Nye tidsfordriv

skærmblomst


Jeg har altid været meget interesseret i forskellige slags håndarbejder og husflid og har nærmest forsøgt mig i alle genrer. I mange år har det desværre ligget stille; arbejdet har fyldt meget og det er blevet ved drømmene. For fem år siden fik jeg igen taget hul på strikkeriet, som hjalp mig gennem en træls periode, og nu, efter et halvt år på efterløn, kan jeg mærke lysten og energien langsomt vende tilbage og min nysgerrighed kan udmønte sig i andet end drømme.

For en uges tid siden kastede jeg mig ud i hakningens lyksaligheder (tunesisk hækling, bliver det også kaldt), bare fordi jeg faldt over en gammel hakkenål, som jeg aldrig har fået afprøvet. Det er en sjov teknik og jeg måtte selvfølgelig finde på noget at bruge det til. Hakning giver et fast stof, som hækling, og egner sig efter min mening ikke særlig godt til beklædning. Heldigvis er strikkede og hæklede puder i høj kurs for tiden, så nu skal to puder på vores slagbænk have nyt betræk.

Næste problem var garnet… Ja, der er sådan set nok at vælge imellem og jeg fandt forskellige rester af plantefarvet garn. Skønne ‘garnskatte’ fra 80’erne, hvor jeg fik lavet meget af den slags 😉  Det bliver dejligt at få garnet brugt, det trængte virkelig til at blive luftet, og der kan snildt blive til både en mørk og en lys stribet pude i nogenlunde samme farveholdning. Jeg supplerer plantefarverne med hhv. mellemgrå og lysgrå Navia, der har en lidt køligere nuance, for at få en smule kontrast, til de nogle gange lidt for gullige farver.hak1

Forleden var det så to rokke, der kom frem i lyset. Den ene, min mors Såne rok, har desværre knækket tenen, men jeg kender måske en, der kan hjælpe med det.
Den anden er min egen, mere moderne, Spindelise, produceret af Lissau (i 70’erne og 80’erne) efter forlæg fra Lise Warburg. Den har det heller ikke så godt (begge rokke har stået på et uopvarmet loft i mange år), men det lykkedes mig alligevel at få den til at virke. Med en gang rengøring, smøring, ny snor og en ‘nødopbinding’ af trampen, blev den nogenlunde funktionsdygtig. rok
På Fåreavlernes Marked i Remisen købte jeg, i et anfald af ‘måske får jeg lyst til at spinde’, lidt merinofibre på tilbud (25 kr.) i en køn, men ikke så klædelig mørk orange farve (det var den farve, der var). Nu kunne jeg stolt tage dem frem og i løbet af to dage har jeg bevæget mig fra famlende (gen)begynder til nogenlunde kørende – og fik spundet og tvundet det hele. Jeg udnyttede selvfølgelig det skønne vejr og sad på terrassen.rok2

I alt 116 gram med en løbelængde på ca. 165 m. Garnet er blevet ret kraftigt, og er lidt overspundet, men jeg er da sluppet for de værste ‘kokkelår og lusetarme’. Det hjælper selvfølgelig også, at fibrene er fint forbehandlet. Sidst jeg spandt var det med egen (hjemmeklippet) uld fra egne får, der først skulle teses og kartes – en noget længere proces.garn

Nu har jeg meldt mig ind i Spindeforeningen, for hold da op, hvor er det dejligt at spinde igen!
Jeg har også bestilt (begynder)fibre hos Uldtrolden, så jeg har lidt mere at øve mig på, for der er meget at lære endnu. To håndmalede tops (garnhjul) blev det til: Et Corridale og et Bluefaced Leicester (BLF). Denne gang i farver, der passer bedre til mig 😉

12 tanker om "Nye tidsfordriv"

  1. Linnea

    De uspundne orange fibre ligner smukt flammende havfruehår…. eller har du måske hugget det fra en irsk Rapunzel? ;o)
    Du er dygtig, mor – og så flittig! Det er skønt med al den energi for de go’e gamle håndværker.

      1. Fiberfryd Forfatter

        Det har jeg! Synes det passede til dig 🙂
        Det er fordi jeg har sat den til at sætte små underlige væsener ind, hvis man ikke selv har et profilbillede.

    1. Fiberfryd Forfatter

      Tak-tak 😉 Og selvfølgelig kan du spinde (hehe) en historie ud af nærmest ingenting… 😀

  2. Susanne

    Tænk at kunne lave sit eget garn 🙂 Og så i sådan en fantastisk kulør. Jeg er blevet lidt nysgerrig på det der hackeri 🙂 Jeg må google.

    1. Fiberfryd Forfatter

      Kuløren er fantastisk, men passer så dårligt til mig og jeg aner ikke hvad jeg skal bruge garnet til 😉 Kan du hækle, så kan du hakke. Sjovt nok bliver jeg ikke så træt i arme og hænder, som når jeg hækler. God fornøjelse 🙂

  3. Ellen

    Hahaha – kokkelår og lusetarme – det har jeg aldrig hørt før, men hvor er det dog malende ord 😀
    Og hvorfor kommer jeg mon lige til at tænke på mine famlende begynderspinderier, som hænger oppe i Sverige?

  4. Fiberfryd Forfatter

    Ja, det er et herligt udtryk. Jeg havde fuldstændig glemt det, men sjovt nok dukkede det op fra glemslens dyb, da jeg begyndte at spinde 😉 Du må i gang igen (hvis du da kan finde tiden)!

  5. Merete

    Sikke noget skønt garn, der er kommet ud af dine hænder.
    Dejligt at du har roen, der skal til for at spinde. Det vil jeg tror det kræver, jeg ved ikke en disse om det.
    Jeg skal også prøve at hakke til efteråret. Sammen med en anden, som heller ikke har prøvet det før.
    Vi skal prøve at hakke et sjal

Der er lukket for kommentarer.