Jeg er gået i gang med anden del af Charlottes SIF.
Mit valg af mønster er (selvfølgelig) ikke det letteste; for jeg skal starte med at have 10 forskellige dunter garn i gang, og sådan fortsætter det nærmest resten af arbejdet… Af samme grund ‘snød’ jeg og startede med nogle pinde i ensfarvet brunt – jeg skal alligevel have strikket en bagside til puden.
Det ser godt nok lidt vildt ud, men det går nu fint alligevel.
Det er nok en fordel at jeg kan trække på min vævebaggrund og bruge samme teknikker som jeg i tidernes morgen har lært, hos gobelinvævningens ‘grand old lady’, Lise Warburg, i hende væveatelier ved Frederiksholm Kanal.
Jeg fandt endda min gamle gobelinvævede prøve’klud’ frem af gemmerne, bare for sjov…
Her er sørme en fejl i starten af den tredje hachure – og jeg har ikke været helt heldig med at få trådene strammet jævnt, så stoffet har de der kedelige riller, det helst ikke må have.
På bagsiden kan man tydeligt se den slags snoninger der også skal bruges ved gobelinstrik.
Og så nydeligt ser det ud på forsiden.
– se bare, strikketøjet vokser lige så stille, så jeg er sikker på at jeg når i mål.
Tilsidst skal I lige have lov at nyde synet af årets fantastiske påskekage, som vi fik som afslutning på en eminent frokost hos min bror.
Smagen var citron og lakrids, de lakridsfyldte æg er fra Summerbird – opskriften finder I her hos Mette.
GOD PÅSKE 🙂