Forfatterarkiv: Fiberfryd

En kold svensker

Sidste weekend tilbragte jeg, sammen med det meste af strikkebanden, i Språxhult i Sverige. Brrr… Koldt var det og blæsten hvinede om hushjørnerne, men latter, uld og pinde samt rigelig og god mad gav varmen. 

Torsdag mødtes vi først i Helsingborg til lidt frokost og fortsatte derefter til det dejlige, rummelige hus, ikke så langt fra Markaryd. Vi bor i den store, røde lade, der er moderne indrettet med otte værelser, fire toiletter, stort, lyst køkken og masser af fælles kvadratmetre. Det er fjerde gang, vi er heroppe, så det er lige før vi har faste pladser 😉 

Det blev ikke til de store udendørs aktiviteter, men strikkepindene glødede desto mere, afbrudt af talrige spisepauser. Nogen sørgede godt for os.

Heldigvis blev vejret bedre søndag og jeg gik jeg en tur i solskin, for i det mindste at få rørt mig en smule og for at tage et par billeder af den dejlige smålandske natur. Ganske vist består skoven her, på grænsen til Halland, mest af løvtræer og er temmelig lysåben, i modsætning til de mørke, troldeagtigt hyggelige nåletræsskove længere mod øst; den slags skov de fleste nok forbinder med Småland. Jeg er helt vild med de mange stenhegn og røser, der næsten ligner bløde puder, beklædt som de er med strålende, saftiggrønt mos.

Der var stadig friske, nye anemoner og ingen af træerne var sprunget ud endnu. Det store, døde træ herunder var fuldstændigt overgroet af enorme eksemplarer af fyrsvamp. En lidt frønnet bænk stod klar på et strategisk punkt i skovbrynet, med plads til stille nydning og udsyn over marker og hegn.

 

Påske med fyld

I år foregår al vores påskehalløj før påskedag. Så er der også mulighed for at puste ud (og slå mave) inden hverdagen starter igen. Jo da, det er hårdt at være pensionist 😉

Palmesøndag var der liv og glade dage, for børnene, børnebørnene og min far kom om eftermiddagen, så den årlige æggejagt og familiehyggen blev nået, inden sønnen og hans familie drog på påskeferie til Berlin.
De bytter bolig med nogle venner, som tidligere har boet i haveforeningen, og har dermed gratis logi med dejlig have og perfekt beliggenhed i Friedrichshain, tæt på Spree. Misundelig? Måske en smule 😉
Middagen bød på rijstaffel med ‘boller i karry’ (så er der både noget for børnene, de kræsne og os andre). Sønnen tog drengene med ud for at afprøve en bue med pile, som han havde bragt med hjem fra Venezuela, da han var 17 år. Det var skræmmende at se, hvor effektiv den var, for den ser ikke ud af noget særligt. Den gled, som i smør, igennem begge siderne på en papkasse, så der er smæk på. Men indianerbørnene bruger dem også til at skyde fugle, små aber og andre smådyr med, så det er bestemt ikke legetøj. Sylvester hjalp med at bære koggeret og Vilfred havde tegnet en ’sikkerhedslinje’ på terrassen, så ingen kom i fare 😉 

Tirsdag kom Ellen og John på besøg. Det er altid så afslappet og hyggeligt at være sammen med dem, så det var et par dejlige dage. Vi kørte lidt omkring, så de kunne se noget af området, men det var både koldt og blæsende, så fornøjelsen var ikke så stor, som den kunne have været. Tirsdag var solen fremme og pyntede på Arrsødalskoven, med broen der snor sig gennem rør og ellekrat ud til fugleskjulet på kanten af Arresø. Her blev kaffen nydt i nogenlunde læ sammen med en bid Lemon Drizzle Cake. Senere gik vi en lille tur ved Asserbo Slotsruin.
Onsdag var grå og blæsende, men ud skulle vi. Vi moslede op på Grævlingehøj, der har den flotteste udsigt, men kom hurtigt ned igen, for blæsten var for kold. Vi besluttede os for en tur rundt om Arresø med et stop ved Pøleåens udmunding i håb om at se havørne, men de holdt sig vist hjemme i den lune rede.
Vi rundede Pibe Mølle med de mange lækre oste og et stort udvalg af rom og næsten hjemme igen måtte vi lave noget der lignede en katastrofeopbremsning, for flaget var ud ved Uldgalleriet på Sandet i Asserbo. Det er en dejlig butik og når det handler om garn har Ellen og jeg lidt svært ved at sige nej. Det havde vore mænd heldigvis også 😉

Vel hjemme igen kunne vi nyde varmen, snakken, maden, vinen og ikke mindst kaffen fra den gode, nye kaffemaskine. Den er akkurat magen til den Ellen og John har, så John, der er morgenmand, havde ingen problemer med at få brygget sin elskede morgenkaffe.

Nu har jeg brugt skærtorsdag på at lave undervisningsmateriale til en workshop, jeg holder i næste uge i Karl-E. Der er allerede strikket prøver, men jeg skulle også have skrevet nogle vejledninger, som helst skulle være til at forstå.

Lørdag drager vi til den årlige påskefrokost hos min bror med hele den pukkelryggede og skal som vanligt smovse i den helt fantastiske mad, de to kan fremtrylle. De har blandt andet været ude at fange makrel, så jeg er spændt på hvad det ender med. Bagefter skal vi, traditionen tro, trille æg i Søndermarken – det bliver så hyggeligt!

🌿 🐥 God påske til jer alle 🐥 🌿

Forår i have – og hoved

Vores store have på 1800 m2 har i knap 30 år, været en kilde til stor glæde – og de sidste 15 år desværre også sorg. Glæde, fordi jeg nyder at rode i jorden, kan følge årets gang med blomster og dyreliv og hente bær, nødder og grønt til gavn og fornøjelse i køkken og mave.
Sorg, fordi ryggen ikke mere vil være med til alt det, jeg gerne vil. Efter bare 10 min. med bøjet ryg, må jeg give op – og det kan vare flere dage før jeg er klar igen. Det holder jo ikke i længden.

Da vi flyttede ind var haven temmelig vild. Dels havde huset stået tomt i et par år og dels havde den tidligere ejer ikke haft kræfter til at holde haven i adskillige år. I 1989 gik jeg i gang med at rydde og dække store dele jorden af for at få has på ukrudtet og siden anlægge en større køkkenhave. Senere kom et drivhus til og vi nød at kunne spise egne, giftfri grøntsager i mange år. Men med rygproblemer måtte både køkkenhave og senere drivhus sløjfes og haven nærmede sig med katastrofal hast sit gamle udseende. Kræfterne rakte kun til områderne lige omkring huset.

Peter holder af at sidde og nyde det lange kik ned gennem haven, men han er på ingen måde havemenneske. Han klarer ganske vist den lange, lange bøgehæk og græsslåningen og kan (med overtalelse og langt tilløb) sagtens fælde et træ, grave et hul eller lægge en flise 😉

Jeg har, næsten lige så længe som ryggen har drillet, ønsket at få haven omlagt, så den blev nemmere og mere rygvenlig med (rigtigt høje) højbede osv.; allerhelst i samarbejde med en havearkitekt, som jeg vidste kunne give mig helt anderledes ideer og løsninger. Da jeg sidste år gik på pension, fik jeg udbetalt et engangsbeløb og noget af det spenderede jeg på en havearkitekt. Det blev Mette Rønne, som Haveselskabet anbefaler, og det var et rigtigt godt valg og en god investering.

En regntung dag gik hun tur med mig i haven og spurgte ind til vores ønsker. Peter ville gerne bevare det lange, åbne kik og jeg ville gerne have opdelinger i flere rum, så haven kunne byde på flere overraskelser – og så det rygvenlige. På et par timer fik vi sammen lavet en meget fin plan, som kan sættes i værk i etaper. På Pinterest har jeg samlet billeder af de planter og træer der er i spil.
Det kræver godt nok en del hjælp til det hårde fra den bedre halvdel, så hurtigt går det ikke ligefrem, men vi arbejder da på det … Og i dag har jeg bestilt planter til bl.a. det første nyetablerede bed.

Jeg har gennem årene forsøgt, at finde løsninger som kunne gøre havearbejdet nemmere, men jeg ville under ingen omstændigheder bruge giftige hjælpemidler.
Sidste år skete der noget. Det første, der fik mig til at vejre morgenluft, var da jeg faldt over Grethe Bjerregaards bog 1/2 time i haven – den daglige haverunde, som gav mig et nyt perspektiv på havearbejde: Du behøver ikke knokle i timevis, for at holde haven i rimelig stand. Så købte jeg en effektiv ringhakke og da sommeren gik på hæld, fik jeg fingre i et genialt stykke værktøj, som gjorde, at jeg pludselig kunnen klippe grene i jordhøjde uden at bøje mig. Det betød at jeg i løbet af efteråret, med kun en halv time ad gangen, fik klippet en masse af det vildtvoksende buskads, som bare havde fået lov at brede sig. Tre store områder (og det løse) med et virvar af japansk pileurt, snebær, fjerbusk, småtræer af forskellig slags og forvildede roser blev ryddet. HURRA! Herunder ses resultatet, måske lidt svært at bedømme, men begge områder var druknet i et næsten uigennemtrængeligt krat.

I sidste uge startede jeg så på et fjerde område omkring en hyggelig gryde omgivet af jordvolde med masser af store sten. Den var forsvundet i et filter af kaprifolie, humle og især brombær med meterlange ‘dødbringende’ udløbere. Det er ryddet – på nær en god bid af kaprifolien, som jeg gerne vil beholde 🙂
Tilbage ligger nu store bunker af afklip rundt omkring, som jeg nok må bede om hjælp til at få ekspederet til genbrugspladsen.

Der er yderligere to brombærinficerede steder, men det skal jeg nok snart få klaret. Brombær er dejlige og vi har nydt godt af dem, mens de var her, men de skal udskiftes med en tornløs sort, så plukningen bliver lidt mere human.

Siden skal haven have et mere almindeligt vedligehold, men mon ikke jeg og min højtelskede, langskaftede medhjælper snildt klarer det?

Sara – en lille ny tilføjelse til familien

I det halvandet år der er gået, siden bloggen gik i hi, er der selvfølgelig sket ting og sager.
Fornylig fik min datter og svigersøn deres første barn, en datter, der skal have navnet Sara. Hun blev lige akkurat et forårsbarn, født natten til den 1. marts og rundede de første fire uger i går. Her sender hun det første kik ud i den store verden, trygt hvilende hos sin mor.

Ti dage senere (og stadig i mors favn) på visit hos mormor – og noget mere fraværende 😉

Vi er så heldige at den lille familie kun bor 100 meter fra os og det er en gave, at kunne følge med på tæt hold. Jeg er, af samme grund, omhyggelig med ikke at trænge mig på, for jeg synes det er vigtigt, at de tre får fred og finder en god rytme sammen. Så kan vi andre komme på banen, når forældrene får behov for det.
Men ind imellem så ruller vi tre generationer af hunkøn en lille tur og nyder forårsvejret.

I kan sikkert regne ud, at der er blevet strikket (og hæklet, minsandten) en hel del småt i løbet af de sidste mange måneder, så I får lige en lille collage. En del af billederne er desværre lidt triste at se på; fotografering i vintermørke og kunstigt lys gør ikke noget godt for resultatet. 

Det sidste felt viser (noget af) det jeg er i gang med nu: Kaninpigen fra Little Cotton Rabbits. Hovedet er helt færdigt, kroppen er strikket og nu er jeg i gang med benene.
Jeg strikker også på en lille sommerromper, Lille Dahlia romper af Lene Holme Samsøe, men den gemmer jeg lidt.

Det var dagens tekst. Ha’ en god aften – og sov godt, når den tid kommer 🙂

Long time no see …

Her gik jeg og troede, at min blog var helt og aldeles stedt til hvile; men, i takt med at foråret spirer og gror derude, dukker jeg op fra flere vintres hi, for jeg har tænkt.

I morges, da vi skulle til at vende hjem fra et dejligt besøg hos John og Ellen ved Præstø, vendte Ellen og jeg kort blogskrivningens glæder og kvaler. Jeg læser glad og gerne med hos jer andre og føler mig ret velinformeret om jeres gøren og laden, selv om jeg sjældent kommenterer.

Ellen savnede at kunne følge med i mine meritter (hun bruger ikke Instagram, som ellers er min foretrukne platform) og min lyst til at blogge ligger stadig og ulmer. Jeg synes bare, at det tager rigtig megen tid, mere end jeg egentlig har lyst til at bruge. Desuden er mit liv på ingen måde eventyrligt, snarere tvært imod, så jeg risikerer at gentage mig selv og køre i ring, hvilket sjældent er spændende. Men, jeg prøver altså og må se om jeg kan finde en knap så tidrøvende metode 😉

Som sagt har vi lige været et par dage sydpå. På vej til Lolland måtte jeg en lille omvej rundt om Svinø til Uldtrolden på Ægbækgaard. En helt fantastisk gårdbutik, der bugner af garn, spindefibre, rokke, vævegrej og meget andet helt uimodståeligt. Jeg fandt et smukt bundt merinosilke fra Grignasco i Ellens yndlingsfarve – og lidt småting til mig selv. Vi rundede Saxkøbing, kiggede på hotellet, der er blevet renoveret så fint og var indenom den lokale garnbutik, der desværre lugtede lidt for meget af røg, til at man havde lyst til at handle. En tur rundt om kirken bød på et overraskende syn af en smukt blomstrende løgplæne med sartblå scilla, vintergækker og hvide krokus med et lillebitte indslag af lilla.

Målet med turen var en overnatning på det herskabelige Bandholm Hotel (en fødselsdagsgave fra husbonden) med det helt store udtræk, Vi startede med et glas yderst velsmagende dansk cider (fremstillet efter champagnemetoden) som ledsagede en lille snack, derefter syv dejlige retter mad med lige så mange skønne vine og et grundigt punktum med kaffe og grappa.
Jeg drikker ikke alkohol så ofte, så jeg var glad for at kunne vakle direkte i den meget behagelige seng og sove som en sten.

Næste morgen stod vi op til det smukkeste forårsvejr og efter en god morgenmad mente vi nok, at den friske luft ville have god gavn af os! Det blev til en tur langs stranden og ud på havnen til badeanstalten ved Askøfærgens leje, mens vi nød den smukke lyseblå himmel og ditto hav, som nærmest gik i et.

Fredag fik vi besøgt Stokkemarke Kirke (det vil jeg fortælle lidt om senere) og landbruget Knuthenlund med den fine gårdbutik, som serverede en frokosttallerken fyldt med gårdens lækre produkter, øl fra Krenkerup (hvis hjemmeside man åbenbart ikke må kigge på, hvis man er under 18!?) og saft fra Bryghuset Møn. Turen gik videre til Fuglsang Kunstmuseum – et dejligt, overskueligt museum i de skønneste omgivelser med den smukkeste udsigt over Lollands flade marker. Meget apropos al den gode mad og drikke vi nød, hed den aktuelle særudstilling ‘Ved bordet – mennesker, mad og nature morte’ 🙂

Fra Fuglsang kørte vi direkte til John & Ellen, der stod klar med kaffe, endnu en skøn middag, vin og den dejligste dessertkage. Vi lever som sagt godt i disse dage! Masser af god snak, en meget træt gæst (mig), der nikkede flittigt i løbet af aftenen og måtte kapitulere på den absolut pæne side af midnat. John var så venlig at følge mit eksempel, mens Ellen og husbonden holdt lidt længere ud 😉

Efter det gode og rigelige morgenbord drog vi videre til Amager, for et kort pitstop hos søn og svigerdatter, så vi bl.a. kunne kramme lidt på børnebørnene, der vokser med lynets hast 🙂

Nu er vi hjemme igen og slår maver, læser blogs, tjekker Facebook og slapper af – og er helt, helt stille imens.

Jeg – en ‘udgivet’ kvinde …

Den overskrift gav lige mindelser om tresserne og forlaget ‘Vammelkær’ (Vendelkær), der bl.a. udgav bøgerne ‘Jeg – en kvinde’ og ‘Jeg – en mand’ – meget vovede 😉
Min udgivelse er garanteret uden detaljerede sexscener og ganske stueren.mosaik

Jeg har lovet, at jeg ville lave en opskrift på min mors tæppe; et af flere hun designede og strikkede efter inspiration af italienske marmorgulve. Nu er opskriften færdig og du finder den lige her: Italiensk_mosaik. Jeg har også udgivet den (deraf overskriften) som gratisopskrift på Ravelry. Hvis nogen går i gang, vil jeg meget gerne have tilbagemeldinger. Trods omhyggelig – men egenhændig – gennemlæsning, er der sikkert både uklarheder og fejl, som selvfølgelig skal rettes så hurtigt som muligt.

Ellers flyver tiden afsted med oprydning og udmugning, både af min mors og mine egne sager, ture til Røde Kors og andre aftagere med sække og kasser. Ingen af os manglede garn!garn

Det afløses af motionscenterbesøg, yogatimer, museumsdage og en del besøg hos og ture med min far, som har det svært. Forleden spiste vi frokost sammen på Kæft, der ligger i den økologiske landsby ‘Dyssekilde’, ved Torup. Et herligt rustikt sted med få, men virkelig gode og rigelige smørrebrød, økologisk øl og god kaffe.kaeft

Ved siden af ligger (helsekost)butikken Taraxacum med alverdens sjove/underlige/spændende sager. Så falder vejen forbi, kan det bestemt anbefales at holde ind her.blade2
Det har været det skønneste efterår med farveeksplosioner, solskin og gode, lune stunder på en bænk i solen. Efteråret er også rykket ind i vaserne. Benveds frugter er så fantastiske, med deres kække hippiefarver. De gror i nærheden, så dem henter jeg ind, til stor fornøjelse, flere gange hvert efterår.
Jeg har stadig en ungdommelig svaghed for stærk pink og orange sammen (og ditto turkisblå og lime). En af mine drømme, da jeg var 16 år og au-pair i England, var en vaks Triumph Spitfire i varm pink med en stor orange Mary Quantlignende blomst på motorhjelmen. Da jeg fik råd til at købe en bil, blev det kun til en gammel Renault 4 postbil. Den blev dog malet orange og fik fine ‘patchworkternede’ døre i gule/orange nuancer. Siden er jeg blevet meget, meget kedelig!
noed2
Efteråret har også budt på masser af nødder, både på det unge valnøddetræ og i hasselhegnet, så der er lagt i gemmerne.

Vinteren, med mørketid og indendørsliv, er snart klar til at tage over, nu hvor efteråret så småt er ved at miste pusten. Det bliver tid til levende ild, i stager og brændeovn, simreretter, film og tv-serier, hyggelige hemmeligheder, masser af uldstrik og almen hjemlig hygge. Og måske et lidt langsommere tempo? Livet er slet ikke så skidt.

Lidt øv – og meget strik

Hvordan gik det så med kjolen?
Trods svigtende overblik og dermed et par dumme småfejl, så har jeg holdt fast. Den er (næsten) færdig, med foer og det hele, og passer fint i størrelsen – men ærmerne sidder bare ikke godt! Kjolen folder uskønt over ryggen og ærmerne vrider sig på forsiden. Jeg ærgrer mig i den grad over snitmønsteret fra det ellers roste Onion. Af samme grund hænger kjolen stadig på ginen, uden oplægning, og jeg gider faktisk ikke bruge tid på det, når resultatet er så dårligt.
Måske skal jeg simpelthen kassere den med det samme? Var jeg dygtigere til tilskæring, så pillede jeg ærmerne af og rettede mønstret til. Stoffet er brugt op, men måske kunne man klippe nye ærmer i et andet stof. Colorblocking er jo nærmest hot for øjeblikket 😉
Det var ugens øv-bøv.dalur

Til gengæld er datterens ‘Dalur’ endelig kommet i god gænge. Efter først at have ventet på kølighed i luften, islandsk uld er altså for varmt at sidde med i sommerhalvåret, så tilstødte lidt svinkeærinder i form af et par hurtige ankelvarmere til at stoppe i støvlerne og nogle enkle bomuldsklude til en lokal kvinde, som lavede en salgsbod til fordel for Lyserød Lørdag.klude

Sjalet Durkslag (dørslag), som faktisk blev strikket færdigt uden pauser, var også en lille afledningsmanøvre. Nu ligger det i vaskemaskinen og mangler bare en opspænding.durk
Her kom føromtalte colorblocking også i sving, for jeg havde jo overset, at et fed Malabrigo Lace ikke indeholdt 100, men kun 50 gram garn! På Knitwork havde Deisy Garn heldigvis Malabrigo, men jeg kunne ikke få den rette blå. I stedet faldt jeg pladask for en smuk, kølig rød, som nu danner yderkant. En hovsaløsning der faktisk fungerer. Jeg måtte udelade spidserne, da jeg halvvejs igennem kanten måtte sande, at garnet (igen) ikke rakte. Så hestetømmekanten er faktisk strikket mere end halvanden gang. Det er en rigtig fin, men temmelig langsommelig afslutning.

I strikkekurven ligger stadig projekter og venter på færdiggørelse. Jeg vil have noget af det færdigt, inden jeg starter på nyt. Det er fint med tre-fire projekter, så der er noget at vælge imellem, men lige nu er der lidt for mange. tvebind

Tvebindingsmuffedisserne har jeg besluttet at ændre til halvvanter, for de er mere brugbare. Det bliver med indsat tommel, da jeg var nået så langt, at en kile ikke duede – og pille op i den teknik gad jeg bare ikke. De får lov at være et af strikkekurvens hyggeprojekter.lam

Så er der Sylvesters søde ‘Små lam’. En skøn Hanne Thorsen model i overvældende 80’erbred stil. Jeg har fjernet to får i bredden, men alligevel er den rigelig, så nu får den ekstra længde og kan bruges næste vinter. Altså også en acceptabel ‘venter’.

Tre Helga Isagerprojekter ligger også i kurven.hi

Mit fest-Camomille skal være færdig, for Missonigarnet med sølvbling, indkøbt i Venedig, trænger til at blive luftet. Så er der Honey, som jeg arvede fra min svigerinde, som måtte opgive de tynde pinde. Den skal også gøres færdig, men er sej at komme igennem og der er lang vej endnu. Forårsudgaven af Kashmir er jeg til gengæld i alvorlig tvivl om. Jeg er nået til ærmegabet, men den syner kolossal og med et megabredt, dobbelt forstykke er den måske ikke det bedste valg til min figur. Tvivlen nager …

Sidst er der mine virkelig dårlige samvittigheder, der har flere år på bagen. Evighedtæppet og ‘den plagsomme poncho’. poncho
Det hæklede tæppe af bomuld i oldemorstriber er bare kedeligt; jeg er ikke den store hækler og farverne er heller ikke min kop te, men arvede rester skal altså bruges – også de ‘grimme’!
Min hjemmedesignede poncho har jeg (vistnok) fået fod på efter mange forgæves forsøg, men trods det gik jeg i stå sidste vinter. ‘Op på hesten’ hedder det; lettere sagt end gjort.

Vi har, med nogen forsinkelse (og på grund af mit renderi), endelig fejret husbondens fødselsdag. Datteren og Vilfred hyggede sig blandt andet med at skære græskar og de er sørme gode til det. Uglen er set noget lignende på nettet, mens monstret er Vilfreds design 😉græskar

Som katten om den varme grød …

I dag har jeg gjort alvor af noget, jeg længe har haft lyst til, men alligevel udskudt igen og igen. Jeg har fundet symaskine, stof og snitmønster frem og er gået i gang med at sy til mig selv. En nem kjole, som jeg købte snitmønster til, da jeg alligevel var i København til strikkefestivalen. Syprojekter er noget der kræver både overblik og forberedelser. Det med overblikket er jeg ikke så god til – en skade fra stresssygdommen, som jeg efterhånden har erkendt, at jeg nok aldrig får has på. Men nu ville jeg altså prøve og i dag har jeg endelig fundet stof og foerstof frem fra dybet (det har mindst 25 år på bagen) og har fået klippet delene.stof

Det afstedkom også en større udmugning og oprydning, så jeg nåede ikke så langt som forventet. Ryggen brokker sig, både over arbejdsstillingen ved sybordet og al den roden i kasser, så der har været indlagte pauser med strik og småbidder af en kinesisk tv-serie på Netflix. En meget passende blanding på en smågrå og småvåd oktobertirsdag.

I weekenden fik jeg klaret en anden ting, som har krævet lidt tilløb. Min far ønskede at min mors ting gik videre til børn og børnebørn, så jeg har over nogle uger flyttet det hele hjem til os. Lørdag gik med familiebesøg, hvor vi fordelte tøj, hobbysager og personlige ejendele. Både hyggeligt og trist på en gang. Her prøver lille Esther (opkaldt efter min mor) sin oldemors fine hjemmestrikkede hue, der er lidt stor 😉 Næsen er fint pyntet – det er ikke sådan at holde balancen på to ben, når man er nybegynder.lilleesther

Søndag pakkede jeg alle resterne i poser og i går blev det afleveret til Røde Kors. Det har været sværere end jeg troede og jeg føler mig en smule medtaget, så en fridag med fredelige sysler, var lige hvad jeg havde brug for.

Forrige weekend var meget lystigere. Sammen med godt fyrre strikkere, var jeg til en dejlig stikkefestival i Svendbog. Vi var fem der fulgtes fra Sjælland og vi startede tidligt fredag morgen, så vi kunne ‘gøre lidt garnbutikker’ på vejen. Første stop var Nyborg, hvor vi holdt kaffepause (med crepes) på Tittis kaffe. Garnbutikken ved siden af var af den traditionelle slags og jeg undgik behændigt køb. Næste stop Odense med kaffe (og lidt frokost) på Baresso.kaffe

Da vi lidt senere landede hos Tante Grøn faldt jeg for en forårsbluse til Sylvester i det lækre bomuldsgarn ‘Blomsterfrø’. Susie Haumanns to nyeste strikkebøger ‘Baby it’s cold outside’ og ‘Uldtid’ røg også med. Men når nu de lokkede med 15% på alt lige netop denne dag, så skulle det jo gå galt 😉indkøb

Vi besøgte også Allerup Strik, lidt syd for Odense. En rigtig dejlig gårdbutik fyldt med et utal af spændende garner, så her røg jeg i igen. Ganske vist kun med to nøgler, men hvilke nøgler. Lutter sølvskinnende blødhed. Jeg er lidt spændt på, hvordan garnet vil te sig efter at være strikket op. Måske skal man lade dem ligge som de er og bare kæle lidt for dem ind imellem?garn

Lørdag var vi på udflugt til Hjelholt Uldspinderi, hvor Henrik viste frem og fortalte.

hjelholt1

Fra råuld til karteflor

hjelholt2

Fra pladegarn til entrådet

hjelholt3

Tvinding og haspning i fed

Det var vældigt interessant og herfra fik jeg selvfølgelig et enkelt bundt af deres pelsgarn med.

Ellers gik festivalen med masser af snak og strik – og alt for meget mad. Vi havde også en rigtig fin lørdag aften, hvor Ruth Sørensen fortalte om sine strikkerejser til Monda i Spanien og om Fair Isle strik. Sådan en tur til Spanien kunne jeg godt lige klare, men når man ikke magter at sætte sig op i et fly, så er det måske en anelse besværligt – og Svendborg er nu også dejlig!strik

København strikker også

Blishøne og grønalger i voldgraven ved Frederiksborg Slot

Indenfor strikkeverdenen har hovedstaden i mange år glimret med noget nær totalt fravær af spændende events. Der har ellers været et utal af strikkefestivaler på øer, strikkecamps på campingpladser, messer i Fredericia og Middelfart og garnstafet i Århus. København har haft Fåreavlernes julemarked, et dejligt arrangement, men ikke helt det samme. For et par år siden kom AOH-messen til Rødovre og tidligere i år fik vi den herlige Pop-up strik. Og så kom den sørme – den ‘rigtige’ strikkefestival, som jeg har ventet med længsel på, Knitwork. To ildsjæle har knoklet for at skabe denne strikkefestival i centrum af København, hvor Indre Bys Kulturhus satte de gode rammer og vejret var perfekt.knitwork1

Fredag aften var jeg til min første workshop, ‘Farvernes Mekka’, med Charlotte Kaae og Katrine Wohllebe som undervisere. Begge farveglade kvinder, men med forskellig tilgang til emnet. Charlotte er vild og sprudlende, mens Katrine er mere målrettet og systematisk – gæt hvem der ligner mig mest 😉 Det var første gang de skulle undervise sammen og det gav selvfølgelig lidt overlap og gentagelser, men det var en god ide at bruge begge, fordi de supplerer hinanden så fint.ck

Jeg fik skabt min personlige farvecirkel, ud fra mine yndlingsfarver, legede med garner i alle farver og fik gode fif. Bl.a. hvorfor mobiltelefonens kamera er guld værd, når man vil vurderer farvernes valør (men husk at bruge den neutrale mono s/h, ikke et af de andre filtre).valør

Lørdag var jeg optaget af en familiefødselsdag i Hillerød (hvor billedet øverst er taget), men søndag morgen tog jeg afsted igen. Denne gang til en workshop med svenske Maria Gustafsson om tvebinding, en gammel nordisk strikketeknik, som især er blevet brugt i Sverige. Lige noget for mig, der elsker at lære nye teknikker. Selv om jeg har snuset til tvebindingen tidligere, er det noget særligt at få kvalificeret undervisning. Her er et udpluk af Marias mange fine vanter.tb1

Det er en uhyre langsommelig teknik, så man kommer helt ned i tempo. Man strikker med to tråde (der begge holdes i højre hånd) og garnerne (som helst skal være z-tvundne) snos mellem hver maske, så det bliver et meget varmt, tæt og ikke særligt elastisk stykke strik, som egner sig rigtigt godt til f.eks. vanter. tb
Det tager lidt tid at vænne sig til at holde garnet i den ‘forkerte’ hånd, men nu går det helt fint med garnføringen. Jeg er i gang med et par pulsvarmere og er allerede halvvejs med den første – det er jeg faktisk lidt stolt af.

Resten af søndagen brugte jeg på at ose rundt imellem de mange dejlige stande og snakke med kendte og ukendte strikkere. Lidt indkøb blev det også til: booklets

En gave til en veninde – og til mig selv to nye ‘booklets’ af henholdsvis Katrine Wohllebe og Signe Strømgaard og selvfølgelig lidt garn. Et enkelt fed Malabrigo Lace i en perfekt, kølig rød, som skal supplere i et sjal, hvor garnet ikke rækker så langt som jeg havde håbet, og en cone med hele 2000 m. kobberfarvet glimmertråd. Pænt mådeholdent, når jeg selv skal sige det.garn

Sidste punkt på dagsordenen var en interessant paneldebat om ophavsret og strikkedesign, med bl.a. designer Charlotte Kaae og open source fortaler Henrik Chulu – interessant debat.
Tak for denne gang; jeg glæder mig til næste år.knitwork3

Når man nu ikke kom til Fanø …

Ja, så tager man selvfølgelig til Præstø!Den_stråtækte
En sms fra Ellen, der lokkede med en omgang ossobuco i ‘Den stråtækte’, passede fint til en ledig lørdag (og broderparten af en søndag, skulle det vise sig), så med dynerne under armen og strikketøjet i tasken, sadlede vi bilen og drog sydpå.

Ellen og John, de dejlige, gæstfrie mennesker, stod klar med picnickurven da vi kom, så vi tog straks på tur. Da det var Dansk Vindag, gik turen først til vinsmagning i Faksinge, hvor vi fik lov at smage på både hvid-, rød- og rosévin. Et lille hobbykooperativ passede de omkring 700 vinstokke og lavede i fællesskab vinen. Hvidvinen var absolut den der faldt bedst i min smag. Der var også adgang til en lille skovhave, med mange forskellige spændende buske og træer, så den måtte vi også lige kigge på (og smage lidt på blommerne).vin

Derefter gik turen til Sandvig havn. Sandvig

En lille, idyllisk perle ved Bøgestrømmen og det perfekte sted at nyde kaffe med hele to slags kage til; en skøn mandelkage fra Ellens hånd (som jeg skal huske at få opskriften på) og kirsebær/chokolademuffins medbragt af undertegnede. Solen og skyerne samarbejdede pænt, så der var sol det meste af tiden – men åbenbart ikke, da jeg tog dette billede 😉Sandvig2

Så satte vi kurs mod Kalvehave havn, hvor færgen til den lille ø Lindholm afgår.lindholmfærgen
Lindholm ejes af Statens Veterinærinstitut og kun medarbejdere, og folk med særlig tilladelse, må besøge øen. Her arbejdes der nemlig med diagnosticering af og forskning i forskellige virussygdomme, der kan skade produktionen af husdyr i Danmark, f.eks. svinepest og mund- og klovsyge. Fra havnen er der en smuk udsigt til Dronning Alexandrines Bro.Kalvehave

Efter også at have rundet Bakkebølle strand, hvor der igen var fin udsigt, denne gang over Storstrømmen og Farøbroerne, kørte vi hjemad, med et enkelt pitstop ved Rynkebjerg langdysse, som tog sig ekstra godt ud i den lave sensommersol. Ren guldalderidyl.Rynkebjerg

Aftenen gik alt for hurtigt med dejlig mad, vin, snak, mere vin, strik, kaffe, kage, calvados og (hvis jeg glemte at nævne det) snak. Til sidst var stakkels John segnefærdig (han havde også ført køretøjet, mens vi andre slappede af) og vi forbarmede os over ham og krøb til køjs.

John og Ellen var friske på endnu en omgang sightseeing søndag, og denne gang gik turen nordpå til KalklandetFaxe Kalkbrud er enormt, meget større end jeg havde forestillet mig og et ganske eksotisk syn sådan set fra oven.kalkbrud

På Stevns fik vi set både Rødvig, med det smukke krudttårn, og Stevns Klint med Højerup gamle kirke. Her besluttede en front af hidsige, sorte skyer at smide overskydende vand fra sig og vi flygtede ind på det nærliggende traktørsted i håb om kaffe. Desværre var der ikke plads, så vi kørte videre mod Stevns Naturcenter på Mandehoved.Højerup-Mandehoved

Fuglekiggerparadiset begavede os med synet af en fiskeørn og Ellen og jeg fik plukket lommerne fulde af flotte slåen, inden vi igen måtte kravle i ly for regnen. Vi besluttede, at det måtte være nok for denne gang og returnerede til ‘Den stråtækte’. Efter at have indtaget en sidste kop kaffe (med kage, ja), vendte den lille blå bil snuden mod nordsjælland, med to glade og indtryksmættede mennesker ombord. Vi takker for en skøn weekendSlåen-snaps 🙂

 

I år kommer der altså slåensnaps på julefrokostbordet, sammen med fyrrekogle- og paradisæblesnapsen. Efter et par dage i fryseren er der hældt vodka på bærrene og farven er allerede skiftet til en fin rosa.