Novembergrå med farver på – 4

Vejret (og valgresultatet) har været noget trist, så det kræver lidt opmuntring. Her er dagens farveklat – en samling rønnebær som regnen har skyllet med sig.kulør6For første gang har vi stemt midt på dagen. Jeg studsede lidt over at have fået to valgkort, men ikke så meget, at jeg havde set nærmere på dem – der skulle jo stemmes til både kommune og region, såeh… Først da jeg stod i køen ved valgbordene, gik det op for mig, at det ene kort var adgangsbilletten til Ældrerådsvalget! Ups…

Lettere rystede over de ‘barske realiteter’ (er turen nu kommet til os), vandrede vi fra stemmeboksen ind i endnu en kø – en meget lang en af slagsen. Husbondens første reaktion var ‘Det gider vi da ikke vente på’, men det gjorde vi selvfølgelig. Kun ét bord og to stemmebokse betød, at adskillige svagelige og gangbesværede gamle medborgere fik lov at stå og blomstre alt, alt for længe; det var faktisk pinligt. Jeg er desværre sikker på at en del, knap så stædige, har opgivet ved synet. Der var heldigvis velkendte navne blandt kandidaterne, så trods manglende forberedelse var vi ikke i tvivl om, hvor vi skulle sætte vores kryds.

Den forgangne uge har vi tilbragt i sommerhuset ved Sejrøbugten. Der var stort set mennesketomt, så vi havde næsset for os selv; kun fasaner, ræv, hejre og dådyr kom jævnligt på besøg og mejsefugle af forskellig slags sloges om havtornebærrene. To af dagene var husbonden nødt til at passe arbejdet, mens jeg nød huset, stilheden og naturen alene.

næs4Udsigten fra huset bliver jeg aldrig træt af…næs6Her ses huset, helt ude til højre…næs2Videre mod nordstranden, med Sjællands Odde i horisonten…næs1Vandet ved Nordstranden er ofte fint og blankt, men her er lidt stenet… næs8På Sydstranden er der derimod perfekt badestrand uden sten. Og kikket ud til Næbbet, der afgræsses af får, til den ene side og Nexelø til den anden er smukt, uanset vejrliget.næs5Denne dag blæste det og, indrømmet, var måske lige koldt nok til en dukkert 😉
næs3Stormen havde også væltet træer på næsset, men de fleste stod endnu.næs7

7 tanker om "Novembergrå med farver på – 4"

    1. Fiberfryd Forfatter

      Området er så vidunderligt, men huset er ikke vores – vi har bare udstrakt lånemulighed. Det er sønnens søde svigerforældre der ejer det og de deler gerne lyksalighederne med os, hvilket vi er meget taknemmelige for.

    1. Fiberfryd Forfatter

      Tak 🙂
      Valget er bestemt ikke noget at råbe hurra for, men flertallet bestemmer jo i et demokrati. Jeg håber de kan finde ud af at samarbejde fremover.

  1. Ellen

    Ja, sikke noget hø, at Enhedslisten strøg så meget op.
    Hehe, jeg ved jo godt godt, hvorfor du synes det var et dårligt valg 😉
    Så er det godt, at I har mulighed for at låne hus i så skønt et område, så kan man da ikke være ked af det ret længe ad gangen, vel?

Der er lukket for kommentarer.