søndag, og denne gang gik turen nordpå til KalklandetFaxe Kalkbrud er enormt, meget større end jeg havde forestillet mig og et ganske eksotisk syn sådan set fra oven.kalkbrud

På Stevns fik vi set både Rødvig, med det smukke krudttårn, og Stevns Klint med Højerup gamle kirke. Her besluttede en front af hidsige, sorte skyer at smide overskydende vand fra sig og vi flygtede ind på det nærliggende traktørsted i håb om kaffe. Desværre var der ikke plads, så vi kørte videre mod Stevns Naturcenter på Mandehoved.Højerup-Mandehoved

Fuglekiggerparadiset begavede os med synet af en fiskeørn og Ellen og jeg fik plukket lommerne fulde af flotte slåen, inden vi igen måtte kravle i ly for regnen. Vi besluttede, at det måtte være nok for denne gang og returnerede til ‘Den stråtækte’. Efter at have indtaget en sidste kop kaffe (med kage, ja), vendte den lille blå bil snuden mod nordsjælland, med to glade og indtryksmættede mennesker ombord. Vi takker for en skøn weekendSlåen-snaps :-)

 

I år kommer der altså slåensnaps på julefrokostbordet, sammen med fyrrekogle- og paradisæblesnapsen. Efter et par dage i fryseren er der hældt vodka på bærrene og farven er allerede skiftet til en fin rosa.

Krudtværksfestival, motion – og en hviledag

frb-slot

Krudtværksområdet i Frederiksværk er et helt specielt miljø. Her holder en lang række foreninger og mindre erhvervsvirksomheder til. Hvert år i september afholder de sammen Krudtværksfestival, hvor foreningerne holder åbent hus og hele området er fyldt med stande (hovedsageligt med loppesager), mad og drikke, levende musik og andet gøgl. Det trækker rigtig mange mennesker til.

Lørdagen tilbragte jeg derfor i Raskmagerhuset, vævekredsens hus, hvor vores Bindestue også holder til. I Raskmagerhuset er der mange hyggelige spor af min mor, der tidligere var meget aktiv i foreningen. Billedtæppet på væggen i foreningens køkken, er f.eks. en prøve til et af de billedtæpper min mor designede som fællesarbejder.rask2

Sammen med en flok af strikkerne sad jeg på terrassen med strikketøjet, for at snakke med de mange mennesker der kom forbi. Kaffe og kage var der, som I ser, masser af til de besøgende og vores frokost, græsk mad og Retsina, hentede vi hos Græsk Forening.

Billedet af fire glade strikkere, bl.a. undertegnede, er lånt, for jeg fik ikke taget nogle af os.Krudtkvinder
Det er tydeligt, at der igen er ved at komme interesse for vævning. I kølvandet på strikke- og hækledillen har spinding, farvning, plantefarvning og nu vævning fået en opblomstring. I mange år har vævekredsen savnet yngre medlemmer, men det er der sandelig ændret på. Nu står vi pludselig med venteliste til vævekurserne og mange nye medlemmer. Jeg er også selv i gang med at planlægge et væveprojekt – i uld fra lageret!rask

Her er endnu et spor: Rammen om den sjove tekst, der handler om det oprindelige Raskmagerhus, er også min mors værk.

Mandag var jeg til yoga for anden gang. Det er lidt hårdt, men efter 1,5 time er kroppen dejlig varm og gennemarbejdet, så jeg nyder det faktisk (især bagefter). Trods rigelig mave har jeg lidt svært ved at lokalisere deciderede mavemuskler, så nu har jeg indledt et større eftersøgningsarbejde. Rita, yogainstruktøren, hævder nemlig at fem minutters træning om dagen i bare to uger kan gøre underværker, så nu prøver jeg at modbevise hende – eller få mig en glædelig overraskelse. Og her må Inge og Ellen godt grine højt, for jeg har bestilt sådan et uhyre (godt nok den gamle model):vivofit

I dag har jeg slappet af ved syltegryderne og med lidt bagning til onsdagens Bindestue. En gammel krydderkageopskrift med tyttebærsyltetøj blev støvet af og denne gang brugte jeg både usødet æblemos og en par spsk. ribsgele i stedet for tyttebærrene. Lidt for meget dej gav mulighed for mindre smagsprøver i muffinstørrelse og de blev både lækre og luftige.bag
Der er kogt hyben-æble-havtorn marmelade og jeg har forsøgt mig med at blande hybenmos i min traditionelle mirabellemosmarmelade. Begge dele er endt godt, så det er måske ikke sidste gang, at jeg prøver de blandinger? På den anden side; går det som det plejer, så laver jeg såmænd nye versioner næste gang. Det ER bare sjovere på den måde.sylt

i weekenden havde jeg bestilt en sæk grøntsager fra Søren Wiuff (med bl.a. årets allersidste portion hvide asparges). Der var også en pose mirabeller i, så i år har jeg ikke behov for at tage på mirabellerov i naturen. Til gengæld er jeg begyndt at samle til bunke af brombær. De modner over en længere periode, så dem fryser jeg efterhånden som jeg får plukket, indtil jeg har en ordentlig portion.

Så er det tirsdag = blogdag …

I dag handler det om strik.
Tidligere har jeg skrevet om Knitsoniks spændende måde at udvikle mønstre på og jeg har igen leget med farvet og mønstre. Denne gang deltog jeg i en swatch-along, hvor alle havde samme foto som udgangspunkt for mønstre og farvesammensætninger. Resultaterne, med det pågældende foto og Felicitys kommentarer, kan ses på Knitsoniks blogindlæg.larvestrik

Mit bidrag var dette – og igen kunne jeg have fortsat i en uendelighed med at kreere nye mønstre. Vildt inspirerende.

I løbet af forår og sommer har jeg bl.a. strikket på to sommerbluser, Isabell Kraemers ‘A hint of summer‘ og Ankestricks ‘Walk along‘. Fine bluser begge to, i henholdsvis Coast og Lincot. Den første er færdig og i brug, den anden er stort set færdig, men sat på standby, for jeg bøvler med at få halsen helt rigtig til mig.

I maj, på den årlige strikketur til Sverige med min gode strikkeveninder, fik jeg omsider sparket til at få afsluttet en to år gammel knitalong. Et skuldersjal i kniplingsstrik med masser af perler; mit første rigtige stykke ‘lace’ og noget af en opgave. Det er Renaissance shawl af Anne-Lise Maigaard. Jeg er glad for resultatet, selv om sjalet nok ikke vil blive brugt så tit, men det egner sig godt til at have over skuldrene til en fin kjole.hint

Lidt småt til børnebørnene er det også blevet til – dels min egen opskrift, inspireret af flere forskellige opskrifter, på ‘Puttehøns‘ til påske (som fremover kan bruges til at gemme et blødkogte æg i) og en lille Rajas Raglan til Sylvester. Temaet er vist gult …børnestrik

Jeg var jo på strikkekursus i foråret, for det er vigtigt for mig at få nye input. Meget af det vi gennemgik, havde jeg nu lært mig selv, men samvær med andre om strik er altid givende og der var skam også øjenåbnere iblandt. Og så har jeg fået smag for strikkeprøver i lange baner 😉

Mit første projekt fra kurset var ‘Brug bobler og bieser frit til et mindre arbejde’. Jeg valgte at lave håndledsvarmere og da mønstret fik lidt ‘prik-streg-prik’ over sig, blev det til Telegrafistvarmere 😉 Skulle nogen få lyst at strikke et par, så sig endelig til; jeg har en opskrift der meget gerne vil testes.

Et andet projekt var inspireret af et traditionelt mønster, som vi brugte til en strikkeprøve. Det kaldes ‘Skjøldrarnir’ (gavle) på Færøerne og ‘Dag och natt’ på Gotland. Jeg strikkede en tehætte i rester af et lækkert kidmohairgarn fra Dansk Mohair, Gotlandsk pelsuld fra Filcolana og Hverdagsuld fra Tusindfryd.tele-hætte

Det, jeg virkelig tænder på, er at arbejde med inspirationskilder og eget design. Derfor jeg har besluttet at vælge ‘Strik 3′, når det en gang udbydes igen. Strikketeknikker kan jeg sagtens lære mig selv, så det rene tekniknørdekursus, ‘Strik 4‘, springer jeg foreløbig over.

Mit store ønske er et kursus på Skals Højskole, med fokus på design. Jeg er også ret betaget af de mange rigtig gode strikkekurser der udbydes i Sverige (eks. HV’s i Stockholm), men det er desværre ikke praktisk muligt. Men jeg skal da deltage i to workshops på Knitwork i København i slutningen af måneden. Det er ‘Farvernes mekka’ ved Charlotte Kaae & Katrine Wohllebe og ‘Tvebinding’ ved Maria Gustafsson, så lidt inspiration bliver der fyldt på :-)

Der er meget mere strik på vej, men det må komme i et senere indlæg.

Sylfide bliver jeg aldrig …

Ja, så er jeg her allerede igen. Jeg stod nemlig og smurte min (smørløse) frokost og tænkte lidt på min figur; ret sikker på, at der var for meget energi i måltidet, selv om det var både sundt og godt.

Jeg er vild med gode, gammeldags rugbrødsmadder og har svært ved at undvære dem. Der er næsten altid fisk (sjældnere kød) og grønt på brødet og meget gerne en god rygeost i sæsonen. Middagsrester er også fremragende pålæg, når man gerne vil undgå madspild. Frokosten i dag bestod af fire meget tynde skiver hjemmebagt rugbrød (uden smør) med følgende pålæg.frokost

  • Ålbæks skønne fennikelpølse (i tynde skiver) og forårsløg med lidt dijonsennep under
  • Agurk og basilikum med en smule mayo under
  • Kogt kylling i valnøddecreme (en middagsrest) med persille
  • Kogt kartoffel, løg og gomasio, med en smule mayo under
  • Og så lige to tomater og et par radiser med lidt salt, persille og surkløver fra haven.

Som ung var jeg, trods en glubende appetit, åleslank og nok for tynd, trods kvindelige former. Nu har hormoner, børnefødsler, bevægelsesmønstre og et langt livs glæde ved god mad fyldt ud hele vejen rundt. Heldigvis for mig, fordeler det overskydende fedt sig nogenlunde harmonisk over hele kroppen, men, men, men … Der ER altså lidt for meget af mig.

spritz

En spritz (inspiration fra sommerens tur til Italien) eller en cortado med mørk chokolade er luksus

Jeg har aldrig været den store ‘kurmager’, men for 11 år siden tabte jeg mig faktisk 12 kg. Det var dengang Årstiderne havde en slankekasse med medfølgende opskrifter – og det var egentlig ikke så svært. De mellemliggende år har vægten langsomt sneget sig op over den øvre BMI-normalgrænse igen – og det hjælper desværre ikke at bruge den alternative taljemålsmetode i stedet, suk. Nogle halvhjertede forsøg på forbedring, bl.a. med Madlog, er det blevet til, men endnu er overvægten nok mere et kosmetisk end et direkte helbredstruende problem og hjertet er som sagt ikke helt med på spøgen.

Jeg spiser sundt og grønt, uden en masse søde sager og ret mange alkoholiske drikke. Mit absolut mådeholdne slikforbrug består mest af lidt god, mørk chokolade til kaffen og lidt saltlakrids. Kager er en sjældenhed. Til gengæld er jeg vild med gode oste, æg og nybagt brød. Efter at have forladt arbejdsmarkedet, så snack’er jeg nok lidt for mange mandler i løbet af dagen; godt nok er det sundt fedt, men det ER jo stadig fedt. Alt i alt er problemet, at der ryger mere indenbords, end der forbruges!Fjordtur

For motion kniber det også med; det er altså SÅ usigeligt kedeligt. Jeg har, også som barn, holdt mest af stillesiddende sysler, så jeg vil selvfølgelig ti gange hellere sidde i sofaen og strikke, end mase rundt 😉 Det bliver kun til de gængse traveture (med Endomondo, når jeg ellers husker det) og lidt daglige gymnastiske øvelser for ryg, nakke, skuldre, arme osv. Det er vist det.
Nu har jeg meldt mig til yoga i aftenskolen og er skrevet op til en plads i aktivitetscentrets (gratis) motionsrum. Det skulle forhåbentlig give lidt mere gang i kroppen. Måske skal jeg også lokke datteren til at genoptage vores svømmesøndage (endnu en gang)?
Sådan en kilometer i vand en gang om ugen er også værd at tage med i regnskabet.

To blog – or not to blog …

Brunshuse

Sommer i Brunshuse

Livet udenfor skærmen lader sig ikke stoppe, men sådan er det åbenbart ikke med blogningen.
I al fald har sommeren gået sin gang, uden at trangen til at skrive på bloggen har meldt sin ankomst, sådan for alvor. Også selv om uhyrlige mængder af spamkommentarer dagligt har henledt min opmærksomhed på den :-(violykke

Forleden var jeg til et meget hyggeligt strikke-blogtræf hos Violykke. Næsten alle de der var med var ‘bagud’ på blogindlæg og den smådårlige samvittighed plagede en smule. Vi tænker jo på de ‘venner’ der læser med og synes de har krav på lidt nyt. For en hel dels vedkommende var det Instagram, der havde taget over. Det er også tilfældet for mig. Hurtige billeder, med en lille kommentar, der nemt lader sig uploade på farten – ikke så megen eftertænksomhed, ikke det store tidsforbrug og ingen bøvlet redigering af billeder. Og så er mange af ‘vennerne’ efterhånden også repræsenteret der.

På vej hjem i bilen snakkede jeg med Bettina om dilemmaet. For vi vil egentlig gerne blogge. Bettina mente struktur var vigtig og jeg har tænkt over det og besluttet at lægge mit bloggeri i faste rammer, foreløbig en fast dag en gang om ugen, så må vi se om det giver resultat. Skulle trangen komme over mig, så er det dog tilladt med ekstra indlæg 😉

Jeg mangler f.eks. at fortælle om en vidunderlig togtur til det nordlige Italien i maj, en skøn sommerferie med børn og børnebørn på sydfyn, vidunderlige madoplevelser, ture til (og med) venner og familie og alle de ganske banale daglige hændelser – og så selvfølgelig strikketøjet.

Men det der fylder mit liv nu, er min mors død den 25. juli i år. Min helt usædvanlige, kloge, kreative, betænksomme og kærlige mor er ladt tilbage, mens vi andre bevæger os støt og ubønhørligt fremad, ind i fremtiden. ER_blog

På hendes 90 års fødselsdag, den 26. august, holdt vi urnenedsættelse og spiste frokost sammen for at fejre hendes liv. Min far, som fyldte 90 i starten af juli, er selvfølgelig knust.
I samfulde 66 år var han helt og aldeles forelsket i min mor. Det tomrum der nu er opstået, kan ingen af os afhjælpe, uanset hvor meget vi står ved hans side. Det er svært.

Jeg finder trøst i tanken om det gode liv hun havde, den dejlige familie hun skabte og udfrielsen af den smerte og træthed der prægede det sidste halve år af hendes liv. Og så har jeg arvet hendes ufærdige strikketøj og billedvævning og finder stor glæde i at sidde med det i hænderne. Begge dele har jeg arbejdet koncentreret med og begge dele er ved at være færdige. Billedvævningen, et portræt af min far, skal hænge hos ham og tæppet i modulstrik, som min mor selv har designet (et af rigtig mange vidt forskelligERarbejdere), er til min bror.

Jeg har været så letsindig at love at lave en opskrift på tæppet (min mor strikkede bare ud af hovedet), så mon ikke den dukker op her, når jeg engang bliver færdig?

Gavmild give-away

Her går det stadig travlt, men jeg har da haft tid til at deltage i en give-away – ikke noget jeg gør ret ofte, da mit lykkegen normalt ikke virker i den slags sammenhænge. Men Britts give-away, i anledning af hendes blogs 10 års fødselsdag, var noget særligt. Hun udloddede tre ualmindelig fine gaver, hvoraf jeg faldt for to, så jeg smed alligevel et lod i bunken.

Og tænk, denne gang var jeg heldig! Så nu sidder jeg her som ejer af 400 gram af det smukkeste, blanke, totrådede kidmohair fra Dansk Mohair – endda i mine yndlingsfarver. Ikke nok med det, i pakken havde Britt skrevet en sød hilsen og vedlagt et lækkert stykke chokolade og et brev med lakrids/mynte te! Kan man andet end blive rørt over sådan en gavmildhed? Så jeg må sige det igen: Tusind tak, Britt – det varmer – både bogstaveligt og i overført betydning :-)kidmohair

Nu er problemet ‘kun’ at finde det helt rigtige projekt til sådan et lækkert garn. Hvis nogen har en god ide (jeg har selv alt for mange, så et fingerpeg ville være godt), så er I velkomne til at give jeres besyv. Garnet løber 370 meter pr. 100 gram.