Islandsk strik

Svigersønnens trøje er strikket færdig og der er hæklet ned foran, så den er klar til opklipning efter Kate Davis’ metode. Nu mangler jeg kun at finde en lynlås, sy den i, hæfte ender og vaske.
Trøjen hedder Arni (ses her på Ravelry) og er fra bogen ‘Islandsk strik‘, som netop er udgivet på dansk. Jeg har brugt den engelske udgave.
arni5Der er en fejl i mønstret, en simpel tællefejl, som har rykket på et af de sidste elementer, men det tror jeg ikke nogen kan se. Herunder ses trøjen på undertegnede; der var ikke andre modeller at finde i huset i går…

arni6Opskriften er tilpasset, så den er en størrelse M forneden og en XL foroven, men jeg synes stadig den virker lidt vid forneden, så svigersønnen må først prøve den på. Måske er jeg nødt til at tage af i siderne og det må desværre klares med en syning, øv.

Jeg har brugt ‘tubular cast on’ (jeg kalder det røropslagning, men det navn er min egen opfindelse) forneden og på ærmekanterne, for det giver en meget smuk ribkant. Der findes  mange forskellige måder at gøre det på, men jeg bruger denne, som jeg synes er den nemmeste. Det er godt nok ikke nemt at se i det mørke garn!røraflukningHalsen er lukket af med ‘Jeny’s surprisingly stretchy cast off‘. Et fantastisk navn til noget så simpelt som en aflukning med ekstra omslag – men den virker. Jeg holder meget af Cat Bordhis grundige videoer, omend de er noget langtrukne, også fordi hun læsper så hyggeligt 😉 Der findes også en flot, syet ‘røraflukning’, men da halsribben alligevel skal foldes ned på bagsiden og sys til, valgte jeg den hurtigste metode.

I går brugte jeg flere timer på terrassen, med et julegavestrikketøj og kaffe. Utroligt at vi bliver ved med at få disse fantastiske dage med solskin og varmegrader som kræver sommertøj og bare tæer.terrassestrik

14 tanker om "Islandsk strik"

  1. Ann

    Den bliver vel nok flot!
    Sikke nogle smukke farver!

    Ja, I pensionister har det godt. Tænk at kunne nyde sådanne dejlige efterårsdage på terrassen i stedet for på arbejde inden døre 😉

    Ang. tubular bind-off, så behøver man jo netop ikke folde og sy ribben om på bagsiden, hvis man lukker af med den ….

    1. Ditte Forfatter

      Tak, farverne har han selv valgt.
      Ja, jeg indrømmer, jeg stortrives! Men du VIL jo gerne arbejde, Ann 😉
      Du har fuldstændig ret med halskanten, men jeg vil gerne have den tykke dobbeltkant, som den foldede rib giver, som afslutning.

  2. Lona

    Den er blevet rigtig flot! Håber den passer ham! Bliver da vist nød til at kigge lidt nye opslagnings/aflukningsmetoder – den “turbulente” opslagning ser ret godt ud!! Nyd endelig de dejlige dage lidt for mig også {;o)

    1. Ditte Forfatter

      Ja, det gjorde den så ikke! Trods store anstrengelser. Tror måske min strikkefasthed har ‘givet’ sig siden strikkeprøven. Jeg nyder!

  3. Susanne

    Den trøje flytter han da ind i 🙂 Jeg må straks se dine links. For netop opslagning og lukning kan ind imellem blive mindre kønt, synes jeg.

    1. Ditte Forfatter

      Han kunne flytte ind med konen! Der er så mange fine opslag og aflukninger, så kast dig endelig ud i det 🙂

  4. Ellen

    Hvor er den blevet flot! Det må godt nok være en hærdebred svigersøn – “M forneden og XL foroven”. Blæret 😉
    Jeg skal lige have set på dine links – kendte kun Jeny’s surprisingly stretchy cast off, som er fantastisk til bl.a. ‘toe-up’-sokker.
    Ms Bordhi er dygtig, men åh, så forfærdelig amerikansk; alt skal siges maaange gange, så de er heelt sikre på, at vi har fattet budskabet.

    1. Ditte Forfatter

      Han er hærdebred 🙂
      Men det er så et par størrelser mindre (han er heller ikke så høj), så nu strikker jeg XS/L i stedet. Jeg er efterhånden ret sikker på at min strikkefasthed har ændret sig til det løsere, da jeg gik i gang med trøjen. Men skidt, jeg har jo tiden til det…

Der er lukket for kommentarer.