Månedsarkiv: marts 2015

Faste rutiner

Der har sneget sig flere faste aftaler ind i den ellers fuglefrie hverdag.
For det første har jeg en ugentlig aftale hos søn og svigerdatter. Min svigerdatter har længe haft rygsmerter og har nu fået diagnosen, en diskusprolaps. Mens hun venter på en operation (hvilket kan tage mange måneder), skal hun gå til træning, for at se om det kan afhjælpe smerterne. Hun håber selvfølgelig at træningen kan hjælpe så meget, at hun kan slippe for kniven, men lægerne mener en operation er uundgåelig. Det er ikke nemt for hende, at undgå belastninger, når hun er på barsel med en firemåneders baby (der holder en god kampvægt), så jeg prøver at hjælpe – og det er altså også dejligt, at få tid med den lille, glade fyr.sylle2

Der er også aftaler med den ældre generation. Foruden den faste frokostaftale en gang om ugen, så er der jævnlige transporter og anden hjælp til mine forældre. De seneste dage har der været ture til Riget med min far, for at besøge min mor. Hun har igen været indlagt på karkirurgisk afdeling, for at få ‘ordnet’ det andet ben, men i går kunne vi hente hende hjem. Ikke alt er lykkedes, men nu må de næste uger vise om det bliver bedre; vi håber, for hun er virkelig plaget. Her er i øvrigt et skønt billede af min mor, anno 1926, som er fundet på lokalarkivernes nyligt åbnede fælles søgeside, www.arkiv.dk – en side jeg kan anbefale, hvis man er det mindste interesseret i fortiden.mor copy

En anden rutine, som jeg desværre har lidt svært ved at holde fast i, er mine gåture i omegnen. Jeg nyder dem, når jeg er kommet afsted, men det er svært at nå dertil. Alt for meget andet, spændende, holder mig hjemme. Men her er da et billede fra en af dem: Kregme Bakker, med vidt udsyn over Roskilde Fjord til en bid af Halsnæs (til højre), Hornsherred (til venstre) og i midt for, til højre, et langt kik til Isefjorden og Odsherred. Nederst ses mine forårskåde, lilla ørkensko, som nu har afløst vinterstøvlerne.bakkerne

Til gengæld er havesæsonen skudt i gang og det skulle gerne blive en fast rutine at bruge tid der dagligt. Det er lykkedes mig at bruge adskillige timer med oprydning, beskæring af vildtgroende buskadser og andet havearbejde de seneste gode forårsdage.  Jeg springer måske over i denne weekend, for brrr, hvor er det dog bidende koldt.

Der er nok at tage fat på, for de senere år har ryggen konsekvent nægtet at samarbejde med mig, når det drejede sig om den slags gøremål. Derfor jeg er ovenud glad for, at den indtil videre ser ud til at makke ret. Højbedene skal også klargøres, vi har netop fået muld til kasserne, og så pibler ukrudtet jo op… men noget af det går til et godt formål 🙂skvalder

De her spæde skvalderkål blev, finthakket med citronskal og hvidløg som en gremolata. til det skønneste drys på en portion lynstegte svampe.

Forårets Frost – og lus

Samtidig med forårets komme, fik jeg min Lopapeysa (eller islænder) færdig. Den fungerer perfekt som overtøj lige nu, når bare det ikke blæser for meget – eller jeg sætter mig direkte i solen.frost2

Den har været længe undervejs, selv om det er et hurtigt stykke strik, for uvist af hvilken grund, havde jeg slået 40 masker for lidt op – og jeg opdagede det først, da jeg var færdig med bullen! Om igen – og DET synes jeg er træls. Så den fik lov at hvile sig i et hjørne et stykke tid. frost1

Jeg har strikket vendepinde (ved striberne) i nakken, så den sidder bedre og afsluttet med en rullekant i stedet for rib, for ikke at få den for tætsiddende i halsen. Jeg slynger et tørklæde om halsen, hvis jeg får det for koldt.

Modellen hedder ‘Höst’ og er fra Hanne Rimmen og jeg er vild med hendes originalfarver.
Min udgave kalder jeg nu ‘Frost’, for med mit farvevalg synes jeg mønstret mere ligner iskrystal end korn og blomster. Garnet er Lett Lopi – og stammer fra lageret (hurra).frost3

Foråret er også lusetid i børneinstitutionerne, men Sylvesters første lus er mere fredelige. Jeg har strikket en lille trøje/kofte (som jo lige nu er det hotteste) hvor jeg har brugt meget små nøgler restegarner. Det lille mønster jeg strikkede mig frem til, har jeg kaldt ‘Lus på stribe’.lus2 Grundgarnet er ‘Trunte’ fra Hjertegarn. Jeg havde egentlig foræret det væk, for jeg er ikke vild med at strikke i det (se bare hvor ujævnt det er). Men jeg fandt et nøgle der var taget af og troede der var nok. Da Sylvester skal have ekstra længde på både krop og arme, løb jeg alligevel tør for garn til det sidste af ærmerne. Heldigvis var der hjælp at hente hos min strikkeven, der endnu ikke havde brugt garnet. Men, hvor jeg dog afskyr at sy alle de knapper i.lus1

Strikkeinspiration

I fødselsdagsgave fik jeg jo en vidunderlig og meget inspirerende bog, som jeg nu har fået kigget nærmere på. Det er Felicity Fords bog: Knitsonik – Stranded Colourwork Sourcebook.gaver1

Bogen beskriver en metode til at lade sig inspirere til egne mønstre i Fair Isle stil – og det er så sjovt. Felicity, aka Knitsonik, har en gruppe på Ravelry og en blog, hvor du kan se og læse mere.

Først gik jeg på fotojagt efter interessante motiver og strukturer i haven. Lidt sten, lidt lav og mosser, grenene på japansk boghvede, barkmønstre og, lidt tilfældigt, de afblomstrede lavendler. Det endte med at blive de sidste jeg ‘broderede’ videre på. foto

Men først skulle jeg finde garn i de rigtige farver. Heldigvis er mit lager af garn i højlandsuld/supersoftligaen pænt (mildt sagt), så der var nok at vælge imellem. yarn

Jeg fik lavet mig et farvekort med 12-14 forskellige farver. Felicity har en metode, hvor man først finder de helt eksakte farver, derefter vælger man farver, der understreger ‘ideen’. Derfor er der ret kraftige varme toner med, men de røg senere ud og skalaen tog en køligere drejning.

Så gik turen videre til skitseblokken, først med lidt famlende doodleri (som det ses her), siden med lidt mere ide. Efter al skitseriet fandt jeg et sted på nettet, hvor jeg kunne hente ‘millimeter’papir for strikkere (masker er jo ikke kvadratiske, men rektangulære) og fik overført nogle af ideerne til egentlige diagrammer.sketch

Endelig blev det tid til at strikke!swatch

Både farver og diagrammer bliver løbende revideret/udvidet, efterhånden som arbejdet vokser – og jeg er slet ikke færdig med at afprøve ideer. De myldrer faktisk frem. Det er ikke nyt for mig, men stadigt forunderligt, at opdage, hvordan man ved at fokusere på en lille del af verden, kan få den til at vokse og få øje på stadig flere facetter.

I gruppen på Ravelry sætter Felicity nu gang i en KAL udfra et enkelt billede. Jeg har tænkt mig at deltage og glæder mig til at se, hvor forskellige vores prøver kan blive.

Og hvad kommer der så ud af det? Tjah, hvem ved… Men processen er s….skæg 🙂