Løbbinding

I denne weekend skal jeg på kursus sammen med en kollega; bare for sjov.
Det handler om løbbinding, en meget gammel teknik til fremstilling af kurve. I Danmark har metoden mest været brugt i form af halmbinding. Kurvene bliver ‘pølset’ op (som man gør med ler) af halm- eller garn’pølser’, der på forskellige måder bliver beviklet og/eller syet sammen. Dansk løbbindings ‘grand old lady’, Anne Birgitte Beyer, skal undervise og på hendes hjemmeside er der fine eksempler på de forskellige metoder.loebbinding

Der er noget ganske særligt ved gamle, traditionelle håndværk og husflid, så jeg glæder mig til at blive en smule klogere på (endnu) et spændende et af slagsen. Jeg var endda så heldig at købe mig et lille kit til løbbinding fra en strikkeven, så jeg har allerede materialer at kaste mig over. Som I måske kan se på kittet ovenfor skal skålen laves med ‘strikmasker’. Det lyder jo ret tilforladeligt 😉

Apropos strikmasker, så var jeg så småt startet på Ruth Sørensens utroligt smukke Muslingesjal, men forleden fandt jeg ud af, at mit første mønsterstrikkede sjal nok ikke burde være et med så stor en mønsterrapport.
skallerdiaOg når jeg (langt om længe) har taget en beslutning, så skal der helst ske noget…

Ergo har jeg selv konstrueret et nyt mønster med strandskaller, som jeg vil forsøge mig med i stedet.
Nu må vi så se hvordan det spænder af, men det var sjovt at lege med app’en Stitch Sketch på myPad’en. Farverne bliver der altså også ændret på, så sjalet bliver i blå bundtoner med lyse skaller. Strandskaller

10 tanker om "Løbbinding"

  1. Madame

    Det lyder meget spændene med dit kursus – jeg håber du viser billeder og er også spændt på at se dit sjal med strandskaller! Ja, der er noget ganske særligt ved gamle, traditionelle håndværk og husflid.

    1. Ditte Forfatter

      Det var meget spændende at lære, men langsommeligt – og jeg skal nok vise frem 🙂

  2. rejen

    Det lyder spændende og det er da en fin lille skål at starte med. God fornøjelse.. 😀

    1. Ditte Forfatter

      Tak – det var en ren fornøjelse. Lidt ømme fingre er resultatet her søndag, men jeg er meget tilfreds og slet ikke færdig med at løbbinde 🙂

  3. Ellen

    Jeg har faktisk også opgivet muslingesjalet – jeg kunne bare ikke helt definere over for mig selv hvorfor jeg ikke gad det … men en af grundene er, at det ikke blev pænt på den første del, hvor jeg skulle strikke mønstret på fire pinde.

    1. Ditte Forfatter

      Nej, jeg var også utilfreds – nu må vi se om det her bliver bedre eller om jeg helt opgiver. Egentlig synes jeg ikke de store sjaler af Seyfarth-typen er så anvendelige, men de er flotte lige at slænge hen over en stol 😉

Der er lukket for kommentarer.