Krudtværksfestival, motion – og en hviledag

frb-slot

Krudtværksområdet i Frederiksværk er et helt specielt miljø. Her holder en lang række foreninger og mindre erhvervsvirksomheder til. Hvert år i september afholder de sammen Krudtværksfestival, hvor foreningerne holder åbent hus og hele området er fyldt med stande (hovedsageligt med loppesager), mad og drikke, levende musik og andet gøgl. Det trækker rigtig mange mennesker til.

Lørdagen tilbragte jeg derfor i Raskmagerhuset, vævekredsens hus, hvor vores Bindestue også holder til. I Raskmagerhuset er der mange hyggelige spor af min mor, der tidligere var meget aktiv i foreningen. Billedtæppet på væggen i foreningens køkken, er f.eks. en prøve til et af de billedtæpper min mor designede som fællesarbejder.rask2

Sammen med en flok af strikkerne sad jeg på terrassen med strikketøjet, for at snakke med de mange mennesker der kom forbi. Kaffe og kage var der, som I ser, masser af til de besøgende og vores frokost, græsk mad og Retsina, hentede vi hos Græsk Forening.

Billedet af fire glade strikkere, bl.a. undertegnede, er lånt, for jeg fik ikke taget nogle af os.Krudtkvinder
Det er tydeligt, at der igen er ved at komme interesse for vævning. I kølvandet på strikke- og hækledillen har spinding, farvning, plantefarvning og nu vævning fået en opblomstring. I mange år har vævekredsen savnet yngre medlemmer, men det er der sandelig ændret på. Nu står vi pludselig med venteliste til vævekurserne og mange nye medlemmer. Jeg er også selv i gang med at planlægge et væveprojekt – i uld fra lageret!rask

Her er endnu et spor: Rammen om den sjove tekst, der handler om det oprindelige Raskmagerhus, er også min mors værk.

Mandag var jeg til yoga for anden gang. Det er lidt hårdt, men efter 1,5 time er kroppen dejlig varm og gennemarbejdet, så jeg nyder det faktisk (især bagefter). Trods rigelig mave har jeg lidt svært ved at lokalisere deciderede mavemuskler, så nu har jeg indledt et større eftersøgningsarbejde. Rita, yogainstruktøren, hævder nemlig at fem minutters træning om dagen i bare to uger kan gøre underværker, så nu prøver jeg at modbevise hende – eller få mig en glædelig overraskelse. Og her må Inge og Ellen godt grine højt, for jeg har bestilt sådan et uhyre (godt nok den gamle model):vivofit

I dag har jeg slappet af ved syltegryderne og med lidt bagning til onsdagens Bindestue. En gammel krydderkageopskrift med tyttebærsyltetøj blev støvet af og denne gang brugte jeg både usødet æblemos og en par spsk. ribsgele i stedet for tyttebærrene. Lidt for meget dej gav mulighed for mindre smagsprøver i muffinstørrelse og de blev både lækre og luftige.bag
Der er kogt hyben-æble-havtorn marmelade og jeg har forsøgt mig med at blande hybenmos i min traditionelle mirabellemosmarmelade. Begge dele er endt godt, så det er måske ikke sidste gang, at jeg prøver de blandinger? På den anden side; går det som det plejer, så laver jeg såmænd nye versioner næste gang. Det ER bare sjovere på den måde.sylt

i weekenden havde jeg bestilt en sæk grøntsager fra Søren Wiuff (med bl.a. årets allersidste portion hvide asparges). Der var også en pose mirabeller i, så i år har jeg ikke behov for at tage på mirabellerov i naturen. Til gengæld er jeg begyndt at samle til bunke af brombær. De modner over en længere periode, så dem fryser jeg efterhånden som jeg får plukket, indtil jeg har en ordentlig portion.

10 tanker om "Krudtværksfestival, motion – og en hviledag"

  1. Merete

    Dejligt at I have en god lørdag i Frederiksværk og vejret var med jer kan jeg se.
    Jeg har lavet brombærmarmelade inden jeg tog på ferie. Så er det klar til pandekagerne der bagt i løbet af vinteren.

    1. Fiberfryd Forfatter

      Det er så godt med brombærmarmelade på pandekager (og solbær og blåbær ditto). Ja, vi havde en dejlig dag – håber ferien er fin.

  2. Ellen

    Det må være både lidt underligt og meget dejligt at se så mange minder efter din mor – som i øvrigt var meget dygtig, kan jeg se 🙂
    Sjovt at læse om en ‘raskmager’ – umiddelbart skulle man tro, det var en slags læge … rask må være noget meget fint klæde, siden bondetøsene ikke gad lære det.
    Tillykke med dit Vivofit – som er fuldstændig mage til mit – jeg behøver ikke noget mere avanceret end det 🙂
    Mine mavemuskler er også væk, så hvis det hjælper med fem minutters yoga, så sig til. Jeg bryder mig virkelig ikke – som i overHOVedet ikke – om yoga, så jeg vil kun, hvis jeg ved, at det virker 😉

    1. Fiberfryd Forfatter

      Det er ikke specielt yogaagtigt, men du får en lektion når vi ses 😉
      Jeg synes det er meget, meget dejligt med sporene efter min mor, så det er kun positivt. Min Vivofit ligger klar i postbutikken til mig nu, så det er altså bare at klø på 😉

  3. Sylvia

    Hei
    Takk for hyggelig besøk i min blogg 🙂
    Jeg kommer tilbake hit senere. Jeg har fødselsdag i dag, og er litt opptatt….. 😉
    Vi sees

  4. Pia

    En god blanding af et indholdsrigt liv, som overskriften også tydeligt fortæller. Det er sådan livet er bedst, synes jeg 😉
    Mine mavemuskler kunne også godt trænge til en opstramning. Det er mere end et år siden jeg har fået trukket godt i både de lige og de skrå mavemuskler.
    Brombærene her, tør jeg ikke gå forbi med en skål. Jeg har plukket så rigeligt, så jeg må nøjes med at spise fra busken.

    1. Fiberfryd Forfatter

      Ak ja, de mavemuskler; man skal da også være over dem hele tiden 😉
      Brombær fra busken er nu heller ikke at foragte, men jeg mangler stadig at få plukket til vinterforrådet.

  5. Stegemüller

    Du har bare nogle skønne dage; hvor er det opløftende at læse om. Du er flittig på alle måder. Dine køkkensyslers resultater ser meget delikate ud. Velbekomme.

    1. Fiberfryd Forfatter

      Tak, Hanne. Det er en stor luksus, at have mulighed for fællesskab og kreativ udfoldelse. Det er jeg taknemmelig for. Men jeg slapper nu også ret meget af, synes jeg selv 😉

Der er lukket for kommentarer.