Månedsarkiv: november 2014

At lære hele livet

Tilmeldingen sendt og accepteret – og jeg glæder mig.
Forårskurset ‘Strik 2‘, som jeg har haft et godt øje til i et par år, er et kursus under UCC’s tekstilformidleruddannelse, hvor Louise Klindt underviser. Måske får jeg rigtigt blod på tanden og beslutter mig for også at tage et af de efterfølgende kurser…

Min tilgang til strik (og livet i det hele taget) er nørdens. Jeg er vild med at lære og tænder ikke nær så meget på at opleve. Jeg elsker at prøve nye teknikker og vil gerne i gang med at lave lidt mere strikkedesign, så jeg håber kurset kan føre mig i den retning. Men det hører I selvfølgelig mere om i det nye år.strik

Da jeg var i småtingsafdelingen forleden, glemte jeg helt Vilfreds nye varme sweater af ‘islænder’typen, Vimpelgenseren fra de norske Picklespiger. Måske fordi den faktisk er strikket i str. 6 år (den gratis størrelse) 😉
Min strikkefasthed var noget tættere, men da han er 4 år, mente jeg det ville passe. Jeg fulgte længdemålene og jeg er vældig tilfreds med den, faconen er perfekt til den lange dreng. Sweateren er strikket nedefra og op med rundt bærestykke. Jeg droppede, som mange andre, den sidste vimpelrække og lavede i stedet vendepinde, for at trække halshullet lidt fremad. Farven er antracitgrå, en kølig sennepsgul og lys grå (Rullesten).vimpel1

Garnet købte jeg på strikkeweekenden i Esbjerg i september. Det er Tusindfryds Hverdagsuld, som jeg gerne ville afprøve. Det er et sprødt og ikke særligt blødt garn, som til gengæld bærer sig rigtigt fint. Den lysegrå besluttede jeg mig for senere og det er dobbelt Blackhill Højlandsgarn fra gemmerne. Jeg blev bekymret for om trøjen ville kradse for meget, så jeg valgte at strikke halsribben i et andet, blødere garn (Drops Baby merino samt en tynd tråd alpaka) og det fungerer fint. Heldigvis blev trøjen, som jeg havde håbet, lidt blødere efter vask, men jeg vil nok ikke bruge hverdagsulden til børnestrik særlig tit.

Jeg har vist også glemt at vise lille Esthers allerførste trøje, fra august, strikket i Rasmillas Yndlingsgarn. Det er Lene Holme Samsøes Rilletrøje, hvor jeg har ladet den falske snoning i raglanen fortsætte ned langs sidesømmen – og sat en anden farve i kanterne som effekt, for at det ikke skulle blive det rene candyfloss.babyriller4

Fra småtingsafdelingen

Efteråret har, som tidligere nævnt, stået i færdiggørelsens tegn – i det mindste hvad angår strik (bortset fra babystrik til lillebror).

Faktisk har jeg så få projekter, at jeg forleden blev helt febrilsk og bare måtte finde på noget nyt. Nemmere sagt end gjort og tankerne var mange: Et nyt sjal – eller en varm trøje? Er det nu fornuftigt – er det noget jeg har brug for? Der ER jo stadig ting jeg burde gøre færdige…

Dåbsbarnets mor kom mig til undsætning, for kort før dåben fik jeg en ønskeseddel: En ny hjemmestrikket bluse til Esther; så jeg satte straks i gang. Det blev Lene Holme Samsøes ‘Hjerter’ fra bogen ‘Babystrik på pinde 3 1/2 – 4’.

På lageret fandt jeg et nøgle med tynd uld/bomuld i farven ‘Skovbær’ fra Garnudsalg. I alt brugte jeg 72 gram strikket dobbelt på pinde 3,5.

I ‘pinlige sager’ bunken lå også halvanden grydelap, som jeg ikke var tilfreds med. Jeg pillede op og er nu næsten færdig med et meget bedre sæt, strikket i falsk patent.

Det kan blive småt for enhver… 😉

 

Babyparade

Vi har ventet og ventet – og ventet lidt mere.
Vilfreds lillebror, som skulle være ankommet den 28. oktober, har trukket den længe, men umanerligt tidligt lørdag morgen indløb en glad sms med teksten:
Juhuuuuu, så er han her…

Og det var han! Fødslen tog kun tre timer. De vordende nåede at tilkalde til morfar, som skulle hente Vilfred, krydse København (på nervepirrende rød bølge selvfølgelig) og ramme Hvidovre Hospital i tide, men heller ikke meget mere.

Lørdag eftermiddag, da familien var flyttet til barselsgangen på grund af lidt komplikationer hos moderen (som er overstået nu), fik vi endelig beundret, nusset og ikke mindst snuset til vidunderet. Så her præsenterer jeg barnebarn nummer to:
En herlig buttet dreng på hele 55 cm og 4650 gr., som smiler over at ligge i farmors favn!bb

Han blev såmænd også fejret med såkaldt ‘kilokage’ på fødeafdelingen, for jordmoderen havde skudt ham til kun 3400 gr.

De glade farforældre beundrer den nye efterkommer…
bb3

Søndag tog vi, stadig noget euforiske, til barnedåb i Roskilde Domkirke, hvor min nieces lille pige skulle døbes. Hun fik navnet Esther, efter min mor.

Kirken er imponerende flot, men måske ikke så hyggelig til mere intime handlinger. Vi har været der til både bryllup og barnedåb tidligere. I går var der tre børn, der skulle døbes, så der var fyldt pænt op og det hjalp lidt. Lyden er desværre ikke noget at råbe hurra for, det var næsten umuligt at høre domprovstens tale. Højtideligheden afsluttedes med en smukt sunget udgave af Faurés ‘Pie Jesu‘ – den klang til gengæld lydefrit.

Det kniber med fotos fra dagen – måske havde jeg opbrugt kvoten dagen før – men her er da et, lidt ynkeligt foto af min mor (store Esther) og min far i kirken…dåb
Og her datterens foto af lille Estheresther… der opførte sig eksemplarisk fredeligt.

Guf – eller GYS!

For en uges tid siden skrev Ellen om sin noget blandede tilgang til græskarhoveder og Halloween – men hvad gør man ikke for at glæde sine dejlige børnebørn.

Heller ikke jeg er særligt begejstret for alt det kommercielle, amerikaniserede halløj, der er stødt til de senere år, men da jeg holder meget af årets traditioner, synes jeg også Allehelgen (eller Alle Sjæle som jeg, hedning, egentlig bedst kan lide at kalde det) er værd at fejre. For år tilbage skrev jeg lidt om Allehelgen på bibliotekets daværende hjemmeside; noget af det er genbrugt nederst i dette indlæg.

Men tilbage til mit barnebarn, som selvfølgelig også skal fejre Allehelgen. På Instagram havde jeg set nogle sjove, små malede sten med uhyggelige ansigter og da jeg i anden anledning skulle passe Vilfred, tog jeg en flok sten, hobbymaling og pensler med på besøg. En flok farlige sten kunne passende supplere græskarhovederne på deres terrasse.
Vilfred malede, med stor koncentration og vedholdenhed, stenene hvide. sten1

Så skulle de tørre – og det var SÅ kedeligt at sidde og kigge på, at vi måtte bruge tiden på at bage lækre pølsehorn og boller 😉
I mellemtiden dukkede faster Linnea op og hun og Vilfred gik i gang med at tegne kranier og uhyggelige (og et par glade) ansigter på de fine hvide sten. foto 1(Billederne er min svigerdatters)

Hjemme igen måtte jeg gentage succesen: Jeg malede stenene hvide og datteren malede resten. Så nu kan jeg sige ‘velkommen til mit hjem’ på en meget uhyggelig måde – bemærk også at mit husnummer passer til stemningen! velkomst

Gyseligt – især ved nattetid…velkomst2 😉

Allehelgen og Alle sjæle – en gammel keltisk tradition
Samhain er en ældgammel keltisk fest der markerede afslutningen på høsten og starten på årets mørke tid. Det var på det tidspunkt af året, hvor skellet mellem de levendes og de dødes verden var tyndest. Årets afdøde rejste på denne nat til de dødes rige og ånder og overnaturlige væsner kunne blande sig med de levende.

I det katolske Danmark ‘overtog’ man ofte hedenske fester, således også festen for de døde.
Nu fejrede man Allehelgens dag den 1. november; en festdag for de helgener, der ikke havde deres egen dag og på Alle Sjæles dag, den 2. november, mindedes man årets afdøde.
Efter reformationen slog man de to helligdage sammen og i dag holdes Allehelgens gudstjenesten altid den første søndag i november. 

Halloween
er den amerikanske udgave af Allehelgensaften, aftenen inden Allehelgens dag, hvor man med larm og halløj skræmmer det onde i de dødes sjæle bort – også det er en reminisens fra Samhain. I dag forbindes det ofte med uhygge, selv om det med lige så god ret kunne være sjælefred. 
De senere år har den amerikanske Halloween-tradition fået tag i danskerne og samtidig er Allehelgen igen kommet i fokus, især i kirkelige kredse.

Lys i mørket
Omkring Allehelgen er det blevet dejligt mørkt om aftenen og så kan man pynte op udenfor med roe-, kål- eller græskarlygter. Inden traditionen med at skære græskarlygter kom til Danmark fra Amerika, var det nemlig roe- eller kållygter der fik lov at lyse op i efterårsmørket –Se hvordan man gør.

Her kan du læse mere
Spejdernet – om Samhain

Kristendom.dk – Allehelgen og Halloween
Historie Online – Historien bag Halloween
Post og Telemuseet – Allehelgen og Halloween

På engelsk er der f.eks. Halloween Online, Halloween og History of Halloween der fortæller om historien bag den amerikanske tradition.

På bunden

Vi skraber bunden denne weekend og i dag var det bunden af Roskilde Fjord, for husbonden og hans bror havde sat hinanden stævne til brødredag – og de to svigerinder fulgte pænt med.

Vi mødtes til brunch på Restaurant Snekken med fin udsigt til dele af Vikingeskibsmuseet og en fotogen flok småbåde på vandet.boserup_1

Derefter fortsatte vi gennem det smukke område omkring Skt. Hans, til Boserup Skov, for at få lidt motion og nyde efterårsluften. Vejret var mildt og godt, omend temmeligt diset, men solen tittede da forsigtigt frem ind imellem. Jeg var overrasket over så mange biler der holdt på de forskellige parkeringspladser, men der bor selvfølgelig mange mennesker tæt på skoven.

Vi gik et kort smut indenom Galleri Boserup, der sammen med en række mindre skoler, holder til i det tidligere Boserup Sanatorium. Her så vi en maleriudstilling og en lang række Zimbabwiske skulpturer af noget vekslende kvalitet. boserup_3

Gennem en duftende efterårsskov gik vi ud til den nederste, indsnørede del af Roskilde Fjord (Kattinge Vig) og videre langs strand og klinter til vi næsten nåede Kattinge Værk. Et meget spændende område. boserup_2

Vi havde regnet med at gøre holdt ved en af de bål- eller lejrpladser der findes, men flere børnefamilier havde fået samme ide, så vi fandt et ganske uforstyrret sted i fjordkanten, med mulighed for at sidde ned. boserup_5

boserup_4Vi fandt kaffen frem og der blev stegt pandekager på gasblus (under koncentreret overvågning af Ringo), mens vi småsnakkende nød synet af masser af svaner, nogle få kajakroere – og den tyste natur i smukke douche farver. boserup_6a
Og så spiste vi pandekager…
Hvorfor kokken ser så utilfreds ud, forstår jeg ikke – de smagte ganske udmærket 😉boserup_7