Kategoriarkiv: Årets gang

Long time no see …

Her gik jeg og troede, at min blog var helt og aldeles stedt til hvile; men, i takt med at foråret spirer og gror derude, dukker jeg op fra flere vintres hi, for jeg har tænkt.

I morges, da vi skulle til at vende hjem fra et dejligt besøg hos John og Ellen ved Præstø, vendte Ellen og jeg kort blogskrivningens glæder og kvaler. Jeg læser glad og gerne med hos jer andre og føler mig ret velinformeret om jeres gøren og laden, selv om jeg sjældent kommenterer.

Ellen savnede at kunne følge med i mine meritter (hun bruger ikke Instagram, som ellers er min foretrukne platform) og min lyst til at blogge ligger stadig og ulmer. Jeg synes bare, at det tager rigtig megen tid, mere end jeg egentlig har lyst til at bruge. Desuden er mit liv på ingen måde eventyrligt, snarere tvært imod, så jeg risikerer at gentage mig selv og køre i ring, hvilket sjældent er spændende. Men, jeg prøver altså og må se om jeg kan finde en knap så tidrøvende metode 😉

Som sagt har vi lige været et par dage sydpå. På vej til Lolland måtte jeg en lille omvej rundt om Svinø til Uldtrolden på Ægbækgaard. En helt fantastisk gårdbutik, der bugner af garn, spindefibre, rokke, vævegrej og meget andet helt uimodståeligt. Jeg fandt et smukt bundt merinosilke fra Grignasco i Ellens yndlingsfarve – og lidt småting til mig selv. Vi rundede Saxkøbing, kiggede på hotellet, der er blevet renoveret så fint og var indenom den lokale garnbutik, der desværre lugtede lidt for meget af røg, til at man havde lyst til at handle. En tur rundt om kirken bød på et overraskende syn af en smukt blomstrende løgplæne med sartblå scilla, vintergækker og hvide krokus med et lillebitte indslag af lilla.

Målet med turen var en overnatning på det herskabelige Bandholm Hotel (en fødselsdagsgave fra husbonden) med det helt store udtræk, Vi startede med et glas yderst velsmagende dansk cider (fremstillet efter champagnemetoden) som ledsagede en lille snack, derefter syv dejlige retter mad med lige så mange skønne vine og et grundigt punktum med kaffe og grappa.
Jeg drikker ikke alkohol så ofte, så jeg var glad for at kunne vakle direkte i den meget behagelige seng og sove som en sten.

Næste morgen stod vi op til det smukkeste forårsvejr og efter en god morgenmad mente vi nok, at den friske luft ville have god gavn af os! Det blev til en tur langs stranden og ud på havnen til badeanstalten ved Askøfærgens leje, mens vi nød den smukke lyseblå himmel og ditto hav, som nærmest gik i et.

Fredag fik vi besøgt Stokkemarke Kirke (det vil jeg fortælle lidt om senere) og landbruget Knuthenlund med den fine gårdbutik, som serverede en frokosttallerken fyldt med gårdens lækre produkter, øl fra Krenkerup (hvis hjemmeside man åbenbart ikke må kigge på, hvis man er under 18!?) og saft fra Bryghuset Møn. Turen gik videre til Fuglsang Kunstmuseum – et dejligt, overskueligt museum i de skønneste omgivelser med den smukkeste udsigt over Lollands flade marker. Meget apropos al den gode mad og drikke vi nød, hed den aktuelle særudstilling ‘Ved bordet – mennesker, mad og nature morte’ 🙂

Fra Fuglsang kørte vi direkte til John & Ellen, der stod klar med kaffe, endnu en skøn middag, vin og den dejligste dessertkage. Vi lever som sagt godt i disse dage! Masser af god snak, en meget træt gæst (mig), der nikkede flittigt i løbet af aftenen og måtte kapitulere på den absolut pæne side af midnat. John var så venlig at følge mit eksempel, mens Ellen og husbonden holdt lidt længere ud 😉

Efter det gode og rigelige morgenbord drog vi videre til Amager, for et kort pitstop hos søn og svigerdatter, så vi bl.a. kunne kramme lidt på børnebørnene, der vokser med lynets hast 🙂

Nu er vi hjemme igen og slår maver, læser blogs, tjekker Facebook og slapper af – og er helt, helt stille imens.

Jeg – en ‘udgivet’ kvinde …

Den overskrift gav lige mindelser om tresserne og forlaget ‘Vammelkær’ (Vendelkær), der bl.a. udgav bøgerne ‘Jeg – en kvinde’ og ‘Jeg – en mand’ – meget vovede 😉
Min udgivelse er garanteret uden detaljerede sexscener og ganske stueren.mosaik

Jeg har lovet, at jeg ville lave en opskrift på min mors tæppe; et af flere hun designede og strikkede efter inspiration af italienske marmorgulve. Nu er opskriften færdig og du finder den lige her: Italiensk_mosaik. Jeg har også udgivet den (deraf overskriften) som gratisopskrift på Ravelry. Hvis nogen går i gang, vil jeg meget gerne have tilbagemeldinger. Trods omhyggelig – men egenhændig – gennemlæsning, er der sikkert både uklarheder og fejl, som selvfølgelig skal rettes så hurtigt som muligt.

Ellers flyver tiden afsted med oprydning og udmugning, både af min mors og mine egne sager, ture til Røde Kors og andre aftagere med sække og kasser. Ingen af os manglede garn!garn

Det afløses af motionscenterbesøg, yogatimer, museumsdage og en del besøg hos og ture med min far, som har det svært. Forleden spiste vi frokost sammen på Kæft, der ligger i den økologiske landsby ‘Dyssekilde’, ved Torup. Et herligt rustikt sted med få, men virkelig gode og rigelige smørrebrød, økologisk øl og god kaffe.kaeft

Ved siden af ligger (helsekost)butikken Taraxacum med alverdens sjove/underlige/spændende sager. Så falder vejen forbi, kan det bestemt anbefales at holde ind her.blade2
Det har været det skønneste efterår med farveeksplosioner, solskin og gode, lune stunder på en bænk i solen. Efteråret er også rykket ind i vaserne. Benveds frugter er så fantastiske, med deres kække hippiefarver. De gror i nærheden, så dem henter jeg ind, til stor fornøjelse, flere gange hvert efterår.
Jeg har stadig en ungdommelig svaghed for stærk pink og orange sammen (og ditto turkisblå og lime). En af mine drømme, da jeg var 16 år og au-pair i England, var en vaks Triumph Spitfire i varm pink med en stor orange Mary Quantlignende blomst på motorhjelmen. Da jeg fik råd til at købe en bil, blev det kun til en gammel Renault 4 postbil. Den blev dog malet orange og fik fine ‘patchworkternede’ døre i gule/orange nuancer. Siden er jeg blevet meget, meget kedelig!
noed2
Efteråret har også budt på masser af nødder, både på det unge valnøddetræ og i hasselhegnet, så der er lagt i gemmerne.

Vinteren, med mørketid og indendørsliv, er snart klar til at tage over, nu hvor efteråret så småt er ved at miste pusten. Det bliver tid til levende ild, i stager og brændeovn, simreretter, film og tv-serier, hyggelige hemmeligheder, masser af uldstrik og almen hjemlig hygge. Og måske et lidt langsommere tempo? Livet er slet ikke så skidt.

Kyndelmisse

kyndelmisseKyndelmisse har altid været en dag jeg har bidt mærke i, fordi det er dagen før min fødselsdag.
Ifølge Gourmethavens Almanak kan der drages mange vejrvarsler den 2. februar:

  • Hvis det blæser så voldsomt, at atten kællinger ikke kan holde den nittende ved jorden, er vinteren snart forbi
  • Snevejr denne dag lover tidligt forår
  • Hvis det er gråvejr, vil vinteren snart slutte
  • Hvis det er klart solskin, vil der snart komme megen sne
  • En grøn kyndelmisse giver en kold påske
  • Kjørmes tø er så godt som 100 læs hø (dvs. høsten bliver god)
  • Lige så mange dage, som stæren kommer før kyndelmisse, lige så mange uger derefter vil den tie, men sommeren bliver varm, når stæren kommer tidligt
  • Lige længe lærken synger før kyndelmisse, lige så længe vil den græde derefter
  • Som vejret er idag, vil det også blive 25. marts.

I år byder kyndelmisse på både udsprungne hasselrakler og grønne spirer, sol, gråvejr, temperaturer på frysepunktet og snevejr, så dette taget i betragtning, går jeg ud fra at foråret falder nogenlunde midt imellem, påsken bliver småkold og høsten gennemsnitlig.branddam

Dagens gåtur blev afkortet en del. Jeg lagde nemlig ud i dejligt solskin og lod hue være hue. Jeg har ikke fået strikket huen til mit nye sjal færdig og ingen af de andre matchede 😉
Det var så en fejl! Hellere ‘mismatche’ end få virkelig kolde ører. 200 meter hjemmefra begyndte det at sne og blæse. En tur på 2 km var nok, så fjorden fik lov at passe sig selv. Brrr…

Jeg er godt i gang med mit Strik 2-kursus (og en masse strikkeprøver). Louise Klindt er en dygtig lærer, ’skrap’ på den gode måde, så tingene ikke får lov at sejle – og vi er flittige.
Første gang udforskede vi bobler og biser og hjemmeopgaven var, at fremstille et mindre stykke strik med brug af begge teknikker. Her ses min strikkeprøve samt resultatet af hjemmearbejdet – et sæt ‘Telegrafistvarmere’ med bølgemønster og morsetegn.bobler

Sidste gang strikkede vi jaquardstrik – både almindelig mønsterstrik på ret og vrangpinde, med fokus på dominant, samt gobelinstrik. Jeg er ingen ørn til vrangpinde med mønster, men jeg lærte mig endnu en måde at strikke vrang på, som gør det lidt nemmere. Og så er jeg ret vild med den tofarvede rib, som jeg lavede på ugens hjemmeopgave – prøver på Kaffe Fassett-teknikken, som også Christel Seyfarth og Charlotte Kaae bruger. strikkeprøver

Jeg føler virkelig at kurset sparker til min kreativitet. Jeg har allerede en del ideer til egne strikkedesigns og jeg strikker temmelig mange strikkeprøver – problemet er bare tid (efterlønnerens evige omkvæd), for der er andre, der har behov for mere ‘nødvendig’ hjemmestrik: Islænder og hjemmesutter til datteren, en bluse til Sylvester, et strikket vægstykke til svigerdatteren og en trøje til sønnen, når han engang beslutter sig for modellen og så skal der lige sys en fastelavnsdragt til Vilfred… og listen til mig selv er ret lang, men sat på stand by.

Der er allerede færdiggjort lidt småt strik i januar, sokker, sutsko og en ikke særlig køn vest til Sylvester, der gror, som var han betalt for det, samt et par keeedelige sokker til Vilfred (jeg bliver aldrig sokkerstrikker, selv om jeg strikker to på en gang).sokker

 

vest

Og så er der mit nye sjal, Metalouse, som jeg er svært glad for og den halvfærdige hue som skal passe til – en jeg selv brygger sammen. Begge dele strikket i Nettos Soyagarn i mine yndlingsfarver (en heldig indfarvning, der ikke er for spraglet) med sort Navia som kontrast.metal+wurm

Stephen West er altså en dygtig designer, selv om noget af det han laver er lidt for outreret til min krop og min personlighed. Håndværket er i orden, selv om han er uhyre produktiv og det er altså skønt med mennesker, der ikke lægger bånd på hverken kreativitet eller egen fremtoning 🙂

En jul med indlagte overraskelser

Jeg er juleelsker med stort J. Jeg elsker traditionerne, fejringen af årets gang og vendepunkter og hele det kulturhistoriske udtræk. Ikke at jeg julepynter hysterisk med glimmer og bling i hver en krog, snarere tværtimod. Jeg holder af den lidt neddæmpede træskojul, med halm, nisser og hjerter, appelsiner og æbler, og lys; masser af lys i den mørke tid.juletræ

Efterhånden som alder og mental skrøbelighed har sneget sig ind på mig, bliver det dog ikke gjort med samme entusiasme som tidligere. At børnene er flyttet hjemmefra og at husbonden bestemt ikke deler min forkærlighed, gør det ikke bedre. Alligevel er denne jul nok den mest minimalistiske jeg til dato har præsteret. Vaniljekransene blev først bagt i går!

Min jul begynder altid natten til den 1. december.husnisse

Da kravler husnissen op på sin plads og overvåger at alt går rigtigt til. Først da bliver der tænkt på gaveindkøb, pynt osv. Til gengæld får julen plads også efter 2. juledag. Her varer den, som hos Lene, lige til Helligtrekonger. Desværre åd sløjhed og rygvrøvl adskillige kostbare decemberdage og da jeg i år skulle stå for hele tre julearrangementer i hastig rækkefølge (en lysfest den 20., en juleaften og en julefrokost den 26.), blev jeg en smule presset.

Pres er ikke godt for mig, det mærkes med det samme, så der har ikke været det store overskud at fremvise – det skulle da lige være på ‘tårekanalen’. Men alle arrangementer gik selvfølgelig som de skulle, for med min dejlige familie omkring mig betyder den ‘perfektion’ jeg forsøger at nå, i virkeligheden så lidt. Og tænk – juledag vågnede vi op til sne – hvad mere kan man ønske?
sne

Men begge mine unger gjorde alligevel denne december til noget helt særligt.

Min datter gav mig en hyggelig pakkekalender som har forsødet de første 24 dage i måneden – en dejlig overraskelse med indlagt kærlighed. Samtidig flyttede hun og svigersønnen til et hus ganske tæt på os, så hun har, trods sit eget flytterod, været en god hjælp i julemåneden.kalender

Min søn inviterede os, med meget kort varsel, til bryllup den 22. december. Det blev holdt for familie og nærmeste venner på Københavns Rådhus ved en kort, men meget stemningsfuld ceremoni. MS bryllup1a

En af deres gode venner, der har plads i Borgerrepræsentationen, viede dem. Det foregik, mens det mørknede, oppe på taget (ja, udenfor, bag brystningen, hvor statuerne står) med en storslået udsigt over Tivolis og Rådhuspladsens lyshav og videre ud over deres elskede by. Bagefter var der (selvfølgelig) rådhuspandekager og kaffe i overborgmesterens fantastiske mødelokale, hvor svigerdatterens forældre holdt en dejlig tale, jeg holdt tale og datteren sang denne smukke kærlighedssang for de nygifte.MS1

Det var spændende at få lov at komme på nogle ellers utilgængelige områder af Rådhuset, en bygning jeg holder meget af for dens egenartede, men smukke, skønvirkestil. Hvor mange af jer har mon krydset ‘nisseloftet’ og kravlet på de smalle trætrapper og stiger? Eller siddet på dronningens og overborgmesterens stole? En rigtig sjov og dejlig oplevelse. Og jeg er glad for at de to kærlige mennesker – ‘ejere’ af mine skønne børnebørn – fik juridisk orden på sagerne 😉

Glædelig bagjul – og rigtig godt nytår til jer.nisser

Julesul – og hvad deraf følger

For nogle uger siden besluttede jeg, sammen med svigerdatterens mor, at bestille fritgående skovgris fra Irma – en halv til hver. Den foreløbige melding lød på cirka 22 kg og jeg gik straks i forberedelses’mode’: Fik tømt og renskuret min fryser, ryddet ud og organiseret indholdet og  bl.a. syltet lidt frugt, for at skabe plads.

For en uge siden lød meldingen at den nok ville veje 25-30 kg. Nå, mon ikke det går, tænkte jeg. I går havde vi aftalt afhentning og slagteren i Irma på Sorgenfri Torv var lutter velvilje, fermt håndelag og gode historier. slagt3

Skovsvinet blev parteret efter nøje vurdering og præcis som vi ville have det. slagt2

Ribbensstegene blev ridset til perfektion og slaget, som jeg ville bruge til porchetta i stedet for rullepølse, tilbød han at krydre, som han havde lært det i Toscana, med en krydderblanding af tørret grønt, et pift af fennikelfrø og en smule karry. Tak som byder, sagde jeg – og fik en fint snøret steg. Alt blev pakket i bakker og folie med mærkater. pak1

Oven i hatten fik begge familier et stykke mager sylte, kogt på okse, kalv og gris og med lækre, sprøde grøntsager og dejligt krydret – meget velsmagende (vi fik selvfølgelig smagsprøver først).
Alt i alt en fantastisk service og den eneste ærgrelse jeg har, er at vi ikke er begavet med en Irma i Frederiksværk.sylte

Grisen (den halve) viste sig at veje 38,5 kg! Gisp. Normalt er der 1,5-2 kg. affald på sådan en svend, men da jeg fik skindet hakket sammen med det ureelle fedt/kød til fuglemad, fik vi skåret det ned til 700 gram: En grisetå (som jeg bare ikke kan spise) og en smule kirtler. Når nu vi gerne vil slagte dyr for at få mad, så er det også rimeligt, at vi udnytter mest muligt af dyret.
Hjemme igen med herlighederne var der pladsproblemer, men heldigvis havde datteren en tom kummefryser stående. Den blev rengjort i en fart og agerer nu reservefryser for mig.

I dag er alle benene brunet i ovnen og nu står de i husets meget store gryde og simrer sammen med gulerod, løg, porre, selleri, persillerod og krydderurter, for at blive til den dejligste fond. Både Årstiderne og Søren Wiuff har, af forskellige grunde, fået lov at levere decembergrønt til adressen, så der er så rigeligt at tage af. Vi kommer ikke til at sulte!sul1

I den anden suppegryde har andelår hygget sig i timevis i eget fedt (eller rettere, en ‘anden’s) og de er nu lagt i glas og overhældt med fedtet. Så er der til flere omgange lækre, sprødstegte confiterede andelår i løbet af vinteren.

Duften i huset er skøn på sådan en kold, våd og grå dag.

I går lagde jeg dej til brunkager, vanillekranse og citronspecier (med ekstra citron), men jeg tror jeg venter med at bage, for nu skal der kaffe i koppen, lydbog på iPad’en (‘Silkeorm’ af Robert Galbraith) og pinde i hænderne. Ahhhh…

Guf – eller GYS!

For en uges tid siden skrev Ellen om sin noget blandede tilgang til græskarhoveder og Halloween – men hvad gør man ikke for at glæde sine dejlige børnebørn.

Heller ikke jeg er særligt begejstret for alt det kommercielle, amerikaniserede halløj, der er stødt til de senere år, men da jeg holder meget af årets traditioner, synes jeg også Allehelgen (eller Alle Sjæle som jeg, hedning, egentlig bedst kan lide at kalde det) er værd at fejre. For år tilbage skrev jeg lidt om Allehelgen på bibliotekets daværende hjemmeside; noget af det er genbrugt nederst i dette indlæg.

Men tilbage til mit barnebarn, som selvfølgelig også skal fejre Allehelgen. På Instagram havde jeg set nogle sjove, små malede sten med uhyggelige ansigter og da jeg i anden anledning skulle passe Vilfred, tog jeg en flok sten, hobbymaling og pensler med på besøg. En flok farlige sten kunne passende supplere græskarhovederne på deres terrasse.
Vilfred malede, med stor koncentration og vedholdenhed, stenene hvide. sten1

Så skulle de tørre – og det var SÅ kedeligt at sidde og kigge på, at vi måtte bruge tiden på at bage lækre pølsehorn og boller 😉
I mellemtiden dukkede faster Linnea op og hun og Vilfred gik i gang med at tegne kranier og uhyggelige (og et par glade) ansigter på de fine hvide sten. foto 1(Billederne er min svigerdatters)

Hjemme igen måtte jeg gentage succesen: Jeg malede stenene hvide og datteren malede resten. Så nu kan jeg sige ‘velkommen til mit hjem’ på en meget uhyggelig måde – bemærk også at mit husnummer passer til stemningen! velkomst

Gyseligt – især ved nattetid…velkomst2 😉

Allehelgen og Alle sjæle – en gammel keltisk tradition
Samhain er en ældgammel keltisk fest der markerede afslutningen på høsten og starten på årets mørke tid. Det var på det tidspunkt af året, hvor skellet mellem de levendes og de dødes verden var tyndest. Årets afdøde rejste på denne nat til de dødes rige og ånder og overnaturlige væsner kunne blande sig med de levende.

I det katolske Danmark ‘overtog’ man ofte hedenske fester, således også festen for de døde.
Nu fejrede man Allehelgens dag den 1. november; en festdag for de helgener, der ikke havde deres egen dag og på Alle Sjæles dag, den 2. november, mindedes man årets afdøde.
Efter reformationen slog man de to helligdage sammen og i dag holdes Allehelgens gudstjenesten altid den første søndag i november. 

Halloween
er den amerikanske udgave af Allehelgensaften, aftenen inden Allehelgens dag, hvor man med larm og halløj skræmmer det onde i de dødes sjæle bort – også det er en reminisens fra Samhain. I dag forbindes det ofte med uhygge, selv om det med lige så god ret kunne være sjælefred. 
De senere år har den amerikanske Halloween-tradition fået tag i danskerne og samtidig er Allehelgen igen kommet i fokus, især i kirkelige kredse.

Lys i mørket
Omkring Allehelgen er det blevet dejligt mørkt om aftenen og så kan man pynte op udenfor med roe-, kål- eller græskarlygter. Inden traditionen med at skære græskarlygter kom til Danmark fra Amerika, var det nemlig roe- eller kållygter der fik lov at lyse op i efterårsmørket –Se hvordan man gør.

Her kan du læse mere
Spejdernet – om Samhain

Kristendom.dk – Allehelgen og Halloween
Historie Online – Historien bag Halloween
Post og Telemuseet – Allehelgen og Halloween

På engelsk er der f.eks. Halloween Online, Halloween og History of Halloween der fortæller om historien bag den amerikanske tradition.

På bunden

Vi skraber bunden denne weekend og i dag var det bunden af Roskilde Fjord, for husbonden og hans bror havde sat hinanden stævne til brødredag – og de to svigerinder fulgte pænt med.

Vi mødtes til brunch på Restaurant Snekken med fin udsigt til dele af Vikingeskibsmuseet og en fotogen flok småbåde på vandet.boserup_1

Derefter fortsatte vi gennem det smukke område omkring Skt. Hans, til Boserup Skov, for at få lidt motion og nyde efterårsluften. Vejret var mildt og godt, omend temmeligt diset, men solen tittede da forsigtigt frem ind imellem. Jeg var overrasket over så mange biler der holdt på de forskellige parkeringspladser, men der bor selvfølgelig mange mennesker tæt på skoven.

Vi gik et kort smut indenom Galleri Boserup, der sammen med en række mindre skoler, holder til i det tidligere Boserup Sanatorium. Her så vi en maleriudstilling og en lang række Zimbabwiske skulpturer af noget vekslende kvalitet. boserup_3

Gennem en duftende efterårsskov gik vi ud til den nederste, indsnørede del af Roskilde Fjord (Kattinge Vig) og videre langs strand og klinter til vi næsten nåede Kattinge Værk. Et meget spændende område. boserup_2

Vi havde regnet med at gøre holdt ved en af de bål- eller lejrpladser der findes, men flere børnefamilier havde fået samme ide, så vi fandt et ganske uforstyrret sted i fjordkanten, med mulighed for at sidde ned. boserup_5

boserup_4Vi fandt kaffen frem og der blev stegt pandekager på gasblus (under koncentreret overvågning af Ringo), mens vi småsnakkende nød synet af masser af svaner, nogle få kajakroere – og den tyste natur i smukke douche farver. boserup_6a
Og så spiste vi pandekager…
Hvorfor kokken ser så utilfreds ud, forstår jeg ikke – de smagte ganske udmærket 😉boserup_7

Sankte Hans, Sankte Hans, vi vil fred…

Det udviklede sig til en smuk aften og efter at have set Madames indlæg om Sankt Hans i Liseleje, besluttede vi sammen med datter og svigersøn, at vi ville kigge derud. Vi plejer normalt at have bål i haven, men i år havde vi lyst til noget nyt.

En af fordelene ved bålet i Liseleje er tidspunktet; de tænder først kl. 22.15, hvor det begynder at skumre, så bålet virkelig kan ses  – og så kunne vi nå at spise sammen i fred og ro. skthans
Der var mange mennesker, men eftersom der er masser af plads til at sidde eller stå  i klitterne og se ned over stranden, var det ikke noget problem. Solen gik ned i smukke farver og bålet blev tændt af de besøgende ved hjælp af fakler.skthans1

Et smukt og stemningsfuldt skue, som fik mig til at tænke på P.S. Krøyers ‘Sankt Hans blus på Skagen strand’.Krøyer_sankthans3

Det eneste minus var, efter min mening, højttalermusikken. Ikke lige min kop te. Vi fik begge udgaver af ‘Sangen’, med hhv. pigekor og Shub’erne, efterfulgt af lidt gedign rock – og så selvfølgelig Liselejevalsen i en gammel version, der lød som stammede den fra en 78’er.
Vi plejer selv at synge og det savnede jeg.

Heksen på bålet får mig altid til at gyse lidt; selv om det er en symbolsk tradition og jeg selv har fabrikeret mange hekse til vores bål. Når der går ild i hende er der alligevel lidt for mange mindelser om inkvisitionen og de mange stakkels kvinder (og mænd) der led døden på bålet.skthans2

Fyrværkeri hører normalt heller ikke til i ‘min Sankt Hans’, men her fik vi et smukt, smukt festfyrværkeri med, inden vi gik hjem. Vi gav os god tid på vej tilbage til bilen, for der var en solid bilkø ud af Liseleje. Det er nok ikke sidste gang vi fejrer aftenen på denne måde.fyrværkeri

… og godt nytår!

Vi havde en rigtig dejligt nytårsaften med gode venner og familie og ALT for meget at drikke – helt ulig mig – som resulterede i en meget stille og ikke synderlig behagelig nytårsdag. nytaar1Min bloggemojo er åbenbart stadig på standby – eller måske er det ordene – eller ideerne; resultatet er i al fald, at det ikke bliver til meget. Jeg får dog læst hos jer (og måske nødtørftigt kommenteret). Ærlig talt sker her ikke en s…

Jeg havde besluttet, at jeg fra 1. oktober og indtil nytår, skulle slappe helt af og ikke kaste mig ud i projekter og planer for fremtiden. Det er kun den månedlig Bindestue, som jeg startede i efteråret i vores lokale vævehus, Raskmagerhuset, der har krævet lidt af mig. OLYMPUS DIGITAL CAMERASelv om ideen med at geare ned var rigtig god, så har jeg på det sidste næsten følt mig handlingslammet og apatisk. Jeg kan mærke, at mit behov for at lukke mig inde, kan gå hen og blive et problem – der er ikke så meget ‘ork’ i mig. Efter nytår er jeg startet på pilates og svømning igen og jeg håber det kan sætte lidt fut i mig, så jeg kan finde ud af, hvad jeg skal bruge al den gode tid til.

Nytåret ER sådan set allerede startet med et par møder på det lokale aktivitetscenter for ældre (fra 60 år og op). Her har jeg meldt mig som frivillig og skal fra februar stå for en ugentlig IT-cafe, hvor der er åbent hus for vejledning i livet som digital borger.

Jeg skal kunne guide dem i, hvordan de får oprettet NemID og digital postkasse, samt hvordan de bruger borger.dk, sundhed.dk og skat.dk. Rigtig mange ældre er, med god grund, bekymrede for, hvordan de skal klare kravene til den fremtidige kontakt med det offentlige. Jeg håber jeg kan hjælpe de fleste; eller om alt går galt, hjælpe dem med at få fritagelse. Formentlig kommer der også nogle der har andre IT-problemer, men mon ikke jeg kan hjælpe der også?

Jeg har desuden fået en aftale med biblioteket, hvor jeg skal holde et par workshops for de meget flittige strikkere, der holder til på Hundested bibliotek. Først en workshop i armstrik, hvor de skal strikke en blød og varm halsedisse som den i kan se herunder. Det er min datter, der har ’selfie’et’ sig (ret nydeligt, synes jeg) med halsedissen, som hun fik af mig i julegave.bigcowlI starten af februar bliver der en workshop om estisk rib, hvor vi kaster os ud i et par muffedisser. Jeg har prøvestrikket og fabrikeret en nem opskrift til pind 4, som Merete har været så sød at teststrikke; den blev heldigvis godkendt.

ranne2Nu er jeg i gang med en lidt anden model i et tyndere garn, så de, der hellere vil bruge pind 3, også kan være med.

En glædelig jul

Jeg håber I alle har haft en glædelig og fredelig jul, for det har vi.

Det skete sørme igen – at virkeligheden overmandede bloggeriet. Tre uger er pist forsvundet. Har jeg haft travlt? Næh… Jeg har faktisk aldrig været så sent på den (og så sparsom) med juleforberedelserne, som i år. Men der er da bagt vaniljekranse og brunkager og lavet lidt konfekt.

Jeg nåede endnu et lokalt julemarked inden jul, nemlig det i Torup. Der er altid så hyggeligt og jeg kom hjem med to gode loppefund: ‘Stop spild af mad’ kogebogen (som ny, for en flad tier) og et stort, meget velholdt, teaksyskrin fra 50’erne. Jeg måtte slippe 200 kr., men kan se, at det selv samme skrin har været solgt på nettet for 500-750 kr. – så endelig har jeg gjort et fund! Her er god plads til strikkegrej eller broderiditto og jeg er virkelig glad for det.Loppefund

Trods de minimerede juleforberedelser, er der faldet adskillige hjemmelavede julegaver af til familien. Bløde, vamsede, armstrikkede halsedisser (som jeg lavede hele syv af) var hurtige at strikke; det tog længere tid at få dem monteret. Jeg slog op med ‘fremmed garn’, så jeg kunne sy dem usynligt sammen med maskesting. Desværre glemte jeg at tage billeder af dem (jeg må låne datterens en dag) – men de øvrige ting kan jeg da vise. Strikkede julegaverJeg har strikket et spindelvævstyndt halstørklæde i mohair med matchende halvvanter til min mor, en fiduskrave til niecens søn og en hue til husbonden. Desuden har jeg fået strikket et par fiduskraver til Vilfred (de to sidste), som han fik før jul. Genialt til små børn med flyverdragt. Opskriften er en tillempet udgave (strikket oppefra og ned) af Teshas hals. De sidder som smurt 😉

Mine egne julegaver viser vist med al tydelighed, hvad det er jeg brænder mest for: Mad og strik! Og se lige den labre chokolade fra Beier – den skal deles med husbonden, uhm. Af ham fik jeg en håndarbejdslampe, som vi skal se om  vi kan finde i morgen.Julegaver

Juleaften holdt vi hos husbondens bror og hans familie. Vi var kun otte, men havde en fantastisk hyggelig aften. Anden juledag holdt vi, som traditionen byder, julefrokost hos os, sammen med min familie. Her var vi 16, men da alle medbringer mad, er det er ikke så galt 😉 I morgen gælder det julehygge med barnebarnet og hans forældre, som har fejret julen sammen med morforældrene. Så kan vi få udvekslet de sidste gaver – og så er julen vist også godt brugt for i år.

Noget af det, jeg har brugt tid på, i stedet for at blogge, er InstagramJeg har afprøvet det tidligere og var ikke overbevist, men nu er jeg faldet pladask for konceptet, der er hurtigt, med focus på fotografier. Sådan ser den sidste del af min december ud, set med Instagramøjne.

instajul