Kategoriarkiv: Familieliv

Her sidder jeg og stirrer mod Sveriges kyst …

Lille dreng ved stort vand – søde Vilfred sad længe og stirrede og tænkte, så man næsten kunne høre det knage.

Vi havde en herlig søndag hos Peters bror forleden. De to brødre og deres svoger med familier (sjællandsfraktionen) mødtes til forårsfrokost i Espergærde.

Steen og Mette bor helt vidunderligt; fra haven går man direkte ud på stranden, ved siden af Espergærde havn. Det er huset med de to træaltaner midt i billedet, så de har også den skønneste udsigt over Øresund, både fra stuen og fra første sal.

22 mennesker blev vi, når ægtefæller, kærester, børn og børnebørn blev talt med. Alderen spænder vidt. Den ældste i ‘barnebarnsgenerationen’ er Tara på 20 år, som lige om lidt drager på rundtur i Asien med sin kæreste. Den yngste er Sara på bare 10 uger. Heldigvis er der længe til, at hun drager ud på egen hånd. Jeg synes det er ’slemt nok’, at Vilfred allerede skal i skole til sommer.

Alle medbringer noget spiseligt og ingen gik sultne hjem! Peters bror, Steen, er begyndt at brygge sit eget øl og det gør han godt. Denne gang serverede han en kraftig orange ale med navnet Nils #2, opkaldt efter deres storebror, som desværre døde sidste år.

Nogen er vant til at lege på gulvet 🙂

Vejret var fint, omend lidt køligt, så efter den gode frokost, blev der både leget, bygget sandslotte og spillet kongespil og petanque.

Og vi fangede Pokémons! Det hygger Vilfred og jeg os med, for det kan de andre slet ikke finde ud af 😉
På Pokémonturen mødte vi en rar lystfisker som gerne ville snakke med os. Han havde fanget tre fine hornfisk og heldigvis kom Magnus, Signe og Sylvester til, så de også kunne se den hornfisk, der havde brækket halvdelen af ‘hornet’! Det var drama i børnehøjde.

Påske med fyld

I år foregår al vores påskehalløj før påskedag. Så er der også mulighed for at puste ud (og slå mave) inden hverdagen starter igen. Jo da, det er hårdt at være pensionist 😉

Palmesøndag var der liv og glade dage, for børnene, børnebørnene og min far kom om eftermiddagen, så den årlige æggejagt og familiehyggen blev nået, inden sønnen og hans familie drog på påskeferie til Berlin.
De bytter bolig med nogle venner, som tidligere har boet i haveforeningen, og har dermed gratis logi med dejlig have og perfekt beliggenhed i Friedrichshain, tæt på Spree. Misundelig? Måske en smule 😉
Middagen bød på rijstaffel med ‘boller i karry’ (så er der både noget for børnene, de kræsne og os andre). Sønnen tog drengene med ud for at afprøve en bue med pile, som han havde bragt med hjem fra Venezuela, da han var 17 år. Det var skræmmende at se, hvor effektiv den var, for den ser ikke ud af noget særligt. Den gled, som i smør, igennem begge siderne på en papkasse, så der er smæk på. Men indianerbørnene bruger dem også til at skyde fugle, små aber og andre smådyr med, så det er bestemt ikke legetøj. Sylvester hjalp med at bære koggeret og Vilfred havde tegnet en ’sikkerhedslinje’ på terrassen, så ingen kom i fare 😉 

Tirsdag kom Ellen og John på besøg. Det er altid så afslappet og hyggeligt at være sammen med dem, så det var et par dejlige dage. Vi kørte lidt omkring, så de kunne se noget af området, men det var både koldt og blæsende, så fornøjelsen var ikke så stor, som den kunne have været. Tirsdag var solen fremme og pyntede på Arrsødalskoven, med broen der snor sig gennem rør og ellekrat ud til fugleskjulet på kanten af Arresø. Her blev kaffen nydt i nogenlunde læ sammen med en bid Lemon Drizzle Cake. Senere gik vi en lille tur ved Asserbo Slotsruin.
Onsdag var grå og blæsende, men ud skulle vi. Vi moslede op på Grævlingehøj, der har den flotteste udsigt, men kom hurtigt ned igen, for blæsten var for kold. Vi besluttede os for en tur rundt om Arresø med et stop ved Pøleåens udmunding i håb om at se havørne, men de holdt sig vist hjemme i den lune rede.
Vi rundede Pibe Mølle med de mange lækre oste og et stort udvalg af rom og næsten hjemme igen måtte vi lave noget der lignede en katastrofeopbremsning, for flaget var ud ved Uldgalleriet på Sandet i Asserbo. Det er en dejlig butik og når det handler om garn har Ellen og jeg lidt svært ved at sige nej. Det havde vore mænd heldigvis også 😉

Vel hjemme igen kunne vi nyde varmen, snakken, maden, vinen og ikke mindst kaffen fra den gode, nye kaffemaskine. Den er akkurat magen til den Ellen og John har, så John, der er morgenmand, havde ingen problemer med at få brygget sin elskede morgenkaffe.

Nu har jeg brugt skærtorsdag på at lave undervisningsmateriale til en workshop, jeg holder i næste uge i Karl-E. Der er allerede strikket prøver, men jeg skulle også have skrevet nogle vejledninger, som helst skulle være til at forstå.

Lørdag drager vi til den årlige påskefrokost hos min bror med hele den pukkelryggede og skal som vanligt smovse i den helt fantastiske mad, de to kan fremtrylle. De har blandt andet været ude at fange makrel, så jeg er spændt på hvad det ender med. Bagefter skal vi, traditionen tro, trille æg i Søndermarken – det bliver så hyggeligt!

🌿 🐥 God påske til jer alle 🐥 🌿

Sara – en lille ny tilføjelse til familien

I det halvandet år der er gået, siden bloggen gik i hi, er der selvfølgelig sket ting og sager.
Fornylig fik min datter og svigersøn deres første barn, en datter, der skal have navnet Sara. Hun blev lige akkurat et forårsbarn, født natten til den 1. marts og rundede de første fire uger i går. Her sender hun det første kik ud i den store verden, trygt hvilende hos sin mor.

Ti dage senere (og stadig i mors favn) på visit hos mormor – og noget mere fraværende 😉

Vi er så heldige at den lille familie kun bor 100 meter fra os og det er en gave, at kunne følge med på tæt hold. Jeg er, af samme grund, omhyggelig med ikke at trænge mig på, for jeg synes det er vigtigt, at de tre får fred og finder en god rytme sammen. Så kan vi andre komme på banen, når forældrene får behov for det.
Men ind imellem så ruller vi tre generationer af hunkøn en lille tur og nyder forårsvejret.

I kan sikkert regne ud, at der er blevet strikket (og hæklet, minsandten) en hel del småt i løbet af de sidste mange måneder, så I får lige en lille collage. En del af billederne er desværre lidt triste at se på; fotografering i vintermørke og kunstigt lys gør ikke noget godt for resultatet. 

Det sidste felt viser (noget af) det jeg er i gang med nu: Kaninpigen fra Little Cotton Rabbits. Hovedet er helt færdigt, kroppen er strikket og nu er jeg i gang med benene.
Jeg strikker også på en lille sommerromper, Lille Dahlia romper af Lene Holme Samsøe, men den gemmer jeg lidt.

Det var dagens tekst. Ha’ en god aften – og sov godt, når den tid kommer 🙂

Jeg – en ‘udgivet’ kvinde …

Den overskrift gav lige mindelser om tresserne og forlaget ‘Vammelkær’ (Vendelkær), der bl.a. udgav bøgerne ‘Jeg – en kvinde’ og ‘Jeg – en mand’ – meget vovede 😉
Min udgivelse er garanteret uden detaljerede sexscener og ganske stueren.mosaik

Jeg har lovet, at jeg ville lave en opskrift på min mors tæppe; et af flere hun designede og strikkede efter inspiration af italienske marmorgulve. Nu er opskriften færdig og du finder den lige her: Italiensk_mosaik. Jeg har også udgivet den (deraf overskriften) som gratisopskrift på Ravelry. Hvis nogen går i gang, vil jeg meget gerne have tilbagemeldinger. Trods omhyggelig – men egenhændig – gennemlæsning, er der sikkert både uklarheder og fejl, som selvfølgelig skal rettes så hurtigt som muligt.

Ellers flyver tiden afsted med oprydning og udmugning, både af min mors og mine egne sager, ture til Røde Kors og andre aftagere med sække og kasser. Ingen af os manglede garn!garn

Det afløses af motionscenterbesøg, yogatimer, museumsdage og en del besøg hos og ture med min far, som har det svært. Forleden spiste vi frokost sammen på Kæft, der ligger i den økologiske landsby ‘Dyssekilde’, ved Torup. Et herligt rustikt sted med få, men virkelig gode og rigelige smørrebrød, økologisk øl og god kaffe.kaeft

Ved siden af ligger (helsekost)butikken Taraxacum med alverdens sjove/underlige/spændende sager. Så falder vejen forbi, kan det bestemt anbefales at holde ind her.blade2
Det har været det skønneste efterår med farveeksplosioner, solskin og gode, lune stunder på en bænk i solen. Efteråret er også rykket ind i vaserne. Benveds frugter er så fantastiske, med deres kække hippiefarver. De gror i nærheden, så dem henter jeg ind, til stor fornøjelse, flere gange hvert efterår.
Jeg har stadig en ungdommelig svaghed for stærk pink og orange sammen (og ditto turkisblå og lime). En af mine drømme, da jeg var 16 år og au-pair i England, var en vaks Triumph Spitfire i varm pink med en stor orange Mary Quantlignende blomst på motorhjelmen. Da jeg fik råd til at købe en bil, blev det kun til en gammel Renault 4 postbil. Den blev dog malet orange og fik fine ‘patchworkternede’ døre i gule/orange nuancer. Siden er jeg blevet meget, meget kedelig!
noed2
Efteråret har også budt på masser af nødder, både på det unge valnøddetræ og i hasselhegnet, så der er lagt i gemmerne.

Vinteren, med mørketid og indendørsliv, er snart klar til at tage over, nu hvor efteråret så småt er ved at miste pusten. Det bliver tid til levende ild, i stager og brændeovn, simreretter, film og tv-serier, hyggelige hemmeligheder, masser af uldstrik og almen hjemlig hygge. Og måske et lidt langsommere tempo? Livet er slet ikke så skidt.

Lidt øv – og meget strik

Hvordan gik det så med kjolen?
Trods svigtende overblik og dermed et par dumme småfejl, så har jeg holdt fast. Den er (næsten) færdig, med foer og det hele, og passer fint i størrelsen – men ærmerne sidder bare ikke godt! Kjolen folder uskønt over ryggen og ærmerne vrider sig på forsiden. Jeg ærgrer mig i den grad over snitmønsteret fra det ellers roste Onion. Af samme grund hænger kjolen stadig på ginen, uden oplægning, og jeg gider faktisk ikke bruge tid på det, når resultatet er så dårligt.
Måske skal jeg simpelthen kassere den med det samme? Var jeg dygtigere til tilskæring, så pillede jeg ærmerne af og rettede mønstret til. Stoffet er brugt op, men måske kunne man klippe nye ærmer i et andet stof. Colorblocking er jo nærmest hot for øjeblikket 😉
Det var ugens øv-bøv.dalur

Til gengæld er datterens ‘Dalur’ endelig kommet i god gænge. Efter først at have ventet på kølighed i luften, islandsk uld er altså for varmt at sidde med i sommerhalvåret, så tilstødte lidt svinkeærinder i form af et par hurtige ankelvarmere til at stoppe i støvlerne og nogle enkle bomuldsklude til en lokal kvinde, som lavede en salgsbod til fordel for Lyserød Lørdag.klude

Sjalet Durkslag (dørslag), som faktisk blev strikket færdigt uden pauser, var også en lille afledningsmanøvre. Nu ligger det i vaskemaskinen og mangler bare en opspænding.durk
Her kom føromtalte colorblocking også i sving, for jeg havde jo overset, at et fed Malabrigo Lace ikke indeholdt 100, men kun 50 gram garn! På Knitwork havde Deisy Garn heldigvis Malabrigo, men jeg kunne ikke få den rette blå. I stedet faldt jeg pladask for en smuk, kølig rød, som nu danner yderkant. En hovsaløsning der faktisk fungerer. Jeg måtte udelade spidserne, da jeg halvvejs igennem kanten måtte sande, at garnet (igen) ikke rakte. Så hestetømmekanten er faktisk strikket mere end halvanden gang. Det er en rigtig fin, men temmelig langsommelig afslutning.

I strikkekurven ligger stadig projekter og venter på færdiggørelse. Jeg vil have noget af det færdigt, inden jeg starter på nyt. Det er fint med tre-fire projekter, så der er noget at vælge imellem, men lige nu er der lidt for mange. tvebind

Tvebindingsmuffedisserne har jeg besluttet at ændre til halvvanter, for de er mere brugbare. Det bliver med indsat tommel, da jeg var nået så langt, at en kile ikke duede – og pille op i den teknik gad jeg bare ikke. De får lov at være et af strikkekurvens hyggeprojekter.lam

Så er der Sylvesters søde ‘Små lam’. En skøn Hanne Thorsen model i overvældende 80’erbred stil. Jeg har fjernet to får i bredden, men alligevel er den rigelig, så nu får den ekstra længde og kan bruges næste vinter. Altså også en acceptabel ‘venter’.

Tre Helga Isagerprojekter ligger også i kurven.hi

Mit fest-Camomille skal være færdig, for Missonigarnet med sølvbling, indkøbt i Venedig, trænger til at blive luftet. Så er der Honey, som jeg arvede fra min svigerinde, som måtte opgive de tynde pinde. Den skal også gøres færdig, men er sej at komme igennem og der er lang vej endnu. Forårsudgaven af Kashmir er jeg til gengæld i alvorlig tvivl om. Jeg er nået til ærmegabet, men den syner kolossal og med et megabredt, dobbelt forstykke er den måske ikke det bedste valg til min figur. Tvivlen nager …

Sidst er der mine virkelig dårlige samvittigheder, der har flere år på bagen. Evighedtæppet og ‘den plagsomme poncho’. poncho
Det hæklede tæppe af bomuld i oldemorstriber er bare kedeligt; jeg er ikke den store hækler og farverne er heller ikke min kop te, men arvede rester skal altså bruges – også de ‘grimme’!
Min hjemmedesignede poncho har jeg (vistnok) fået fod på efter mange forgæves forsøg, men trods det gik jeg i stå sidste vinter. ‘Op på hesten’ hedder det; lettere sagt end gjort.

Vi har, med nogen forsinkelse (og på grund af mit renderi), endelig fejret husbondens fødselsdag. Datteren og Vilfred hyggede sig blandt andet med at skære græskar og de er sørme gode til det. Uglen er set noget lignende på nettet, mens monstret er Vilfreds design 😉græskar

Som katten om den varme grød …

I dag har jeg gjort alvor af noget, jeg længe har haft lyst til, men alligevel udskudt igen og igen. Jeg har fundet symaskine, stof og snitmønster frem og er gået i gang med at sy til mig selv. En nem kjole, som jeg købte snitmønster til, da jeg alligevel var i København til strikkefestivalen. Syprojekter er noget der kræver både overblik og forberedelser. Det med overblikket er jeg ikke så god til – en skade fra stresssygdommen, som jeg efterhånden har erkendt, at jeg nok aldrig får has på. Men nu ville jeg altså prøve og i dag har jeg endelig fundet stof og foerstof frem fra dybet (det har mindst 25 år på bagen) og har fået klippet delene.stof

Det afstedkom også en større udmugning og oprydning, så jeg nåede ikke så langt som forventet. Ryggen brokker sig, både over arbejdsstillingen ved sybordet og al den roden i kasser, så der har været indlagte pauser med strik og småbidder af en kinesisk tv-serie på Netflix. En meget passende blanding på en smågrå og småvåd oktobertirsdag.

I weekenden fik jeg klaret en anden ting, som har krævet lidt tilløb. Min far ønskede at min mors ting gik videre til børn og børnebørn, så jeg har over nogle uger flyttet det hele hjem til os. Lørdag gik med familiebesøg, hvor vi fordelte tøj, hobbysager og personlige ejendele. Både hyggeligt og trist på en gang. Her prøver lille Esther (opkaldt efter min mor) sin oldemors fine hjemmestrikkede hue, der er lidt stor 😉 Næsen er fint pyntet – det er ikke sådan at holde balancen på to ben, når man er nybegynder.lilleesther

Søndag pakkede jeg alle resterne i poser og i går blev det afleveret til Røde Kors. Det har været sværere end jeg troede og jeg føler mig en smule medtaget, så en fridag med fredelige sysler, var lige hvad jeg havde brug for.

Forrige weekend var meget lystigere. Sammen med godt fyrre strikkere, var jeg til en dejlig stikkefestival i Svendbog. Vi var fem der fulgtes fra Sjælland og vi startede tidligt fredag morgen, så vi kunne ‘gøre lidt garnbutikker’ på vejen. Første stop var Nyborg, hvor vi holdt kaffepause (med crepes) på Tittis kaffe. Garnbutikken ved siden af var af den traditionelle slags og jeg undgik behændigt køb. Næste stop Odense med kaffe (og lidt frokost) på Baresso.kaffe

Da vi lidt senere landede hos Tante Grøn faldt jeg for en forårsbluse til Sylvester i det lækre bomuldsgarn ‘Blomsterfrø’. Susie Haumanns to nyeste strikkebøger ‘Baby it’s cold outside’ og ‘Uldtid’ røg også med. Men når nu de lokkede med 15% på alt lige netop denne dag, så skulle det jo gå galt 😉indkøb

Vi besøgte også Allerup Strik, lidt syd for Odense. En rigtig dejlig gårdbutik fyldt med et utal af spændende garner, så her røg jeg i igen. Ganske vist kun med to nøgler, men hvilke nøgler. Lutter sølvskinnende blødhed. Jeg er lidt spændt på, hvordan garnet vil te sig efter at være strikket op. Måske skal man lade dem ligge som de er og bare kæle lidt for dem ind imellem?garn

Lørdag var vi på udflugt til Hjelholt Uldspinderi, hvor Henrik viste frem og fortalte.

hjelholt1

Fra råuld til karteflor

hjelholt2

Fra pladegarn til entrådet

hjelholt3

Tvinding og haspning i fed

Det var vældigt interessant og herfra fik jeg selvfølgelig et enkelt bundt af deres pelsgarn med.

Ellers gik festivalen med masser af snak og strik – og alt for meget mad. Vi havde også en rigtig fin lørdag aften, hvor Ruth Sørensen fortalte om sine strikkerejser til Monda i Spanien og om Fair Isle strik. Sådan en tur til Spanien kunne jeg godt lige klare, men når man ikke magter at sætte sig op i et fly, så er det måske en anelse besværligt – og Svendborg er nu også dejlig!strik

To blog – or not to blog …

Brunshuse

Sommer i Brunshuse

Livet udenfor skærmen lader sig ikke stoppe, men sådan er det åbenbart ikke med blogningen.
I al fald har sommeren gået sin gang, uden at trangen til at skrive på bloggen har meldt sin ankomst, sådan for alvor. Også selv om uhyrlige mængder af spamkommentarer dagligt har henledt min opmærksomhed på den 🙁violykke

Forleden var jeg til et meget hyggeligt strikke-blogtræf hos Violykke. Næsten alle de der var med var ‘bagud’ på blogindlæg og den smådårlige samvittighed plagede en smule. Vi tænker jo på de ‘venner’ der læser med og synes de har krav på lidt nyt. For en hel dels vedkommende var det Instagram, der havde taget over. Det er også tilfældet for mig. Hurtige billeder, med en lille kommentar, der nemt lader sig uploade på farten – ikke så megen eftertænksomhed, ikke det store tidsforbrug og ingen bøvlet redigering af billeder. Og så er mange af ‘vennerne’ efterhånden også repræsenteret der.

På vej hjem i bilen snakkede jeg med Bettina om dilemmaet. For vi vil egentlig gerne blogge. Bettina mente struktur var vigtig og jeg har tænkt over det og besluttet at lægge mit bloggeri i faste rammer, foreløbig en fast dag en gang om ugen, så må vi se om det giver resultat. Skulle trangen komme over mig, så er det dog tilladt med ekstra indlæg 😉

Jeg mangler f.eks. at fortælle om en vidunderlig togtur til det nordlige Italien i maj, en skøn sommerferie med børn og børnebørn på sydfyn, vidunderlige madoplevelser, ture til (og med) venner og familie og alle de ganske banale daglige hændelser – og så selvfølgelig strikketøjet.

Men det der fylder mit liv nu, er min mors død den 25. juli i år. Min helt usædvanlige, kloge, kreative, betænksomme og kærlige mor er ladt tilbage, mens vi andre bevæger os støt og ubønhørligt fremad, ind i fremtiden. ER_blog

På hendes 90 års fødselsdag, den 26. august, holdt vi urnenedsættelse og spiste frokost sammen for at fejre hendes liv. Min far, som fyldte 90 i starten af juli, er selvfølgelig knust.
I samfulde 66 år var han helt og aldeles forelsket i min mor. Det tomrum der nu er opstået, kan ingen af os afhjælpe, uanset hvor meget vi står ved hans side. Det er svært.

Jeg finder trøst i tanken om det gode liv hun havde, den dejlige familie hun skabte og udfrielsen af den smerte og træthed der prægede det sidste halve år af hendes liv. Og så har jeg arvet hendes ufærdige strikketøj og billedvævning og finder stor glæde i at sidde med det i hænderne. Begge dele har jeg arbejdet koncentreret med og begge dele er ved at være færdige. Billedvævningen, et portræt af min far, skal hænge hos ham og tæppet i modulstrik, som min mor selv har designet (et af rigtig mange vidt forskelligERarbejdere), er til min bror.

Jeg har været så letsindig at love at lave en opskrift på tæppet (min mor strikkede bare ud af hovedet), så mon ikke den dukker op her, når jeg engang bliver færdig?

Faste rutiner

Der har sneget sig flere faste aftaler ind i den ellers fuglefrie hverdag.
For det første har jeg en ugentlig aftale hos søn og svigerdatter. Min svigerdatter har længe haft rygsmerter og har nu fået diagnosen, en diskusprolaps. Mens hun venter på en operation (hvilket kan tage mange måneder), skal hun gå til træning, for at se om det kan afhjælpe smerterne. Hun håber selvfølgelig at træningen kan hjælpe så meget, at hun kan slippe for kniven, men lægerne mener en operation er uundgåelig. Det er ikke nemt for hende, at undgå belastninger, når hun er på barsel med en firemåneders baby (der holder en god kampvægt), så jeg prøver at hjælpe – og det er altså også dejligt, at få tid med den lille, glade fyr.sylle2

Der er også aftaler med den ældre generation. Foruden den faste frokostaftale en gang om ugen, så er der jævnlige transporter og anden hjælp til mine forældre. De seneste dage har der været ture til Riget med min far, for at besøge min mor. Hun har igen været indlagt på karkirurgisk afdeling, for at få ‘ordnet’ det andet ben, men i går kunne vi hente hende hjem. Ikke alt er lykkedes, men nu må de næste uger vise om det bliver bedre; vi håber, for hun er virkelig plaget. Her er i øvrigt et skønt billede af min mor, anno 1926, som er fundet på lokalarkivernes nyligt åbnede fælles søgeside, www.arkiv.dk – en side jeg kan anbefale, hvis man er det mindste interesseret i fortiden.mor copy

En anden rutine, som jeg desværre har lidt svært ved at holde fast i, er mine gåture i omegnen. Jeg nyder dem, når jeg er kommet afsted, men det er svært at nå dertil. Alt for meget andet, spændende, holder mig hjemme. Men her er da et billede fra en af dem: Kregme Bakker, med vidt udsyn over Roskilde Fjord til en bid af Halsnæs (til højre), Hornsherred (til venstre) og i midt for, til højre, et langt kik til Isefjorden og Odsherred. Nederst ses mine forårskåde, lilla ørkensko, som nu har afløst vinterstøvlerne.bakkerne

Til gengæld er havesæsonen skudt i gang og det skulle gerne blive en fast rutine at bruge tid der dagligt. Det er lykkedes mig at bruge adskillige timer med oprydning, beskæring af vildtgroende buskadser og andet havearbejde de seneste gode forårsdage.  Jeg springer måske over i denne weekend, for brrr, hvor er det dog bidende koldt.

Der er nok at tage fat på, for de senere år har ryggen konsekvent nægtet at samarbejde med mig, når det drejede sig om den slags gøremål. Derfor jeg er ovenud glad for, at den indtil videre ser ud til at makke ret. Højbedene skal også klargøres, vi har netop fået muld til kasserne, og så pibler ukrudtet jo op… men noget af det går til et godt formål 🙂skvalder

De her spæde skvalderkål blev, finthakket med citronskal og hvidløg som en gremolata. til det skønneste drys på en portion lynstegte svampe.

Tiden går og jeg går med – og bager brød

Søndag samledes syv af Strikketøserne til ‘give gaver og strik-snakkedag’ hos Lona. Vi indledte med en måske lidt skræmmende ‘os-fie’… osfie😉

Derefter stod den på frokost (dejlig karrysuppe) og gaveudpakning. To af os havde haft fødselsdag siden sidst og det var, som altid, spændende at se, hvad alle pakkerne indeholdt. Her er mine dejlige gaver – bøgerne især, glæder jeg mig til at udforske nærmere. Jo, vi strikkede også…gaver2

gaver1Lørdag havde familien endelig tid til at samles til forsinket fødselsdagsfejring med brunch. Også her blev jeg begavet, med dejlige sager. En skøn engelsk serie, bygget på noveller af Elizabeth Gaskell – ren hygge. Dejlige træredskaber til køkkenet, hvor jeg gerne vil af med plastsagerne, en inspirerende bog om juice og saft på slowjuiceren (sådan en fik jeg af husbonden på selve dagen) og en jakke i den smukkeste rødlilla farve, som datteren havde fundet i loppemarkedsbutikken ‘Kirrpu’.gaver

Jeg var særlig glad for at mine forældre orkede at deltage. Min mor har det ærligt talt rigtigt dårligt og de er begge blevet meget ældre i løbet af det sidste halve år. De er ‘mætte af dage’, som det hedder. Vi bor heldigvis så tæt på, at vi nemt kunne køre dem hjem, da de havde fået nok.
Mine dejlige børn og børnebørn er altid en fornøjelse at have på besøg. Sylvester er bare sådan en glad unge og da Vilfred (og hans far) først fik fingrene i fars gamle Lego, så var de tabt for omverdenen. Alt Lego kom med hjem og Vilfred bygger og bygger i timevis, så det faldt på et tørt sted 😉bb-a

Til maden havde jeg bagt et, når jeg selv skal sige det, rigtigt godt brød. Hele historien er et selvstændigt blogindlæg værd, men nu kan lidt af det runde dagens indspark af…

En tidligere kollega, nu bosat i Sverige, har flere gange nævnt en gårdbutik med ‘eget’ mel (Sørisgård). Omsider fandt jeg ud af at den lå bare 15 km fra os! Vi måtte straks på besøg og her bliver det så til ublu reklame, for det var en ren åbenbaring, med alt hvad hjertet kan begære af økologisk mad! Spændende grøntsager fra mange lande, vin, saft, kød, pålæg, kolonialvarer, mel fra bl.a. Aurion, mejeriprodukter, brød, bøger osv.

Jeg er begejstret – og ganske beskæmmet over, at jeg ikke har opdaget stedet for længe siden. Men nu har jeg opsagt mit abonnement hos Årstiderne og har tænkt mig at tage på jævnlige indkøbsture til Sørisgård i stedet. Se f.eks. en video om stedet… – eller find dem på Facebook.mel

Tilbage til brødet. Søris producerer bl.a. et fuldkornshvedemel (som undertiden kan fås i Netto og i Irma) med en virkelig god bageevne og masser af smag. Melet bliver malet i Sverige på langsomtkørende sten, så melets temperatur holdes nede og næringsindholdet bevares bedst muligt. Jeg miksede en opskrift sammen af flere ‘husopskrifter’ og det gik som sagt godt.

1 liter koldt vand
5-10 gr. gær
1 spsk salt (jeg holder af et ret salt brød, så jeg gav den lidt ekstra)
5 dl havregryn
1 dl durummel
Søris fuldkornshvede – tilsættes lidt ad gangen, indtil dejen er spændstig, men ikke helt fast.

Jeg lader min gode gamle Ballerup mixer om æltearbejdet. Når dejen er samlet får den lov at køre 15-20 minutter. Derefter hviler dejen køligt i 12-18 timer. Deles i to, eller måske tre, dele, æltes og foldes og lægges på et klæde i hævekurve, indtil de er pænt hævede.
Ovnen sætter jeg på fuld skrue med en bagesten i. Når ovnen er helt varm sættes et fad med kogende vand i bunden. Brødet vender jeg ud på en brødspade, snitter på langs med en skarp kniv, drysser med durum og lemper ind på stenen.
De får 15 min. ved 250-275 grader, derefter yderligere 15 min. ved 200 grader.
Bank på bunden – lyder den hul, har de fået nok, hvis ikke så giv dem lidt mere.brød

Øl & Brød

Her er Ellen vist allerede sat af, men i går var vi inviteret til at fejre min brors 60 års fødselsdag på ovenstående restaurant – og det var en oplevelse. Både min bror og hans mand er vældig interesserede i mad og begges familier lider af samme uhelbredelige ’skavank’. Når vi er samlet snakkes der mad, mad og atter mad. Og så lidt om mad.øb

Øl & brød ligger i Viktoriagade i København og samarbejder med bryggeriet Mikkeller, der har sin bar liggende et stenkast derfra. Vinkort og sodavand skal man kigge langt efter. De har til gengæld et stort udvalg af spændende øl og snapse (samt fin most og juice) – prisen tog nok Black Fist, en opgraderet Imperial Stout, der holder pæne 26,1% og smager forrygende.

Men maden er lige så vidunderlig. Den ene indehaver, Patrick Bach Andersen, som kommer her fra egnen, har hele to gange vundet DM for kokkeelever. Han har stået i lære på Søllerød Kro og afslutter nu sin læretid på egen restaurant. Ambitiøs ung mand!

Menuen blev indledt med fire meget lækre snacks – østers med fermenteret jalapenosauce, en lille sprød dejskal med hytteostcreme og syltede/fermenterede, jeg husker det ikke helt, rødder, sort hummer med vintagegulerod (tørret, med intens smag) og vietnamesisk inspirerede forårsruller i lækker knasende nødde’frakke’. ØB_1

Derefter gik vi i gang med de seks serveringer med tilhørende ølmenu og en enkelt norsk snaps. Plus et lille udvalg af oste fra Arla Unika, serveret med en gel på havtorn, til de der følte for det, inden desserterne. Det gjorde jeg 😉 Fra venstre er det: Kry, Porse, Krondild, en navnløs, mild og meget vel(smør)smagende sag og sidst en Høgelundgård, så vidt jeg erindrer. Osten blev suppleret med en æble/safransnaps fra Schumacher.
Mange af grøntsagerne, der kommer fra Kiselgården i vestsjælland, er høstet i miniformat, hvilket giver en utrolig smag og konsistens. øb0

En anderledes og spændende madaften blev sluttet af med god kaffe, hvortil vi fik den lækreste, lille tyndbundede citrontærte med letbagt marengs ‘on the side’ – en himmerigsmundfuld.øb14

Jeg er, tydeligt, ikke en dreven madfotograf – oven i købet nåede både den første dessert, samt citrontærten at blive let maltrakteret inden fotografen vågnede op til dåd.

Er du glad for godtøl og god mad, og har lyst til at blive udfordret en smule på smagsløgene, er Øl & Brød absolut værd at besøge. Deres frokostkort skulle også være i særklasse…