Vi har ventet og ventet – og ventet lidt mere.
Vilfreds lillebror, som skulle være ankommet den 28. oktober, har trukket den længe, men umanerligt tidligt lørdag morgen indløb en glad sms med teksten:
Juhuuuuu, så er han her…
Og det var han! Fødslen tog kun tre timer. De vordende nåede at tilkalde til morfar, som skulle hente Vilfred, krydse København (på nervepirrende rød bølge selvfølgelig) og ramme Hvidovre Hospital i tide, men heller ikke meget mere.
Lørdag eftermiddag, da familien var flyttet til barselsgangen på grund af lidt komplikationer hos moderen (som er overstået nu), fik vi endelig beundret, nusset og ikke mindst snuset til vidunderet. Så her præsenterer jeg barnebarn nummer to:
En herlig buttet dreng på hele 55 cm og 4650 gr., som smiler over at ligge i farmors favn!
Han blev såmænd også fejret med såkaldt ‘kilokage’ på fødeafdelingen, for jordmoderen havde skudt ham til kun 3400 gr.
De glade farforældre beundrer den nye efterkommer…
Søndag tog vi, stadig noget euforiske, til barnedåb i Roskilde Domkirke, hvor min nieces lille pige skulle døbes. Hun fik navnet Esther, efter min mor.
Kirken er imponerende flot, men måske ikke så hyggelig til mere intime handlinger. Vi har været der til både bryllup og barnedåb tidligere. I går var der tre børn, der skulle døbes, så der var fyldt pænt op og det hjalp lidt. Lyden er desværre ikke noget at råbe hurra for, det var næsten umuligt at høre domprovstens tale. Højtideligheden afsluttedes med en smukt sunget udgave af Faurés ‘Pie Jesu‘ – den klang til gengæld lydefrit.
Det kniber med fotos fra dagen – måske havde jeg opbrugt kvoten dagen før – men her er da et, lidt ynkeligt foto af min mor (store Esther) og min far i kirken…
Og her datterens foto af lille Esther
… der opførte sig eksemplarisk fredeligt.
Hjertelig tillykke med den lille nye i familien. Godt at alt klappede omkring børnepasning 🙂
Tak, Lene – jo, det lykkedes heldigvis og Vilfred tog det rigtigt fint, sådan at blive jaget ud af sengen og sendt med morfar hjem.
Tillykke, tillykke med dem alle sammen.
Hvor er I søde begge to med barn i favnen 🙂
Tak igen 🙂 Det er en forunderlig oplevelse, sådan at få kontakt med et helt nyt liv. Meget bevægende.
Tillykke med den “lille” nye – han er da bare så kær! Skønne billeder af ham og hans bedsteforældre – eller er det farmor og farfar?
Knus {;o)
Tak, Lona – jo det er farmor og farfar 😉
Stort tillykke med den lille nye, hvor ser han fin og dejlig ud, som han ligger der og smiler i farmors arme. 🙂
Tak, Inge. Han er fin og stor og helt vidunderlig 🙂
Stort tillykke med den store baby 😉 Det var meget at skyde ved siden af, men det gjorde de også da jeg fødte Mads for så mange år siden. De skød ham til et stort barn på 3000 g, men han vejede 4.000 g. Generelt synes jeg faktisk at børn bliver større og større ved fødslen i dag. Jeg kender nogle stykker, der har født børn både under og over de 5.000 g, så er de altså pludselig meget, meget små, dem der vejer under 3.000 g.
Ja, jeg synes også der fødes mange meget store børn. Det siges at de er ‘nemmere’, men det ved jeg faktisk ikke om har noget på sig – man kan jo håbe 😉