Kategoriarkiv: Livets gang

To blog – or not to blog …

Brunshuse

Sommer i Brunshuse

Livet udenfor skærmen lader sig ikke stoppe, men sådan er det åbenbart ikke med blogningen.
I al fald har sommeren gået sin gang, uden at trangen til at skrive på bloggen har meldt sin ankomst, sådan for alvor. Også selv om uhyrlige mængder af spamkommentarer dagligt har henledt min opmærksomhed på den 🙁violykke

Forleden var jeg til et meget hyggeligt strikke-blogtræf hos Violykke. Næsten alle de der var med var ‘bagud’ på blogindlæg og den smådårlige samvittighed plagede en smule. Vi tænker jo på de ‘venner’ der læser med og synes de har krav på lidt nyt. For en hel dels vedkommende var det Instagram, der havde taget over. Det er også tilfældet for mig. Hurtige billeder, med en lille kommentar, der nemt lader sig uploade på farten – ikke så megen eftertænksomhed, ikke det store tidsforbrug og ingen bøvlet redigering af billeder. Og så er mange af ‘vennerne’ efterhånden også repræsenteret der.

På vej hjem i bilen snakkede jeg med Bettina om dilemmaet. For vi vil egentlig gerne blogge. Bettina mente struktur var vigtig og jeg har tænkt over det og besluttet at lægge mit bloggeri i faste rammer, foreløbig en fast dag en gang om ugen, så må vi se om det giver resultat. Skulle trangen komme over mig, så er det dog tilladt med ekstra indlæg 😉

Jeg mangler f.eks. at fortælle om en vidunderlig togtur til det nordlige Italien i maj, en skøn sommerferie med børn og børnebørn på sydfyn, vidunderlige madoplevelser, ture til (og med) venner og familie og alle de ganske banale daglige hændelser – og så selvfølgelig strikketøjet.

Men det der fylder mit liv nu, er min mors død den 25. juli i år. Min helt usædvanlige, kloge, kreative, betænksomme og kærlige mor er ladt tilbage, mens vi andre bevæger os støt og ubønhørligt fremad, ind i fremtiden. ER_blog

På hendes 90 års fødselsdag, den 26. august, holdt vi urnenedsættelse og spiste frokost sammen for at fejre hendes liv. Min far, som fyldte 90 i starten af juli, er selvfølgelig knust.
I samfulde 66 år var han helt og aldeles forelsket i min mor. Det tomrum der nu er opstået, kan ingen af os afhjælpe, uanset hvor meget vi står ved hans side. Det er svært.

Jeg finder trøst i tanken om det gode liv hun havde, den dejlige familie hun skabte og udfrielsen af den smerte og træthed der prægede det sidste halve år af hendes liv. Og så har jeg arvet hendes ufærdige strikketøj og billedvævning og finder stor glæde i at sidde med det i hænderne. Begge dele har jeg arbejdet koncentreret med og begge dele er ved at være færdige. Billedvævningen, et portræt af min far, skal hænge hos ham og tæppet i modulstrik, som min mor selv har designet (et af rigtig mange vidt forskelligERarbejdere), er til min bror.

Jeg har været så letsindig at love at lave en opskrift på tæppet (min mor strikkede bare ud af hovedet), så mon ikke den dukker op her, når jeg engang bliver færdig?

Babyparade

Vi har ventet og ventet – og ventet lidt mere.
Vilfreds lillebror, som skulle være ankommet den 28. oktober, har trukket den længe, men umanerligt tidligt lørdag morgen indløb en glad sms med teksten:
Juhuuuuu, så er han her…

Og det var han! Fødslen tog kun tre timer. De vordende nåede at tilkalde til morfar, som skulle hente Vilfred, krydse København (på nervepirrende rød bølge selvfølgelig) og ramme Hvidovre Hospital i tide, men heller ikke meget mere.

Lørdag eftermiddag, da familien var flyttet til barselsgangen på grund af lidt komplikationer hos moderen (som er overstået nu), fik vi endelig beundret, nusset og ikke mindst snuset til vidunderet. Så her præsenterer jeg barnebarn nummer to:
En herlig buttet dreng på hele 55 cm og 4650 gr., som smiler over at ligge i farmors favn!bb

Han blev såmænd også fejret med såkaldt ‘kilokage’ på fødeafdelingen, for jordmoderen havde skudt ham til kun 3400 gr.

De glade farforældre beundrer den nye efterkommer…
bb3

Søndag tog vi, stadig noget euforiske, til barnedåb i Roskilde Domkirke, hvor min nieces lille pige skulle døbes. Hun fik navnet Esther, efter min mor.

Kirken er imponerende flot, men måske ikke så hyggelig til mere intime handlinger. Vi har været der til både bryllup og barnedåb tidligere. I går var der tre børn, der skulle døbes, så der var fyldt pænt op og det hjalp lidt. Lyden er desværre ikke noget at råbe hurra for, det var næsten umuligt at høre domprovstens tale. Højtideligheden afsluttedes med en smukt sunget udgave af Faurés ‘Pie Jesu‘ – den klang til gengæld lydefrit.

Det kniber med fotos fra dagen – måske havde jeg opbrugt kvoten dagen før – men her er da et, lidt ynkeligt foto af min mor (store Esther) og min far i kirken…dåb
Og her datterens foto af lille Estheresther… der opførte sig eksemplarisk fredeligt.

En begivenhedsrig weekend

Overskriften er nu lidt misvisende, for det var egentlig kun fredag der var fyldt med oplevelser, men resten af weekenden blev brugt på at fordøje dem. Især nætterne har været urolige, så søvn er det blevet lidt skralt med.

Det var en fantastisk dag
Kl. 16, da biblioteket lukkede, mødte stort set hele personalet, samt min familie (fire generationer) op og de næste tre timer fløj afsted. Fyldt med snak, gaver, blomster, dejlige taler masser af rosende ord, nærmest skamrosende, skøn mad og vin, knus og tårer. Mange, mange tårer. Det var så rørende og overvældende og jeg var slet ikke så standhaftig som Ellen – men jeg var ikke den eneste. Faktisk kunne hele flokken have tjent en pæn skilling som grædekoner den dag, inklusive husbonden! En af mine kvikke kolleger havde forudset mine og bossens tudeture, så vi fik en enorm toiletrulle samt skraldespand ’serveret’ fra start 😉

I får lige et par billeder fra dagen… ikke helt så fantastiske, men lys og indstillinger drillede den lidt uvante fotograf.

buffet

Skøn mad fra Hundested fiskehandleren ‘Røgeristen’. Til min store overraskelse har han også en restaurant, som jeg slet ikke har opdaget! Det kan anbefales.

gamlegarde

Den gamle bibliotekargarde. Vi fire i midten er forhenværende, mens de to på fløjen er jævnaldrende med mig og ’still going strong’.

familie

Søn og svigerdatter ved familiebordet sammen med min mor

taler1

En noget uskarp og lidt bevæget ‘boss’, måske set gennem tårer? Det var i al fald en flot tale med mange pæne ord.

taler3

Tre dejlige kolleger med et muntert indslag. Uh, jeg kommer til at savne dem!

Vilfred

Vilfred tog sig ikke af al virakken, men hyggede sig i bibliotekets legehjørne. Pludselig dukkede han op i abekostume…

taler5

Og jeg klarede mig gennem min tale til kollegerne; her ganske vist i et meget vaklende øjeblik, med aldeles fortudet fjæs.