Månedsarkiv: marts 2017

Sara – en lille ny tilføjelse til familien

I det halvandet år der er gået, siden bloggen gik i hi, er der selvfølgelig sket ting og sager.
Fornylig fik min datter og svigersøn deres første barn, en datter, der skal have navnet Sara. Hun blev lige akkurat et forårsbarn, født natten til den 1. marts og rundede de første fire uger i går. Her sender hun det første kik ud i den store verden, trygt hvilende hos sin mor.

Ti dage senere (og stadig i mors favn) på visit hos mormor – og noget mere fraværende 😉

Vi er så heldige at den lille familie kun bor 100 meter fra os og det er en gave, at kunne følge med på tæt hold. Jeg er, af samme grund, omhyggelig med ikke at trænge mig på, for jeg synes det er vigtigt, at de tre får fred og finder en god rytme sammen. Så kan vi andre komme på banen, når forældrene får behov for det.
Men ind imellem så ruller vi tre generationer af hunkøn en lille tur og nyder forårsvejret.

I kan sikkert regne ud, at der er blevet strikket (og hæklet, minsandten) en hel del småt i løbet af de sidste mange måneder, så I får lige en lille collage. En del af billederne er desværre lidt triste at se på; fotografering i vintermørke og kunstigt lys gør ikke noget godt for resultatet. 

Det sidste felt viser (noget af) det jeg er i gang med nu: Kaninpigen fra Little Cotton Rabbits. Hovedet er helt færdigt, kroppen er strikket og nu er jeg i gang med benene.
Jeg strikker også på en lille sommerromper, Lille Dahlia romper af Lene Holme Samsøe, men den gemmer jeg lidt.

Det var dagens tekst. Ha’ en god aften – og sov godt, når den tid kommer 🙂

Long time no see …

Her gik jeg og troede, at min blog var helt og aldeles stedt til hvile; men, i takt med at foråret spirer og gror derude, dukker jeg op fra flere vintres hi, for jeg har tænkt.

I morges, da vi skulle til at vende hjem fra et dejligt besøg hos John og Ellen ved Præstø, vendte Ellen og jeg kort blogskrivningens glæder og kvaler. Jeg læser glad og gerne med hos jer andre og føler mig ret velinformeret om jeres gøren og laden, selv om jeg sjældent kommenterer.

Ellen savnede at kunne følge med i mine meritter (hun bruger ikke Instagram, som ellers er min foretrukne platform) og min lyst til at blogge ligger stadig og ulmer. Jeg synes bare, at det tager rigtig megen tid, mere end jeg egentlig har lyst til at bruge. Desuden er mit liv på ingen måde eventyrligt, snarere tvært imod, så jeg risikerer at gentage mig selv og køre i ring, hvilket sjældent er spændende. Men, jeg prøver altså og må se om jeg kan finde en knap så tidrøvende metode 😉

Som sagt har vi lige været et par dage sydpå. På vej til Lolland måtte jeg en lille omvej rundt om Svinø til Uldtrolden på Ægbækgaard. En helt fantastisk gårdbutik, der bugner af garn, spindefibre, rokke, vævegrej og meget andet helt uimodståeligt. Jeg fandt et smukt bundt merinosilke fra Grignasco i Ellens yndlingsfarve – og lidt småting til mig selv. Vi rundede Saxkøbing, kiggede på hotellet, der er blevet renoveret så fint og var indenom den lokale garnbutik, der desværre lugtede lidt for meget af røg, til at man havde lyst til at handle. En tur rundt om kirken bød på et overraskende syn af en smukt blomstrende løgplæne med sartblå scilla, vintergækker og hvide krokus med et lillebitte indslag af lilla.

Målet med turen var en overnatning på det herskabelige Bandholm Hotel (en fødselsdagsgave fra husbonden) med det helt store udtræk, Vi startede med et glas yderst velsmagende dansk cider (fremstillet efter champagnemetoden) som ledsagede en lille snack, derefter syv dejlige retter mad med lige så mange skønne vine og et grundigt punktum med kaffe og grappa.
Jeg drikker ikke alkohol så ofte, så jeg var glad for at kunne vakle direkte i den meget behagelige seng og sove som en sten.

Næste morgen stod vi op til det smukkeste forårsvejr og efter en god morgenmad mente vi nok, at den friske luft ville have god gavn af os! Det blev til en tur langs stranden og ud på havnen til badeanstalten ved Askøfærgens leje, mens vi nød den smukke lyseblå himmel og ditto hav, som nærmest gik i et.

Fredag fik vi besøgt Stokkemarke Kirke (det vil jeg fortælle lidt om senere) og landbruget Knuthenlund med den fine gårdbutik, som serverede en frokosttallerken fyldt med gårdens lækre produkter, øl fra Krenkerup (hvis hjemmeside man åbenbart ikke må kigge på, hvis man er under 18!?) og saft fra Bryghuset Møn. Turen gik videre til Fuglsang Kunstmuseum – et dejligt, overskueligt museum i de skønneste omgivelser med den smukkeste udsigt over Lollands flade marker. Meget apropos al den gode mad og drikke vi nød, hed den aktuelle særudstilling ‘Ved bordet – mennesker, mad og nature morte’ 🙂

Fra Fuglsang kørte vi direkte til John & Ellen, der stod klar med kaffe, endnu en skøn middag, vin og den dejligste dessertkage. Vi lever som sagt godt i disse dage! Masser af god snak, en meget træt gæst (mig), der nikkede flittigt i løbet af aftenen og måtte kapitulere på den absolut pæne side af midnat. John var så venlig at følge mit eksempel, mens Ellen og husbonden holdt lidt længere ud 😉

Efter det gode og rigelige morgenbord drog vi videre til Amager, for et kort pitstop hos søn og svigerdatter, så vi bl.a. kunne kramme lidt på børnebørnene, der vokser med lynets hast 🙂

Nu er vi hjemme igen og slår maver, læser blogs, tjekker Facebook og slapper af – og er helt, helt stille imens.