Månedsarkiv: maj 2013

At betræde nye stier

I dag er en beslutning, der har været længe undervejs, blevet offentlig:
Jeg stopper i arbejdslivet den 1. oktober, præcis 28 år efter min ansættelse som bibliotekar i Halsnæs/Frederiksværk Kommune. Reelt bliver det ca. midt i september, da der er lidt ferie, seniordage og afspadsering der skal ‘udryddes’ inden da. ansættelsesbrev

Jeg indviede min chef til dagens MUS-møde og der flød lidt tårer på begge sider af bordet; men beslutningen og tidspunktet er helt rigtigt. Vi aftalte at give besked til mine kolleger med det samme (jeg er helst ikke en der går og putter med tingene) så nu er alle orienteret og der er blevet krammet og snakket (og heldigvis også skumlet en lille smule).
Resten af dagen har været både euforisk og uvirkelig; fire måneder er faktisk ikke lang tid, med alt det jeg gerne vi have fra hånden og de ting der skal overdrages, selvom den proces så småt startede allerede da jeg gik ned i tid.

Tænk engang, så megen frihed har jeg kun har haft i tiden inden jeg startede min skolegang som 6-årig! Der drømmes store drømme om tid til at ‘lege’ med madlavning, brødbagning og syltning, strikke, sy og måske få gang i spinderokkene og vævene! Og hvad med at tegne og male akvarel igen? Der er så meget spændende der lokker.
Jeg vil også forfærdelig gerne få taget hul på den læsning det har knebet med de sidste år. Jeg forstår ikke helt hvorfor, for siden jeg lærte at læse har jeg ikke kunnet færdes nogen steder, uden at have en bog indenfor rækkevidde!

Og så er der selvfølgelig familien – det bliver da en luksus uden lige, at kunne stille op som pasningsklar farmor, når det kniber 🙂

Øv, øv og atter øv…

Sygemeldt, med besked om at sidde stille (dvs. heller ingen strik eller tastaturbrug) p.gr.a. en dum, dum skulder. Så der er ikke indlæg eller kommentarer fra min kant det næste stykke tid – men jeg følger stadig med som blind passager 😉

Må hellere smutte, hvis nu min læge skulle være blandt denne blogs blinde passagere!

 

En kop forår

Første maj blev en smuk og solrig forårsdag – med en desværre knap så smuk afvikling af arbejdernes internationale kampdag. Jeg forstår så udmærket rådvildheden og frustrationerne over den nuværende regering, men dialog og gensidig respekt er efter min mening den eneste farbare vej i et demokrati.

Bøgen stod på spring med bristefærdige knopper, så sidst på eftermiddagen måtte vi en tur i skoven og fik en buket af årets formentlig sidste anemoner med hjem. Skovmærkerne er snapseklar og ikke til at stå for, med deres helt fortryllende forårsduft, så en håndfuld af dem måtte også med. Da vi sjældent drikker snaps endte de i stedet i aftenens kolde krydderurtesovs, sammen med persille og friske purløg fra haven. Velkommen maj 😉kopforaar