Månedsarkiv: december 2014

En jul med indlagte overraskelser

Jeg er juleelsker med stort J. Jeg elsker traditionerne, fejringen af årets gang og vendepunkter og hele det kulturhistoriske udtræk. Ikke at jeg julepynter hysterisk med glimmer og bling i hver en krog, snarere tværtimod. Jeg holder af den lidt neddæmpede træskojul, med halm, nisser og hjerter, appelsiner og æbler, og lys; masser af lys i den mørke tid.juletræ

Efterhånden som alder og mental skrøbelighed har sneget sig ind på mig, bliver det dog ikke gjort med samme entusiasme som tidligere. At børnene er flyttet hjemmefra og at husbonden bestemt ikke deler min forkærlighed, gør det ikke bedre. Alligevel er denne jul nok den mest minimalistiske jeg til dato har præsteret. Vaniljekransene blev først bagt i går!

Min jul begynder altid natten til den 1. december.husnisse

Da kravler husnissen op på sin plads og overvåger at alt går rigtigt til. Først da bliver der tænkt på gaveindkøb, pynt osv. Til gengæld får julen plads også efter 2. juledag. Her varer den, som hos Lene, lige til Helligtrekonger. Desværre åd sløjhed og rygvrøvl adskillige kostbare decemberdage og da jeg i år skulle stå for hele tre julearrangementer i hastig rækkefølge (en lysfest den 20., en juleaften og en julefrokost den 26.), blev jeg en smule presset.

Pres er ikke godt for mig, det mærkes med det samme, så der har ikke været det store overskud at fremvise – det skulle da lige være på ‘tårekanalen’. Men alle arrangementer gik selvfølgelig som de skulle, for med min dejlige familie omkring mig betyder den ‘perfektion’ jeg forsøger at nå, i virkeligheden så lidt. Og tænk – juledag vågnede vi op til sne – hvad mere kan man ønske?
sne

Men begge mine unger gjorde alligevel denne december til noget helt særligt.

Min datter gav mig en hyggelig pakkekalender som har forsødet de første 24 dage i måneden – en dejlig overraskelse med indlagt kærlighed. Samtidig flyttede hun og svigersønnen til et hus ganske tæt på os, så hun har, trods sit eget flytterod, været en god hjælp i julemåneden.kalender

Min søn inviterede os, med meget kort varsel, til bryllup den 22. december. Det blev holdt for familie og nærmeste venner på Københavns Rådhus ved en kort, men meget stemningsfuld ceremoni. MS bryllup1a

En af deres gode venner, der har plads i Borgerrepræsentationen, viede dem. Det foregik, mens det mørknede, oppe på taget (ja, udenfor, bag brystningen, hvor statuerne står) med en storslået udsigt over Tivolis og Rådhuspladsens lyshav og videre ud over deres elskede by. Bagefter var der (selvfølgelig) rådhuspandekager og kaffe i overborgmesterens fantastiske mødelokale, hvor svigerdatterens forældre holdt en dejlig tale, jeg holdt tale og datteren sang denne smukke kærlighedssang for de nygifte.MS1

Det var spændende at få lov at komme på nogle ellers utilgængelige områder af Rådhuset, en bygning jeg holder meget af for dens egenartede, men smukke, skønvirkestil. Hvor mange af jer har mon krydset ‘nisseloftet’ og kravlet på de smalle trætrapper og stiger? Eller siddet på dronningens og overborgmesterens stole? En rigtig sjov og dejlig oplevelse. Og jeg er glad for at de to kærlige mennesker – ‘ejere’ af mine skønne børnebørn – fik juridisk orden på sagerne 😉

Glædelig bagjul – og rigtig godt nytår til jer.nisser

Julesul – og hvad deraf følger

For nogle uger siden besluttede jeg, sammen med svigerdatterens mor, at bestille fritgående skovgris fra Irma – en halv til hver. Den foreløbige melding lød på cirka 22 kg og jeg gik straks i forberedelses’mode’: Fik tømt og renskuret min fryser, ryddet ud og organiseret indholdet og  bl.a. syltet lidt frugt, for at skabe plads.

For en uge siden lød meldingen at den nok ville veje 25-30 kg. Nå, mon ikke det går, tænkte jeg. I går havde vi aftalt afhentning og slagteren i Irma på Sorgenfri Torv var lutter velvilje, fermt håndelag og gode historier. slagt3

Skovsvinet blev parteret efter nøje vurdering og præcis som vi ville have det. slagt2

Ribbensstegene blev ridset til perfektion og slaget, som jeg ville bruge til porchetta i stedet for rullepølse, tilbød han at krydre, som han havde lært det i Toscana, med en krydderblanding af tørret grønt, et pift af fennikelfrø og en smule karry. Tak som byder, sagde jeg – og fik en fint snøret steg. Alt blev pakket i bakker og folie med mærkater. pak1

Oven i hatten fik begge familier et stykke mager sylte, kogt på okse, kalv og gris og med lækre, sprøde grøntsager og dejligt krydret – meget velsmagende (vi fik selvfølgelig smagsprøver først).
Alt i alt en fantastisk service og den eneste ærgrelse jeg har, er at vi ikke er begavet med en Irma i Frederiksværk.sylte

Grisen (den halve) viste sig at veje 38,5 kg! Gisp. Normalt er der 1,5-2 kg. affald på sådan en svend, men da jeg fik skindet hakket sammen med det ureelle fedt/kød til fuglemad, fik vi skåret det ned til 700 gram: En grisetå (som jeg bare ikke kan spise) og en smule kirtler. Når nu vi gerne vil slagte dyr for at få mad, så er det også rimeligt, at vi udnytter mest muligt af dyret.
Hjemme igen med herlighederne var der pladsproblemer, men heldigvis havde datteren en tom kummefryser stående. Den blev rengjort i en fart og agerer nu reservefryser for mig.

I dag er alle benene brunet i ovnen og nu står de i husets meget store gryde og simrer sammen med gulerod, løg, porre, selleri, persillerod og krydderurter, for at blive til den dejligste fond. Både Årstiderne og Søren Wiuff har, af forskellige grunde, fået lov at levere decembergrønt til adressen, så der er så rigeligt at tage af. Vi kommer ikke til at sulte!sul1

I den anden suppegryde har andelår hygget sig i timevis i eget fedt (eller rettere, en ‘anden’s) og de er nu lagt i glas og overhældt med fedtet. Så er der til flere omgange lækre, sprødstegte confiterede andelår i løbet af vinteren.

Duften i huset er skøn på sådan en kold, våd og grå dag.

I går lagde jeg dej til brunkager, vanillekranse og citronspecier (med ekstra citron), men jeg tror jeg venter med at bage, for nu skal der kaffe i koppen, lydbog på iPad’en (‘Silkeorm’ af Robert Galbraith) og pinde i hænderne. Ahhhh…

Svensk stamina

Kl. 10.30 torsdag ‘morgen’ hentede John og Ellen undertegnede på Solrød Strand station og så gik turen ellers østpå, til deres skønne hus nær Glimåkra. Et større syprojekt stod på dagsordenen. Og der blev arbejdet.

Under kyndig ledelse af Ellen og med en fin skriftlig vejledning hun havde lavet til lejligheden, blev jeg guidet gennem projektmappefremstillingens mysterier.  sy10
sy2Med forbløffende få brølere, trods min jomfruelige omgang med noget så eksotisk som rulleskærer, skæreunderlag og skærelineal (nu er flere ønsker føjet til ønskesedlen), Ellens drøm af en symaskine med indbyggede sære, men nyttige funktioner – samt mine allerførste forsøg med quiltning.sy1

Ellen havde sørget for at alle materialer var indkøbt, jeg medbragte bare stoffet jeg ville bruge. Ganske langsomt (på andendagen var jeg, til min bekymring, kun nået gennem den første af vejledningens seks sider) fik jeg klippet, quiltet, sømmet, kantet og strøget til den store guldmedalje. Fredag aften – hvor husbonden sluttede sig til os – fik jeg omsider håndsyet kantebåndet rundt om selve mappen fast.sy9

Lørdag blev brugt på at sy et par enkelte sider og klargøre flere – resten bliver gjort færdig herhjemme. Se flere billeder af vidunderet nedenfor.

Samtidig med undervisningen, klarede Ellen både at sy smukke julede grydelapper og dækkeservietter i patchwork OG sørge for vidunderlig mad til os. Hvem elsker ikke confit de canard med pommes sarladaises eller svensk elgsteg med langtidsbagte tomater med mozarella; nej vel? John var praktisk og vaskede op, hentede brænde, købte ind, sørgede for hyggemusik og pepparkakor – samt udholdt uanede mængder af sysnak og andre ‘kvindagtigheder’ – noget af en bedrift.  Jeg, ja bortset fra at forbedre mine sykundskaber, så fik jeg lært at brygge kaffe på Senseoen – fine sager 😉

På grund af Lenes insisteren på lidt motion, trods stor indehyggefaktor, så var vi ude for at trække frisk luft. Vejret var gråt og fugtigt, men den svenske natur bød på masser af smukke farver at fortabe sig i…s1-2-3

s5

s7

s6

Og nej, de er ikke specielt nedbøjede, men studerer bare åens vand….

Her er lidt flere billeder af mappen, der skal rumme alt mit strikkegrej…
Det tomme omslag samt en enkelt side til strømpepindesy3

Mappen er sat ind og her ses indersidens må lommer forrestsy4

Indersidens store lomme bagestsy5

Mine, til husbehov, nydelige quiltede mappekantersy6

Lommer med elastik (til KnitPro spidser) og lynlåsrum på vejsy7

Færdig side med strømpepinde sat ind i mappensy8

Så er den lige til at slænge over skulderen. Altid strikkeberedt!sy11

 

En kæmpestor TAK til Ellen for hendes gode forberedelse og opmuntrende hjælp – og overmåde dejlige værtsskab.