Månedsarkiv: oktober 2013

Stormvarsel… version 2

Ja, så smukt og fredeligt så det ud omkring kl. 14 i dag: Frisk vind, sol og blå himmel og guldet sidder stadig og glimter på birkens grene. DET er vist en saga blot.

Jeg har igen være lidt for hurtigt ude med mine udsagn, for den her gang blev stormen, også her, vildere end jeg havde ventet! Toppen af vores store robinie er knækket af, heldigvis uden at anrette større skader. Min bror, som har leveret vores solfanger, vil dog glæde sig over, at den nu endelig får adgang til sol hele dagen.

Desuden er der knækket en fire-fem tagplader af huset – noget mere alvorligt, selv om ingen blev ramt – og en af de rigtig store birke har lagt sig ned i baghaven; roden slap simpelthen jorden. Hønsehuset gik heldigvis ram forbi, men hvordan drivhuset har det, det aner jeg ikke lige nu…

Pludselig blev der et helt andet lys i haven!

Der er ikke meget at stille op lige nu, men i morgen, når det er stilnet af, er der en del oprydning at tage fat på. Nu har vi da brænde til lange tider – intet er så skidt, at det ikke er godt for noget…

Stormvarsel…

Så er landet åbenbart igen i en krisesituation; det kommer til at blæse med vindstød af storm- eller måske endda orkanstyrke. Alle sejl er sat, forsikringsselskabet udsender varsler via sms, de røde lamper blinker hos DMI og Falck, meteorologerne konsulteres igen og igen, så DR og TV2 har nok at bestille. Her regner vi nu med at ride stormen af uden de store falbelader, selv om vi åbenbart, netop nu, befinder os i ‘orkanens øje’. Vælter noget, kan det nok rejses igen… I vadehavsområdet har jeg større forståelse for, at man skal være opmærksomme.

Men regn og blæst er jo en perfekt anledning til kagebageri og det, kombineret med en håndfuld velmodne bananer og kiwier, fik mig til at finde Sigrid Fugls gamle klassiker ‘Bagebogen’ frem. Heri står opskriften på ‘Bitschs banankage’ nemlig.

Jeg udskiftede den ene banan med to kiwier og undlod kanel og nelliker, for at få et lidt friskere indtryk; banankager er som regel lidt for vamle for mig. Jeg smed også en håndfuld blå birkes i, bare fordi de knaser så hyggeligt. At de også ‘pynter’ mellem tænderne overlever vi nemt.De resterende, og fasteste, bananer blev skåret i stykker og frosset; så er de klar til smoothies eller som en lille, kold lækkerbisken til barnebarnet.

Solen skinner og birkens guldblade hvirvler rundt i min have lige nu. Så smukt. Efteråret er for alvor landet og jeg ønsker jer alle en rigtig god ’storm i et glas vand’…

Så kan man (måske) lære det

…ikke at flå skindet af bjørnen, før den er skudt! Av, av av…
Her er svigersønnens fine nye islænder efter en alvorlig overhaling i går aftes…To ærmer, til lige over albuen, var alt der var tilbage. Jeg skulle godt nok tage mig sammen til at pille trøjen op, men så snart det var gjort, havde jeg det godt igen. Bullen er det stykke jeg nåede, inden jeg gik i seng; jeg måtte altså op på hesten igen med det samme.

Hvorfor skidtet overhovedet ikke passede, trods strikkeprøver og gennemmåling, gider jeg ikke spekulere på; nu kører vi igen. Den næste udgave bliver jo en leg (høhø), da den skal være meget mindre. Jeg er gået to størrelser ned + et halvt nr. mindre i pinde. Fordelen er, at jeg får temmelig god træning i islænderstrikning – og så kan jeg også få rettet den næsten usynlige fejl 😉

Islandsk strik

Svigersønnens trøje er strikket færdig og der er hæklet ned foran, så den er klar til opklipning efter Kate Davis’ metode. Nu mangler jeg kun at finde en lynlås, sy den i, hæfte ender og vaske.
Trøjen hedder Arni (ses her på Ravelry) og er fra bogen ‘Islandsk strik‘, som netop er udgivet på dansk. Jeg har brugt den engelske udgave.
Der er en fejl i mønstret, en simpel tællefejl, som har rykket på et af de sidste elementer, men det tror jeg ikke nogen kan se. Herunder ses trøjen på undertegnede; der var ikke andre modeller at finde i huset i går…

Opskriften er tilpasset, så den er en størrelse M forneden og en XL foroven, men jeg synes stadig den virker lidt vid forneden, så svigersønnen må først prøve den på. Måske er jeg nødt til at tage af i siderne og det må desværre klares med en syning, øv.

Jeg har brugt ‘tubular cast on’ (jeg kalder det røropslagning, men det navn er min egen opfindelse) forneden og på ærmekanterne, for det giver en meget smuk ribkant. Der findes mange forskellige måder at gøre det på, men jeg bruger denne, som jeg synes er den nemmeste. Det er godt nok ikke nemt at se i det mørke garn!Halsen er lukket af med ‘Jeny’s surprisingly stretchy cast off‘. Et fantastisk navn til noget så simpelt som en aflukning med ekstra omslag – men den virker. Jeg holder meget af Cat Bordhis grundige videoer, omend de er noget langtrukne, også fordi hun læsper så hyggeligt 😉 Der findes også en flot, syet ‘røraflukning’, men da halsribben alligevel skal foldes ned på bagsiden og sys til, valgte jeg den hurtigste metode.

I går brugte jeg flere timer på terrassen, med et julegavestrikketøj og kaffe. Utroligt at vi bliver ved med at få disse fantastiske dage med solskin og varmegrader som kræver sommertøj og bare tæer.

Vitaminer og varme

Formiddagen gik med at samle årets sidste havtorn og hyldebær, sammen med datteren; desværre uden kamera. Vejret var nu ikke specielt fotogent, bare koldt og gråt (for øjeblikket har vi vist hverandendagssol). Frostvejret i nat kunne bestemt mærkes.

De sidste bær skal bruges til havtornsnaps, æble-havtornmarmelade a la Ellen og ikke mindst hyldebærsaft til vintertoddyerne, så vi er klar når forkølelserne ruller ind over os.

Nu står en pæn portion hyldebær og småbobler på komfuret, sammen med en citron i skiver, en håndfuld flotte store havtorn (også de har nydt godt af den gode sommer) og et par stjerneanis. Jeg er vild med den meget aromatiske lakridssmag som de tilfører hyldesaften.

Jeg koger saft af bærrene i to omgange inden jeg tilsætter sukker, men bruger kun en symbolsk mængde vand, for jeg foretrækker en meget koncentreret saft, nærmest en sirup. Dels tager det ikke så megen plads op på syltelageret, dels kan det med fordel også bruges til desserter, som f.eks. pandekager og is.

Resten af eftermiddagen, inden vi tager i Falkoner centret, skal vist bruges på svigersønnens islandske trøje, som nærmer sig sin afslutning. Bærestykket er en fornøjelse at strikke; det er jo her det bliver sjovt!

Ro på

Denne uge har jeg dedikeret til hjemlige sysler og SOM jeg hygger mig. Jeg har bagt brød og kager, syltet og lavet store portioner suppe.Kagen herover er en simpel og hurtig sag; en såkaldt Rørsammenkage:
100 gr. smeltet, let afkølet smør, 2 dl. hvedemel, 2 dl. sukker, 2 æg, 1 tsk. bagepulver og 1 tsk. vanillesukker røres sammen uden videre falbelader.
Dejen hældes i en smurt (evt. foret) springform. Øverst toppes med frisk eller halvt optøet frugt. Man kan lege med fyldet, alt efter hvad fryser eller spisekammer byder på. Bages ved 175 grader i 25-30 minutter. Jeg bagte en med ananas og krydret sukkerdrys, en med blommer og en med hindbær vendt med en rest blommesirup.
Kagen kan nemt fryses, så der altid er noget til uventede gæster. Den er ret sød og har godt af en klat letpisket flødeskum (eller til de der holder af det, creme fraiche).

Lige nu har jeg overskuddet af tomater i ovnen sammen med krydderurter fra haven, så vi får et lille lager af semitørrede lækkerier.

Jeg har også gang i en alvorlig oprydning på min mac, der, trods pæn størrelse disk, var ved at løbe over. Så mappestrukturen har fået en overhaling og der er slettet billeder, dubletter og irrelevante filer, bl.a. en del der havde med jobbet at gøre.

Nu skal jeg snart i gang med den analoge oprydning – fra ende til anden – og der er nok at tage fat på. Jeg tror jeg starter i klædeskabet så det ubenyttede enten kan sælges eller gå til genbrug – og mon ikke det er på tide at pakke sandaler og sommertøj af vejen?

I morgen venter et cocktailparty hos en ven og tidligere kollega, der fejrer sin 40 års dag; gad vide hvor længe jeg holder…

Lørdag aften skal vi en tur til Falkoner centret for at opleve datteren som Mrs. Hawkins (Jims mor) i Skatteøen; det bliver deres sidste forestilling i denne omgang.

Hun synger den vidunderlige sang ‘Fuld af nattens stjerner’, som Lis Sørensen gjorde så berømt.
Og skal jeg selv (moderligt stolt) sige det, så gør hun det fantastisk; rørende og gåsehudsfremkaldende smukt – så det kræver lommetørklæder!

Billedet er lånt fra Mastodonternes Facebookside

København på en hverdag

I onsdags var jeg på tur til Metropolen sammen med ni andre fra den lokale vævekreds. Første stop var Zoologisk Museum, hvor vi skulle se den fantastiske silkekappe, vævet af edderkoppespind. Billedet herunder er lånt fra WikiMedia

wiki_Spidersilk_cape Der findes også en video om kappens tilblivelse.

Der var stor skuffelse, da vi nåede 5. sal, hvor det viste sig at kappen var taget ned og sendt retur før tid, uden at det var rettet på hverken hjemmeside eller plancher. Besøget havde jo været planlagt længe. Men museet havde haft et klannerangreb og turde derfor ikke lade sådan en kostbarhed hænge i huset. Efter en del palaver fik vi de 75 kr. vi, hver især, havde betalt i entre, tilbage – og som plaster på såret en særlig rundvisning. Det var såmænd vældigt interessant, men jo ikke det vi havde regnet med.

I den aktuelle udstilling om mammutter var jeg især betaget af den russiske fotograf Evgenia Arbugaevas fantastiske billeder af nutidens mammutjægere der, under store strabadser, udgraver knogler og stødtænder i Sibiriens ufremkommelige og barske ødemark.

Efter et par timer på museet drog vi videre til Væveværkstedet i Smallegade på Frederiksberg. Et herligt værksted, hvor fire dygtige vævere (Berthe Forchammer, Pia Jensen, Amelie Tillgren og Ida Kornerup) arbejder og inspirerer hinanden. Berthe og Pia viste rundt og fortalte og det var meget spændende at høre om arbejdsprocesserne.

Berthe (hvis arbejdsbord ses herunder til venstre) startede som lærling hos Kirsten og John Becker netop som jeg var udlært, så vi var på værkstedet sammen nogle måneder, mens jeg færdiggjorde nogle prøvevævninger.

Det er ikke let at ernære sig som håndvæver. Bliver de f.eks. inviteret til at deltage i en udstilling, skal de selv betale for både materialer og produktion, men er langt fra garanteret et salg. Faktisk lå der nydeligt sammenrullede tæpper for en formue på værkstedet.

Pia er meget optaget af farver og indfarver selv sit garn. Herunder vikleprøver i massevis med alle mulige forskellige nuancer. Rækken af stribede prøver er forskellige valgmuligheder til det store tæppe på skitsen. Kun en af dem skal bruges.

Amelie Tillgren er også uddannet på Beckers legendariske væveværksted, hun var deres sidste elev. Herover ses Ida Kornerups arbejdsbord.

Det var også hyggeligt at gense et par af Beckers gamle væve, som jeg har været med til at slide på; især den helt specielle lokvæv (ovenover til venstre) som John Becker selv havde konstrueret. På den vævede jeg bl.a. nedenstående antependie til Stokkemarke Kirke.

Jeg må indrømme at det kløede og trak i de gamle væverfingre, sådan at stå på et rigtigt væveværksted igen. Jeg håber, at jeg på et tidspunkt når dertil, at jeg kan overskue den lange proces det er at sætte en væv op. Lysten fejler ikke noget.

Flyvende farmor

er titlen på en (børne)film med altid skønne Jytte Abildstrøm – og sådan føler jeg mig for tiden, for dagene går med lynets hast.

Siden Fanø er det gået slag i slag med strikkebesøg ude og hjemme, pasning af barnebarn, stilfærdig fejring af husbonden, der rundede de 60 (og blev efterlønsberettiget) og alt muligt andet. Og jeg, som havde besluttet at starte efterlønslivet ganske fredeligt…

Sidste fredag drog jeg til Maribo, til endnu en strikkefestival; denne gang med Webstrikkerne. Det er altid hyggeligt at mødes med kendte og ukendte strikkeentusiaster, især havde jeg glædet mig til at se Ellen igen. Hun er, som altid, en fornøjelse at være sammen med og snakken gik da også lystigt – og hun var selvfølgelig mere end klar til at dele en god flaske rødvin, når aftensmaden blev serveret 🙂

I løbet af weekenden var der foredrag med både Vivian Høxbro og Katrine Wohllebe, samt en lille workshop med sidstnævnte, hvor jeg fik strikket et par prøver i plisséstrik og linnedstrik. Vi var også en tur på Stiftsmuseet, hvor de havde sørget for at vi kunne se, og høre om, den store samling af smukt strikkede nattrøjer, der er en særlig Lolland-Falstersk tradition. Vivian Høxbro har en bog om nattrøjerne på vej til udgivelse inden længe.

Om søndagen havde vi besøg af Garn-iture og Naturligheder. Lidt indkøb kom der med hjem, men det kunne have været værre; fristelserne var mange.

Det var en weekend med megen forkælelse: Dejligt hotel, med skøn beliggenhed ned til Maribosøerne, god og rigelig mad og overvældende flotte goodiebags til alle deltagere og masser af spændende aktiviteter.

Alligevel var der god tid til snak og strik og et par gåture. I byen, hvor lørdagsmarkedet f.eks. bød på en vidunderlig (og gratis) Herrepære fra Fejø (mange tak til ‘æblemanden’ for den), i det dejlige naturområde og selvfølgelig til Domkirken.

Søndag var vejret helt fantastisk; solrigt og lunt nok til at sidde ude og strikke og spise frokost, inden vi, beklageligvis, atter måtte vende snuden hjemad.Tak til de fremmødte webstrikkere (selv om vi sagtens kunne have været flere) og ikke mindst til de flittige og opfindsomme arrangører!

F I B E R F R Y D

om masker, mad og meget mere