Månedsarkiv: oktober 2014

Medmennesker

Først Mia, så Susanne – og nu undertegnede. For deres indlæg satte tanker i gang. Er vi så dårlige til at se andre, hilse og sende et lille smil?

Jeg nikker og smiler vist til alle jeg møder på min vej, for jeg kan ikke lade være. Ofte falder der en bemærkning af til en medpassager, en køkollega eller andre, som jeg for en kort stund deler rum med. Nogle gange føler jeg mig lidt som en gammel landsbytosse, når jeg får et forundret, måske endda surt, blik eller en ‘talende’ tavshed retur. Men de fleste reagerer positivt.

Da jeg var yngre spekulerede jeg ikke over, at jeg måske opførte mig lidt anderledes, men da jeg efterhånden fik flere bemærkninger om, at jeg var kendt som ‘hende den søde, der altid smilede’ fik det mig til at tænke. Så læste jeg et sted, at smil ikke bare viser glæde og venlighed, men også er et udtryk for afvæbning, underdanighed og (sådan fungerer det blandt dyr i al fald) underkastelse og jeg fik efterhånden en fornemmelse af, at jeg var alt for sød og bange af mig.

Den tanke plagede mig i mange år, men nu er jeg heldigvis fløjtende ligeglad. For jeg har opdaget, at både jeg og mine ‘ofre’ får det bedre, bliver gladere og mere positivt indstillet – og det er da dejligt. På biblioteket blev det en sport og en glæde at få trætte, sure, vrisne og mutte mennesker til at smile, inden de igen gik ud af døren. Ren win-win!

Forleden havde jeg en oplevelse der bestyrkede mig i, at det er godt at ’se’ hinanden – og agere. I lokaltoget opdagede jeg en ung kvinde, med sortmalede øjne og ringe i næsen, der sad og græd stille. Folk skottede lidt til hende og småmumlede, og ja, hun var måske en type som nogle kunne føle sig provokeret af.

Jeg var bekymret for, om hun ville føle at jeg var påtrængende, men gik alligevel hen og spurgte om hun var ok. Det var hun ikke. Hun havde netop fået den triste besked, at en fra hende terapigruppe havde begået selvmord og hun var selvfølgelig rystet. Der var ikke så meget jeg kunne gøre, hun fik bare lov at fortælle og fik et par venlige klap, inden vi skulle hver sin vej. Til gengæld blev jeg takket mange gange for, at jeg havde spurgt til hende – og jeg var glad for, at jeg fik overskredet den usynlige grænse.

Ha’ en dejlig dag med smil og glæde – og husk at sende lidt videre til jeres medmennesker 🙂
Her er et stykke med blåt at glæde sig over… himmel

En mere

Så er min koksgrå Beate også færdig – endnu et projekt startet i maj, hvor der åbenbart har været god grøde – og nu bliver der høstet 😉 beate01

Her ses den uvaskede model på ginen. Den er strikket oppefra og ned i Rasmillas Luksusgarn på pind 2,5 og 3 og der er brugt 140 gram garn – fra lageret. Jeg blev så træt af at strikke glatstrik (især fordi jeg måtte strikke selve kroppen to gange, da størrelsen efter ærmeudtagningerne var helt hen i vejret) at jeg valgte at tilføje en kant i hulmønsteret. Glemte så lige at tjekke med opskriften, så de første hulrækker er faktisk strikket forkert, men pyt – så er chancen for at udfordre de højere magter med et anfald af hybris da afværget…beate03
Færdigmonteret og vasket udgave. De fine stofknapper i laksefarvet med sorte prikker, er fundet for en slik i Rema – heldigt, for billige knapper er efterhånden en sjældenhed. Jeg tror faktisk jeg bliver rigtig glad for denne top, hvor farven er bedst på det sidste billede.

Afslutninger ønskes

Af en eller anden grund, får mange strikkere oparbejdet et problem med uafsluttede projekter, UFO’er. Således også jeg. Men nu prøver jeg at få ryddet godt op, så jeg igen kan smide skyklapperne og give plads til inspiration.

Min stribede ’sag’, strikket med raglanærmer oppefra og ned efter mål, er blevet færdig. Ikke nogen hurtigløber, da jeg startede i maj, men her ses striberne på ginen. Strikket i Garnudsalgs tynde Uld/bomuld (Lakrids samt Rosmarin og Appelsinskræl), Rasmillas Yndlingsgarn (Jeans og Græshoppe) og tre små prøvenøgler Coast fra Garngaragen (Skylight, Tweed og Denim).
To tråde strikket sammen på pind 4. Nu skal den bare vaskes og have en lille tur i tumbleren for at samle sig.striber

Sommertoppen Beate, nærmer sig med stormskridt de sidste masker. Den vil nok ikke blive luftet ret meget i indeværende år, men næste forår kommer den helt sikkert i brug.

Derefter venter to halve ærmer (med flere striber), så min No. 3 (der passer til årstiden, sørme) endelig kan komme i brug – den har været meget tålmodig…

Og så er der min Surry Hills, som jeg slet ikke kan få hul på efter sommeren. Den får nok lov at vente til foråret, men tre ud af fire er da også pænt.

En weekend af de bedre

Et pludseligt indfald og vi var afsted. En weekend i Odsherred, med indlagt forsinket fødselsdagsmiddag på Dragsholm (jeg var, meget upraktisk, feberramt på husherrens rigtige fødselsdag).

I formiddags kørte vi i det smukkeste vejr mod Gislinge. Fra bakkerne over Fårevejle Kirkeby er der udsigt til morgendisen over Lammefjorden.odsh_4

Vi havde nået at bestille en sæk grøntsager fra Søren Wiuff, med afhentning på Brogård. odsh_5Aspargesmanden sælger uforskammet billige, friskhøstede grøntsager. Hver lørdag kan man hente en sækfuld for kun 100 kr. Det er de grøntsager der er tilbage, når Noma og de andre gourmetrestauranter har fået det, de kan bruge. Der er både helt almindelige ting og spændende specialiteter. Ugens sæk indeholder denne gang æggeblommekartofler, Carlo gulerødder, selleri, løg, lyserøde kål, majs, hestebønner, salatsennep, micromeria og citronverbena.

Ved gårdens indkørsel står Sørens fars store smukke ‘familietræer’ og vogter – et for hvert familiemedlem. Sørens er det eneste der er faldet; men til gengæld fik han gården…odsh_6

Vi fortsatte op mod Sidinge, hvor vi ville besøge den herlig gårdbutik. Via Hagested, tog vi turen over Avdebodæmningen.odsh_2

odsh_1

Et stort keramikrelief ligger midtvejs på dæmningen; desværre er det lidt svært at både se og fotografere. Relieffet viser hele Lammefjordsinddæmningen med en årstalsoversigt over udtørringen.odsh_12

odsh_3

Vi fortsatte videre over Gundestrup og Herrestrup til Sidingefjorddæmningenodsh_11

På vej mod Vig passerer vi Sidinge frugtplantage og gårdbutik med skønne hjemmelavede delikatesser. De sælger frugt, most, saft og nøddedressinger – og har et dejligt udvalg af oste, øl og mange andre lækkerier. Vi fik også en chorizopølse fra Nr. Asmindrup Slagtehus med os.

I Vig ville vi lige købe lidt mælk og andre fornødenheder – og løb lige ind i lørdagens store tuskemarked. odsh_7

Vejret indbød til lidt ’snusning’ – vi købte lidt kaffe og et par croissanter, for vi var ved at blive lidt formiddagssultne, og trissede rundt. Jeg er ellers ingen ørn til loppemarkeder, men jeg fandt nu en fantastisk dejlig lædertaske i en skøn, blød grå farve, nærmest ubrugt. Den er jeg sikker på jeg kommer til at elske!odsh_9

Der røg også fire store chrysantemum i efterårsfarver med – til potterne på terrassen derhjemme.

Det sidste stykke vej tilbage til Ordrup Næs, byder på en af mine yndlingsudsigter over Sejrøbugten fra området ved Esterhøj.odsh_8

Hjemme igen indtog vi frokosten på terrassen i korte ærmer og bare ben – i følgeskab af en Odsherred Guld fra Rørvig Bryghus. Ahhh… sådan skal livet leves.odsh_10

 

Skrantende…

Skal jeg virkelig forsøge at puste liv i denne hensygnende blog? Jeg vakler lidt, men jo; jeg vil forsøge mig med lidt kortere indlæg, som ikke tager så lang tid at skrive, men ved udmærket, at de har det med at vokse, næsten af sig selv 😉 Og så har jeg hentet Blogsy app’en, så jeg kan blogge direkte fra min iPad. Det burde gøre det lidt nemmere (selv om jeg ikke er helt tilfreds).
I sidste uge lå jeg brak, fældet af en fæl virus – jeg er oppe igen og det er bloggen måske også…

Eftersommeren har budt på vidunderligt vejr, som jeg har nydt i fulde drag. Temperaturen indbyder igen til strik med lune garner og der er blevet produceret lidt forskelligt. Om knap tre uger er Vilfreds lillebror parat til at se dagens lys – og han skal selvfølgelig have lidt hjemmestrik. Indtil videre er dette klar.

Et barnevognstæppe ‘Undercover’
En lille undertrøje ‘Baby i rib’

Vilfred skulle ikke snydes, han fik en halsedisse og et par sokker til leg i haven. Det skulle være gult (hans valg; han elsker gult), men jeg havde kun et enkelt nøgle, så jeg kombinerede med nogle blå rester. Ikke ligefrem skønhedsåbenbaringer, men under en jakke og nede i et par gummistølver, så ses det ikke..

 sokker

Sokkerne er med den ‘nye’ ‘fish lips kiss heel‘, som vel egentlig bare er en indvendig timeglashæl, men opskriften på hælen (der fylder 16 sider, gisp) indeholder en metode til at måle foden og få en sok der passer perfekt – det virkede.

Spindingen kører på lidt lavt blus. Jeg kom skadet ud af Touren, en overbelastet sene i højre ben
sendte mig på en 12 ugers pause(!) Den driller stadig, så jeg har brugt venstre ben, det virker, men jeg tager det roligt. I september var jeg til mit første spindetræf. Det var meget, meget hyggeligt, dejlige mennesker, dejlig mad, masser af snak – og rokkene kørte som smurt.
P.t. er jeg i gang med at spinde et forholdsvis tyndt (for mig) totrådet garn i røde nuancer. Første bundt er færdigt og løbelængden ligger omkring 400 m pr. 100 gram. Det er ok 🙂

Sendt via BlogsySendt via Blogsy