Månedsarkiv: januar 2013

Farver & Striber… farlige fristelser

Lidt for mange gange om året dukker en helt forfærdelige fristelse op i min postkasse. Det værste er at jeg selv har bedt om den (ellers har jeg frabedt mig alle reklamer) – og så er den ikke engang på glittet papir!

Den landede i min postkasse igen i går, fyldt med former og farver lige efter mit hoved;  mange med eksotisk knald på, men der er også plads til de blide nordiske. Der er mønstre i massevis, både den slags der er malet med brede penselstrøg og de små og sirlige.
Jeg bliver altid så glad af at kigge på al den farverige sprudlen i tekstiltryk og broderi.

Det er selvfølgelig forårskataloget fra Gudrun Sjöden jeg taler om. De kan altså noget med farver derovre på den anden side af sundet, men de er jo også naboer til Marimekko-land.

Den svenske tekstildesigner har sans for skandinaviske kvinder i deres (=min) bedste alder og meget af hendes tøj har plads til både balkon og bagperron – og det der fylder lidt rigeligt midt imellem 😉

Denne gang stiller hun selv op som model på forsiden.

Billigt er det desværre ikke, så jeg er klædeligt tilbageholdende; køber jeg endelig er det næsten kun på udsalg. Men åh, hvor det dog lokker og frister…
Denne her kunne jeg sagtens se mig selv spankulere rundt i de næste par år.

 

Storbyens lys

Til jul ønskede jeg mig disse dejlige Kähler lyshuse, der bringer aftenstemningen i storbyen direkte her til provinshullet. Og jeg fik dem 🙂

Godt 60 års levetid har ellers givet mig et ret pænt indestående på kontoen ‘ting & sager’, selv om jeg yderst sjældent køber eller ønsker mig den slags. Køkkengrej og strikkegrej, ja tak, men nips – næh.

Hvert år, når julekatalogerne rammer de små hjem, forbløffes (og skræmmes) jeg over at se, hvor vanvittigt meget unødvendigt tingeltangel der produceres. Noget er smukt og brugbart, mere er ligegyldigt og meget er både grimt og elendigt.
Hvor bliver det dog af, alt det vi falder for og anskaffer os? Hvor mange penge bruger vi ikke på ting der ender i skraldespand (eller, for at dulme den dårlige samvittighed, på loppemarkeder) når vi er blevet trætte af dem?

‘Urbania’ husene blev altså undtagelsen og de render ingen steder. De glæder mig hver gang jeg fyrer op under dem; den mørke tid har skam også sine lyse sider…

TeaTee – måske en ny opskrift?

Så blev min anden tevarmer til Tepotten fra Höganäs færdig og jeg tror jeg vil forsøge at lave en opskrift… Der er i al fald kommet opfordringer, selvom der måske ikke er så mange der har lige præcis den type tepotte. Men der er noget omkring lukningen på toppen der generer mig, så det skal jeg lige have styr på først.

Den første tevarmer jeg strikkede var til min svigerdatter, Signe, og ønsket fra hendes veninde var ‘én magen til Signes, men med neonfarver’. Neongarn fås næsten kun i akrylgarn; ikke noget jeg har synderlig lyst til at strikke i og det holder heller ikke på varmen som uld gør det. Derfor måtte jeg finde en anden metode. Jeg endte med at strikke i mellemgråt pladegarn (tre tråde) og derefter brodere små ’sentenser’ og lidt dekoration på med korssting. Og så knappede jeg herligheden med et par store gulgrønne knapper. Det håber jeg er neon nok for Malene…

Det hedder jo ikke en sentens, men hvad kalder man egentlig de små ‘krydsord’ man brugte i venindebøgerne da jeg var barn? SØD/TØS var et af dem, men her står der henholdsvis AHH/THE (nu håber jeg ikke Ellen brokker sig over min lemfældige omgang med det danske sprog, jeg ved godt at det hedder TE på nudansk) og DRIK/MIG (det sidste er, mit erhverv taget i betragtning, selvfølgelig et ‘litterært citat’ fra Alice i Undreland ;o)

Om velsmag, salt og sukker

Jeg har gang i lidt forsigtig madblogging ovre på ‘den anden blog’ som jeg deler med min bror; eller faktisk med hele familien. Det er min bror der er den aktive, jeg supplerer lidt ind imellem og de andre bruger den indtil videre kun som kogebog 🙂

Tidligere havde familien en fælles hjemmeside, hvor vi lagde opskrifter ind (jeg har nævnt den før), men min bror fik lyst til at ændre det til en blog og først på vinteren begyndte han på arbejdet med at sortere og flytte alle vores opskrifter – og at blogge om madoplevelser. Jeg fylder på med lidt af de opskrifter familien altid mangler, mens Mikael kaster sig ud i noget større gastronomiske udfoldelser og anmeldelser.

En af de ting jeg har glæde af i mit køkken er kryddersalt og kryddersukker (hedder det det?), som altid kan give lidt ekstra kapow til maden. Min fortrukne kryddersalt har gennem et par år være Camilla Plums Hyldeblomstsalt, men forleden faldt jeg over et tv-program med Adam Price og Signe Wenneberg, hvor ‘den halve Price’ omtalte en svampesalt. Så i dag tog jeg kaffemøllen frem af skuffen og gjorde ham kunsten efter; og nu glæder jeg mig til at prøve den.

Opskriften er såre simpel: Tørrede svampe – jeg brugte Karl Johan (Porcini), laurbærblade og salt. Desværre glemte jeg at tænke mig om og hældte saltet med i møllen fra starten. Det blev et MEGET fint salt, faktisk et ‘pudder’, men smagen er der nok ikke noget i vejen med.

Da jeg nu var i gang med mølleriet tog jeg også fat i resterne af de vanillestænger jeg brugte til vanillekranse og citronspecier i julen. Jeg er vild med de fede (og ret dyre) vanillestænger fra Tahiti og Papua og synes ikke den gode smag skal gå til spilde.

Tidligere lagde jeg de tomme stænger i sukker så det kunne tage smag, men efter at jeg for mange år siden så Jamie Oliver smide hele stænger og sukker i blenderen, har jeg gjort ligeså; jeg bruger bare kaffemøllen. Klip de tømte stænger i mindre stykker og blend dem, kom økologisk rørsukker ved og kør igen. Rør den skønt duftende masse med mere sukker og hæld hele molevitten på glas. Uhm…

Gavstriks årsmøde

I år har jeg meldt mig som førstegangsdeltager i foreningen Gavstriks årsmøde, der finder sted i Stubbekøbing i begyndelsen af marts. Det glæder jeg mig til at opleve, for mange af de strikkere jeg har mødt rundt omkring i landet, har anbefalet det, så nu skal det være. Så bliver der endnu engang mulighed for at møde nye strikkegale kvinder. Jeg tror ikke at jeg på noget tidspunkt har mødt så vidt forskellige kvinder som i strikkeuniverset, men den fælles interesse binder sammen og lysten til at hygge i fællesskab og hjælpe hinanden er imponerende.

Året er kommet godt fra start på strikkefronten. Jeg har allerede afsluttet tre (ganske vist mindre) projekter og flere er på vej i mål.

BørnesokkerFørst et par uldne sokker str. 25 til Vilfred, som manglede akut (jeg er IKKE sokkestrikker, så jeg regner med oldemor eller mormor klarer den del, men de havde åbenbart ’svigtet’ ;o)
De er strikket i en rest Arwetta Classic og jeg har sjusset mig til en asymmetrisk tå, så de er blevet fodformede. Lidt svært når man selv skal tage strømper på, men godt for små bløde barnefødder.

BabytunikaSå fik jeg også lavet en lille Tummywarmer til Vilfreds nye kusine, der ifølge kalenderen skulle komme til verden i dag, men som endnu hygger sig i mors mave.
Jeg strikkede den i Trunte fra Hjertegarn, men det bliver ikke mit yndlingsgarn! Jeg synes det ‘ulder’ underligt og det fine bikubemønster kommer slet ikke til sin ret. Derfor blev der kun til en lille stribe, men da den næsten ligner smock, så blev det ok alligevel.

HalstørklædeSidst men ikke mindst – husbondens halstørklæde, som jeg startede på for et år siden er færdigt! Og endnu bedre: Han kan lide det og har brugt det.
Den brudte rib er superenkel og det er strikket i flere forskellige alpakkagarner (fra Du Store Alpakka, Sandnes og Drops). Mønsteret hedder Checkenridge og er som sagt pærenemt. Jeg har leget lidt med farver og striber, for det har ejermanden ikke noget imod; de rust og orange striber sidder i midten af halstørklædet.

Lige nu kæmTepottebetrækper jeg en brav kamp med en faconstrikket tehætte-ting a la denne her; et bestillingsarbejde fra min svigerdatters veninde.
Den bliver strikket ‘efter gehør’ og da modtageren er vild med neonfarver skal der leges lidt med syntetisk garn, selv om jeg gennemgående bruger tredobbelt pladegarn, så den kan holde ordentlig på varmen. Jeg har, som det ses, lavet prøver og er nu godt i gang.

Status

Årsskiftet er sådan et dejligt tidspunkt for en ægte ærkesystematiker.
Her kan alting gøres op, der ordnes og ryddes ud og jeg laver status på alverdens ting. I dag er julen er ryddet væk; sent synes mange, men jeg holder ud til Helligtrekonger.
Der er kasseret, repareret og pakket ned i nye kasser, så nu er huset lidt tomt, men også behageligt enklere. Det er som med julemaden, dejligt med overfloden, men nok er nok – nu skal der supper og vintergrønt på menuen.

I dag holder garnet og strikkeprojekterne for.

Et kik på Ravelry viser at jeg i 2012 har strikket 23 projekter færdigt, heraf bor de 14 stadig hjemme. Der er fire 2012 projekter, der stadig er i gang og fire andre, der er ‘lagt af vejen’ indtil videre. Der er så beklageligvis også fire ældre ufoer – måske så gammelt at det bør trævles op..?

Værre er det når jeg laver en opgørelse på mit garnlager: Knap 50 kg. skulle der gemme sig rundt omkring!

En del af det er ganske vist vævegarner til bedre tider, samt  mange nøgler bomuld 8 i ikke så brugbare 70’er-farver, fra min farbrors gamle manufakturforretning, men alligevel…

Jeg har bestemt styret mig de sidste måneder af 2012; der er ikke kommet meget garn over dørtærsklen og det der er, er stort set strikket op. Blandt andet købte jeg garnet til Linneas oversize færøtrøje med bling. Bling’et ses desværre ikke så tydeligt på billedet.
Nu må jeg forsøge at holde mig langt væk fra eventuelle fristelser det næste stykke tid.

Her er de 22 andre projekter fra året der gik…