Kategoriarkiv: Haveliv

Forår i have – og hoved

Vores store have på 1800 m2 har i knap 30 år, været en kilde til stor glæde – og de sidste 15 år desværre også sorg. Glæde, fordi jeg nyder at rode i jorden, kan følge årets gang med blomster og dyreliv og hente bær, nødder og grønt til gavn og fornøjelse i køkken og mave.
Sorg, fordi ryggen ikke mere vil være med til alt det, jeg gerne vil. Efter bare 10 min. med bøjet ryg, må jeg give op – og det kan vare flere dage før jeg er klar igen. Det holder jo ikke i længden.

Da vi flyttede ind var haven temmelig vild. Dels havde huset stået tomt i et par år og dels havde den tidligere ejer ikke haft kræfter til at holde haven i adskillige år. I 1989 gik jeg i gang med at rydde og dække store dele jorden af for at få has på ukrudtet og siden anlægge en større køkkenhave. Senere kom et drivhus til og vi nød at kunne spise egne, giftfri grøntsager i mange år. Men med rygproblemer måtte både køkkenhave og senere drivhus sløjfes og haven nærmede sig med katastrofal hast sit gamle udseende. Kræfterne rakte kun til områderne lige omkring huset.

Peter holder af at sidde og nyde det lange kik ned gennem haven, men han er på ingen måde havemenneske. Han klarer ganske vist den lange, lange bøgehæk og græsslåningen og kan (med overtalelse og langt tilløb) sagtens fælde et træ, grave et hul eller lægge en flise 😉

Jeg har, næsten lige så længe som ryggen har drillet, ønsket at få haven omlagt, så den blev nemmere og mere rygvenlig med (rigtigt høje) højbede osv.; allerhelst i samarbejde med en havearkitekt, som jeg vidste kunne give mig helt anderledes ideer og løsninger. Da jeg sidste år gik på pension, fik jeg udbetalt et engangsbeløb og noget af det spenderede jeg på en havearkitekt. Det blev Mette Rønne, som Haveselskabet anbefaler, og det var et rigtigt godt valg og en god investering.

En regntung dag gik hun tur med mig i haven og spurgte ind til vores ønsker. Peter ville gerne bevare det lange, åbne kik og jeg ville gerne have opdelinger i flere rum, så haven kunne byde på flere overraskelser – og så det rygvenlige. På et par timer fik vi sammen lavet en meget fin plan, som kan sættes i værk i etaper. På Pinterest har jeg samlet billeder af de planter og træer der er i spil.
Det kræver godt nok en del hjælp til det hårde fra den bedre halvdel, så hurtigt går det ikke ligefrem, men vi arbejder da på det … Og i dag har jeg bestilt planter til bl.a. det første nyetablerede bed.

Jeg har gennem årene forsøgt, at finde løsninger som kunne gøre havearbejdet nemmere, men jeg ville under ingen omstændigheder bruge giftige hjælpemidler.
Sidste år skete der noget. Det første, der fik mig til at vejre morgenluft, var da jeg faldt over Grethe Bjerregaards bog 1/2 time i haven – den daglige haverunde, som gav mig et nyt perspektiv på havearbejde: Du behøver ikke knokle i timevis, for at holde haven i rimelig stand. Så købte jeg en effektiv ringhakke og da sommeren gik på hæld, fik jeg fingre i et genialt stykke værktøj, som gjorde, at jeg pludselig kunnen klippe grene i jordhøjde uden at bøje mig. Det betød at jeg i løbet af efteråret, med kun en halv time ad gangen, fik klippet en masse af det vildtvoksende buskads, som bare havde fået lov at brede sig. Tre store områder (og det løse) med et virvar af japansk pileurt, snebær, fjerbusk, småtræer af forskellig slags og forvildede roser blev ryddet. HURRA! Herunder ses resultatet, måske lidt svært at bedømme, men begge områder var druknet i et næsten uigennemtrængeligt krat.

I sidste uge startede jeg så på et fjerde område omkring en hyggelig gryde omgivet af jordvolde med masser af store sten. Den var forsvundet i et filter af kaprifolie, humle og især brombær med meterlange ‘dødbringende’ udløbere. Det er ryddet – på nær en god bid af kaprifolien, som jeg gerne vil beholde 🙂
Tilbage ligger nu store bunker af afklip rundt omkring, som jeg nok må bede om hjælp til at få ekspederet til genbrugspladsen.

Der er yderligere to brombærinficerede steder, men det skal jeg nok snart få klaret. Brombær er dejlige og vi har nydt godt af dem, mens de var her, men de skal udskiftes med en tornløs sort, så plukningen bliver lidt mere human.

Siden skal haven have et mere almindeligt vedligehold, men mon ikke jeg og min højtelskede, langskaftede medhjælper snildt klarer det?

Faste rutiner

Der har sneget sig flere faste aftaler ind i den ellers fuglefrie hverdag.
For det første har jeg en ugentlig aftale hos søn og svigerdatter. Min svigerdatter har længe haft rygsmerter og har nu fået diagnosen, en diskusprolaps. Mens hun venter på en operation (hvilket kan tage mange måneder), skal hun gå til træning, for at se om det kan afhjælpe smerterne. Hun håber selvfølgelig at træningen kan hjælpe så meget, at hun kan slippe for kniven, men lægerne mener en operation er uundgåelig. Det er ikke nemt for hende, at undgå belastninger, når hun er på barsel med en firemåneders baby (der holder en god kampvægt), så jeg prøver at hjælpe – og det er altså også dejligt, at få tid med den lille, glade fyr.sylle2

Der er også aftaler med den ældre generation. Foruden den faste frokostaftale en gang om ugen, så er der jævnlige transporter og anden hjælp til mine forældre. De seneste dage har der været ture til Riget med min far, for at besøge min mor. Hun har igen været indlagt på karkirurgisk afdeling, for at få ‘ordnet’ det andet ben, men i går kunne vi hente hende hjem. Ikke alt er lykkedes, men nu må de næste uger vise om det bliver bedre; vi håber, for hun er virkelig plaget. Her er i øvrigt et skønt billede af min mor, anno 1926, som er fundet på lokalarkivernes nyligt åbnede fælles søgeside, www.arkiv.dk – en side jeg kan anbefale, hvis man er det mindste interesseret i fortiden.mor copy

En anden rutine, som jeg desværre har lidt svært ved at holde fast i, er mine gåture i omegnen. Jeg nyder dem, når jeg er kommet afsted, men det er svært at nå dertil. Alt for meget andet, spændende, holder mig hjemme. Men her er da et billede fra en af dem: Kregme Bakker, med vidt udsyn over Roskilde Fjord til en bid af Halsnæs (til højre), Hornsherred (til venstre) og i midt for, til højre, et langt kik til Isefjorden og Odsherred. Nederst ses mine forårskåde, lilla ørkensko, som nu har afløst vinterstøvlerne.bakkerne

Til gengæld er havesæsonen skudt i gang og det skulle gerne blive en fast rutine at bruge tid der dagligt. Det er lykkedes mig at bruge adskillige timer med oprydning, beskæring af vildtgroende buskadser og andet havearbejde de seneste gode forårsdage.  Jeg springer måske over i denne weekend, for brrr, hvor er det dog bidende koldt.

Der er nok at tage fat på, for de senere år har ryggen konsekvent nægtet at samarbejde med mig, når det drejede sig om den slags gøremål. Derfor jeg er ovenud glad for, at den indtil videre ser ud til at makke ret. Højbedene skal også klargøres, vi har netop fået muld til kasserne, og så pibler ukrudtet jo op… men noget af det går til et godt formål 🙂skvalder

De her spæde skvalderkål blev, finthakket med citronskal og hvidløg som en gremolata. til det skønneste drys på en portion lynstegte svampe.

Have- og køkkenglæder

Vi har haft en dejlig pinse. Pinsedag tog vi mine forældre med på tur til Nivågård til en lille frokost og en parkvandring i den, desværre næsten afblomstrede, smukke rhodondendronhave. Anden pinsedag var jeg sløj, så den gik med almindelig afslapning i haven i det allersmukkeste vejr; jeg elsker de her friske, solrige sommerdage.

Min klematis, ‘Montana Mayleen‘, fra sidste år, vokser helt vildt lige nu og har overhalet de ekstra lange bambuspinde jeg havde givet den. Planen er at den skal kravle højt op i Robinien, men det første lodrette stykke er svært at finde fodfæste i. På Pinterest har jeg set et espalier lavet i grene og så fik jeg ideen til et lille klatrestativ af nedfaldstræ. Barken er meget tyk, så et enkelt søm i hver gren gør ingen skade. Min nye klematis,  ‘Arabella’, er ikke nær så vild, men den er begyndt at blomstre. Det er dejligt med lidt farve i et hjørne af haven, der ellers kun har været grønt.klematis

Om aftenen holdt datteren en interessant sangworkshop for os; generalprøven inden hun i denne uge skal på det allersidste seminar på CVI, med eksamen og en afslutningskoncert i Jazzhus Montmartre på søndag. Fire års studier i sang og sangundervisning er slut og nu bliver det spændende at se, hvad fremtiden bringer.

Jeg fortsatte dagen i dag, hvor jeg slap sidst – i køkkenet. Hyldesaften havde trukket færdig og skulle på flasker. Jeg har før hældt saft og kvas op i en ble, hængt op mellem de fire ben på en omvendt stol, men for nogle år siden (sikkert længe efter alle andre)  fandt jeg ud af at bruge et dørslag og når det meste saft er løbet igennem, så bruger jeg ’sundhedsplejersketricket’, en s-krog og håndtaget på overskabet. Nemt!hyldesaft

Den sidste sjat kom i et glas, så jeg kunne smage på årets udgave – og den er godkendt.
Et eller andet sted har jeg læst, at kvaset (uden citroner) kunne bruges som smagsgiver til snaps. Det måtte prøves, selv om jeg ikke havde snaps nok på lager og må supplere i morgen. Det bliver nok ret sødt, med al det sukker klaserne er klistret ind i, så jeg er spændt på  at smage og finde ud af, hvad der skal serveres til.hyldedrik

Klidmoster laver gerne hyldeblomsteddike og det har jeg også gjort i år. Der er masser af friske hyldeblomstklaser i haven, så det var hurtigt gjort. hyldeeddike

En sommerspise jeg elsker, men som ikke er spor moderne, er frugtgrød med mælk og fløde. Ingen nyere kogebøger, heller ikke Frk. Jensen i de nye udgaver, har frugtgrød på programmet, næh, ‘vi’ er gået over til kompot. Måske har frugtgrød en lidt kedelig duft af fattigdom, fordi man supplerer frugten med vand og kartoffelmel? 😉suhr
Men jeg holder altså også af kompottens lidt mildere fætter og heldigvis har jeg en ældre udgave af Suhrs kogebog, med masser af opskrifter på frugtgrød og anden ‘fattigmandskost’, som æggemælk, kærnemælkssuppe og den slags.

Jeg havde jordbær tilovers i køleskabet og i haven trak jeg lidt rabarber, så det blev til en grød af den magiske kombination.frugtgrød

Uhm; jeg glæder mig til i aften, hvor den skal serveres kold med flødemælk og knasesukker.

Stormvarsel… version 2

birkenJa, så smukt og fredeligt så det ud omkring kl. 14 i dag: Frisk vind, sol og blå himmel og guldet sidder stadig og glimter på birkens grene. DET er vist en saga blot.

Jeg har igen være lidt for hurtigt ude med mine udsagn, for den her gang blev stormen, også her, vildere end jeg havde ventet! Toppen af vores store robinie er knækket af, heldigvis uden at anrette større skader. Min bror, som har leveret vores solfanger, vil dog glæde sig over, at den nu endelig får adgang til sol hele dagen.

Desuden er der knækket en fire-fem tagplader af huset – noget mere alvorligt, selv om ingen blev ramt – og en af de rigtig store birke har lagt sig ned i baghaven; roden slap simpelthen jorden. Hønsehuset gik heldigvis ram forbi, men hvordan drivhuset har det, det aner jeg ikke lige nu…

Pludselig blev der et helt andet lys i haven!robinie

Der er ikke meget at stille op lige nu, men i morgen, når det er stilnet af, er der en del oprydning at tage fat på. Nu har vi da brænde til lange tider – intet er så skidt, at det ikke er godt for noget…

Islandsk strik

Svigersønnens trøje er strikket færdig og der er hæklet ned foran, så den er klar til opklipning efter Kate Davis’ metode. Nu mangler jeg kun at finde en lynlås, sy den i, hæfte ender og vaske.
Trøjen hedder Arni (ses her på Ravelry) og er fra bogen ‘Islandsk strik‘, som netop er udgivet på dansk. Jeg har brugt den engelske udgave.
arni5Der er en fejl i mønstret, en simpel tællefejl, som har rykket på et af de sidste elementer, men det tror jeg ikke nogen kan se. Herunder ses trøjen på undertegnede; der var ikke andre modeller at finde i huset i går…

arni6Opskriften er tilpasset, så den er en størrelse M forneden og en XL foroven, men jeg synes stadig den virker lidt vid forneden, så svigersønnen må først prøve den på. Måske er jeg nødt til at tage af i siderne og det må desværre klares med en syning, øv.

Jeg har brugt ‘tubular cast on’ (jeg kalder det røropslagning, men det navn er min egen opfindelse) forneden og på ærmekanterne, for det giver en meget smuk ribkant. Der findes  mange forskellige måder at gøre det på, men jeg bruger denne, som jeg synes er den nemmeste. Det er godt nok ikke nemt at se i det mørke garn!røraflukningHalsen er lukket af med ‘Jeny’s surprisingly stretchy cast off‘. Et fantastisk navn til noget så simpelt som en aflukning med ekstra omslag – men den virker. Jeg holder meget af Cat Bordhis grundige videoer, omend de er noget langtrukne, også fordi hun læsper så hyggeligt 😉 Der findes også en flot, syet ‘røraflukning’, men da halsribben alligevel skal foldes ned på bagsiden og sys til, valgte jeg den hurtigste metode.

I går brugte jeg flere timer på terrassen, med et julegavestrikketøj og kaffe. Utroligt at vi bliver ved med at få disse fantastiske dage med solskin og varmegrader som kræver sommertøj og bare tæer.terrassestrik

Så gik august med hastige skridt…

En fantastisk sommer er gledet over i sensommer. Temperaturen er faldet så tilpas, at selv jeg kan holde ud at sidde i solen med kaffen uden at føle mig grillstegt. Især når det som i dag lufter/blæser dejligt. Haven har budt på en overdådighed af blommer, mens fuglene har tilladt sig at snuppe stort set alle mine blåbær, endda inden de blev rigtigt modne. Der er modne hyldebær, men brombærrene lader vente på sig; her har vi nemlig vilde bær, som ikke er så hurtige som havevarianterne. Og så er der valnødderne som jeg sikkert igen skal slås med egernet om.

Denne grønne løvgræshoppe insisterede, trods flere bortbæringer, på at bo i min lille asters i flere dage… Han gjorde nu ingen skade, så han fik sin vilje.
løvgræshoppe

Bloggen har sovet Tornerosesøvn mens jeg har nydt det. Kommentarer har jeg også været karrig med – har i øvrigt problemer med at kommentere fra iPad’en, øv.

Jeg er i stedet faldet i Instagram-gryden! Instagram har jeg har kendt til længe, men ikke fundet så interessant. Det har da lige ændret sig – og det kan man så bruge rigtig megen tid på, tsk-tsk.

Forrige weekend holdt vi min mors 88 års fødselsdag på den nye, dejlige terrasse. Vejret var skønt og blandt gæsterne var min forældres nye (tredje) oldebarn, Astrid, født bare fem dage inden (tre uger før tid), lillebitte og meget, meget sød.

estherogastrid

Nå, ret skal være ret, jeg har nu også haft meget travlt med at forberede mig til den STORE dag! Fredag den 13. (jeg regner med at den uheldsvangre dato må gælde for arbejdspladsen, ikke undertegnede) holder biblioteket afskedsreception for mig – og så tager jeg da lige lørdagsvagten dagen efter – men så er det også endegyldigt slut. Min afløser er ansat, jeg har ryddet reoler og skuffer og gjort klar til ham. Jeg er sikker på de nok skal klare det hele, selv om der jamres alle vegne; tænk så uundværlig man pludselig er. Jeg har lovet, at de kan ringe til mig, hvis(når) de kommer i nød – hvor dum kan man være 😉

Ja, og så har jeg været på en helt vidunderlig weekend med strik og yoga hos Marianne Isager i Tversted – men den kommer der mere om…

PS: Jeg har valgt et nyt tema for bloggen og det fik alt til at ‘vælte’ – jeg må se at få ryddet op, nu jeg får rigtig god tid 😉

Bolværksmatros

bolværk3Som I måske ved, er jeg hverken luft- eller søglad. Begge ben på jorden, det ved man hvad er. Men jeg elsker duften af nytjæret træ og garn.

Som helt ung tilbragte jeg, hvad der nu synes som uendeligt mange, dejlige somre på havnen i Vedbæk, der dengang ikke var særlig mondæn. Der var til gengæld Øresundsfiskere, masser af tjæret træ – og sandstrand med havvand. Jeg foretrak at bade her, frem for i Furesøens sorte, dystre plumrevand, hvor mine sørgeligt unødige svømmetimer ellers foregik. bolværk2At svømme lærte jeg først som voksen. Nu elsker jeg at svømme, selvom min stil, hvis man kan kalde den det, helt sikkert ikke er hverken korrekt eller køn.

Duften fra somrene ved Øresund og barndomshjemmets skur, har vi nu genskabt i haven (lige nu også hele huset) med finsk trætjære. Her er vi (læs: husbond) nemlig ved at lægge sidste hånd på det store ønskeprojekt.bolværk1

Tjæreduften var også en del af mit væveliv, da jeg arbejdede et år (1971/72) på Bodil Bødker-Næss’ væveværksted i Skovshoved. Hun var storforbruger af tjæregarn til sine vægtæpper og jeg har stadig en del rester af det herhjemme. Garnet gav forøvrigt nogle irriterende småsplinter i fingrene, der næsten altid gik betændelse i, så jeg tror bestemt ikke tjæren er sund for hverken hud eller luftveje, men duften… ahhh.

Undskyld, Hr…

…må jeg byde dem et kirsebær?
Et der er sødt, et der er blødt, et der er rosenrødt…kirsebær

Efter i flere år at have svigtet os, står vores Stella kirsebærtræ omsider fuld af lækre, knap modne, men spiselige, bær. Nu skal der spises til den store guldmedalje!

Og der skal bages kirsebærkager til fryseren og sursyltes, inden de frække solsorte og skader napper dem allesammen. De må nøjes med dem i toppen; der sidder masser af store klaser, som vi alligevel ikke kan nå.

KirsebærmundDet ser ud som om træet selv forsøger at skræmme ubudne gæster, med det her uhyggelige fjæs; om det er os eller fuglene ved jeg så ikke 😉

Sidst vi havde ‘kirsebærår’, fandt jeg en opskrift på hele sursyltede spisekirsebær. Jeg var ikke helt tryg ved resultatet, men hold da op som jeg blev glædeligt overrasket. De smagte forrygende godt, især til ost. Så i år skal der sursyltes uden mindste tøven.

Men lad os lige tage en nostalgisk tur tilbage til dengang farmor (altså Vilfreds) var ung, til Landmandsliv og sangen om kirsebærret 😉

Terrasse på vej

Et længe næret ønske er ved at blive opfyldt:
En træterrasse, som bliver en hel del større end den gamle og i højde med stuegulvet, så det bliver næsten som et ekstra rum i huset.

Vi (læs: jeg) ønskede et miljørigtigt alternativ til almindeligt trykimprægneret træ. Lærk var under overvejelse, men da nogle af vore venner oplevede, at træet fik lidt for mange splinter efter få års brug, faldt valget på robinie.

Sidste weekend gik de i gang. Først skulle den gamle terrasse i herregårdssten ryddes væk og et pænt stykke græs graves af. Godt, at der i familien er unge (og ældre) mænd der kan tage fra. Jeg selv slap med først at gå på arbejde og siden sørge for mad og drikke, mens datteren passede sin lille nevø.

Men tænk engang hvad sådan et ønske afstedkommer af aktivitet! Jeg er meget taknemmelig for at de gider 🙂

Et styk tidligere terrasse – stablet pænt og nydeligt…terrasse1
Og her ligger den nye terrasse – i lige så fine stabler…terrasse9
Lidt regn skader ikke – og galgerne kom op (og blokerede for terrassedøren)!terrasse10

Hovsa, stolpehulsgraveren ramte lige et afløbsrør til faskinen = stort hul graves, for at der kan repareres; heldigvis er husbonden velforsynet med rør og fittings, så den blev klaret.terrasse3

Nå ja, der var da også lige en gammel trappesten der skulle bankes op. Den var meget solidt lavet!terrasse2

Og så skal der selvfølgelig bruges tid på at konferere og koordinere…terrasse8

Sokkelsko med strøer er støbt fast – og fiberdugen rullet ud – på det første stykke…terrasse6

Så skal der brædder ovenpå strøerne…terrasse7

Og endelig kan de første ‘rigtige’ terrassebrædder skrues på – træet er meget hårdt og sprødt, så der skal forbores og forsænkes inden der skrues…terrasse5

Imens hygger datteren om Vilfred – og viser ham, hvordan et græsstrå kan lave en frygtelig larm…terrasse4 (fanget lidt for hurtigt med fuld zoom, så skarpt er det ikke)