Månedsarkiv: december 2012

Den korteste dag i den korteste måned

I morgen vender bøtten. Mørket vil langsomt slippe sit tag og lysere tider venter. I dag lykkedes det mig at køre fra arbejdet så tidligt, at det endnu var lyst. Så jeg gjorde kort proces, smed bilen ind til siden og gik en lille, men dejlig frisk tur langs Roskilde Fjord.  Smukt og stille – imens solen, på sin vej mod horisonten, smed om sig med sit rødgyldne lys og fik vand og himmel til at stå i brand.

December er fløjet af sted. Det er ganske utroligt så lang november kan føles, men i samme øjeblik vi når den 1. december, så iler dagene forbi og man når knap at tælle til tre, endsige fireogtyve, så er det allerede jul og nytår.

Juleaften bliver den første sammen med barnebarnet, så det skal nok blive hyggeligt.
Jeg er næsten juleparat, gaverne er i hus (om lidt) og jeg mangler kun at købe de sidste ting til juledagene. Gåsen bliver leveret fra Gråsten i morgen (håber jeg sørme; ellers er jeg alvorligt på den).

I år er biblioteket lukket mellem jul og nytår, så der venter en god, lang juleferie. Det er jeg slet ikke vant til, så det skal nydes i fulde drag.

Jeg ønsker jer alle en rigtig glædelig jul

En kølig Tivolitur

I går var jeg så heldig at få lov at passe barnebarn, selvom anledningen var trist, da forældrene skulle til begravelse.

Vi legede og hyggede os som vanligt og efter at have spist aftensmad med den lille familie greb husbonden og jeg lejligheden til at gå en tur i et julepyntet Tivoli.

Det var smukt og koldt – rigtigt koldt – og ih, hvor var der mange mennesker. Men det er fint at den gamle have med de nye tiltag kan trække kunder til, så økonomien kan løbe rundt.

Gad vide hvad gamle Carstensen ville sige til de ‘nye tider’; formentlig ville han nyde dem.

Jeg er mest til de stille Tivoli-fornøjelser:
Lysene, dekorationerne, de finurlige detaljer, blomsterne (selv nu er der hyacinter), duftene og den karakteristiske lyd af Tivoli og mennesker der morer sig. De kørende forlystelser må andre, mere eventyrlystne, kaste sig over.

Hjemme i haven har vi en enkel busk med lys på – den står lige foran mine køkkenvinduer og hver morgen nyder jeg at sidde i det halvmørke køkken og se lysene og sneen derude.

Så er der noget mere blus på Tivoli – og I skal ikke snydes for lidt stemningsbilleder derfra, selvom kvaliteten af billederne i dette indlæg kunne være bedre.