Strikkeprojekter og strikkeprøver

De fleste strikkere ved, at det er sjov(es)t at strikke til små børn. Små projekter giver variation og resultaterne lader ikke vente alt for længe på sig. Jeg elsker også at strikke til Vilfred, men da mormor også er strikker, og da tøjet trods alt helst skal blive brugt, må der konfereres med forældrene om hvad der er brug for – og hvornår.

I går blev jeg færdig med en helt enkel vest som lige nu ligger og tørrer. Strikket i uld og kidmohair er den blevet dejlig vamset, så den skal han nok kunne holde varmen i, her i det tidlige forår – og jeg er sikker på at han også vil nå at få glæde af den i efteråret. vest5_blog

Faktaboks for Vest i falsk patent
Design: Susie Haumann – fra den pæredanske bog ‘Knit for your kid‘ udkommet hos forlaget Kristensen & Ko.
Garn: Lagergarn!
En tråd ‘Lys aqua’ Knolls Supersoft fra Garngaragen (ialt 42 gram)
og en tråd Lys grå Drops Vivaldi (ialt 58 gram) strikket sammen.
Pinde: Knitpro jumperpinde nr. 3,5 (pinde som jeg ellers yderst sjældent bruger)

Om lidt skal jeg i gang med at strikke en trøje fra samme bog. Denne gang skal det være ‘noget med rødt’ og det er en ny farve i Vilfreds garderobe. Med en arkitektfar og en stilsikker mor, skal farvesammensætningen helst være lige i øjet, og skal jeg være ærlig så har faren, det ikke fra fremmede. Jeg er selv noget af en pernittengryn med den slags. Derfor har jeg også hygget mig gevaldigt med at lave lidt strikkeprøver, så de kan vælge farver på et nogenlunde kvalificeret grundlag 😉 prøve til vævestrikket trøje

 

2 tanker om "Strikkeprojekter og strikkeprøver"

  1. Pia

    Børnetøj er til at se en ende på, ligesom sokker og den slags 😉 Jeg står også meget fast på farver. Jeg er mest til det ensfarvede, men det må der gerne være farver på.

    1. Ditte Forfatter

      Uh, sokker er jeg ikke god til; der skal jeg altså tage mig sammen 🙁
      Jeg strikker også gerne ensfarvet, men synes det er så sjovt at eksperimentere med farver og sjove strikketeknikker.

Der er lukket for kommentarer.