Kategoriarkiv: Mad & drikke

Brændevin og strikket renæssance

Det griber om sig. Efter min korsknapsnaps blev sat i gang, fik jeg blod på tanden.
I haven har jeg en del brændenælder; det er godt for insekterne, men knap så spændende for mig. I Niels Stærups bog faldt jeg over en opskrift på brændenældesnaps, og så var det jo bare at gå i gang. Det er også aspargestid (og der skal smovses skal der) og jeg læste, at Adam Aamann var ret begejstret for en snaps på grønne asparges. Fra anden side har jeg hørt, at det er rødderne der giver den bedste snaps, men de er ikke helt så nemme at få fingre i, så jeg holdt mig til de grønne.

Derfor står der nu tre flasker med gode sager på vej – og det må vist være på tide, at jeg gør alvor af det gamle husråd om at snuppe en lille dram daglig, for ellers får jeg da aldrig ‘bugt’ med al den krydderbrændevin, som jeg synes det er så sjovt at producere.

Søndag besøgte jeg, sammen med mine strikkeveninder, en fin udstilling på Frederiksborg Slot.

Det er altid en fornøjelse at gå en tur ved søen og slottet, og endnu bedre bliver det, når vejret er så smukt. Beliggenheden er fantastisk, og selv om jeg har færdedes i Hillerød på daglig basis i en årrække, så bliver jeg hvert gang overrasket over, så smukt de røde mure, de kunstfærdige grønne spir og de nypudsede forgyldte kugler tager sig ud, især på baggrund af blå himmel, nyudsprungne træer og den smukke sø. Et rigtigt eventyrslot.

Turister er der altid mange af. Som en summende myggesværm, med smartphones, kameraer, poseringer og store smil (men ingen selfiestænger; hvor blev de mon af).
I disse år er det kineserne der dominerer turistflokkene og jeg synes egentlig, at det er ganske sjovt, at verdens skævhed rettes en smule op. Vi, fra Europa og USA, har i årtier rejst rundt og oplevet/forbrugt eksotiske steder – nu får vi selv lov til at være mere eller mindre fremmedartede indslag 😉

Men tilbage til udstillingen. Netmaskerne er en gruppe maskinstrikkende kunsthåndværkere, der siden 2000 har uddannet sig sammen og inspireret hinanden. De har flere gange haft udstillinger med beklædning med udgangspunkt i et fælles tema; denne gang renæssancen.

Der var smukke, særprægede, farvestrålende, douce, luftige og bastante bud. Noget var ligetil og brugbart, andet var mere en idé eller et kunstværk. Vi syv havde blik for vidt forskellige ting og det er altid inspirerende. Billederne er ikke alt for gode, for lysindfaldet fra de dybe vinduer, gjorde fotografering vanskelig.

Meget fin virkning med et damaskmønster i hhv. ubleget uld og hvid hør.

Der blev taget udgangspunkt i mønstre og farver – eller bare form

Den lækreste tynde merionould forvandlet til næsten vatterede,elastiske stoffer – og posebukser og pibekrave oversat til et ungt, festligt antræk

Der var forbud mod at pille ved dragterne, men hver model havde en fin planche med billedinspiration, beskrivelse og prøver, man kunne føle på

Denne florlette sag med tilhørende let jakke med lang sjalskrave og smukke borter var en af mine favoritter

Ud over de strikkede gevandter var der en meget interessant portrætudstilling. En blanding af nordiske og kinesiske kunstnere udstillede malerier og fotografier – og et enkelt videoværk havde også fundet vej. De små rum fungerer rigtigt godt til udstillingsformål. Igen var spændvidden stor. Fra de mest nøjagtige og detaljerede malerier til enkle, udtryksfulde portrætter malet i store strøg. Skønhed, gru, humor og tristesse var alle repræsenteret. En virkelig godt kurateret udstilling.

Selfiekulturen portrætteret

De øjne …

Vi sluttede oplevelsen af med at spise frokost og drikke kaffe på en nærliggende cafe, og kunne heldigvis sidde ude i det skønne vejr og snakke og strikke, inden vi drog hver til sit.

 

Næsset rundt – og lidt til maven

Der er næsten gået et år, siden vi sidst var i lånesommerhuset på Ordrup Næs, så det var skønt at have en dejlig, lang forsommerweekend at nyde det i.

Vi ankom først fredag, for Peter havde en aftale torsdag aften. Vejret var blæsende, men solrigt og huset lunt og lyst. Mens vi var deroppe fik vi både gråvejr, mere blæst, vindstille, dis/tåge og natteregn. Søndag blev det igen solskin og tidspunktet for afrejsen blev trukket så længe som muligt, men nu er vi hjemme, fyldt med dejlige indtryk.

Fredagen gik med terrassehygge og ikke ret meget andet for mit vedkommende, mens Peter fik slået græsset. Som sædvanligt var vi en tur på Dragsholm Spisehus om aftenen; det er en fast tradition, som vi nødig bryder.

Lørdag var det meget gråt, men overraskende lunt. Vi gik en dejlig tur næsset rundt – og I er inviteret med.

Vi starter med at krydse tværs over næsset ad grusvej og sti (det er ikke en lang tur) og går ned af den stejle trætrappe til sydstranden.

Her ligger vores gode badestrand. Sandet er hvidt, der er kun få sten og en smuk udsigt til spidsen af næsset, til Nekselø og i det fjerne også Sejrø.
Vandet lokker krystalklart og sandbunden er, ude forbi småstenene i vandkanten, stenfri og riflet. For første gang i år får jeg tæerne (og buksebenene!) i saltvand. Det er køligt, men ikke uudholdeligt, så et langt stykke pjasker jeg afsted i vandkanten; det bedste sted at gå, når man befinder sig på en sandstrand.

Og, som jeg plejer, finder jeg en sten til min, i forvejen for alt store, samling. Det ligner da næsten en natsværmer, med de sjove striber?

Vi nærmer os Næbbet og stranden bliver mere stenet og tangen vugger stille, så jeg kravler i fodtøjet igen.

Med tæer som summer af liv og energi (og får mig til at forstå, hvorfor nogle mennesker finder på at vinterbade) åbner jeg det tunge, knagende træled for enden af stranden og vi fortsætter op på de smukke græsklædte bakker.

Her går en stor flok hvide, brune og sorte får, med lam i lige så mange farver. De græsser og smider uldtotter alle vegne, men er lidt sky, så de holder sig en smule på afstand af os. Fårene er gode naturplejere, som sørger for at området ikke gror til, men beholder sit karakteristiske udseende. 

En flok familier, der er på tur sammen, fisker og hygger sig med børnene. En far fanger en hornfisk og både han og hans søn ser ud til at være lidt utrygge ved situationen.
Flere andre familier er ude at gå tur, men alligevel hviler der en særlig ro og tidløshed over stedet.

En lille pige sidder længe helt stille på en skråning. Et får har lagt sig fredeligt tilrette ved siden af hende med sine to lam. De lader sig beundre og snuser ind imellem nysgerrigt til pigen – det er næsten magisk.

På den kuperede vestside, Brændeklint, flyver digesvalerne travlt omkring, lærkerne synger lystigt og edderfugle og skarv vugger på bølgerne.

Engelskgræs, bellis, smørblomster og gule kurveblomster, der ligner høgeurt, lyser op i klynger – det er de blomster som dyrene helst lader stå.

Idyllen er intakt, indtil jeg, i et forsøg på at fotografere de botaniske skønheder fra jordhøjde, er ved at lægge mig i en bunke lodne larver der vrider og vender sig.

Insekter er ganske vist det nye sort, men ingen af os har lyst til at smage på dem.

Efter et lille ormefrit hvil på græsset på klintens højeste punkt, vender vi næsen hjemad. Nu runder vi nordside af Næbbet og går nedad mod de små kær.

Vi når ned til træerne og forlader Næbbet. Fra leddet snor en smal sti sig ud og ind og op og ned langs kanten af Svaleklint. Slåen, brombær og rynket rose danner arrige, ugæstfri krat mellem os og stenene på stranden langt nede. Et sted udvider stien sig og en bænk står strategisk placeret, så udsigten mod Sjællands Odde kan nydes, men vi fortsætter.

Efterhånden når vi ned i strandniveau igen. Et led mere og vi står på ‘Engen’, en stenet strandeng, hvor der om sommeren går kvæg. Her er meget smukt og fredfyldt. Længere væk kan vi skimte den lille enklave af sommerhuse, hvor vi bor. Floraen er overvældende. Den ligner Næbbets, men er mere frodig, da her ikke går dyr endnu. Her vokser bl.a. masser af kornet stenbræk og jeg finder en lille koloni af de sjældne (og lidet iøjnefaldende) nikkende kobjælder.

Igennem endnu et led og vi kan vandre videre ad stenstranden med de mange køer (altså dem af sten). Her vokser strandkålen i fine klynger og jeg samler en portion af de nye, sprøde og endnu let rødlige skud – et dejligt vitamintilskud til aftensmaden.

Vi krydser med et par hop kilden, der løber ned over stranden. To fiskere i waders snakker stille sammen et godt stykke ude, men stemmerne bæres over det stille vand helt ind til os.
Lidt længere fremme drejer vi op ad en smal sti mellem to små bakker. Igen skal vi gennem et område, hvor der går får eller kvæg om sommeren – og igen er der solide træled der skal åbnes og falder i igen med et dumpt smæld.
Her er temmelig sumpet, for der ligger en lille sø med tagrør, blishøns, rørhøns, ænder og svaner. Den grænser op til sommerhusets grund, så vi går rundt om søen, gennem det allersidste led og er hjemme igen. Tak, fordi I fulgte med på turen.

 

Strandkålen? Den endte rå og fint hakket i en salat med æbletern, en olie/limesaft/honning dressing og med et knasende drys af saltmandler. Kålens lette bitterhed og sennepsskarpe bid passer perfekt til den syrligsøde smag fra æbler og dressing.

I dag samlede jeg en portion mere til at tage med hjem. Vi har godt nok strandkål på vores egen strand, men ikke i samme mængder.

Jeg fandt også en masse korsknap i blomst, på marken ved den lille sø, så jeg fik samlet en stor portion af de små blomster. Nu har jeg hældt dem på en flaske og fyldt op med vodka, så om to år (!) er der forhåbentlig en rigtig dejlig snaps klar. Desværre tager den ikke farve af blomsterne, tværtimod har alkoholen allerede i dag fjernet den smukke lilla farve helt.

 

Long time no see …

Her gik jeg og troede, at min blog var helt og aldeles stedt til hvile; men, i takt med at foråret spirer og gror derude, dukker jeg op fra flere vintres hi, for jeg har tænkt.

I morges, da vi skulle til at vende hjem fra et dejligt besøg hos John og Ellen ved Præstø, vendte Ellen og jeg kort blogskrivningens glæder og kvaler. Jeg læser glad og gerne med hos jer andre og føler mig ret velinformeret om jeres gøren og laden, selv om jeg sjældent kommenterer.

Ellen savnede at kunne følge med i mine meritter (hun bruger ikke Instagram, som ellers er min foretrukne platform) og min lyst til at blogge ligger stadig og ulmer. Jeg synes bare, at det tager rigtig megen tid, mere end jeg egentlig har lyst til at bruge. Desuden er mit liv på ingen måde eventyrligt, snarere tvært imod, så jeg risikerer at gentage mig selv og køre i ring, hvilket sjældent er spændende. Men, jeg prøver altså og må se om jeg kan finde en knap så tidrøvende metode 😉

Som sagt har vi lige været et par dage sydpå. På vej til Lolland måtte jeg en lille omvej rundt om Svinø til Uldtrolden på Ægbækgaard. En helt fantastisk gårdbutik, der bugner af garn, spindefibre, rokke, vævegrej og meget andet helt uimodståeligt. Jeg fandt et smukt bundt merinosilke fra Grignasco i Ellens yndlingsfarve – og lidt småting til mig selv. Vi rundede Saxkøbing, kiggede på hotellet, der er blevet renoveret så fint og var indenom den lokale garnbutik, der desværre lugtede lidt for meget af røg, til at man havde lyst til at handle. En tur rundt om kirken bød på et overraskende syn af en smukt blomstrende løgplæne med sartblå scilla, vintergækker og hvide krokus med et lillebitte indslag af lilla.

Målet med turen var en overnatning på det herskabelige Bandholm Hotel (en fødselsdagsgave fra husbonden) med det helt store udtræk, Vi startede med et glas yderst velsmagende dansk cider (fremstillet efter champagnemetoden) som ledsagede en lille snack, derefter syv dejlige retter mad med lige så mange skønne vine og et grundigt punktum med kaffe og grappa.
Jeg drikker ikke alkohol så ofte, så jeg var glad for at kunne vakle direkte i den meget behagelige seng og sove som en sten.

Næste morgen stod vi op til det smukkeste forårsvejr og efter en god morgenmad mente vi nok, at den friske luft ville have god gavn af os! Det blev til en tur langs stranden og ud på havnen til badeanstalten ved Askøfærgens leje, mens vi nød den smukke lyseblå himmel og ditto hav, som nærmest gik i et.

Fredag fik vi besøgt Stokkemarke Kirke (det vil jeg fortælle lidt om senere) og landbruget Knuthenlund med den fine gårdbutik, som serverede en frokosttallerken fyldt med gårdens lækre produkter, øl fra Krenkerup (hvis hjemmeside man åbenbart ikke må kigge på, hvis man er under 18!?) og saft fra Bryghuset Møn. Turen gik videre til Fuglsang Kunstmuseum – et dejligt, overskueligt museum i de skønneste omgivelser med den smukkeste udsigt over Lollands flade marker. Meget apropos al den gode mad og drikke vi nød, hed den aktuelle særudstilling ‘Ved bordet – mennesker, mad og nature morte’ 🙂

Fra Fuglsang kørte vi direkte til John & Ellen, der stod klar med kaffe, endnu en skøn middag, vin og den dejligste dessertkage. Vi lever som sagt godt i disse dage! Masser af god snak, en meget træt gæst (mig), der nikkede flittigt i løbet af aftenen og måtte kapitulere på den absolut pæne side af midnat. John var så venlig at følge mit eksempel, mens Ellen og husbonden holdt lidt længere ud 😉

Efter det gode og rigelige morgenbord drog vi videre til Amager, for et kort pitstop hos søn og svigerdatter, så vi bl.a. kunne kramme lidt på børnebørnene, der vokser med lynets hast 🙂

Nu er vi hjemme igen og slår maver, læser blogs, tjekker Facebook og slapper af – og er helt, helt stille imens.

Jeg – en ‘udgivet’ kvinde …

Den overskrift gav lige mindelser om tresserne og forlaget ‘Vammelkær’ (Vendelkær), der bl.a. udgav bøgerne ‘Jeg – en kvinde’ og ‘Jeg – en mand’ – meget vovede 😉
Min udgivelse er garanteret uden detaljerede sexscener og ganske stueren.mosaik

Jeg har lovet, at jeg ville lave en opskrift på min mors tæppe; et af flere hun designede og strikkede efter inspiration af italienske marmorgulve. Nu er opskriften færdig og du finder den lige her: Italiensk_mosaik. Jeg har også udgivet den (deraf overskriften) som gratisopskrift på Ravelry. Hvis nogen går i gang, vil jeg meget gerne have tilbagemeldinger. Trods omhyggelig – men egenhændig – gennemlæsning, er der sikkert både uklarheder og fejl, som selvfølgelig skal rettes så hurtigt som muligt.

Ellers flyver tiden afsted med oprydning og udmugning, både af min mors og mine egne sager, ture til Røde Kors og andre aftagere med sække og kasser. Ingen af os manglede garn!garn

Det afløses af motionscenterbesøg, yogatimer, museumsdage og en del besøg hos og ture med min far, som har det svært. Forleden spiste vi frokost sammen på Kæft, der ligger i den økologiske landsby ‘Dyssekilde’, ved Torup. Et herligt rustikt sted med få, men virkelig gode og rigelige smørrebrød, økologisk øl og god kaffe.kaeft

Ved siden af ligger (helsekost)butikken Taraxacum med alverdens sjove/underlige/spændende sager. Så falder vejen forbi, kan det bestemt anbefales at holde ind her.blade2
Det har været det skønneste efterår med farveeksplosioner, solskin og gode, lune stunder på en bænk i solen. Efteråret er også rykket ind i vaserne. Benveds frugter er så fantastiske, med deres kække hippiefarver. De gror i nærheden, så dem henter jeg ind, til stor fornøjelse, flere gange hvert efterår.
Jeg har stadig en ungdommelig svaghed for stærk pink og orange sammen (og ditto turkisblå og lime). En af mine drømme, da jeg var 16 år og au-pair i England, var en vaks Triumph Spitfire i varm pink med en stor orange Mary Quantlignende blomst på motorhjelmen. Da jeg fik råd til at købe en bil, blev det kun til en gammel Renault 4 postbil. Den blev dog malet orange og fik fine ‘patchworkternede’ døre i gule/orange nuancer. Siden er jeg blevet meget, meget kedelig!
noed2
Efteråret har også budt på masser af nødder, både på det unge valnøddetræ og i hasselhegnet, så der er lagt i gemmerne.

Vinteren, med mørketid og indendørsliv, er snart klar til at tage over, nu hvor efteråret så småt er ved at miste pusten. Det bliver tid til levende ild, i stager og brændeovn, simreretter, film og tv-serier, hyggelige hemmeligheder, masser af uldstrik og almen hjemlig hygge. Og måske et lidt langsommere tempo? Livet er slet ikke så skidt.

Krudtværksfestival, motion – og en hviledag

frb-slot

Krudtværksområdet i Frederiksværk er et helt specielt miljø. Her holder en lang række foreninger og mindre erhvervsvirksomheder til. Hvert år i september afholder de sammen Krudtværksfestival, hvor foreningerne holder åbent hus og hele området er fyldt med stande (hovedsageligt med loppesager), mad og drikke, levende musik og andet gøgl. Det trækker rigtig mange mennesker til.

Lørdagen tilbragte jeg derfor i Raskmagerhuset, vævekredsens hus, hvor vores Bindestue også holder til. I Raskmagerhuset er der mange hyggelige spor af min mor, der tidligere var meget aktiv i foreningen. Billedtæppet på væggen i foreningens køkken, er f.eks. en prøve til et af de billedtæpper min mor designede som fællesarbejder.rask2

Sammen med en flok af strikkerne sad jeg på terrassen med strikketøjet, for at snakke med de mange mennesker der kom forbi. Kaffe og kage var der, som I ser, masser af til de besøgende og vores frokost, græsk mad og Retsina, hentede vi hos Græsk Forening.

Billedet af fire glade strikkere, bl.a. undertegnede, er lånt, for jeg fik ikke taget nogle af os.Krudtkvinder
Det er tydeligt, at der igen er ved at komme interesse for vævning. I kølvandet på strikke- og hækledillen har spinding, farvning, plantefarvning og nu vævning fået en opblomstring. I mange år har vævekredsen savnet yngre medlemmer, men det er der sandelig ændret på. Nu står vi pludselig med venteliste til vævekurserne og mange nye medlemmer. Jeg er også selv i gang med at planlægge et væveprojekt – i uld fra lageret!rask

Her er endnu et spor: Rammen om den sjove tekst, der handler om det oprindelige Raskmagerhus, er også min mors værk.

Mandag var jeg til yoga for anden gang. Det er lidt hårdt, men efter 1,5 time er kroppen dejlig varm og gennemarbejdet, så jeg nyder det faktisk (især bagefter). Trods rigelig mave har jeg lidt svært ved at lokalisere deciderede mavemuskler, så nu har jeg indledt et større eftersøgningsarbejde. Rita, yogainstruktøren, hævder nemlig at fem minutters træning om dagen i bare to uger kan gøre underværker, så nu prøver jeg at modbevise hende – eller få mig en glædelig overraskelse. Og her må Inge og Ellen godt grine højt, for jeg har bestilt sådan et uhyre (godt nok den gamle model):vivofit

I dag har jeg slappet af ved syltegryderne og med lidt bagning til onsdagens Bindestue. En gammel krydderkageopskrift med tyttebærsyltetøj blev støvet af og denne gang brugte jeg både usødet æblemos og en par spsk. ribsgele i stedet for tyttebærrene. Lidt for meget dej gav mulighed for mindre smagsprøver i muffinstørrelse og de blev både lækre og luftige.bag
Der er kogt hyben-æble-havtorn marmelade og jeg har forsøgt mig med at blande hybenmos i min traditionelle mirabellemosmarmelade. Begge dele er endt godt, så det er måske ikke sidste gang, at jeg prøver de blandinger? På den anden side; går det som det plejer, så laver jeg såmænd nye versioner næste gang. Det ER bare sjovere på den måde.sylt

i weekenden havde jeg bestilt en sæk grøntsager fra Søren Wiuff (med bl.a. årets allersidste portion hvide asparges). Der var også en pose mirabeller i, så i år har jeg ikke behov for at tage på mirabellerov i naturen. Til gengæld er jeg begyndt at samle til bunke af brombær. De modner over en længere periode, så dem fryser jeg efterhånden som jeg får plukket, indtil jeg har en ordentlig portion.

Sylfide bliver jeg aldrig …

Ja, så er jeg her allerede igen. Jeg stod nemlig og smurte min (smørløse) frokost og tænkte lidt på min figur; ret sikker på, at der var for meget energi i måltidet, selv om det var både sundt og godt.

Jeg er vild med gode, gammeldags rugbrødsmadder og har svært ved at undvære dem. Der er næsten altid fisk (sjældnere kød) og grønt på brødet og meget gerne en god rygeost i sæsonen. Middagsrester er også fremragende pålæg, når man gerne vil undgå madspild. Frokosten i dag bestod af fire meget tynde skiver hjemmebagt rugbrød (uden smør) med følgende pålæg.frokost

  • Ålbæks skønne fennikelpølse (i tynde skiver) og forårsløg med lidt dijonsennep under
  • Agurk og basilikum med en smule mayo under
  • Kogt kylling i valnøddecreme (en middagsrest) med persille
  • Kogt kartoffel, løg og gomasio, med en smule mayo under
  • Og så lige to tomater og et par radiser med lidt salt, persille og surkløver fra haven.

Som ung var jeg, trods en glubende appetit, åleslank og nok for tynd, trods kvindelige former. Nu har hormoner, børnefødsler, bevægelsesmønstre og et langt livs glæde ved god mad fyldt ud hele vejen rundt. Heldigvis for mig, fordeler det overskydende fedt sig nogenlunde harmonisk over hele kroppen, men, men, men … Der ER altså lidt for meget af mig.

spritz

En spritz (inspiration fra sommerens tur til Italien) eller en cortado med mørk chokolade er luksus

Jeg har aldrig været den store ‘kurmager’, men for 11 år siden tabte jeg mig faktisk 12 kg. Det var dengang Årstiderne havde en slankekasse med medfølgende opskrifter – og det var egentlig ikke så svært. De mellemliggende år har vægten langsomt sneget sig op over den øvre BMI-normalgrænse igen – og det hjælper desværre ikke at bruge den alternative taljemålsmetode i stedet, suk. Nogle halvhjertede forsøg på forbedring, bl.a. med Madlog, er det blevet til, men endnu er overvægten nok mere et kosmetisk end et direkte helbredstruende problem og hjertet er som sagt ikke helt med på spøgen.

Jeg spiser sundt og grønt, uden en masse søde sager og ret mange alkoholiske drikke. Mit absolut mådeholdne slikforbrug består mest af lidt god, mørk chokolade til kaffen og lidt saltlakrids. Kager er en sjældenhed. Til gengæld er jeg vild med gode oste, æg og nybagt brød. Efter at have forladt arbejdsmarkedet, så snack’er jeg nok lidt for mange mandler i løbet af dagen; godt nok er det sundt fedt, men det ER jo stadig fedt. Alt i alt er problemet, at der ryger mere indenbords, end der forbruges!Fjordtur

For motion kniber det også med; det er altså SÅ usigeligt kedeligt. Jeg har, også som barn, holdt mest af stillesiddende sysler, så jeg vil selvfølgelig ti gange hellere sidde i sofaen og strikke, end mase rundt 😉 Det bliver kun til de gængse traveture (med Endomondo, når jeg ellers husker det) og lidt daglige gymnastiske øvelser for ryg, nakke, skuldre, arme osv. Det er vist det.
Nu har jeg meldt mig til yoga i aftenskolen og er skrevet op til en plads i aktivitetscentrets (gratis) motionsrum. Det skulle forhåbentlig give lidt mere gang i kroppen. Måske skal jeg også lokke datteren til at genoptage vores svømmesøndage (endnu en gang)?
Sådan en kilometer i vand en gang om ugen er også værd at tage med i regnskabet.

Faste rutiner

Der har sneget sig flere faste aftaler ind i den ellers fuglefrie hverdag.
For det første har jeg en ugentlig aftale hos søn og svigerdatter. Min svigerdatter har længe haft rygsmerter og har nu fået diagnosen, en diskusprolaps. Mens hun venter på en operation (hvilket kan tage mange måneder), skal hun gå til træning, for at se om det kan afhjælpe smerterne. Hun håber selvfølgelig at træningen kan hjælpe så meget, at hun kan slippe for kniven, men lægerne mener en operation er uundgåelig. Det er ikke nemt for hende, at undgå belastninger, når hun er på barsel med en firemåneders baby (der holder en god kampvægt), så jeg prøver at hjælpe – og det er altså også dejligt, at få tid med den lille, glade fyr.sylle2

Der er også aftaler med den ældre generation. Foruden den faste frokostaftale en gang om ugen, så er der jævnlige transporter og anden hjælp til mine forældre. De seneste dage har der været ture til Riget med min far, for at besøge min mor. Hun har igen været indlagt på karkirurgisk afdeling, for at få ‘ordnet’ det andet ben, men i går kunne vi hente hende hjem. Ikke alt er lykkedes, men nu må de næste uger vise om det bliver bedre; vi håber, for hun er virkelig plaget. Her er i øvrigt et skønt billede af min mor, anno 1926, som er fundet på lokalarkivernes nyligt åbnede fælles søgeside, www.arkiv.dk – en side jeg kan anbefale, hvis man er det mindste interesseret i fortiden.mor copy

En anden rutine, som jeg desværre har lidt svært ved at holde fast i, er mine gåture i omegnen. Jeg nyder dem, når jeg er kommet afsted, men det er svært at nå dertil. Alt for meget andet, spændende, holder mig hjemme. Men her er da et billede fra en af dem: Kregme Bakker, med vidt udsyn over Roskilde Fjord til en bid af Halsnæs (til højre), Hornsherred (til venstre) og i midt for, til højre, et langt kik til Isefjorden og Odsherred. Nederst ses mine forårskåde, lilla ørkensko, som nu har afløst vinterstøvlerne.bakkerne

Til gengæld er havesæsonen skudt i gang og det skulle gerne blive en fast rutine at bruge tid der dagligt. Det er lykkedes mig at bruge adskillige timer med oprydning, beskæring af vildtgroende buskadser og andet havearbejde de seneste gode forårsdage.  Jeg springer måske over i denne weekend, for brrr, hvor er det dog bidende koldt.

Der er nok at tage fat på, for de senere år har ryggen konsekvent nægtet at samarbejde med mig, når det drejede sig om den slags gøremål. Derfor jeg er ovenud glad for, at den indtil videre ser ud til at makke ret. Højbedene skal også klargøres, vi har netop fået muld til kasserne, og så pibler ukrudtet jo op… men noget af det går til et godt formål 🙂skvalder

De her spæde skvalderkål blev, finthakket med citronskal og hvidløg som en gremolata. til det skønneste drys på en portion lynstegte svampe.

Tiden går og jeg går med – og bager brød

Søndag samledes syv af Strikketøserne til ‘give gaver og strik-snakkedag’ hos Lona. Vi indledte med en måske lidt skræmmende ‘os-fie’… osfie😉

Derefter stod den på frokost (dejlig karrysuppe) og gaveudpakning. To af os havde haft fødselsdag siden sidst og det var, som altid, spændende at se, hvad alle pakkerne indeholdt. Her er mine dejlige gaver – bøgerne især, glæder jeg mig til at udforske nærmere. Jo, vi strikkede også…gaver2

gaver1Lørdag havde familien endelig tid til at samles til forsinket fødselsdagsfejring med brunch. Også her blev jeg begavet, med dejlige sager. En skøn engelsk serie, bygget på noveller af Elizabeth Gaskell – ren hygge. Dejlige træredskaber til køkkenet, hvor jeg gerne vil af med plastsagerne, en inspirerende bog om juice og saft på slowjuiceren (sådan en fik jeg af husbonden på selve dagen) og en jakke i den smukkeste rødlilla farve, som datteren havde fundet i loppemarkedsbutikken ‘Kirrpu’.gaver

Jeg var særlig glad for at mine forældre orkede at deltage. Min mor har det ærligt talt rigtigt dårligt og de er begge blevet meget ældre i løbet af det sidste halve år. De er ‘mætte af dage’, som det hedder. Vi bor heldigvis så tæt på, at vi nemt kunne køre dem hjem, da de havde fået nok.
Mine dejlige børn og børnebørn er altid en fornøjelse at have på besøg. Sylvester er bare sådan en glad unge og da Vilfred (og hans far) først fik fingrene i fars gamle Lego, så var de tabt for omverdenen. Alt Lego kom med hjem og Vilfred bygger og bygger i timevis, så det faldt på et tørt sted 😉bb-a

Til maden havde jeg bagt et, når jeg selv skal sige det, rigtigt godt brød. Hele historien er et selvstændigt blogindlæg værd, men nu kan lidt af det runde dagens indspark af…

En tidligere kollega, nu bosat i Sverige, har flere gange nævnt en gårdbutik med ‘eget’ mel (Sørisgård). Omsider fandt jeg ud af at den lå bare 15 km fra os! Vi måtte straks på besøg og her bliver det så til ublu reklame, for det var en ren åbenbaring, med alt hvad hjertet kan begære af økologisk mad! Spændende grøntsager fra mange lande, vin, saft, kød, pålæg, kolonialvarer, mel fra bl.a. Aurion, mejeriprodukter, brød, bøger osv.

Jeg er begejstret – og ganske beskæmmet over, at jeg ikke har opdaget stedet for længe siden. Men nu har jeg opsagt mit abonnement hos Årstiderne og har tænkt mig at tage på jævnlige indkøbsture til Sørisgård i stedet. Se f.eks. en video om stedet… – eller find dem på Facebook.mel

Tilbage til brødet. Søris producerer bl.a. et fuldkornshvedemel (som undertiden kan fås i Netto og i Irma) med en virkelig god bageevne og masser af smag. Melet bliver malet i Sverige på langsomtkørende sten, så melets temperatur holdes nede og næringsindholdet bevares bedst muligt. Jeg miksede en opskrift sammen af flere ‘husopskrifter’ og det gik som sagt godt.

1 liter koldt vand
5-10 gr. gær
1 spsk salt (jeg holder af et ret salt brød, så jeg gav den lidt ekstra)
5 dl havregryn
1 dl durummel
Søris fuldkornshvede – tilsættes lidt ad gangen, indtil dejen er spændstig, men ikke helt fast.

Jeg lader min gode gamle Ballerup mixer om æltearbejdet. Når dejen er samlet får den lov at køre 15-20 minutter. Derefter hviler dejen køligt i 12-18 timer. Deles i to, eller måske tre, dele, æltes og foldes og lægges på et klæde i hævekurve, indtil de er pænt hævede.
Ovnen sætter jeg på fuld skrue med en bagesten i. Når ovnen er helt varm sættes et fad med kogende vand i bunden. Brødet vender jeg ud på en brødspade, snitter på langs med en skarp kniv, drysser med durum og lemper ind på stenen.
De får 15 min. ved 250-275 grader, derefter yderligere 15 min. ved 200 grader.
Bank på bunden – lyder den hul, har de fået nok, hvis ikke så giv dem lidt mere.brød

Øl & Brød

Her er Ellen vist allerede sat af, men i går var vi inviteret til at fejre min brors 60 års fødselsdag på ovenstående restaurant – og det var en oplevelse. Både min bror og hans mand er vældig interesserede i mad og begges familier lider af samme uhelbredelige ’skavank’. Når vi er samlet snakkes der mad, mad og atter mad. Og så lidt om mad.øb

Øl & brød ligger i Viktoriagade i København og samarbejder med bryggeriet Mikkeller, der har sin bar liggende et stenkast derfra. Vinkort og sodavand skal man kigge langt efter. De har til gengæld et stort udvalg af spændende øl og snapse (samt fin most og juice) – prisen tog nok Black Fist, en opgraderet Imperial Stout, der holder pæne 26,1% og smager forrygende.

Men maden er lige så vidunderlig. Den ene indehaver, Patrick Bach Andersen, som kommer her fra egnen, har hele to gange vundet DM for kokkeelever. Han har stået i lære på Søllerød Kro og afslutter nu sin læretid på egen restaurant. Ambitiøs ung mand!

Menuen blev indledt med fire meget lækre snacks – østers med fermenteret jalapenosauce, en lille sprød dejskal med hytteostcreme og syltede/fermenterede, jeg husker det ikke helt, rødder, sort hummer med vintagegulerod (tørret, med intens smag) og vietnamesisk inspirerede forårsruller i lækker knasende nødde’frakke’. ØB_1

Derefter gik vi i gang med de seks serveringer med tilhørende ølmenu og en enkelt norsk snaps. Plus et lille udvalg af oste fra Arla Unika, serveret med en gel på havtorn, til de der følte for det, inden desserterne. Det gjorde jeg 😉 Fra venstre er det: Kry, Porse, Krondild, en navnløs, mild og meget vel(smør)smagende sag og sidst en Høgelundgård, så vidt jeg erindrer. Osten blev suppleret med en æble/safransnaps fra Schumacher.
Mange af grøntsagerne, der kommer fra Kiselgården i vestsjælland, er høstet i miniformat, hvilket giver en utrolig smag og konsistens. øb0

En anderledes og spændende madaften blev sluttet af med god kaffe, hvortil vi fik den lækreste, lille tyndbundede citrontærte med letbagt marengs ‘on the side’ – en himmerigsmundfuld.øb14

Jeg er, tydeligt, ikke en dreven madfotograf – oven i købet nåede både den første dessert, samt citrontærten at blive let maltrakteret inden fotografen vågnede op til dåd.

Er du glad for godtøl og god mad, og har lyst til at blive udfordret en smule på smagsløgene, er Øl & Brød absolut værd at besøge. Deres frokostkort skulle også være i særklasse…

Julesul – og hvad deraf følger

For nogle uger siden besluttede jeg, sammen med svigerdatterens mor, at bestille fritgående skovgris fra Irma – en halv til hver. Den foreløbige melding lød på cirka 22 kg og jeg gik straks i forberedelses’mode’: Fik tømt og renskuret min fryser, ryddet ud og organiseret indholdet og  bl.a. syltet lidt frugt, for at skabe plads.

For en uge siden lød meldingen at den nok ville veje 25-30 kg. Nå, mon ikke det går, tænkte jeg. I går havde vi aftalt afhentning og slagteren i Irma på Sorgenfri Torv var lutter velvilje, fermt håndelag og gode historier. slagt3

Skovsvinet blev parteret efter nøje vurdering og præcis som vi ville have det. slagt2

Ribbensstegene blev ridset til perfektion og slaget, som jeg ville bruge til porchetta i stedet for rullepølse, tilbød han at krydre, som han havde lært det i Toscana, med en krydderblanding af tørret grønt, et pift af fennikelfrø og en smule karry. Tak som byder, sagde jeg – og fik en fint snøret steg. Alt blev pakket i bakker og folie med mærkater. pak1

Oven i hatten fik begge familier et stykke mager sylte, kogt på okse, kalv og gris og med lækre, sprøde grøntsager og dejligt krydret – meget velsmagende (vi fik selvfølgelig smagsprøver først).
Alt i alt en fantastisk service og den eneste ærgrelse jeg har, er at vi ikke er begavet med en Irma i Frederiksværk.sylte

Grisen (den halve) viste sig at veje 38,5 kg! Gisp. Normalt er der 1,5-2 kg. affald på sådan en svend, men da jeg fik skindet hakket sammen med det ureelle fedt/kød til fuglemad, fik vi skåret det ned til 700 gram: En grisetå (som jeg bare ikke kan spise) og en smule kirtler. Når nu vi gerne vil slagte dyr for at få mad, så er det også rimeligt, at vi udnytter mest muligt af dyret.
Hjemme igen med herlighederne var der pladsproblemer, men heldigvis havde datteren en tom kummefryser stående. Den blev rengjort i en fart og agerer nu reservefryser for mig.

I dag er alle benene brunet i ovnen og nu står de i husets meget store gryde og simrer sammen med gulerod, løg, porre, selleri, persillerod og krydderurter, for at blive til den dejligste fond. Både Årstiderne og Søren Wiuff har, af forskellige grunde, fået lov at levere decembergrønt til adressen, så der er så rigeligt at tage af. Vi kommer ikke til at sulte!sul1

I den anden suppegryde har andelår hygget sig i timevis i eget fedt (eller rettere, en ‘anden’s) og de er nu lagt i glas og overhældt med fedtet. Så er der til flere omgange lækre, sprødstegte confiterede andelår i løbet af vinteren.

Duften i huset er skøn på sådan en kold, våd og grå dag.

I går lagde jeg dej til brunkager, vanillekranse og citronspecier (med ekstra citron), men jeg tror jeg venter med at bage, for nu skal der kaffe i koppen, lydbog på iPad’en (‘Silkeorm’ af Robert Galbraith) og pinde i hænderne. Ahhhh…