Kategoriarkiv: Husflid & håndværk

Min form for motion

tourdefleecehvidJeg både løber (kurve i løbbinding) og dyrker ‘spinning’ (på min rok) …og nu deltager jeg oven i købet i Tour’en! Som førstegangsdeltager er jeg i år iført den hvide trøje og kører for ‘Team Rookie’.

På Ravelry er der over 7.000 medlemmer af gruppen ‘Tour de Fleece’. Denne spindeevent ‘kører’ hvert år parallelt med ‘Tour de France’. Inklusive hviledage, bjergetaper og alt det andet.

Man konkurrerer først og fremmest med sig selv, men der er også forskellige wildcardgrupper, hvor der konkurrencespindes til den store guldmedalje. Jeg opdagede tilfældigt gruppen på Instagram og fik lige præcis kastet mig ind i feltet, på den første dag.
Og sikken et held, for det har holdt mig til ilden og jeg er allerede blevet meget bedre. Det er en fornøjelse at sidde på terrassen med rokken og nyde en stille brise i varmen.spinding
Indtil videre har jeg spundet på den fine grå-lilla corriedaleuld fra Uldtrolden, men jeg er snart færdig med de godt 300 gram. Jeg er nu nede på en løbelængde på omkring 240 m pr. 100 gram. Helt ok, når jeg selv skal sige det, med lidt held bliver der nok til en lille lun cardigan… lavlady1a

Straks man (læs: jeg) tager fat i en ny interesse, opstår der uopsættelige behov. Jeg købte først to uldhjul/tops i skønne farver fra Uldtrolden.uldtrolden

Dernæst accepterede jeg juli-udfordringen (emnespinding over temaet ‘Ved lejrbålet’) fra Danske Spindere på Ravelry – og måtte anskaffe lidt passende ‘bålfarvet’ uld fra Susses Spindehjørne, samt lidt sort og blå merinould, som en filtende ekskollega var så sød at donere.lejrbål

Da jeg skal ud at farte i Tour-perioden, hvor der jo skal spindes hver eneste dag, var det også nødvendigt med noget småt, transportabelt spindeudstyr: En håndten.
Jeg har godt nok en gammel hjemmelavet model (i spånplade og rundstok), men den er tung og klodset – og jeg havde, i Saltum, forelsket mig i Pia Aaes’ smukke tene, som hendes far producerer. Ergo; en 35 grams ten blev bestilt og er modtaget (sammen med 30 gr. Polwarth øvefibre, tak) så nu er jeg flyvende – ok, ikke helt, for det er svært! aaes

Den sidste ‘nødvendighed’ kunne jeg heldigvis selv sy, af stof og foer jeg havde herhjemme:
Et spindeklæde. spindeklæde

Karen havde vist sit på Instagram (ja, jeg ER glad for Instagram) og jeg eftergjorde det, med både mørkt og lyst stof på samme side og lommer til ting og sager. Jeg var bare lidt for hurtig, for den sorte og hvide trekant burde have været spejlvendt, da jeg holder fibrene over højre ben; men nu ved jeg det til næste gang.
Og se lige knapperne: Mærkevareknapper fra Tommy Hilfiger – eller rettere, fra Netto, som engang solgte blandede rester af plastknapper fra kinesiske fabrikker for en slik ;-D
hilfiger

 

Nye tidsfordriv

skærmblomst


Jeg har altid været meget interesseret i forskellige slags håndarbejder og husflid og har nærmest forsøgt mig i alle genrer. I mange år har det desværre ligget stille; arbejdet har fyldt meget og det er blevet ved drømmene. For fem år siden fik jeg igen taget hul på strikkeriet, som hjalp mig gennem en træls periode, og nu, efter et halvt år på efterløn, kan jeg mærke lysten og energien langsomt vende tilbage og min nysgerrighed kan udmønte sig i andet end drømme.

For en uges tid siden kastede jeg mig ud i hakningens lyksaligheder (tunesisk hækling, bliver det også kaldt), bare fordi jeg faldt over en gammel hakkenål, som jeg aldrig har fået afprøvet. Det er en sjov teknik og jeg måtte selvfølgelig finde på noget at bruge det til. Hakning giver et fast stof, som hækling, og egner sig efter min mening ikke særlig godt til beklædning. Heldigvis er strikkede og hæklede puder i høj kurs for tiden, så nu skal to puder på vores slagbænk have nyt betræk.

Næste problem var garnet… Ja, der er sådan set nok at vælge imellem og jeg fandt forskellige rester af plantefarvet garn. Skønne ‘garnskatte’ fra 80’erne, hvor jeg fik lavet meget af den slags 😉  Det bliver dejligt at få garnet brugt, det trængte virkelig til at blive luftet, og der kan snildt blive til både en mørk og en lys stribet pude i nogenlunde samme farveholdning. Jeg supplerer plantefarverne med hhv. mellemgrå og lysgrå Navia, der har en lidt køligere nuance, for at få en smule kontrast, til de nogle gange lidt for gullige farver.hak1

Forleden var det så to rokke, der kom frem i lyset. Den ene, min mors Såne rok, har desværre knækket tenen, men jeg kender måske en, der kan hjælpe med det.
Den anden er min egen, mere moderne, Spindelise, produceret af Lissau (i 70’erne og 80’erne) efter forlæg fra Lise Warburg. Den har det heller ikke så godt (begge rokke har stået på et uopvarmet loft i mange år), men det lykkedes mig alligevel at få den til at virke. Med en gang rengøring, smøring, ny snor og en ‘nødopbinding’ af trampen, blev den nogenlunde funktionsdygtig. rok
På Fåreavlernes Marked i Remisen købte jeg, i et anfald af ‘måske får jeg lyst til at spinde’, lidt merinofibre på tilbud (25 kr.) i en køn, men ikke så klædelig mørk orange farve (det var den farve, der var). Nu kunne jeg stolt tage dem frem og i løbet af to dage har jeg bevæget mig fra famlende (gen)begynder til nogenlunde kørende – og fik spundet og tvundet det hele. Jeg udnyttede selvfølgelig det skønne vejr og sad på terrassen.rok2

I alt 116 gram med en løbelængde på ca. 165 m. Garnet er blevet ret kraftigt, og er lidt overspundet, men jeg er da sluppet for de værste ‘kokkelår og lusetarme’. Det hjælper selvfølgelig også, at fibrene er fint forbehandlet. Sidst jeg spandt var det med egen (hjemmeklippet) uld fra egne får, der først skulle teses og kartes – en noget længere proces.garn

Nu har jeg meldt mig ind i Spindeforeningen, for hold da op, hvor er det dejligt at spinde igen!
Jeg har også bestilt (begynder)fibre hos Uldtrolden, så jeg har lidt mere at øve mig på, for der er meget at lære endnu. To håndmalede tops (garnhjul) blev det til: Et Corridale og et Bluefaced Leicester (BLF). Denne gang i farver, der passer bedre til mig 😉

Det ser sort ud…

Ikke humøret, men strikketøjet, altså.

Jeg har altid undgået at strikke i sorte og mørke farver, da det er bøvlet at sidde med, hvis der ikke er masser af lys. En af mine gode strikkeveninder var så venlig at minde mig om, at det måske var kombinationen af sort og gamle øjne – og tak for det, Bente 😉 – men hun har jo nok ret. Ikke desto mindre sidder jeg nu med hele tre af slagsen og er taknemmelig for solskin og lyse nætter.

Først en rigtig fin sommertop af Sanne Bjerregaard: ‘Beate‘. Det er vist et helt nyt design; der er i al fald ikke mange projekter i gang på Ravelry. Den strikker jeg i det anbefalede garn, Rasmillas Luksusgarn, i koksgråt.beate

Og så er jeg med i Maria Magnussons ‘Surry Hills‘ KAL, som også kan følges på både Instagram og Facebook. En cardigan i ren lace med et ret enkelt blomstermønster. Jeg strikker i to tråde italiensk hør/bomuld fra Garnudsalg i antracit.  Her er det min strikkeprøve – øverste del blev den jeg valgte. Den nederste er en tynd Blackhill Højlandsuld med en hør/bomuld.surryhills

Mit tredje projekt, en hjemmegjort, hurtigstribet cardigan i tynd bomuld/uld (fra Garnudsalg), har heldigvis striber i lyse farver – det hjælper noget. Striberne er rester af Rasmillas Yndlingsgarn og Coast – og så vidt jeg kan vurdere, er de tre garner helt ens. Det er mit tv/netflix-strikketøj.striber

Alle projekterne strikkes af lagergarn – jeg pudser lige min glorie 😉

Novembergrå med farver på – 3

Hu hej – min november behøver vist slet ikke farver, for den flyver afsted, næsten hurtigere end man kan udtale den. Men jeg har lært at man skal holde, hvad man har lovet – så her kommer dagens farveklat. Nogle, lidt trætte, Sargentsæbler i smukke røde nuancer.kulør7De sidste dage har ellers stået i håndarbejdets tegn.
Onsdag eftermiddag var den månedlige nørkle/hyggedag i Raskmagerhuset, hvor den lokale vævekreds holder til. Min mor har været meget aktiv i foreningen og har tegnet, og forestået, adskillige store billedtæppeprojekter, som en kreds af medlemmer har arbejdet på sammen. Hun kan ikke væve mere og det er (for) længe siden hun har været i huset, så da nørkledagene blev startet, tog jeg hende med under armen. Hun var rigtig glad for at se huset og flere af de gamle bekendte, så det gør vi nu til en tradition.rask1 Torsdag den 7. november er Håndarbejdet og Håndværkets Dag og det blev selvfølgelig markeret rundt omkring i landet.
Her i kommunen stod tre foreninger, Vævekredsen, Aktivitetshuset Paraplyen og Halsnæs Husflidsforening, sammen med brodeuse Rikke Ruff, for et stort arrangement på Frederiksværk Bibliotek. Lotte har også billeder fra dagen.
Der var et hav af forskellige typer håndarbejder repræsenteret.
HA1 Blandt andet var der gang i en rundstrikning med plads til fire.HA2Jeg var selvfølgelig med og var der fra 10.30 til godt 16 med min brikvæv. brik2 Det fine, tynde julebånd med granmønstret har ligget stille temmelig længe (=mange år), så det var fint at få gang i brikkerne igen. Og så her op til jul – det passer jo perfekt.brik1Underligt nok var mit bælte (der også er pyntet med brikvævede bånd i merceriseret bomuld) krøbet noget, mens det lå i sin kasse, men det lykkedes dog at få samlet enderne!brik3Samme aften havde jeg en strikkecaféaftale med en af de gamle veninder fra kollektivet. Vi ser hinanden alt for lidt – jeg er så forfærdelig dårlig til at få aftaler i stand, selv om jeg gerne vil – så vi blev enige om at spise først. Så 17.30 sad jeg og spiste tapas og drak Jacobsens Brown Ale på Café Valentin i Hillerød. Efter hyggelig snak og gumlen gik vi over til naboen, Fru Pigalopp, hvor strikkecaféen holdt til. Her var dagens billedkvote opbrugt, så ingen billeder derfra, men der blev jo også bare strikket og hygget (igen) – og måske købt en lille bitte smule garn. Så fortsættelse følger…

København på en hverdag

zoomuseum1I onsdags var jeg på tur til Metropolen sammen med ni andre fra den lokale vævekreds. Første stop var Zoologisk Museum, hvor vi skulle se den fantastiske silkekappe, vævet af edderkoppespind. Billedet herunder er lånt fra WikiMedia

wiki_Spidersilk_capeDer findes også en video om kappens tilblivelse.

Der var stor skuffelse, da vi nåede 5. sal, hvor det viste sig at kappen var taget ned og sendt retur før tid, uden at det var rettet på hverken hjemmeside eller plancher. Besøget havde jo været planlagt længe. Men museet havde haft et klannerangreb og turde derfor ikke lade sådan en kostbarhed hænge i huset. Efter en del palaver fik vi de 75 kr. vi, hver især, havde betalt i entre, tilbage – og som plaster på såret en særlig rundvisning. Det var såmænd vældigt interessant, men jo ikke det vi havde regnet med.

I den aktuelle udstilling om mammutter var jeg især betaget af den russiske fotograf Evgenia Arbugaevas fantastiske billeder af nutidens mammutjægere der, under store strabadser, udgraver knogler og stødtænder i Sibiriens ufremkommelige og barske ødemark.

zoomuseum2zoomuseum3Efter et par timer på museet drog vi videre til Væveværkstedet i Smallegade på Frederiksberg. Et herligt værksted, hvor fire dygtige vævere (Berthe Forchammer, Pia Jensen, Amelie Tillgren og Ida Kornerup) arbejder og inspirerer hinanden. Berthe og Pia viste rundt og fortalte og det var meget spændende at høre om arbejdsprocesserne.

væv2aBerthe (hvis arbejdsbord ses herunder til venstre) startede som lærling hos Kirsten og John Becker netop som jeg var udlært, så vi var på værkstedet sammen nogle måneder, mens jeg færdiggjorde nogle prøvevævninger.

væv8aDet er ikke let at ernære sig som håndvæver. Bliver de f.eks. inviteret til at deltage i en udstilling, skal de selv betale for både materialer og produktion, men er langt fra garanteret et salg. Faktisk lå der nydeligt sammenrullede tæpper for en formue på værkstedet.

Pia er meget optaget af farver og indfarver selv sit garn. Herunder vikleprøver i massevis med alle mulige forskellige nuancer. Rækken af stribede prøver er forskellige valgmuligheder til det store tæppe på skitsen. Kun en af dem skal bruges.

væv1væv6Amelie Tillgren er også uddannet på Beckers legendariske væveværksted, hun var deres sidste elev. Herover ses Ida Kornerups arbejdsbord.

væv3aDet var også hyggeligt at gense et par af Beckers gamle væve, som jeg har været med til at slide på; især den helt specielle lokvæv (ovenover til venstre) som John Becker selv havde konstrueret. På den vævede jeg bl.a. nedenstående antependie til Stokkemarke Kirke.

StokkemarkeJeg må indrømme at det kløede og trak i de gamle væverfingre, sådan at stå på et rigtigt væveværksted igen. Jeg håber, at jeg på et tidspunkt når dertil, at jeg kan overskue den lange proces det er at sætte en væv op. Lysten fejler ikke noget.

Løbbinding 2

En lærerig og koncentreret weekend med fokus på fibre ligger nu bag mig. Vi har svælget i papirgarn, bomuld, sisal, jute og hør – sågar en meget blå (og meget kunstig) polycord er taget i brug. Anne Birgitte er en både interessant og kompetent underviser; sjældent har jeg oplevet en så organiseret og grundigt forberedt undervisning – ganske eksemplarisk.

Min ambition var at lære mest muligt, så i stedet for at forsøge at få én ting færdig, har jeg kastet mig over tre forskellige projekter. Løbbinding er nem at gå til, det kræver bare nål og garn, men det er også en langsommelig teknik, så det nytter ikke at blive utålmodig

Først en forholdsvis stor kurv til mine igangværende strikkeprojekter. Med sjæl (basis) af polycord og sort jute bundet i et lukket løb. Jeg fortsatte med denne kurv indtil jeg fik sat første farve til (der skal være en dekoration af fire store trekanter i gyldenbrun jute og i toppen yderligere fire små firkanter i turkis papirgarn).geo2 geo3

Næste projekt var mit lille kit. Også et lukket løb med hørgarn på en sjæl af papirgarn, men med en anden dekoration, de såkaldte strikkemasker. Det gik jeg i gang med lørdag aften, sådan at jeg kunne få hjælp, hvis jeg røg ind i problemer, men det gik stort set smertefrit.strikkemaske1 strikkemaske2

Sidste projekt er en mobiltaske i såkaldt Tybrind binding. Metoden har navn efter Tybrind Vig – en boplads i det vestfynske fra Ertebøllekulturen (ca. 5.000 år f.kr.) – hvor et stykke tekstil i netop denne teknik er fundet. Her holdes sjælen på plads af tungesting der giver et mere smidigt og blødt materiale som f.eks. kan foldes.tybring1tybring2

Løbbinding

I denne weekend skal jeg på kursus sammen med en kollega; bare for sjov.
Det handler om løbbinding, en meget gammel teknik til fremstilling af kurve. I Danmark har metoden mest været brugt i form af halmbinding. Kurvene bliver ‘pølset’ op (som man gør med ler) af halm- eller garn’pølser’, der på forskellige måder bliver beviklet og/eller syet sammen. Dansk løbbindings ‘grand old lady’, Anne Birgitte Beyer, skal undervise og på hendes hjemmeside er der fine eksempler på de forskellige metoder.loebbinding

Der er noget ganske særligt ved gamle, traditionelle håndværk og husflid, så jeg glæder mig til at blive en smule klogere på (endnu) et spændende et af slagsen. Jeg var endda så heldig at købe mig et lille kit til løbbinding fra en strikkeven, så jeg har allerede materialer at kaste mig over. Som I måske kan se på kittet ovenfor skal skålen laves med ‘strikmasker’. Det lyder jo ret tilforladeligt 😉

Apropos strikmasker, så var jeg så småt startet på Ruth Sørensens utroligt smukke Muslingesjal, men forleden fandt jeg ud af, at mit første mønsterstrikkede sjal nok ikke burde være et med så stor en mønsterrapport.
skallerdiaOg når jeg (langt om længe) har taget en beslutning, så skal der helst ske noget…

Ergo har jeg selv konstrueret et nyt mønster med strandskaller, som jeg vil forsøge mig med i stedet.
Nu må vi så se hvordan det spænder af, men det var sjovt at lege med app’en Stitch Sketch på myPad’en. Farverne bliver der altså også ændret på, så sjalet bliver i blå bundtoner med lyse skaller. Strandskaller

Flittig weekend

Lørdag bød på en ekstravagt på Hundested Bibliotek. Lørdage er altid hyggelige med deres særlige stemning af lethed og kun få ansatte i huset. Selv om der kan være ganske travlt er de fleste besøgende i hyggeligt weekendhumør og det smitter.

Søndag havde en kollega, som også er en dygtig pilefletter, inviteret de af personalet der havde lyst, på et lille ‘kursus’ i fletning af levende pil i hendes dejlige værksted. pil3

Vi var, med desværre flere syge, kun en lille flok der mødtes kl. 10, men vi storhyggede os mens vi kæmpede med forskellige typer pil, jord, potter, strips og diverse fletteteknikker.  pil2

pil1pil4pil5Alle medbragte lidt godt til frokosten, så efter adskillige timers koncentreret arbejde kunne vi gå til et ‘velspækket’ bord for at hvile ud efter anstrengelserne – og slutte af med kaffe og lækre, lette chokolademuffins. Og lidt gang i strikketøjet 😉

Jeg var hjemme igen ved femtiden, udstyret med to (nogenlunde) ens flettede ‘piletræer’, som til sommer kan stå og skærme lidt af på terrassen. Jeg havde valgt at flette dem af robust, kraftigtvoksende dugpil og brugte nogle med lidt størrelse, hvilket gav lidt udfordringer – de var ikke så lette at holde styr på!

Når vejret bliver lidt mere forårsagtigt skal de flyttes over i et par af mine store krukker og vandes grundigt hele første år. Derefter burde mine nye ‘træer’ kunne klare sig selv, og skal bare studses en gang om året.

galia_saetDagen blev sluttet af med lidt varm strik til Vilfred som i denne uge starter i vuggestue. Det er en stor omvæltning at komme fra en lille tryg dagplejeverden til et stort hus fyldt med børn og voksne (5 vuggestuegrupper og 5 børnehavegrupper) men de plejer jo at klare skærene.

Faktaboks for Vilfreds vuggestuesæt
OpskriftGalia fra Filcolana – Designet af Rachel Søgaard
Garn: Filcolana Arwetta Classic i lysegrå og sennep
Der gik i alt 42 g til huen og 29 g til vanterne
Pinde: KnitPro Nova Metal rundpind 4,0 og 4,5