København på en hverdag

zoomuseum1I onsdags var jeg på tur til Metropolen sammen med ni andre fra den lokale vævekreds. Første stop var Zoologisk Museum, hvor vi skulle se den fantastiske silkekappe, vævet af edderkoppespind. Billedet herunder er lånt fra WikiMedia

wiki_Spidersilk_capeDer findes også en video om kappens tilblivelse.

Der var stor skuffelse, da vi nåede 5. sal, hvor det viste sig at kappen var taget ned og sendt retur før tid, uden at det var rettet på hverken hjemmeside eller plancher. Besøget havde jo været planlagt længe. Men museet havde haft et klannerangreb og turde derfor ikke lade sådan en kostbarhed hænge i huset. Efter en del palaver fik vi de 75 kr. vi, hver især, havde betalt i entre, tilbage – og som plaster på såret en særlig rundvisning. Det var såmænd vældigt interessant, men jo ikke det vi havde regnet med.

I den aktuelle udstilling om mammutter var jeg især betaget af den russiske fotograf Evgenia Arbugaevas fantastiske billeder af nutidens mammutjægere der, under store strabadser, udgraver knogler og stødtænder i Sibiriens ufremkommelige og barske ødemark.

zoomuseum2zoomuseum3Efter et par timer på museet drog vi videre til Væveværkstedet i Smallegade på Frederiksberg. Et herligt værksted, hvor fire dygtige vævere (Berthe Forchammer, Pia Jensen, Amelie Tillgren og Ida Kornerup) arbejder og inspirerer hinanden. Berthe og Pia viste rundt og fortalte og det var meget spændende at høre om arbejdsprocesserne.

væv2aBerthe (hvis arbejdsbord ses herunder til venstre) startede som lærling hos Kirsten og John Becker netop som jeg var udlært, så vi var på værkstedet sammen nogle måneder, mens jeg færdiggjorde nogle prøvevævninger.

væv8aDet er ikke let at ernære sig som håndvæver. Bliver de f.eks. inviteret til at deltage i en udstilling, skal de selv betale for både materialer og produktion, men er langt fra garanteret et salg. Faktisk lå der nydeligt sammenrullede tæpper for en formue på værkstedet.

Pia er meget optaget af farver og indfarver selv sit garn. Herunder vikleprøver i massevis med alle mulige forskellige nuancer. Rækken af stribede prøver er forskellige valgmuligheder til det store tæppe på skitsen. Kun en af dem skal bruges.

væv1væv6Amelie Tillgren er også uddannet på Beckers legendariske væveværksted, hun var deres sidste elev. Herover ses Ida Kornerups arbejdsbord.

væv3aDet var også hyggeligt at gense et par af Beckers gamle væve, som jeg har været med til at slide på; især den helt specielle lokvæv (ovenover til venstre) som John Becker selv havde konstrueret. På den vævede jeg bl.a. nedenstående antependie til Stokkemarke Kirke.

StokkemarkeJeg må indrømme at det kløede og trak i de gamle væverfingre, sådan at stå på et rigtigt væveværksted igen. Jeg håber, at jeg på et tidspunkt når dertil, at jeg kan overskue den lange proces det er at sætte en væv op. Lysten fejler ikke noget.

4 tanker om "København på en hverdag"

  1. Ellen

    Hold da op, for et forarbejde, der ligger bag de flotte vævninger!
    Jeg kan godt forstå, at det kan trække i dine fingre og dit hjerte for at komme i gang igen. Jeg så lige på væpvedamernes hjemmeside, at de holder åbent værksted den første lørdag i måneden. Spændende!

    1. Ditte Forfatter

      Det klør i fingrene, så på et eller andet tidspunkt skal jeg nok komme i gang igen. Første projekt simrer allerede: Stribede puder og sædebetræk til min gamle svenske stol i bomuld og hør. Garnet har jeg allerede på lager 😉
      Værkstedet er helt sikkert et besøg værd. De holder i øvrigt også …marked nogle uger inden ‘det du ved nok’ – tidspunktet kan sikkert ses på deres hjemmeside snart.

    1. Ditte Forfatter

      Ja, det var dejligt at kunne tage af sted sådan en helt almindelig hverdag. Jeg ville gerne have set kappen ‘live’, men heldigvis kan nettet hjælpe med billeder og videoer.

Der er lukket for kommentarer.