Månedsarkiv: marts 2013

Kontrolleret kaos

Jeg er gået i gang med anden del af Charlottes SIF.

Mit valg af mønster er (selvfølgelig) ikke det letteste; for jeg skal starte med at have 10 forskellige dunter garn i gang, og sådan fortsætter det nærmest resten af arbejdet… Af samme grund ‘snød’ jeg og startede med nogle pinde i ensfarvet brunt – jeg skal alligevel have strikket en bagside til puden.

Det ser godt nok lidt vildt ud, men det går nu fint alligevel.

Det er nok en fordel at jeg kan trække på min vævebaggrund og bruge samme teknikker som jeg i tidernes morgen har lært, hos gobelinvævningens ‘grand old lady’, Lise Warburg, i hende væveatelier ved Frederiksholm Kanal.

Jeg fandt endda min gamle gobelinvævede prøve’klud’ frem af gemmerne, bare for sjov…

Her er sørme en fejl i starten af den tredje hachure – og jeg har ikke været helt heldig med at få trådene strammet jævnt, så stoffet har de der kedelige riller, det helst ikke må have.

På bagsiden kan man tydeligt se den slags snoninger der også skal bruges ved gobelinstrik.

Og så nydeligt ser det ud på forsiden.

– se bare, strikketøjet vokser lige så stille, så jeg er sikker på at jeg når i mål.

Tilsidst skal I lige have lov at nyde synet af årets fantastiske påskekage, som vi fik som afslutning på en eminent frokost hos min bror.

Smagen var citron og lakrids, de lakridsfyldte æg er fra Summerbird – opskriften finder I her hos Mette.
GOD PÅSKE 🙂

Gobelinstrik

Jeg er altid nysgerrig efter at lære nyt og for øjeblikket er det især på strikkefronten at jeg har lyst til at udvide horisonten. Derfor blev jeg ekstra glad da jeg så at Charlotte Kaae ‘indkaldte’ til en ny SIFs (Strik I Fællesskab) om gobelinstrik, også kaldet intarsia. Charlotte er en ørn til vilde farver og mønstre – og det signalerer hun 🙂

Den teknik har jeg ikke brugt før, så jeg greb selvfølgelig chancen for at prøve. Selvom jeg sagtens kan kan lære mig selv teknikken er det sjovt at være flere.

Jeg vil strikke et farverigt betræk til min faste følgesvend, skråpuden og har fundet garn i gemmerne og strikket strikkeprøve.

Garnet er et solidt Peer Gynt garn fra Sandnes i kække farver (der ikke fås mere). Det er købt tilbage i 70’erne til et større projekt, der endte med at blive pillet op. Der vist rigeligt…

Jeg skulle også finde på et mønster, så i går aftes blev der tegnet skitser og jeg går som sædvanligt systematisk til værks.
Desværre er jeg ikke fri og ‘vild’ i min tilgang til mønstre og farver, selvom jeg forsøger. Det har jeg stadig lidt svært ved at acceptere, men jeg skal nok bare betragte stramme linier og tone i tone farver som min stil.

Mønsteret blev derefter tegnet op i StichSketch på ‘myPad’ – og da jeg skulle bruge et billede af det færdige mønster, fik jeg også lige lært at tage et screenshot på sådan en.

Projektet er sat på Ravelry og en mail med billeder sendt til Charlotte – så nu venter jeg bare på næste del af opgaven, der kommer på fredag.

For godt til at være sandt…

Hvad stiller man op med sådan et tåbeligt brev fra banken, hvor jeg umiddelbart har lyst til at klaske mig på lårene og slå en rå latter op, men samtidig bliver både forarget og vred.

Banken, som jeg meldte mig ud af i protest midt i halvfemserne, men som manden stadig bruger og som er vores kreditforening. En bank som stædigt bliver ved med at sætte mit navn på den slags tilbud. En bank der ikke kan hjælpe når mennesker er i knibe, men åbenbart bliver særdeles tjenstvillige når det ikke er nødvendigt?

Tilbuddet kommer fordi husherren er kunde med penge på kontoen. Så hvordan i himlens navn forestiller de sig, at vi vil låne penge vi selv har, og så til den horrible rente? Det MÅ da være en trykfejl? Det er helt almindelige bankkunder som os, der har holdt banken på benene under krisen – og det skal vi åbenbart fortsætte med. Jeg er bare ked af at jeg ikke kan melde mig ud én gang til.

Nå, men én ting er jeg glad for: Vi er indehavere af et fast forrentet huslån til 2 pct.
Det manglede s.. også bare..!

Kold morgen ved fjorden

Solen og den blå himmel lokkede mig på en fotomorgenvandring til fjorden, mens husherren fredsommeligt snuede videre under dynen.

Turen bliver jeg aldrig træt af og undervejs kom jeg forbi et af mine yndlingsmotiver. Jeg har utallige billeder taget fra samme sted på klinten, hvor de spredte fyrretræer og den vidtstrakte udsigt altid lokker kameraet op af lommen. Jeg holder meget af havet, men udsigten over vand til land er nu noget særligt; det giver dybde og perspektiv. Her ses Hornsherred til venstre og Halsnæs til højre med indsejlingen lige bag det venstre træ.
Klik evt. billedet større…

Midt i det hele har kommunen (mal)placeret et sandwichskilt med oplysninger om det naturplejeprojekt der skulle være godt i gang (skønt sne og kulde har vist forsinket det). En stor del af bevoksningen, der efterhånden har lukket af for udsigten mange steder på klinten, skal væk. Det glæder jeg mig til.

Nede på stranden kunne jeg gå tørskoet ude på sandbunden og der var, på grund af isen, fuldstændig stille. Lydene fra bilerne i byen bag mig, stålværket og fuglene på det åbne vand var der stadig, men mest af alt var der stille og øde – ikke et øje at se nogen steder. Jeg kunne have stået der meget længe og nydt det, hvis ikke kulden havde fået mig i gang igen.

På hjemvejen gav de satinblanke hjulspor i sneen mig ideen til en (eller faktisk flere) damaskdug(e), som jeg desværre aldrig får vævet – måske kunne jeg sælge ideen videre til Georg Jensen? 😉 Her ligger f.eks. noget der ligner en ryggrad…

Og sporene i sandet efter is og fugle kunne såmænd også udvikles til anderledes og utraditionelle damaskmønstre.

Flittig weekend

Lørdag bød på en ekstravagt på Hundested Bibliotek. Lørdage er altid hyggelige med deres særlige stemning af lethed og kun få ansatte i huset. Selv om der kan være ganske travlt er de fleste besøgende i hyggeligt weekendhumør og det smitter.

Søndag havde en kollega, som også er en dygtig pilefletter, inviteret de af personalet der havde lyst, på et lille ‘kursus’ i fletning af levende pil i hendes dejlige værksted.

Vi var, med desværre flere syge, kun en lille flok der mødtes kl. 10, men vi storhyggede os mens vi kæmpede med forskellige typer pil, jord, potter, strips og diverse fletteteknikker.

Alle medbragte lidt godt til frokosten, så efter adskillige timers koncentreret arbejde kunne vi gå til et ‘velspækket’ bord for at hvile ud efter anstrengelserne – og slutte af med kaffe og lækre, lette chokolademuffins. Og lidt gang i strikketøjet 😉

Jeg var hjemme igen ved femtiden, udstyret med to (nogenlunde) ens flettede ‘piletræer’, som til sommer kan stå og skærme lidt af på terrassen. Jeg havde valgt at flette dem af robust, kraftigtvoksende dugpil og brugte nogle med lidt størrelse, hvilket gav lidt udfordringer – de var ikke så lette at holde styr på!

Når vejret bliver lidt mere forårsagtigt skal de flyttes over i et par af mine store krukker og vandes grundigt hele første år. Derefter burde mine nye ‘træer’ kunne klare sig selv, og skal bare studses en gang om året.

Dagen blev sluttet af med lidt varm strik til Vilfred som i denne uge starter i vuggestue. Det er en stor omvæltning at komme fra en lille tryg dagplejeverden til et stort hus fyldt med børn og voksne (5 vuggestuegrupper og 5 børnehavegrupper) men de plejer jo at klare skærene.

Faktaboks for Vilfreds vuggestuesæt
Opskrift: Galia fra Filcolana – Designet af Rachel Søgaard
Garn: Filcolana Arwetta Classic i lysegrå og sennep
Der gik i alt 42 g til huen og 29 g til vanterne
Pinde: KnitPro Nova Metal rundpind 4,0 og 4,5

På en dag som i dag

hvor rimtågen har gjort træerne – og min datter – gråhårede før tid…

forstår jeg, hvor nordmændene har fundet inspiration til denne slags skønheder:

Modellerne har jeg knipset fra Tove Fevangs fine bog, Klassisk barnestrikk – norske mønster frå 2 til 8 år, som er en opdatering af en række klassiske striktrøjer til børn, hentet i gamle strikkehæfter fra Sandnes Ullvarefabrik.

Får I ikke også lyst til at strikke i de skønne grå/blå/hvide farver?

Jeg gør!

Strikkeprojekter og strikkeprøver

De fleste strikkere ved, at det er sjov(es)t at strikke til små børn. Små projekter giver variation og resultaterne lader ikke vente alt for længe på sig. Jeg elsker også at strikke til Vilfred, men da mormor også er strikker, og da tøjet trods alt helst skal blive brugt, må der konfereres med forældrene om hvad der er brug for – og hvornår.

I går blev jeg færdig med en helt enkel vest som lige nu ligger og tørrer. Strikket i uld og kidmohair er den blevet dejlig vamset, så den skal han nok kunne holde varmen i, her i det tidlige forår – og jeg er sikker på at han også vil nå at få glæde af den i efteråret.

Faktaboks for Vest i falsk patent
Design: Susie Haumann – fra den pæredanske bog ‘Knit for your kid‘ udkommet hos forlaget Kristensen & Ko.
Garn: Lagergarn!
En tråd ‘Lys aqua’ Knolls Supersoft fra Garngaragen (ialt 42 gram)
og en tråd Lys grå Drops Vivaldi (ialt 58 gram) strikket sammen.
Pinde: Knitpro jumperpinde nr. 3,5 (pinde som jeg ellers yderst sjældent bruger)

Om lidt skal jeg i gang med at strikke en trøje fra samme bog. Denne gang skal det være ‘noget med rødt’ og det er en ny farve i Vilfreds garderobe. Med en arkitektfar og en stilsikker mor, skal farvesammensætningen helst være lige i øjet, og skal jeg være ærlig så har faren, det ikke fra fremmede. Jeg er selv noget af en pernittengryn med den slags. Derfor har jeg også hygget mig gevaldigt med at lave lidt strikkeprøver, så de kan vælge farver på et nogenlunde kvalificeret grundlag 😉

Hattehoved

På min workshop med Lene Holme Samsøe strikkede jeg en hue med bladmønster. Det er en helt tætsiddende ‘beanie’ og er der noget jeg ikke har hoved til, er det netop sådan en.
Heldigvis fik jeg en rest garn med hjem, så det kunne lade sig gøre at strikke en meget længere ribkant, så den kan foldes op til en god ‘gammeldags’ hue.

Når sådan en hue skal tørre er det rart med et hattehoved, men hvor pokker skal man snart have den lags opmagasineret (der er så rigeligt andet). Derfor har jeg hidtil brugt Margretheskåle i passende størrelser, men med den lange ribkant havde jeg brug for ekstra højde. To glasvaser senere så det sådan ud…

Lidt vakkelvornt og lidt mindre end mit hoved, men efterladt et sikkert sted fungerede det fint og huen udvider sig helt sikkert når den kommer på

I samme skynding får jeg lige vist et par af mine lokale favoritbryg; vinterporteren Vådbinder og sommeralen Classens Lise med kamille. Lige nu er det vist stadig porteren der passer bedst til vejret 😉

Huen blev faktisk rigtig god – og som sagt er vejret stadig til den slags, så den kan også komme i brug.

Faktaboks for Bladhuen Hella
Design: Lene Holme Samsøe
Garn: Alfa fra Sandnes – 78 gram
Pinde: 8mm (6mm til ribkant)

Nu vi er ved glas, så har jeg udnyttet de ananas, som Årstiderne har beriget mig med.

Jeg er ikke så vild med ananas og får hurtigt nok, men her har jeg lavet en hel banal ananasmarmelade med frisk ingefær og lidt Citrus universal. Den blev slet ikke så dårlig.

Og se så lige hvad jeg faldt over – en nyanskaffelse på biblioteket. Det er den slags bøger jeg slet ikke kan lade stå; fyldt med lækkerier. Forfatterne er et par (for mig) ganske ukendte franskmænd. Jeg indrømmer, lige nu bliver der studeret mere end produceret… men det skal da nok komme.

Gavstrik Årsmøde på Østfalster

En herlig weekend i det bedste selskab (en blandet flok af kvinder med smag for garn og pinde) er slut. Årsmødet i Gavstrik blev i år holdt på Næsgaard Efterskole. Skolen ligger meget smukt og idyllisk, nær skov og strand.

Indkvarteringen var udmærket, omend til den spartanske side (det var også en meget billig weekend) – men udsigten fra mit værelse sagde altså spar to!

Næsgaard var i mange år landbrugsskole og har sjovt nok forbindelse til Frederiksværk via Generalmajor Classen. Den historie fortalte en tidligere efterskoleforstander om, da vi alle var ankommet fredag aften. Her troner Classen på facaden, som han gør det på Arresødal.

Senere fortalte Vivian Høxbro inspireret om sit store arbejde med at undersøge de danske nattrøjer fra Lolland-Falster, der er noget helt specielt. Trods deres lidt uanselige fremtræden, har hun fundet over 300 forskellige strikkemønstre – og nu er en bog på vej. Jeg tillod mig at ‘tyvfotografere’ et par af hendes lysbilleder…

Et spændende foredrag som andre interesserede også har mulighed for at opleve, når Ramløse Husflid får besøg af Vivian den 18. marts. De to grundlæggere af den flittige ‘nærlokale’ forening blev i øvrigt hædret med prisen som Årets Gavstrikker sammen med initiativ- og arbejdsgruppen bag Silkeborgs store strikkeevent ‘Grib garnet’. I år havde Gavstriks bestyrelse nemlig fokus på det lokale initiativ.

Der manglede heller ikke fristelser…
Her er det dygtige og flittige Annemor Sundbø der lokker med masser af norsk inspiration
– blandt andet sine egne anbefalelsesværdige bøger .

Og her de vidunderlige garner som føres af Ellen (ude til højre) i hendes online strikkebutik Strikkegarnet.dk.

I løbet af weekenden fik jeg selvfølgelig både snakket og strikket – og mødte kendte og ukendte Gavstrikkere. Jeg deltog i to workshops, en om bladmønstre (ved Lene Holme Samsøe), hvor jeg fik strikket en hue, og en om estisk rib (ved Gavstriks formand Lone Fournaise).

Til den sidste workshop lånte Merete mig et dejligt garn, som jeg fik lov at beholde (tak), mod at love, at hun fik lov at se hvad jeg fik ud af det. Det er hermed gjort:
Et par pulsvarmere i estisk rib til min dejlige, lidt forfrosne kollega, så hun ikke fryser om fingrene når hun sidder stille på kontoret. Flotte farver til en rødblond, synes jeg…

Faktaboks for
Estonian Fishtail Cuffs

Design: Eget
efter grundopskrift fra
Louise Fournaise
Garn: Kidmohair i lime og knaldrød fra Birkegårdens Mohair, samt en rest lækkert farveskiftegarn indkøbt af Merete et sted i Skotland…
28 gram ialt.
Pinde: 2,75

F I B E R F R Y D

om masker, mad og meget mere