Månedsarkiv: juni 2013

En pakke til dagens vejrlig

I dag kom min med spænding ventede pakke fra Dresden og indholdet passer som hånd i handske til dagens ’sommervejr’ med kølighed og småregn. parka0

Men historien starter et helt andet sted, nemlig i Sverige. På vores besøg hos Ellen og John i starten af maj, lykkedes det mig at glemme hele to jakker hos dem.
Det var ikke umiddelbart et problem, for jeg mente at have både en regnjakke og en cowboyjakke jeg sagtens kunne klare mig med til vi skulle ses igen. I mellemtiden er cowboyjakken også forsvundet; her har jeg dog ingen anelse om, hvor den er efterladt. (Den ligger vel ikke i Sverige også, Ellen? Så er det direkte pinligt!)

Jeg har ikke mistet tøj i årevis og da jeg samtidig, på et besøg hos min søn for nogle uger siden, lånte hans anorak og faldt for farven og kvaliteten med et brag – så mente jeg bestemt, at det alt sammen måtte være et tegn fra oven om, at det var nu jeg skulle slå til og få købt den anorak jeg havde drømt om i flere år.

Som tænkt, så gjort. Markedet blev eftersøgt for Fjällräven parkas og sørme om ikke Havhøkeren i Gilleleje havde den model jeg efterspurgte. Afsted gik det for at kigge og prøve. Jo, den passede fint og havde lommer nok til at rumme både kamera, telefon og de sten jeg uværgerligt samler op på mine ture, men farven! Jeg ser ærligt talt rædsom ud i khaki, beige og gul – hvilket var mulighederne – men jeg ville altså have en ‘Uncle blue’. Den havde de ikke – og de kunne heller ikke få den hjem fra Fjällräven.

parkaGode råd var dyre, eller, skulle det vise sig, faktisk billige. Der blev ledt på nettet og jeg fandt omsider både den rigtig farve og størrelse på Draussen.de. Oven i hatten fik jeg rabat så jeg, trods portoudgifter, sparede over 300 kr. Så er benzinen til Gilleleje og hjem da betalt – og mere til.

Jeg forstår altså godt at det er svært at drive detailhandel og at butikkernes udvalg i de mindre byer lader meget tilbage at ønske. Selv om jeg gerne støtter det lokale erhvervsliv, så er det uhyggeligt fristende at handle på nettet, når man slipper så meget billigere. Der var rigtig fin service hos Havhøkeren og jakken kunne prøves på – så jeg synes egentlig at det er lidt skidt, at mine penge endte i Tyskland.
Men jeg er godt nok glad for min nye jakke – nu håber jeg inderligt at jeg kan ‘holde på den’ i mange år.

En hyldest til hylden

…hyldes den som hyldes bør…hyld1

Jeg elsker min selvsåede hyld der står lige udenfor mit arbejdsværelses vinduer. Lidt klein og sølle at se på i vintermånederne, hvor den ikke gør meget væsen af sig, bortset fra de fugle der kommer til for at mæske sig i den fuglemad jeg hænger op. Men lige nu står den i al sin pragt og lyser – især når det aftenskumrer – og sørger for at lifligt duftende vindpust når min næse, mens jeg sidder med strikketøjet – eller her ved mac’en.

Hylden er ærkedansk skærsommer og lyse nætter. Jeg kommer altid til at tænke på illustratorer som Ib Andersen, Ib Spang Olsen og Mogens Sikker Hansen, som alle tre evner at bringe denne lysende sommermagi ind i deres billeder.hyld2

I et af mine kulturhistoriske yndlingsværker ‘Folk og Flora‘ af V. J. Brøndegaard (fire fantastisk bind om dansk plantefolklore) er der masser af stof om hylden, for både bark, rod, marv, spirer, blomster og bær har spillet en stor rolle i folketro og folkemedicin.
Der var stor respekt om hylden og Hyldemor skulle spørges tre gange, før man tog af hyldens ved. Hylden kunne desuden rumme både sygdom og ildebrand, så mennesker og gårde slap; man skulle dog være forsigtig med at nærme sig den slags hyldebuske, for ikke at tage sygdommen på sig.

Børnene har lavet både hyldebøsser og hyldefløjter før i tiden (såmænd også da jeg var barn) og hylden har inspireret et utal af forfattere og digtere – H.C.Andersens dejlige, stemningsfulde eventyr, Hyldemor, kan læses lige her…

hyld3

Vi drikker ikke megen saft, så det er ikke hvert år jeg laver hyldedrik, (faktisk bliver det mest til hyldesirup når jeg går i gang), men efter jeg stødte på Camilla Plums vidunderlige hyldesalt, med hvidløg, citronskal og chili, så er det et must at producere mindst ét fuldt glas om året. Også selvom jeg må lide en smule når jeg renser chilier, da jeg faktisk ikke rigtig kan tåle dem; men gøres det under vand, i frisk luft og med handsker på, så går det endda 😉

Opskriften finder I lige her. En noget enklere opskrift, kun med hyld, fås her.
Herunder er billeder fra årets produktion.hyldesalt1 hyldesalt2 hyldesalt3 hyldesalt5 – Nyd skærsommeren 🙂

 

Som tiden løber –

Jeg er tilbage på jobbet igen. Bibliotekets nye website er omsider sat i søen, ganske vist med alskens børnesygdomme, småfejl, ups’er osv. De stakkels brugere må endda lide den tort, at den gamle webadresse ved en fejl sender dem til ‘ingenmandsland’!
Alligevel har de, stort set, modtaget forandringen pænt og forstående. Det er en stor lettelse, for det nye, indbyggede, søgesystem er desværre ikke nær så godt udbygget som bibliotekernes gamle. Men det er altså fremtiden; et internationalt kompromis som arkiver, biblioteker og museer har indgået omkring katalogiseringen af deres materialer. Med tiden bliver søgemulighederne forhåbentligt raffineret lidt mere!hjemmeside

Jeg er heldigvis også i gang med strikkepindene igen, nu er det mest nakken der driller, men kiropraktoren og massøren kan vel få has på det sidste snart. Der er nu ikke blevet færdiggjort noget (medmindre man medregner et par projekter, der er pillet op), så der er ikke noget at vise frem.

I pinsen var vi en tur i Odsherred, i det lånte sommerparadis på næsset. Der blev slappet af, gået ture, spist godt og nydt på alle fronter. Som altid er det en lise at befinde sig i de smukke, fredelige omgivelser; at sidde på terrassen og glo uhæmmet på denne udsigt, med Sejrøbugten og Sjællands Odde i horisonten, er et stort privilegium og jeg bliver aldrig træt af det.paradis1
Anden pinsedag deltog vi i Slowfood Odsherreds Aspargesdag hos den nordiske madbølges ‘gulddreng’, landmanden Søren Wiuf i Gislinge på Lammefjorden.

asparges8

Her står vi og træder (og smager) på Sørens dyrebare ukrudt

asparges7

Det hele kan sådan set spises…

Vi har tidligere købt af Sørens gode asparges (og der er stadig mulighed for at købe asparges, de skal bare bestilles i forvejen), men denne dag fortalte Søren om sit arbejde og viste rundt på noget af bedriften – og vi fik også lov til selv at prøve at stikke fede, hvide asparges.

asparges5

Der tegnes og fortælles og i den meget pink kurv ligger aspargesjernene…

 

asparges6

Husbonden stikker den første asparges, men jeg var bedst til at spotte dem 🙂

Efter rundturen i markerne havde Claus Henriksen og et par af hans kokke fra den fantastiske Restaurant på Dragsholm Slot, tryllet med mange typer asparges.
Først mælkesyrefermenterede hvide asparges med citron som appetitvækker.asparges0

aparges2

Her dokumenteres at armen nu er i stand til at holde en tallerken med suppe 😉

Frokosten bød på en vidunderlig, kold asparges/kartoffelsuppe med pynt af smukke, hvide ramsløgblomster. Desværre er billederne ikke specielt gode, lysforholdene passede ikke rigtig til iPad’ens muligheder.

asparges3Derefter aspargesbuffet med grillede og marinerede asparges, en lækker ‘kornotto’ med asparges og forårsløg – og flere skønne aspargessalater med alt godt fra Sørens marker.asparges4

Til maden fik vi en velsmagende æblemost fra området og dejlig frisk Aspargesøl fra Herslev Bryggeri; en hvedeøl brygget med aspargesrødder fra Sørens udtjente bede.

Selv desserten var med asparges. Både som syltede (med sødskærm) og i rå skiver (af den lilla slags) til en lækker blød ymerfromage, granité af æble og et lækkert knasende crumbledrys. asparges1

Jeg fik desværre ikke alle de spændende detaljer af maden med; jeg glemte (igen) at skrive det ned (hvornår lærer jeg det mon) og har kun billederne at støtte mig til. Der er kommet for mange og for store ‘huller i sien’, til at informationer bliver hængende af sig selv 🙁

Før middagen fortalte Søren mere om sine tanker omkring landbrug og mad, spændende og meget tankevækkende; og så blev der spist, spillet, sunget og snakket.
Det var på alle måder en dejlig dag og vi hjembragte, foruden fulde maver og klogere hoveder, to kilo tykke, lækre, grønne asparges, som vi med fryd har smovset i siden.

aspargessalat

De sidste endte i denne salat med perlespelt, som jeg pyntede med en håndfuld rødlilla blomster fra mine prydløg. Det har jeg ikke prøvet (eller hørt om) før, men jeg mener at alle Allium kan spises… Det smagte fortræffeligt, af løg, med et overraskende lille, sødt (honning)indslag og et lækkert bid, da frugtlegemerne er godt på vej.
Det så også forrygende ud til alt det grønne og orange – og vi har det stadig glimrende 😉