Kategoriarkiv: Mad & drikke

Long time no see …

Her gik jeg og troede, at min blog var helt og aldeles stedt til hvile; men, i takt med at foråret spirer og gror derude, dukker jeg op fra flere vintres hi, for jeg har tænkt.

I morges, da vi skulle til at vende hjem fra et dejligt besøg hos John og Ellen ved Præstø, vendte Ellen og jeg kort blogskrivningens glæder og kvaler. Jeg læser glad og gerne med hos jer andre og føler mig ret velinformeret om jeres gøren og laden, selv om jeg sjældent kommenterer.

Ellen savnede at kunne følge med i mine meritter (hun bruger ikke Instagram, som ellers er min foretrukne platform) og min lyst til at blogge ligger stadig og ulmer. Jeg synes bare, at det tager rigtig megen tid, mere end jeg egentlig har lyst til at bruge. Desuden er mit liv på ingen måde eventyrligt, snarere tvært imod, så jeg risikerer at gentage mig selv og køre i ring, hvilket sjældent er spændende. Men, jeg prøver altså og må se om jeg kan finde en knap så tidrøvende metode 😉

Som sagt har vi lige været et par dage sydpå. På vej til Lolland måtte jeg en lille omvej rundt om Svinø til Uldtrolden på Ægbækgaard. En helt fantastisk gårdbutik, der bugner af garn, spindefibre, rokke, vævegrej og meget andet helt uimodståeligt. Jeg fandt et smukt bundt merinosilke fra Grignasco i Ellens yndlingsfarve – og lidt småting til mig selv. Vi rundede Saxkøbing, kiggede på hotellet, der er blevet renoveret så fint og var indenom den lokale garnbutik, der desværre lugtede lidt for meget af røg, til at man havde lyst til at handle. En tur rundt om kirken bød på et overraskende syn af en smukt blomstrende løgplæne med sartblå scilla, vintergækker og hvide krokus med et lillebitte indslag af lilla.

Målet med turen var en overnatning på det herskabelige Bandholm Hotel (en fødselsdagsgave fra husbonden) med det helt store udtræk, Vi startede med et glas yderst velsmagende dansk cider (fremstillet efter champagnemetoden) som ledsagede en lille snack, derefter syv dejlige retter mad med lige så mange skønne vine og et grundigt punktum med kaffe og grappa.
Jeg drikker ikke alkohol så ofte, så jeg var glad for at kunne vakle direkte i den meget behagelige seng og sove som en sten.

Næste morgen stod vi op til det smukkeste forårsvejr og efter en god morgenmad mente vi nok, at den friske luft ville have god gavn af os! Det blev til en tur langs stranden og ud på havnen til badeanstalten ved Askøfærgens leje, mens vi nød den smukke lyseblå himmel og ditto hav, som nærmest gik i et.

Fredag fik vi besøgt Stokkemarke Kirke (det vil jeg fortælle lidt om senere) og landbruget Knuthenlund med den fine gårdbutik, som serverede en frokosttallerken fyldt med gårdens lækre produkter, øl fra Krenkerup (hvis hjemmeside man åbenbart ikke må kigge på, hvis man er under 18!?) og saft fra Bryghuset Møn. Turen gik videre til Fuglsang Kunstmuseum – et dejligt, overskueligt museum i de skønneste omgivelser med den smukkeste udsigt over Lollands flade marker. Meget apropos al den gode mad og drikke vi nød, hed den aktuelle særudstilling ‘Ved bordet – mennesker, mad og nature morte’ 🙂

Fra Fuglsang kørte vi direkte til John & Ellen, der stod klar med kaffe, endnu en skøn middag, vin og den dejligste dessertkage. Vi lever som sagt godt i disse dage! Masser af god snak, en meget træt gæst (mig), der nikkede flittigt i løbet af aftenen og måtte kapitulere på den absolut pæne side af midnat. John var så venlig at følge mit eksempel, mens Ellen og husbonden holdt lidt længere ud 😉

Efter det gode og rigelige morgenbord drog vi videre til Amager, for et kort pitstop hos søn og svigerdatter, så vi bl.a. kunne kramme lidt på børnebørnene, der vokser med lynets hast 🙂

Nu er vi hjemme igen og slår maver, læser blogs, tjekker Facebook og slapper af – og er helt, helt stille imens.

Jeg – en ‘udgivet’ kvinde …

Den overskrift gav lige mindelser om tresserne og forlaget ‘Vammelkær’ (Vendelkær), der bl.a. udgav bøgerne ‘Jeg – en kvinde’ og ‘Jeg – en mand’ – meget vovede 😉
Min udgivelse er garanteret uden detaljerede sexscener og ganske stueren.mosaik

Jeg har lovet, at jeg ville lave en opskrift på min mors tæppe; et af flere hun designede og strikkede efter inspiration af italienske marmorgulve. Nu er opskriften færdig og du finder den lige her: Italiensk_mosaik. Jeg har også udgivet den (deraf overskriften) som gratisopskrift på Ravelry. Hvis nogen går i gang, vil jeg meget gerne have tilbagemeldinger. Trods omhyggelig – men egenhændig – gennemlæsning, er der sikkert både uklarheder og fejl, som selvfølgelig skal rettes så hurtigt som muligt.

Ellers flyver tiden afsted med oprydning og udmugning, både af min mors og mine egne sager, ture til Røde Kors og andre aftagere med sække og kasser. Ingen af os manglede garn!garn

Det afløses af motionscenterbesøg, yogatimer, museumsdage og en del besøg hos og ture med min far, som har det svært. Forleden spiste vi frokost sammen på Kæft, der ligger i den økologiske landsby ‘Dyssekilde’, ved Torup. Et herligt rustikt sted med få, men virkelig gode og rigelige smørrebrød, økologisk øl og god kaffe.kaeft

Ved siden af ligger (helsekost)butikken Taraxacum med alverdens sjove/underlige/spændende sager. Så falder vejen forbi, kan det bestemt anbefales at holde ind her.blade2
Det har været det skønneste efterår med farveeksplosioner, solskin og gode, lune stunder på en bænk i solen. Efteråret er også rykket ind i vaserne. Benveds frugter er så fantastiske, med deres kække hippiefarver. De gror i nærheden, så dem henter jeg ind, til stor fornøjelse, flere gange hvert efterår.
Jeg har stadig en ungdommelig svaghed for stærk pink og orange sammen (og ditto turkisblå og lime). En af mine drømme, da jeg var 16 år og au-pair i England, var en vaks Triumph Spitfire i varm pink med en stor orange Mary Quantlignende blomst på motorhjelmen. Da jeg fik råd til at købe en bil, blev det kun til en gammel Renault 4 postbil. Den blev dog malet orange og fik fine ‘patchworkternede’ døre i gule/orange nuancer. Siden er jeg blevet meget, meget kedelig!
noed2
Efteråret har også budt på masser af nødder, både på det unge valnøddetræ og i hasselhegnet, så der er lagt i gemmerne.

Vinteren, med mørketid og indendørsliv, er snart klar til at tage over, nu hvor efteråret så småt er ved at miste pusten. Det bliver tid til levende ild, i stager og brændeovn, simreretter, film og tv-serier, hyggelige hemmeligheder, masser af uldstrik og almen hjemlig hygge. Og måske et lidt langsommere tempo? Livet er slet ikke så skidt.

Krudtværksfestival, motion – og en hviledag

frb-slot

Krudtværksområdet i Frederiksværk er et helt specielt miljø. Her holder en lang række foreninger og mindre erhvervsvirksomheder til. Hvert år i september afholder de sammen Krudtværksfestival, hvor foreningerne holder åbent hus og hele området er fyldt med stande (hovedsageligt med loppesager), mad og drikke, levende musik og andet gøgl. Det trækker rigtig mange mennesker til.

Lørdagen tilbragte jeg derfor i Raskmagerhuset, vævekredsens hus, hvor vores Bindestue også holder til. I Raskmagerhuset er der mange hyggelige spor af min mor, der tidligere var meget aktiv i foreningen. Billedtæppet på væggen i foreningens køkken, er f.eks. en prøve til et af de billedtæpper min mor designede som fællesarbejder.rask2

Sammen med en flok af strikkerne sad jeg på terrassen med strikketøjet, for at snakke med de mange mennesker der kom forbi. Kaffe og kage var der, som I ser, masser af til de besøgende og vores frokost, græsk mad og Retsina, hentede vi hos Græsk Forening.

Billedet af fire glade strikkere, bl.a. undertegnede, er lånt, for jeg fik ikke taget nogle af os.Krudtkvinder
Det er tydeligt, at der igen er ved at komme interesse for vævning. I kølvandet på strikke- og hækledillen har spinding, farvning, plantefarvning og nu vævning fået en opblomstring. I mange år har vævekredsen savnet yngre medlemmer, men det er der sandelig ændret på. Nu står vi pludselig med venteliste til vævekurserne og mange nye medlemmer. Jeg er også selv i gang med at planlægge et væveprojekt – i uld fra lageret!rask

Her er endnu et spor: Rammen om den sjove tekst, der handler om det oprindelige Raskmagerhus, er også min mors værk.

Mandag var jeg til yoga for anden gang. Det er lidt hårdt, men efter 1,5 time er kroppen dejlig varm og gennemarbejdet, så jeg nyder det faktisk (især bagefter). Trods rigelig mave har jeg lidt svært ved at lokalisere deciderede mavemuskler, så nu har jeg indledt et større eftersøgningsarbejde. Rita, yogainstruktøren, hævder nemlig at fem minutters træning om dagen i bare to uger kan gøre underværker, så nu prøver jeg at modbevise hende – eller få mig en glædelig overraskelse. Og her må Inge og Ellen godt grine højt, for jeg har bestilt sådan et uhyre (godt nok den gamle model):vivofit

I dag har jeg slappet af ved syltegryderne og med lidt bagning til onsdagens Bindestue. En gammel krydderkageopskrift med tyttebærsyltetøj blev støvet af og denne gang brugte jeg både usødet æblemos og en par spsk. ribsgele i stedet for tyttebærrene. Lidt for meget dej gav mulighed for mindre smagsprøver i muffinstørrelse og de blev både lækre og luftige.bag
Der er kogt hyben-æble-havtorn marmelade og jeg har forsøgt mig med at blande hybenmos i min traditionelle mirabellemosmarmelade. Begge dele er endt godt, så det er måske ikke sidste gang, at jeg prøver de blandinger? På den anden side; går det som det plejer, så laver jeg såmænd nye versioner næste gang. Det ER bare sjovere på den måde.sylt

i weekenden havde jeg bestilt en sæk grøntsager fra Søren Wiuff (med bl.a. årets allersidste portion hvide asparges). Der var også en pose mirabeller i, så i år har jeg ikke behov for at tage på mirabellerov i naturen. Til gengæld er jeg begyndt at samle til bunke af brombær. De modner over en længere periode, så dem fryser jeg efterhånden som jeg får plukket, indtil jeg har en ordentlig portion.

Sylfide bliver jeg aldrig …

Ja, så er jeg her allerede igen. Jeg stod nemlig og smurte min (smørløse) frokost og tænkte lidt på min figur; ret sikker på, at der var for meget energi i måltidet, selv om det var både sundt og godt.

Jeg er vild med gode, gammeldags rugbrødsmadder og har svært ved at undvære dem. Der er næsten altid fisk (sjældnere kød) og grønt på brødet og meget gerne en god rygeost i sæsonen. Middagsrester er også fremragende pålæg, når man gerne vil undgå madspild. Frokosten i dag bestod af fire meget tynde skiver hjemmebagt rugbrød (uden smør) med følgende pålæg.frokost

  • Ålbæks skønne fennikelpølse (i tynde skiver) og forårsløg med lidt dijonsennep under
  • Agurk og basilikum med en smule mayo under
  • Kogt kylling i valnøddecreme (en middagsrest) med persille
  • Kogt kartoffel, løg og gomasio, med en smule mayo under
  • Og så lige to tomater og et par radiser med lidt salt, persille og surkløver fra haven.

Som ung var jeg, trods en glubende appetit, åleslank og nok for tynd, trods kvindelige former. Nu har hormoner, børnefødsler, bevægelsesmønstre og et langt livs glæde ved god mad fyldt ud hele vejen rundt. Heldigvis for mig, fordeler det overskydende fedt sig nogenlunde harmonisk over hele kroppen, men, men, men … Der ER altså lidt for meget af mig.

spritz

En spritz (inspiration fra sommerens tur til Italien) eller en cortado med mørk chokolade er luksus

Jeg har aldrig været den store ‘kurmager’, men for 11 år siden tabte jeg mig faktisk 12 kg. Det var dengang Årstiderne havde en slankekasse med medfølgende opskrifter – og det var egentlig ikke så svært. De mellemliggende år har vægten langsomt sneget sig op over den øvre BMI-normalgrænse igen – og det hjælper desværre ikke at bruge den alternative taljemålsmetode i stedet, suk. Nogle halvhjertede forsøg på forbedring, bl.a. med Madlog, er det blevet til, men endnu er overvægten nok mere et kosmetisk end et direkte helbredstruende problem og hjertet er som sagt ikke helt med på spøgen.

Jeg spiser sundt og grønt, uden en masse søde sager og ret mange alkoholiske drikke. Mit absolut mådeholdne slikforbrug består mest af lidt god, mørk chokolade til kaffen og lidt saltlakrids. Kager er en sjældenhed. Til gengæld er jeg vild med gode oste, æg og nybagt brød. Efter at have forladt arbejdsmarkedet, så snack’er jeg nok lidt for mange mandler i løbet af dagen; godt nok er det sundt fedt, men det ER jo stadig fedt. Alt i alt er problemet, at der ryger mere indenbords, end der forbruges!Fjordtur

For motion kniber det også med; det er altså SÅ usigeligt kedeligt. Jeg har, også som barn, holdt mest af stillesiddende sysler, så jeg vil selvfølgelig ti gange hellere sidde i sofaen og strikke, end mase rundt 😉 Det bliver kun til de gængse traveture (med Endomondo, når jeg ellers husker det) og lidt daglige gymnastiske øvelser for ryg, nakke, skuldre, arme osv. Det er vist det.
Nu har jeg meldt mig til yoga i aftenskolen og er skrevet op til en plads i aktivitetscentrets (gratis) motionsrum. Det skulle forhåbentlig give lidt mere gang i kroppen. Måske skal jeg også lokke datteren til at genoptage vores svømmesøndage (endnu en gang)?
Sådan en kilometer i vand en gang om ugen er også værd at tage med i regnskabet.

Faste rutiner

Der har sneget sig flere faste aftaler ind i den ellers fuglefrie hverdag.
For det første har jeg en ugentlig aftale hos søn og svigerdatter. Min svigerdatter har længe haft rygsmerter og har nu fået diagnosen, en diskusprolaps. Mens hun venter på en operation (hvilket kan tage mange måneder), skal hun gå til træning, for at se om det kan afhjælpe smerterne. Hun håber selvfølgelig at træningen kan hjælpe så meget, at hun kan slippe for kniven, men lægerne mener en operation er uundgåelig. Det er ikke nemt for hende, at undgå belastninger, når hun er på barsel med en firemåneders baby (der holder en god kampvægt), så jeg prøver at hjælpe – og det er altså også dejligt, at få tid med den lille, glade fyr.sylle2

Der er også aftaler med den ældre generation. Foruden den faste frokostaftale en gang om ugen, så er der jævnlige transporter og anden hjælp til mine forældre. De seneste dage har der været ture til Riget med min far, for at besøge min mor. Hun har igen været indlagt på karkirurgisk afdeling, for at få ‘ordnet’ det andet ben, men i går kunne vi hente hende hjem. Ikke alt er lykkedes, men nu må de næste uger vise om det bliver bedre; vi håber, for hun er virkelig plaget. Her er i øvrigt et skønt billede af min mor, anno 1926, som er fundet på lokalarkivernes nyligt åbnede fælles søgeside, www.arkiv.dk – en side jeg kan anbefale, hvis man er det mindste interesseret i fortiden.mor copy

En anden rutine, som jeg desværre har lidt svært ved at holde fast i, er mine gåture i omegnen. Jeg nyder dem, når jeg er kommet afsted, men det er svært at nå dertil. Alt for meget andet, spændende, holder mig hjemme. Men her er da et billede fra en af dem: Kregme Bakker, med vidt udsyn over Roskilde Fjord til en bid af Halsnæs (til højre), Hornsherred (til venstre) og i midt for, til højre, et langt kik til Isefjorden og Odsherred. Nederst ses mine forårskåde, lilla ørkensko, som nu har afløst vinterstøvlerne.bakkerne

Til gengæld er havesæsonen skudt i gang og det skulle gerne blive en fast rutine at bruge tid der dagligt. Det er lykkedes mig at bruge adskillige timer med oprydning, beskæring af vildtgroende buskadser og andet havearbejde de seneste gode forårsdage.  Jeg springer måske over i denne weekend, for brrr, hvor er det dog bidende koldt.

Der er nok at tage fat på, for de senere år har ryggen konsekvent nægtet at samarbejde med mig, når det drejede sig om den slags gøremål. Derfor jeg er ovenud glad for, at den indtil videre ser ud til at makke ret. Højbedene skal også klargøres, vi har netop fået muld til kasserne, og så pibler ukrudtet jo op… men noget af det går til et godt formål 🙂skvalder

De her spæde skvalderkål blev, finthakket med citronskal og hvidløg som en gremolata. til det skønneste drys på en portion lynstegte svampe.

Tiden går og jeg går med – og bager brød

Søndag samledes syv af Strikketøserne til ‘give gaver og strik-snakkedag’ hos Lona. Vi indledte med en måske lidt skræmmende ‘os-fie’… osfie😉

Derefter stod den på frokost (dejlig karrysuppe) og gaveudpakning. To af os havde haft fødselsdag siden sidst og det var, som altid, spændende at se, hvad alle pakkerne indeholdt. Her er mine dejlige gaver – bøgerne især, glæder jeg mig til at udforske nærmere. Jo, vi strikkede også…gaver2

gaver1Lørdag havde familien endelig tid til at samles til forsinket fødselsdagsfejring med brunch. Også her blev jeg begavet, med dejlige sager. En skøn engelsk serie, bygget på noveller af Elizabeth Gaskell – ren hygge. Dejlige træredskaber til køkkenet, hvor jeg gerne vil af med plastsagerne, en inspirerende bog om juice og saft på slowjuiceren (sådan en fik jeg af husbonden på selve dagen) og en jakke i den smukkeste rødlilla farve, som datteren havde fundet i loppemarkedsbutikken ‘Kirrpu’.gaver

Jeg var særlig glad for at mine forældre orkede at deltage. Min mor har det ærligt talt rigtigt dårligt og de er begge blevet meget ældre i løbet af det sidste halve år. De er ‘mætte af dage’, som det hedder. Vi bor heldigvis så tæt på, at vi nemt kunne køre dem hjem, da de havde fået nok.
Mine dejlige børn og børnebørn er altid en fornøjelse at have på besøg. Sylvester er bare sådan en glad unge og da Vilfred (og hans far) først fik fingrene i fars gamle Lego, så var de tabt for omverdenen. Alt Lego kom med hjem og Vilfred bygger og bygger i timevis, så det faldt på et tørt sted 😉bb-a

Til maden havde jeg bagt et, når jeg selv skal sige det, rigtigt godt brød. Hele historien er et selvstændigt blogindlæg værd, men nu kan lidt af det runde dagens indspark af…

En tidligere kollega, nu bosat i Sverige, har flere gange nævnt en gårdbutik med ‘eget’ mel (Sørisgård). Omsider fandt jeg ud af at den lå bare 15 km fra os! Vi måtte straks på besøg og her bliver det så til ublu reklame, for det var en ren åbenbaring, med alt hvad hjertet kan begære af økologisk mad! Spændende grøntsager fra mange lande, vin, saft, kød, pålæg, kolonialvarer, mel fra bl.a. Aurion, mejeriprodukter, brød, bøger osv.

Jeg er begejstret – og ganske beskæmmet over, at jeg ikke har opdaget stedet for længe siden. Men nu har jeg opsagt mit abonnement hos Årstiderne og har tænkt mig at tage på jævnlige indkøbsture til Sørisgård i stedet. Se f.eks. en video om stedet… – eller find dem på Facebook.mel

Tilbage til brødet. Søris producerer bl.a. et fuldkornshvedemel (som undertiden kan fås i Netto og i Irma) med en virkelig god bageevne og masser af smag. Melet bliver malet i Sverige på langsomtkørende sten, så melets temperatur holdes nede og næringsindholdet bevares bedst muligt. Jeg miksede en opskrift sammen af flere ‘husopskrifter’ og det gik som sagt godt.

1 liter koldt vand
5-10 gr. gær
1 spsk salt (jeg holder af et ret salt brød, så jeg gav den lidt ekstra)
5 dl havregryn
1 dl durummel
Søris fuldkornshvede – tilsættes lidt ad gangen, indtil dejen er spændstig, men ikke helt fast.

Jeg lader min gode gamle Ballerup mixer om æltearbejdet. Når dejen er samlet får den lov at køre 15-20 minutter. Derefter hviler dejen køligt i 12-18 timer. Deles i to, eller måske tre, dele, æltes og foldes og lægges på et klæde i hævekurve, indtil de er pænt hævede.
Ovnen sætter jeg på fuld skrue med en bagesten i. Når ovnen er helt varm sættes et fad med kogende vand i bunden. Brødet vender jeg ud på en brødspade, snitter på langs med en skarp kniv, drysser med durum og lemper ind på stenen.
De får 15 min. ved 250-275 grader, derefter yderligere 15 min. ved 200 grader.
Bank på bunden – lyder den hul, har de fået nok, hvis ikke så giv dem lidt mere.brød

Øl & Brød

Her er Ellen vist allerede sat af, men i går var vi inviteret til at fejre min brors 60 års fødselsdag på ovenstående restaurant – og det var en oplevelse. Både min bror og hans mand er vældig interesserede i mad og begges familier lider af samme uhelbredelige ’skavank’. Når vi er samlet snakkes der mad, mad og atter mad. Og så lidt om mad.øb

Øl & brød ligger i Viktoriagade i København og samarbejder med bryggeriet Mikkeller, der har sin bar liggende et stenkast derfra. Vinkort og sodavand skal man kigge langt efter. De har til gengæld et stort udvalg af spændende øl og snapse (samt fin most og juice) – prisen tog nok Black Fist, en opgraderet Imperial Stout, der holder pæne 26,1% og smager forrygende.

Men maden er lige så vidunderlig. Den ene indehaver, Patrick Bach Andersen, som kommer her fra egnen, har hele to gange vundet DM for kokkeelever. Han har stået i lære på Søllerød Kro og afslutter nu sin læretid på egen restaurant. Ambitiøs ung mand!

Menuen blev indledt med fire meget lækre snacks – østers med fermenteret jalapenosauce, en lille sprød dejskal med hytteostcreme og syltede/fermenterede, jeg husker det ikke helt, rødder, sort hummer med vintagegulerod (tørret, med intens smag) og vietnamesisk inspirerede forårsruller i lækker knasende nødde’frakke’. ØB_1

Derefter gik vi i gang med de seks serveringer med tilhørende ølmenu og en enkelt norsk snaps. Plus et lille udvalg af oste fra Arla Unika, serveret med en gel på havtorn, til de der følte for det, inden desserterne. Det gjorde jeg 😉 Fra venstre er det: Kry, Porse, Krondild, en navnløs, mild og meget vel(smør)smagende sag og sidst en Høgelundgård, så vidt jeg erindrer. Osten blev suppleret med en æble/safransnaps fra Schumacher.
Mange af grøntsagerne, der kommer fra Kiselgården i vestsjælland, er høstet i miniformat, hvilket giver en utrolig smag og konsistens. øb0

En anderledes og spændende madaften blev sluttet af med god kaffe, hvortil vi fik den lækreste, lille tyndbundede citrontærte med letbagt marengs ‘on the side’ – en himmerigsmundfuld.øb14

Jeg er, tydeligt, ikke en dreven madfotograf – oven i købet nåede både den første dessert, samt citrontærten at blive let maltrakteret inden fotografen vågnede op til dåd.

Er du glad for godtøl og god mad, og har lyst til at blive udfordret en smule på smagsløgene, er Øl & Brød absolut værd at besøge. Deres frokostkort skulle også være i særklasse…

Julesul – og hvad deraf følger

For nogle uger siden besluttede jeg, sammen med svigerdatterens mor, at bestille fritgående skovgris fra Irma – en halv til hver. Den foreløbige melding lød på cirka 22 kg og jeg gik straks i forberedelses’mode’: Fik tømt og renskuret min fryser, ryddet ud og organiseret indholdet og  bl.a. syltet lidt frugt, for at skabe plads.

For en uge siden lød meldingen at den nok ville veje 25-30 kg. Nå, mon ikke det går, tænkte jeg. I går havde vi aftalt afhentning og slagteren i Irma på Sorgenfri Torv var lutter velvilje, fermt håndelag og gode historier. slagt3

Skovsvinet blev parteret efter nøje vurdering og præcis som vi ville have det. slagt2

Ribbensstegene blev ridset til perfektion og slaget, som jeg ville bruge til porchetta i stedet for rullepølse, tilbød han at krydre, som han havde lært det i Toscana, med en krydderblanding af tørret grønt, et pift af fennikelfrø og en smule karry. Tak som byder, sagde jeg – og fik en fint snøret steg. Alt blev pakket i bakker og folie med mærkater. pak1

Oven i hatten fik begge familier et stykke mager sylte, kogt på okse, kalv og gris og med lækre, sprøde grøntsager og dejligt krydret – meget velsmagende (vi fik selvfølgelig smagsprøver først).
Alt i alt en fantastisk service og den eneste ærgrelse jeg har, er at vi ikke er begavet med en Irma i Frederiksværk.sylte

Grisen (den halve) viste sig at veje 38,5 kg! Gisp. Normalt er der 1,5-2 kg. affald på sådan en svend, men da jeg fik skindet hakket sammen med det ureelle fedt/kød til fuglemad, fik vi skåret det ned til 700 gram: En grisetå (som jeg bare ikke kan spise) og en smule kirtler. Når nu vi gerne vil slagte dyr for at få mad, så er det også rimeligt, at vi udnytter mest muligt af dyret.
Hjemme igen med herlighederne var der pladsproblemer, men heldigvis havde datteren en tom kummefryser stående. Den blev rengjort i en fart og agerer nu reservefryser for mig.

I dag er alle benene brunet i ovnen og nu står de i husets meget store gryde og simrer sammen med gulerod, løg, porre, selleri, persillerod og krydderurter, for at blive til den dejligste fond. Både Årstiderne og Søren Wiuff har, af forskellige grunde, fået lov at levere decembergrønt til adressen, så der er så rigeligt at tage af. Vi kommer ikke til at sulte!sul1

I den anden suppegryde har andelår hygget sig i timevis i eget fedt (eller rettere, en ‘anden’s) og de er nu lagt i glas og overhældt med fedtet. Så er der til flere omgange lækre, sprødstegte confiterede andelår i løbet af vinteren.

Duften i huset er skøn på sådan en kold, våd og grå dag.

I går lagde jeg dej til brunkager, vanillekranse og citronspecier (med ekstra citron), men jeg tror jeg venter med at bage, for nu skal der kaffe i koppen, lydbog på iPad’en (‘Silkeorm’ af Robert Galbraith) og pinde i hænderne. Ahhhh…

En travl, men dejlig, weekend

Ugen er startet stille og roligt, hvilket har passet mig fint, for denne weekend har der været gang i den. Jeg har hygget mig at strikke på ‘Surry Hills‘, en KAL (KnitALong) jeg deltager i.surry

Fredag var vi til fødselsdag for svigerdatter Signe. Vejret var skønt, så vi sad i haven, hvilket passede familien rigtigt godt, for de bor temmeligt småt i Haveforeningen, imens de (om)bygger deres nye hus på nabogrunden. Som altid var der fødselsdagssange med herligt akkompagnement af morfars harmonika, og denne gang også Vilfred og hans lille kusine Aja på keyboard.musik

Desserten stod på seks slags is fra det lokale Ismageriet: Tre sorbeter på henholdsvis hyldeblomst, rabarber og havtorn, samt tre flødeis; chokolade, hvid chokolade og lakrids/citron. En rigtig god oplevelse som kan anbefales, hvis man færdes på Amager.is

Vilfred blev pludselig forskrækket af et løsgående pindsvin, så dyreglade farfar snuppede den store krabat, så Vilfred kunne kigge lidt nærmere på den; så var den slet ikke så farlig.pindsvin

Lørdag fik datteren, efter tre års slid, sit diplom og kan nu kalde sig ‘Authorized CVT Teacher/Singer’. Vi nåede den fine ceremoni på CVI, med champagne og glade mennesker, inden vi hastede videre til Aamanns Etablissement.

Her holdt svogeren og hans søster fælles 130 års fødselsdag. En vidunderlig aften, med søde mennesker (alle med hang til madnørderi) og seks fantastiske retter: Jomfruhummer, kammuslinger, rimmet torsk, brisler, confiteret kylling (SÅ godt) og jordbær i de bedste tilberedninger, med lige så dejlige vine til. Ikke ét billede har jeg, for den dag glemte jeg desværre kameraet og min mobil kan ikke tage billeder mere 🙁
Men jeg har lige ‘lånt’ svigersønnens instagrambillede af den glade diplomindehaver…nea

Søndag gav datteren og hendes ‘classmates’ (det er en international uddannelse) en flot afgangskoncert på JazzHouse. Et skidt billede, men en herlig afslutning på en god weekend.neasynger

 

Have- og køkkenglæder

Vi har haft en dejlig pinse. Pinsedag tog vi mine forældre med på tur til Nivågård til en lille frokost og en parkvandring i den, desværre næsten afblomstrede, smukke rhodondendronhave. Anden pinsedag var jeg sløj, så den gik med almindelig afslapning i haven i det allersmukkeste vejr; jeg elsker de her friske, solrige sommerdage.

Min klematis, ‘Montana Mayleen‘, fra sidste år, vokser helt vildt lige nu og har overhalet de ekstra lange bambuspinde jeg havde givet den. Planen er at den skal kravle højt op i Robinien, men det første lodrette stykke er svært at finde fodfæste i. På Pinterest har jeg set et espalier lavet i grene og så fik jeg ideen til et lille klatrestativ af nedfaldstræ. Barken er meget tyk, så et enkelt søm i hver gren gør ingen skade. Min nye klematis,  ‘Arabella’, er ikke nær så vild, men den er begyndt at blomstre. Det er dejligt med lidt farve i et hjørne af haven, der ellers kun har været grønt.klematis

Om aftenen holdt datteren en interessant sangworkshop for os; generalprøven inden hun i denne uge skal på det allersidste seminar på CVI, med eksamen og en afslutningskoncert i Jazzhus Montmartre på søndag. Fire års studier i sang og sangundervisning er slut og nu bliver det spændende at se, hvad fremtiden bringer.

Jeg fortsatte dagen i dag, hvor jeg slap sidst – i køkkenet. Hyldesaften havde trukket færdig og skulle på flasker. Jeg har før hældt saft og kvas op i en ble, hængt op mellem de fire ben på en omvendt stol, men for nogle år siden (sikkert længe efter alle andre)  fandt jeg ud af at bruge et dørslag og når det meste saft er løbet igennem, så bruger jeg ’sundhedsplejersketricket’, en s-krog og håndtaget på overskabet. Nemt!hyldesaft

Den sidste sjat kom i et glas, så jeg kunne smage på årets udgave – og den er godkendt.
Et eller andet sted har jeg læst, at kvaset (uden citroner) kunne bruges som smagsgiver til snaps. Det måtte prøves, selv om jeg ikke havde snaps nok på lager og må supplere i morgen. Det bliver nok ret sødt, med al det sukker klaserne er klistret ind i, så jeg er spændt på  at smage og finde ud af, hvad der skal serveres til.hyldedrik

Klidmoster laver gerne hyldeblomsteddike og det har jeg også gjort i år. Der er masser af friske hyldeblomstklaser i haven, så det var hurtigt gjort. hyldeeddike

En sommerspise jeg elsker, men som ikke er spor moderne, er frugtgrød med mælk og fløde. Ingen nyere kogebøger, heller ikke Frk. Jensen i de nye udgaver, har frugtgrød på programmet, næh, ‘vi’ er gået over til kompot. Måske har frugtgrød en lidt kedelig duft af fattigdom, fordi man supplerer frugten med vand og kartoffelmel? 😉suhr
Men jeg holder altså også af kompottens lidt mildere fætter og heldigvis har jeg en ældre udgave af Suhrs kogebog, med masser af opskrifter på frugtgrød og anden ‘fattigmandskost’, som æggemælk, kærnemælkssuppe og den slags.

Jeg havde jordbær tilovers i køleskabet og i haven trak jeg lidt rabarber, så det blev til en grød af den magiske kombination.frugtgrød

Uhm; jeg glæder mig til i aften, hvor den skal serveres kold med flødemælk og knasesukker.