To blog – or not to blog …

Brunshuse

Sommer i Brunshuse

Livet udenfor skærmen lader sig ikke stoppe, men sådan er det åbenbart ikke med blogningen.
I al fald har sommeren gået sin gang, uden at trangen til at skrive på bloggen har meldt sin ankomst, sådan for alvor. Også selv om uhyrlige mængder af spamkommentarer dagligt har henledt min opmærksomhed på den 🙁violykke

Forleden var jeg til et meget hyggeligt strikke-blogtræf hos Violykke. Næsten alle de der var med var ‘bagud’ på blogindlæg og den smådårlige samvittighed plagede en smule. Vi tænker jo på de ‘venner’ der læser med og synes de har krav på lidt nyt. For en hel dels vedkommende var det Instagram, der havde taget over. Det er også tilfældet for mig. Hurtige billeder, med en lille kommentar, der nemt lader sig uploade på farten – ikke så megen eftertænksomhed, ikke det store tidsforbrug og ingen bøvlet redigering af billeder. Og så er mange af ‘vennerne’ efterhånden også repræsenteret der.

På vej hjem i bilen snakkede jeg med Bettina om dilemmaet. For vi vil egentlig gerne blogge. Bettina mente struktur var vigtig og jeg har tænkt over det og besluttet at lægge mit bloggeri i faste rammer, foreløbig en fast dag en gang om ugen, så må vi se om det giver resultat. Skulle trangen komme over mig, så er det dog tilladt med ekstra indlæg 😉

Jeg mangler f.eks. at fortælle om en vidunderlig togtur til det nordlige Italien i maj, en skøn sommerferie med børn og børnebørn på sydfyn, vidunderlige madoplevelser, ture til (og med) venner og familie og alle de ganske banale daglige hændelser – og så selvfølgelig strikketøjet.

Men det der fylder mit liv nu, er min mors død den 25. juli i år. Min helt usædvanlige, kloge, kreative, betænksomme og kærlige mor er ladt tilbage, mens vi andre bevæger os støt og ubønhørligt fremad, ind i fremtiden. ER_blog

På hendes 90 års fødselsdag, den 26. august, holdt vi urnenedsættelse og spiste frokost sammen for at fejre hendes liv. Min far, som fyldte 90 i starten af juli, er selvfølgelig knust.
I samfulde 66 år var han helt og aldeles forelsket i min mor. Det tomrum der nu er opstået, kan ingen af os afhjælpe, uanset hvor meget vi står ved hans side. Det er svært.

Jeg finder trøst i tanken om det gode liv hun havde, den dejlige familie hun skabte og udfrielsen af den smerte og træthed der prægede det sidste halve år af hendes liv. Og så har jeg arvet hendes ufærdige strikketøj og billedvævning og finder stor glæde i at sidde med det i hænderne. Begge dele har jeg arbejdet koncentreret med og begge dele er ved at være færdige. Billedvævningen, et portræt af min far, skal hænge hos ham og tæppet i modulstrik, som min mor selv har designet (et af rigtig mange vidt forskelligERarbejdere), er til min bror.

Jeg har været så letsindig at love at lave en opskrift på tæppet (min mor strikkede bare ud af hovedet), så mon ikke den dukker op her, når jeg engang bliver færdig?

20 tanker om "To blog – or not to blog …"

  1. Ellen

    Jeg synes, det er SÅ hyggeligt at se dig her i blogland igen, Ditte.
    Instagram bliver uden mig – jeg kan ikke klare mig uden ord – heller ikke selv om man siger, at et billede siger mere end 1000 af slagsen.
    I øvrigt er det et vidunderligt billede af bådene.
    Og også af din mor, som jeg jo ikke kendte, men som ser umådelig mild og sød ud – jeg kan godt forstå din far.

    1. Fiberfryd Forfatter

      Det er SÅ hyggeligt at være savnet, Ellen 🙂
      Faktisk er du nok en af dem, der tynger min samvittighed mest (ikke at det skal tynge dig tilsvarende), for du er jo helt uopnåelig via Instagram, hehe.
      Den udsigt vi havde i sommerferien på Fyn var overvældende smuk – næsten som Præstø Fjord …

  2. Birte

    Ja Instagram er bare lige til at gå til. Det er jo det samme hos mig, på en måde vil man gerne blogge, men på den anden side så hopper jeg over hvor gærdet er lavest. Tror jeg seriøst også skulle prøve at få struktur på og blogge måske alle 14 dage. Men så må man håbe at der kommer feedback ligesom på Instagram ikk’?!

    1. Fiberfryd Forfatter

      Du har ret, Birte. Instagram giver hurtig ’tilfredsstillelse’ i form af øjeblikkelig respons. Det er (meget) langsommere med bloggen og indrømmet, jeg kommenterer selv uhyre sjældent på langt de fleste blogs jeg læser med på (det ville jo tage oceaner af tid). Nogle få får sporadiske kommentarer og ganske enkelte får ofte. Det er nemmere/hurtigere at vise sin deltagelse med et ‘like’ – og det gav jeg gerne til de blogs jeg læser, bare for at vise at jeg følger med.
      Men meget hyggeligt også at se dig her 🙂

  3. Lene

    Jeg kunne jo egentlig bare nøjes med at sige ditto til Ellens kommentar. Jeg følger med på instagram, men jeg savner ordene fra folk.
    Og jeg har nydt billederne af tæppet, som du har gjort færdig, og jeg kan sagtens følge din far. Hvor er det godt, at han får det færdige billede af sig selv.

    1. Fiberfryd Forfatter

      Ja, Lene, du er ganske vist på Instagram og bliver fodret med mange billeder fra mig, men da du selv er et meget reflekterende menneske, så forstår jeg godt, at det nemt bliver fattigt uden ordene.
      Nu håber jeg, at jeg kan holde fast i bloggeriet, for egentlig holder jeg rigtigt meget af det.
      Tak for ordene 🙂

  4. Lona

    Dejligt at “høre” fra dig på denne kanal – selvom Instagram virkelig er blevet det nye sort!
    Det er et dejligt billede af din mor og nogle flotte projekter. Det må være så specielt og dejligt at færdiggøre disse {;o)

    1. Fiberfryd Forfatter

      Tak, Lona – ja vi ‘ses’ jo dagligt på den anden kanal (og heldigvis IRL).
      Det var en fornøjelse at sidde med de to arbejder, men i går afsluttede jeg tæppet, der bare mangler vask, og billedvævningen er kun et ophæng fra at komme videre. Der bliver vist lidt tomt.

  5. Pia

    Dejligt at se nyt fra dig her, for selvom vi mødtes for ikke så længe siden, blev der jo ikke fulgt op på det, der optager din hverdag.
    Smukke og anderledes håndarbejer. Det ville næsten også være synd, hvis ingen fik lavet dem færdige.
    Selvom din mor nåede en meget høj alder, så er det vedmodigt at læse om. Jeg bliver helt rørt og ked af det, islr på din fars vegne.
    Jeg er heller ikke på IG, og synes der er svært at få plads til alt det spændende livet byder på.

    1. Fiberfryd Forfatter

      Nej, Pia, du er jo også et ordmenneske og der er trods alt en grænse for, hvor meget tid der skal ‘spildes’ på sociale medier!
      Måske har jeg bare haft svært ved at tro at ordene var der? Men jeg skal jo bare i gang. Og så bruger jeg alt for megen tid på billedbehandling; det er måske heller ikke nødvendigt 😉

  6. Inge

    Dejligt at se dig her i blogland igen Ditte, selv om jeg er på Instagram, så er det et medie jeg ofte glemmer. Jeg får ikke kigget derind og jeg får stort set heller ikke lagt billeder på.
    Jeg er mere aktiv på fb. 🙂

    1. Fiberfryd Forfatter

      Hej, og tak, Inge. Jeg har jo et problem med FB, som jeg synes er fyldt med alt muligt ligegyldigt, så man skal kigge langt efter ‘perlerne’. Jeg tjekker pligtskyldigt, men bliver tit så irriteret. Men der er (for) mange steder at forholde sig til, så vi finder nok hver især vore favoritter. Det er så lidt bøvlet, at dem man gerne vil følge ikke er samme sted 😉 Men nu prøver jeg, igen … 🙂

  7. Udvandreren

    Er ikke et av probleme med blogging at det som tar tid er det å læse med hos andre. At vi jo vet at interessen aldrig bare går en vei. Og en må nesten kommentere så det ikke finns tvivl om at en har vært forbi?? Tenker jeg, som og har det vanskelig med bloggingen.

    En personlig note skal og være at jeg egl hellere ville blogge mye mer personlig enn det som jeg gjør, men har jo ikke peiling på hvem jeg fornærmer underveis….SUK.

    Så det meste af tiden skriver jeg uinteressante blogg-innleg som mest er en orientering til familjen i Danmark. De som ALDRIG kommenterer.Og læser litt med hos alle de jeg følger. Og ønsker å bli bedre.

    Klem herfra Stavanger 🙂

    1. Fiberfryd Forfatter

      Nei, balancen mellem det personlige og det uinteressante er svær. Man gider jo heller ikke have sådan en ‘skideballeblog’, hvor det hele går op i diskussioner og sure og/eller vrede kommentarer. Jeg synes nu det er sjovt at læse med om livet i Norge. Måske er det sjovt fordi vi rent faktisk har mødt hinanden og jeg har læst med hos dig i lang tid, så jeg tror jeg kender dig 😉 Klem igen til dig 🙂

  8. Stegemüller

    Jeg har ikke fulgt dig og din blog så længe, men det jeg har læst, kan jeg rigtig godt lide. Jeg håber du hænger på. Jeg er også pligtskyldigt på Instagram, men det er aldrig rigtig blevet til noget for mit vedkommende – som flere skriver, så mangler ordene og den eftertænksomhed, der er knyttet til ordene, både ved mine egne indlæg og ved kommentarerne til andres indlæg.

    1. Fiberfryd Forfatter

      Tak, Hanne, det var fine ord. Instagram er en smule overfladisk, men nem og hurtig og det har åbenbart talt mest til mig den sidste tid. Men nu prøver jeg igen med noget, der har lidt mere substans.

  9. Merete

    Hej Ditte, super at se at der er liv i dig – men det viste jeg jo godt der var 🙂

    Instagram bliver uden mig, jeg har ikke lyst til at bruge tid på at forholde mig til endnu et socialt mødested. Jeg har rigeligt i FB og blogg. Jeg er selv kommet igang med at blogge igen, og synes det er skønt. Jeg håber at du bliver hængende.
    Skønne projekter du har lavet færdige efter din mor. Glæder mig til at der kommer en opskrift på tæppet.

    1. Fiberfryd Forfatter

      Ja, det vidste du jo 😉 Heldigvis er der mange muligheder, så vi finder det der passer os bedst. Men jeg prøver med bloggen, for jeg synes faktisk det er dejligt.
      Ja, jeg skal nok se at få fixet den opskrift, men det er ikke helt enkelt, sådan at få det forklaret ordentligt 😉

    1. Fiberfryd Forfatter

      Tak, Pernille – og velkommen til 🙂
      Vævningen af min far er jeg også meget glad for, men det er stort set min mors fortjeneste. Tæppet er også blevet færdigt og netop i dag afleveret til min bror og svigerinde. Der skal nok komme billeder af resultatet!

Der er lukket for kommentarer.