Så er min koksgrå Beate også færdig – endnu et projekt startet i maj, hvor der åbenbart har været god grøde – og nu bliver der høstet 😉
Her ses den uvaskede model på ginen. Den er strikket oppefra og ned i Rasmillas Luksusgarn på pind 2,5 og 3 og der er brugt 140 gram garn – fra lageret. Jeg blev så træt af at strikke glatstrik (især fordi jeg måtte strikke selve kroppen to gange, da størrelsen efter ærmeudtagningerne var helt hen i vejret) at jeg valgte at tilføje en kant i hulmønsteret. Glemte så lige at tjekke med opskriften, så de første hulrækker er faktisk strikket forkert, men pyt – så er chancen for at udfordre de højere magter med et anfald af hybris da afværget…
Færdigmonteret og vasket udgave. De fine stofknapper i laksefarvet med sorte prikker, er fundet for en slik i Rema – heldigt, for billige knapper er efterhånden en sjældenhed. Jeg tror faktisk jeg bliver rigtig glad for denne top, hvor farven er bedst på det sidste billede.
Det er så keeeeedeligt, når det samme stykke skal strikkes en gang til. Resultatet er da blevet rigtig fint. Jeg vil overveje en Beate, hvis jeg nogensinde skulle blive færdig med det, der ligger rundt omkring her.
Ja, det kan virkelig tage lysten. Heldigvis fik jeg taget mig sammen og er meget tilfreds med resultatet, Susanne 🙂
Det er en sød model og fint mønster, uanset om hulmønsteret er forkert eller ej og farven på det nederste billeder er en dejlig farve. Godt at få ryddet ud i påbegyndte projekter.
Udmugning og oprydning er altid dejligt. Især når det ender med en rigtig god model 😉
Hvor er det en fin model, den kan jeg rigtig godt lide. 🙂
Det kan jeg også. Nogen gange er det mere held end forstand, for det så ikke godt ud da jeg var halvvejs den første gang 😉
Flot. Igen 🙂 Din glorie må da snart være selvlysende 🙂
Ikke helt, Ellen. Denne nævnte jeg også i forrige indlæg, så den skal jo ikke komme mig til gode to gange. Men jeg er glad og det går også fremad med det tredje ufoprojekt. Jeg er inde i en god stime…
Og den er bare rigtig flot – det er SÅ skønt når man får færdiggjort disse UFO’er!!
Jaaah, det letter, Lona. Jeg tør ikke tænke på nye modeller endnu, der er stadig et par ting der skal gøres færdige 😉