Månedsarkiv: juli 2013

Bolværksmatros

bolværk3Som I måske ved, er jeg hverken luft- eller søglad. Begge ben på jorden, det ved man hvad er. Men jeg elsker duften af nytjæret træ og garn.

Som helt ung tilbragte jeg, hvad der nu synes som uendeligt mange, dejlige somre på havnen i Vedbæk, der dengang ikke var særlig mondæn. Der var til gengæld Øresundsfiskere, masser af tjæret træ – og sandstrand med havvand. Jeg foretrak at bade her, frem for i Furesøens sorte, dystre plumrevand, hvor mine sørgeligt unødige svømmetimer ellers foregik. bolværk2At svømme lærte jeg først som voksen. Nu elsker jeg at svømme, selvom min stil, hvis man kan kalde den det, helt sikkert ikke er hverken korrekt eller køn.

Duften fra somrene ved Øresund og barndomshjemmets skur, har vi nu genskabt i haven (lige nu også hele huset) med finsk trætjære. Her er vi (læs: husbond) nemlig ved at lægge sidste hånd på det store ønskeprojekt.bolværk1

Tjæreduften var også en del af mit væveliv, da jeg arbejdede et år (1971/72) på Bodil Bødker-Næss’ væveværksted i Skovshoved. Hun var storforbruger af tjæregarn til sine vægtæpper og jeg har stadig en del rester af det herhjemme. Garnet gav forøvrigt nogle irriterende småsplinter i fingrene, der næsten altid gik betændelse i, så jeg tror bestemt ikke tjæren er sund for hverken hud eller luftveje, men duften… ahhh.

Undskyld, Hr…

…må jeg byde dem et kirsebær?
Et der er sødt, et der er blødt, et der er rosenrødt…kirsebær

Efter i flere år at have svigtet os, står vores Stella kirsebærtræ omsider fuld af lækre, knap modne, men spiselige, bær. Nu skal der spises til den store guldmedalje!

Og der skal bages kirsebærkager til fryseren og sursyltes, inden de frække solsorte og skader napper dem allesammen. De må nøjes med dem i toppen; der sidder masser af store klaser, som vi alligevel ikke kan nå.

KirsebærmundDet ser ud som om træet selv forsøger at skræmme ubudne gæster, med det her uhyggelige fjæs; om det er os eller fuglene ved jeg så ikke 😉

Sidst vi havde ‘kirsebærår’, fandt jeg en opskrift på hele sursyltede spisekirsebær. Jeg var ikke helt tryg ved resultatet, men hold da op som jeg blev glædeligt overrasket. De smagte forrygende godt, især til ost. Så i år skal der sursyltes uden mindste tøven.

Men lad os lige tage en nostalgisk tur tilbage til dengang farmor (altså Vilfreds) var ung, til Landmandsliv og sangen om kirsebærret 😉

Terrasse på vej

Et længe næret ønske er ved at blive opfyldt:
En træterrasse, som bliver en hel del større end den gamle og i højde med stuegulvet, så det bliver næsten som et ekstra rum i huset.

Vi (læs: jeg) ønskede et miljørigtigt alternativ til almindeligt trykimprægneret træ. Lærk var under overvejelse, men da nogle af vore venner oplevede, at træet fik lidt for mange splinter efter få års brug, faldt valget på robinie.

Sidste weekend gik de i gang. Først skulle den gamle terrasse i herregårdssten ryddes væk og et pænt stykke græs graves af. Godt, at der i familien er unge (og ældre) mænd der kan tage fra. Jeg selv slap med først at gå på arbejde og siden sørge for mad og drikke, mens datteren passede sin lille nevø.

Men tænk engang hvad sådan et ønske afstedkommer af aktivitet! Jeg er meget taknemmelig for at de gider 🙂

Et styk tidligere terrasse – stablet pænt og nydeligt…terrasse1
Og her ligger den nye terrasse – i lige så fine stabler…terrasse9
Lidt regn skader ikke – og galgerne kom op (og blokerede for terrassedøren)!terrasse10

Hovsa, stolpehulsgraveren ramte lige et afløbsrør til faskinen = stort hul graves, for at der kan repareres; heldigvis er husbonden velforsynet med rør og fittings, så den blev klaret.terrasse3

Nå ja, der var da også lige en gammel trappesten der skulle bankes op. Den var meget solidt lavet!terrasse2

Og så skal der selvfølgelig bruges tid på at konferere og koordinere…terrasse8

Sokkelsko med strøer er støbt fast – og fiberdugen rullet ud – på det første stykke…terrasse6

Så skal der brædder ovenpå strøerne…terrasse7

Og endelig kan de første ‘rigtige’ terrassebrædder skrues på – træet er meget hårdt og sprødt, så der skal forbores og forsænkes inden der skrues…terrasse5

Imens hygger datteren om Vilfred – og viser ham, hvordan et græsstrå kan lave en frygtelig larm…terrasse4 (fanget lidt for hurtigt med fuld zoom, så skarpt er det ikke)