Flittig weekend

Lørdag bød på en ekstravagt på Hundested Bibliotek. Lørdage er altid hyggelige med deres særlige stemning af lethed og kun få ansatte i huset. Selv om der kan være ganske travlt er de fleste besøgende i hyggeligt weekendhumør og det smitter.

Søndag havde en kollega, som også er en dygtig pilefletter, inviteret de af personalet der havde lyst, på et lille ‘kursus’ i fletning af levende pil i hendes dejlige værksted. pil3

Vi var, med desværre flere syge, kun en lille flok der mødtes kl. 10, men vi storhyggede os mens vi kæmpede med forskellige typer pil, jord, potter, strips og diverse fletteteknikker.  pil2

pil1pil4pil5Alle medbragte lidt godt til frokosten, så efter adskillige timers koncentreret arbejde kunne vi gå til et ‘velspækket’ bord for at hvile ud efter anstrengelserne – og slutte af med kaffe og lækre, lette chokolademuffins. Og lidt gang i strikketøjet 😉

Jeg var hjemme igen ved femtiden, udstyret med to (nogenlunde) ens flettede ‘piletræer’, som til sommer kan stå og skærme lidt af på terrassen. Jeg havde valgt at flette dem af robust, kraftigtvoksende dugpil og brugte nogle med lidt størrelse, hvilket gav lidt udfordringer – de var ikke så lette at holde styr på!

Når vejret bliver lidt mere forårsagtigt skal de flyttes over i et par af mine store krukker og vandes grundigt hele første år. Derefter burde mine nye ‘træer’ kunne klare sig selv, og skal bare studses en gang om året.

galia_saetDagen blev sluttet af med lidt varm strik til Vilfred som i denne uge starter i vuggestue. Det er en stor omvæltning at komme fra en lille tryg dagplejeverden til et stort hus fyldt med børn og voksne (5 vuggestuegrupper og 5 børnehavegrupper) men de plejer jo at klare skærene.

Faktaboks for Vilfreds vuggestuesæt
OpskriftGalia fra Filcolana – Designet af Rachel Søgaard
Garn: Filcolana Arwetta Classic i lysegrå og sennep
Der gik i alt 42 g til huen og 29 g til vanterne
Pinde: KnitPro Nova Metal rundpind 4,0 og 4,5

12 tanker om "Flittig weekend"

  1. Linnea

    Det ser godt nok hyggeligt ud!
    Glæder mig til at se dine ‘fletninger’ 😉

    Hold nu op, hvor er det dog lækkert, det strikketøj! Sikke farver – Mums 🙂

    1. Ditte Forfatter

      Det var meget hyggeligt og jeg er spændt på hvordan fletningerne arter sig. Og tak 🙂

  2. Inge

    Hvis jeg husker pils vokseevner, så vil jeg tro der skal mere end lidt studsning til, gror de ikke ud over alt og skal i virkeligheden “hades” lidt for at holde dem nogenlunde i facon.
    Det bliver noget af en omvæltning for Vilfred og nok også for forældrene.

    1. Ditte Forfatter

      Ups, Inge, så kommer det da til at skærme ordentligt af ;-D
      Jeg må i gang med hækkeklipperen hvis den bliver for vild, så.
      Jeg tror næsten omvæltningen er værst for forældrene lige nu, Vilfred er lige nu mest af alt nysgerrig.

  3. Rejen

    Det bliver sikkert flot med dit pileflet, og sjovt at have noget stående du selv har flettet. Det er nok mest hårdt for forældrene, Vilfred skal nok klare det.. 🙂

    1. Ditte Forfatter

      Ja, de stakkels forældre! Denne uge er særlig hæsblæsende, da moren underviser om dagen og læser til eksamen om aftenen, mens faren passer indkøring – og så lige tegner på en arkitektkonkurrence om aftenen og natten. Vilfred lader heldigvis til at være ganske tilfreds med sit nye opholdssted 🙂

  4. Susanne

    Jeg har altid været betaget af flettede kurve og andre finurligheder. Men jeg har aldrig prøvet kunsten selv.
    Jeg håber, at Vilfred finder sig godt tilrette i børnehaven.

    1. Ditte Forfatter

      Jeg har tidligere flettet lidt kurve, det er ret sjovt (men hårdt for hænderne, især når man har fået lidt gigt i fingrene). Jeg er spændt på hvordan ‘træerne’ ser ud til sommer, men mon ikke I får et billede? Vilfred er allerede ret tilfreds, så det skal nok gå, tak 🙂

  5. Ellen

    Det er en rigtig god ide – især hvis de forbliver i krukker; så kan man flytte dem, som vinden blæser, høhø – jeg glæder mig også til billeder … er også lidt betaget af pileflet, men orker ikke rigtig at gå ind i det – jeg synes jeg har rigeligt i forvejen 🙂
    Jeg kan se på kommentarerne + dine svar, at det (heldigvis) mest er forældrene, der har det hårdt 😉

  6. Madame

    Det må være spændende at være på kursus i fletning af levende pil! Dejligt at du nu har to flettede ‘piletræer’, der kan skærme lidt af på terrassen.

  7. Mia Folkmann

    Hvor ser det sjovt ud; jeg har altid haft lyst til at lære at flette med pil. Jeg har en idé om at indregne bede med små kanter af pileflet – det er både dekorativt og praktisk. Men jeg ved, at den slags er noget, der kræver en vis portion fingerkræfter, så det må have været lidt hårdt at fremstille dine robuste træer?! 🙂

    1. Ditte Forfatter

      Pileflet er rigtig sjovt. Jeg har for år tilbage lært at flette kurve hos Steen Madsen.
      Det var egentlig ikke så galt med hænderne med den type jeg lavede, jeg havde bare valgt nogle lidt for store grene.
      Vi lavede også nogle små dobbeltsnoede træer; det var til gengæld skrapt kost for fingrene!

Der er lukket for kommentarer.