Fra småtingsafdelingen

Efteråret har, som tidligere nævnt, stået i færdiggørelsens tegn – i det mindste hvad angår strik (bortset fra babystrik til lillebror).

Faktisk har jeg så få projekter, at jeg forleden blev helt febrilsk og bare måtte finde på noget nyt. Nemmere sagt end gjort og tankerne var mange: Et nyt sjal – eller en varm trøje? Er det nu fornuftigt – er det noget jeg har brug for? Der ER jo stadig ting jeg burde gøre færdige…

Dåbsbarnets mor kom mig til undsætning, for kort før dåben fik jeg en ønskeseddel: En ny hjemmestrikket bluse til Esther; så jeg satte straks i gang. Det blev Lene Holme Samsøes ‘Hjerter’ fra bogen ‘Babystrik på pinde 3 1/2 – 4’.

På lageret fandt jeg et nøgle med tynd uld/bomuld i farven ‘Skovbær’ fra Garnudsalg. I alt brugte jeg 72 gram strikket dobbelt på pinde 3,5.

I ‘pinlige sager’ bunken lå også halvanden grydelap, som jeg ikke var tilfreds med. Jeg pillede op og er nu næsten færdig med et meget bedre sæt, strikket i falsk patent.

Det kan blive småt for enhver… 😉

 

10 tanker om "Fra småtingsafdelingen"

  1. Ellen

    Små ting er herlige, når man er gået eller er ved at gå død i de større arbejder – jeg er lige i gang med et par pulsvarmere, inden jeg går i gang med en ny Maestro.
    Sød og fin lille bluse 🙂

    1. Fiberfryd Forfatter

      Lenes små bluser er fine og nemme. Og så kaster du dig over endnu en Maestro? Jeg tøver lidt – jeg har faktisk mere brug for lette bluser, men er altså stærkt fristet.

    1. Fiberfryd Forfatter

      Hun er heldig – hun har nemlig også en dygtig mormor, der kan trylle med både strikkepinde og symaskine – men lidt kan jeg da bidrage med 😉

    1. Fiberfryd Forfatter

      Det er dejligt afvekslende med de små ting. Farven er jeg også ret vild med, men tror desværre ikke den findes i deres nye bomuld-uld.

  2. Pia

    Den trøje vil klæde den lille Esther rigtigt godt. Både store og små projekter får lageret til at svinde ind og nyt arbejde er altid sjovere. Jeg strikker i øjeblikket udelukkende små sweatere af restegarn til Røde Kors, og de sidste par uger er de nærmest fløjet af pindene.

Der er lukket for kommentarer.