Undskyld, Hr…

…må jeg byde dem et kirsebær?
Et der er sødt, et der er blødt, et der er rosenrødt…kirsebær

Efter i flere år at have svigtet os, står vores Stella kirsebærtræ omsider fuld af lækre, knap modne, men spiselige, bær. Nu skal der spises til den store guldmedalje!

Og der skal bages kirsebærkager til fryseren og sursyltes, inden de frække solsorte og skader napper dem allesammen. De må nøjes med dem i toppen; der sidder masser af store klaser, som vi alligevel ikke kan nå.

KirsebærmundDet ser ud som om træet selv forsøger at skræmme ubudne gæster, med det her uhyggelige fjæs; om det er os eller fuglene ved jeg så ikke 😉

Sidst vi havde ‘kirsebærår’, fandt jeg en opskrift på hele sursyltede spisekirsebær. Jeg var ikke helt tryg ved resultatet, men hold da op som jeg blev glædeligt overrasket. De smagte forrygende godt, især til ost. Så i år skal der sursyltes uden mindste tøven.

Men lad os lige tage en nostalgisk tur tilbage til dengang farmor (altså Vilfreds) var ung, til Landmandsliv og sangen om kirsebærret 😉

5 tanker om "Undskyld, Hr…"

  1. Ellen

    Sursyltede kirsebær? Det lyder … surt … men det smager åbenbart godt. Kirsebær er dog desværre også en mangelvare her i huset.

  2. rejen

    Så fint, håber I når at plukke en masse inden de frække fugle nupper dem allesammen. ;-D

  3. Susanne

    Jeg husker balladen, når stærene gik helt amok på vores kirsebærtræ. Det tog lyset, så det er fældet for flere år siden.

  4. Pia

    Uhm… jeg elsker kirsebær lige fra træet, og kører vi forbi en bod, skal der stoppes øjeblikkelig 😉 Vi har haft et kæmpe kirsebærtræ i mange år, men det blev som så meget andet fældet, fodi det fyldte mere end det ydede. I hår har jeg købt et nyt. Desværre hænger der kun sølle to tilbage.
    Faktisk har jeg præsteret at spise godt og vel det halve af en gulvspand fyldt med kirsebær på samme dag, og jeg fik ikke engang dårlig mave 😉

Der er lukket for kommentarer.