Kategoriarkiv: Naturen

Næsset rundt – og lidt til maven

Der er næsten gået et år, siden vi sidst var i lånesommerhuset på Ordrup Næs, så det var skønt at have en dejlig, lang forsommerweekend at nyde det i.

Vi ankom først fredag, for Peter havde en aftale torsdag aften. Vejret var blæsende, men solrigt og huset lunt og lyst. Mens vi var deroppe fik vi både gråvejr, mere blæst, vindstille, dis/tåge og natteregn. Søndag blev det igen solskin og tidspunktet for afrejsen blev trukket så længe som muligt, men nu er vi hjemme, fyldt med dejlige indtryk.

Fredagen gik med terrassehygge og ikke ret meget andet for mit vedkommende, mens Peter fik slået græsset. Som sædvanligt var vi en tur på Dragsholm Spisehus om aftenen; det er en fast tradition, som vi nødig bryder.

Lørdag var det meget gråt, men overraskende lunt. Vi gik en dejlig tur næsset rundt – og I er inviteret med.

Vi starter med at krydse tværs over næsset ad grusvej og sti (det er ikke en lang tur) og går ned af den stejle trætrappe til sydstranden.

Her ligger vores gode badestrand. Sandet er hvidt, der er kun få sten og en smuk udsigt til spidsen af næsset, til Nekselø og i det fjerne også Sejrø.
Vandet lokker krystalklart og sandbunden er, ude forbi småstenene i vandkanten, stenfri og riflet. For første gang i år får jeg tæerne (og buksebenene!) i saltvand. Det er køligt, men ikke uudholdeligt, så et langt stykke pjasker jeg afsted i vandkanten; det bedste sted at gå, når man befinder sig på en sandstrand.

Og, som jeg plejer, finder jeg en sten til min, i forvejen for alt store, samling. Det ligner da næsten en natsværmer, med de sjove striber?

Vi nærmer os Næbbet og stranden bliver mere stenet og tangen vugger stille, så jeg kravler i fodtøjet igen.

Med tæer som summer af liv og energi (og får mig til at forstå, hvorfor nogle mennesker finder på at vinterbade) åbner jeg det tunge, knagende træled for enden af stranden og vi fortsætter op på de smukke græsklædte bakker.

Her går en stor flok hvide, brune og sorte får, med lam i lige så mange farver. De græsser og smider uldtotter alle vegne, men er lidt sky, så de holder sig en smule på afstand af os. Fårene er gode naturplejere, som sørger for at området ikke gror til, men beholder sit karakteristiske udseende. 

En flok familier, der er på tur sammen, fisker og hygger sig med børnene. En far fanger en hornfisk og både han og hans søn ser ud til at være lidt utrygge ved situationen.
Flere andre familier er ude at gå tur, men alligevel hviler der en særlig ro og tidløshed over stedet.

En lille pige sidder længe helt stille på en skråning. Et får har lagt sig fredeligt tilrette ved siden af hende med sine to lam. De lader sig beundre og snuser ind imellem nysgerrigt til pigen – det er næsten magisk.

På den kuperede vestside, Brændeklint, flyver digesvalerne travlt omkring, lærkerne synger lystigt og edderfugle og skarv vugger på bølgerne.

Engelskgræs, bellis, smørblomster og gule kurveblomster, der ligner høgeurt, lyser op i klynger – det er de blomster som dyrene helst lader stå.

Idyllen er intakt, indtil jeg, i et forsøg på at fotografere de botaniske skønheder fra jordhøjde, er ved at lægge mig i en bunke lodne larver der vrider og vender sig.

Insekter er ganske vist det nye sort, men ingen af os har lyst til at smage på dem.

Efter et lille ormefrit hvil på græsset på klintens højeste punkt, vender vi næsen hjemad. Nu runder vi nordside af Næbbet og går nedad mod de små kær.

Vi når ned til træerne og forlader Næbbet. Fra leddet snor en smal sti sig ud og ind og op og ned langs kanten af Svaleklint. Slåen, brombær og rynket rose danner arrige, ugæstfri krat mellem os og stenene på stranden langt nede. Et sted udvider stien sig og en bænk står strategisk placeret, så udsigten mod Sjællands Odde kan nydes, men vi fortsætter.

Efterhånden når vi ned i strandniveau igen. Et led mere og vi står på ‘Engen’, en stenet strandeng, hvor der om sommeren går kvæg. Her er meget smukt og fredfyldt. Længere væk kan vi skimte den lille enklave af sommerhuse, hvor vi bor. Floraen er overvældende. Den ligner Næbbets, men er mere frodig, da her ikke går dyr endnu. Her vokser bl.a. masser af kornet stenbræk og jeg finder en lille koloni af de sjældne (og lidet iøjnefaldende) nikkende kobjælder.

Igennem endnu et led og vi kan vandre videre ad stenstranden med de mange køer (altså dem af sten). Her vokser strandkålen i fine klynger og jeg samler en portion af de nye, sprøde og endnu let rødlige skud – et dejligt vitamintilskud til aftensmaden.

Vi krydser med et par hop kilden, der løber ned over stranden. To fiskere i waders snakker stille sammen et godt stykke ude, men stemmerne bæres over det stille vand helt ind til os.
Lidt længere fremme drejer vi op ad en smal sti mellem to små bakker. Igen skal vi gennem et område, hvor der går får eller kvæg om sommeren – og igen er der solide træled der skal åbnes og falder i igen med et dumpt smæld.
Her er temmelig sumpet, for der ligger en lille sø med tagrør, blishøns, rørhøns, ænder og svaner. Den grænser op til sommerhusets grund, så vi går rundt om søen, gennem det allersidste led og er hjemme igen. Tak, fordi I fulgte med på turen.

 

Strandkålen? Den endte rå og fint hakket i en salat med æbletern, en olie/limesaft/honning dressing og med et knasende drys af saltmandler. Kålens lette bitterhed og sennepsskarpe bid passer perfekt til den syrligsøde smag fra æbler og dressing.

I dag samlede jeg en portion mere til at tage med hjem. Vi har godt nok strandkål på vores egen strand, men ikke i samme mængder.

Jeg fandt også en masse korsknap i blomst, på marken ved den lille sø, så jeg fik samlet en stor portion af de små blomster. Nu har jeg hældt dem på en flaske og fyldt op med vodka, så om to år (!) er der forhåbentlig en rigtig dejlig snaps klar. Desværre tager den ikke farve af blomsterne, tværtimod har alkoholen allerede i dag fjernet den smukke lilla farve helt.

 

Her sidder jeg og stirrer mod Sveriges kyst …

Lille dreng ved stort vand – søde Vilfred sad længe og stirrede og tænkte, så man næsten kunne høre det knage.

Vi havde en herlig søndag hos Peters bror forleden. De to brødre og deres svoger med familier (sjællandsfraktionen) mødtes til forårsfrokost i Espergærde.

Steen og Mette bor helt vidunderligt; fra haven går man direkte ud på stranden, ved siden af Espergærde havn. Det er huset med de to træaltaner midt i billedet, så de har også den skønneste udsigt over Øresund, både fra stuen og fra første sal.

22 mennesker blev vi, når ægtefæller, kærester, børn og børnebørn blev talt med. Alderen spænder vidt. Den ældste i ‘barnebarnsgenerationen’ er Tara på 20 år, som lige om lidt drager på rundtur i Asien med sin kæreste. Den yngste er Sara på bare 10 uger. Heldigvis er der længe til, at hun drager ud på egen hånd. Jeg synes det er ’slemt nok’, at Vilfred allerede skal i skole til sommer.

Alle medbringer noget spiseligt og ingen gik sultne hjem! Peters bror, Steen, er begyndt at brygge sit eget øl og det gør han godt. Denne gang serverede han en kraftig orange ale med navnet Nils #2, opkaldt efter deres storebror, som desværre døde sidste år.

Nogen er vant til at lege på gulvet 🙂

Vejret var fint, omend lidt køligt, så efter den gode frokost, blev der både leget, bygget sandslotte og spillet kongespil og petanque.

Og vi fangede Pokémons! Det hygger Vilfred og jeg os med, for det kan de andre slet ikke finde ud af 😉
På Pokémonturen mødte vi en rar lystfisker som gerne ville snakke med os. Han havde fanget tre fine hornfisk og heldigvis kom Magnus, Signe og Sylvester til, så de også kunne se den hornfisk, der havde brækket halvdelen af ‘hornet’! Det var drama i børnehøjde.

En kold svensker

Sidste weekend tilbragte jeg, sammen med det meste af strikkebanden, i Språxhult i Sverige. Brrr… Koldt var det og blæsten hvinede om hushjørnerne, men latter, uld og pinde samt rigelig og god mad gav varmen. 

Torsdag mødtes vi først i Helsingborg til lidt frokost og fortsatte derefter til det dejlige, rummelige hus, ikke så langt fra Markaryd. Vi bor i den store, røde lade, der er moderne indrettet med otte værelser, fire toiletter, stort, lyst køkken og masser af fælles kvadratmetre. Det er fjerde gang, vi er heroppe, så det er lige før vi har faste pladser 😉 

Det blev ikke til de store udendørs aktiviteter, men strikkepindene glødede desto mere, afbrudt af talrige spisepauser. Nogen sørgede godt for os.

Heldigvis blev vejret bedre søndag og jeg gik jeg en tur i solskin, for i det mindste at få rørt mig en smule og for at tage et par billeder af den dejlige smålandske natur. Ganske vist består skoven her, på grænsen til Halland, mest af løvtræer og er temmelig lysåben, i modsætning til de mørke, troldeagtigt hyggelige nåletræsskove længere mod øst; den slags skov de fleste nok forbinder med Småland. Jeg er helt vild med de mange stenhegn og røser, der næsten ligner bløde puder, beklædt som de er med strålende, saftiggrønt mos.

Der var stadig friske, nye anemoner og ingen af træerne var sprunget ud endnu. Det store, døde træ herunder var fuldstændigt overgroet af enorme eksemplarer af fyrsvamp. En lidt frønnet bænk stod klar på et strategisk punkt i skovbrynet, med plads til stille nydning og udsyn over marker og hegn.

 

Påske med fyld

I år foregår al vores påskehalløj før påskedag. Så er der også mulighed for at puste ud (og slå mave) inden hverdagen starter igen. Jo da, det er hårdt at være pensionist 😉

Palmesøndag var der liv og glade dage, for børnene, børnebørnene og min far kom om eftermiddagen, så den årlige æggejagt og familiehyggen blev nået, inden sønnen og hans familie drog på påskeferie til Berlin.
De bytter bolig med nogle venner, som tidligere har boet i haveforeningen, og har dermed gratis logi med dejlig have og perfekt beliggenhed i Friedrichshain, tæt på Spree. Misundelig? Måske en smule 😉
Middagen bød på rijstaffel med ‘boller i karry’ (så er der både noget for børnene, de kræsne og os andre). Sønnen tog drengene med ud for at afprøve en bue med pile, som han havde bragt med hjem fra Venezuela, da han var 17 år. Det var skræmmende at se, hvor effektiv den var, for den ser ikke ud af noget særligt. Den gled, som i smør, igennem begge siderne på en papkasse, så der er smæk på. Men indianerbørnene bruger dem også til at skyde fugle, små aber og andre smådyr med, så det er bestemt ikke legetøj. Sylvester hjalp med at bære koggeret og Vilfred havde tegnet en ’sikkerhedslinje’ på terrassen, så ingen kom i fare 😉 

Tirsdag kom Ellen og John på besøg. Det er altid så afslappet og hyggeligt at være sammen med dem, så det var et par dejlige dage. Vi kørte lidt omkring, så de kunne se noget af området, men det var både koldt og blæsende, så fornøjelsen var ikke så stor, som den kunne have været. Tirsdag var solen fremme og pyntede på Arrsødalskoven, med broen der snor sig gennem rør og ellekrat ud til fugleskjulet på kanten af Arresø. Her blev kaffen nydt i nogenlunde læ sammen med en bid Lemon Drizzle Cake. Senere gik vi en lille tur ved Asserbo Slotsruin.
Onsdag var grå og blæsende, men ud skulle vi. Vi moslede op på Grævlingehøj, der har den flotteste udsigt, men kom hurtigt ned igen, for blæsten var for kold. Vi besluttede os for en tur rundt om Arresø med et stop ved Pøleåens udmunding i håb om at se havørne, men de holdt sig vist hjemme i den lune rede.
Vi rundede Pibe Mølle med de mange lækre oste og et stort udvalg af rom og næsten hjemme igen måtte vi lave noget der lignede en katastrofeopbremsning, for flaget var ud ved Uldgalleriet på Sandet i Asserbo. Det er en dejlig butik og når det handler om garn har Ellen og jeg lidt svært ved at sige nej. Det havde vore mænd heldigvis også 😉

Vel hjemme igen kunne vi nyde varmen, snakken, maden, vinen og ikke mindst kaffen fra den gode, nye kaffemaskine. Den er akkurat magen til den Ellen og John har, så John, der er morgenmand, havde ingen problemer med at få brygget sin elskede morgenkaffe.

Nu har jeg brugt skærtorsdag på at lave undervisningsmateriale til en workshop, jeg holder i næste uge i Karl-E. Der er allerede strikket prøver, men jeg skulle også have skrevet nogle vejledninger, som helst skulle være til at forstå.

Lørdag drager vi til den årlige påskefrokost hos min bror med hele den pukkelryggede og skal som vanligt smovse i den helt fantastiske mad, de to kan fremtrylle. De har blandt andet været ude at fange makrel, så jeg er spændt på hvad det ender med. Bagefter skal vi, traditionen tro, trille æg i Søndermarken – det bliver så hyggeligt!

🌿 🐥 God påske til jer alle 🐥 🌿

Jeg – en ‘udgivet’ kvinde …

Den overskrift gav lige mindelser om tresserne og forlaget ‘Vammelkær’ (Vendelkær), der bl.a. udgav bøgerne ‘Jeg – en kvinde’ og ‘Jeg – en mand’ – meget vovede 😉
Min udgivelse er garanteret uden detaljerede sexscener og ganske stueren.mosaik

Jeg har lovet, at jeg ville lave en opskrift på min mors tæppe; et af flere hun designede og strikkede efter inspiration af italienske marmorgulve. Nu er opskriften færdig og du finder den lige her: Italiensk_mosaik. Jeg har også udgivet den (deraf overskriften) som gratisopskrift på Ravelry. Hvis nogen går i gang, vil jeg meget gerne have tilbagemeldinger. Trods omhyggelig – men egenhændig – gennemlæsning, er der sikkert både uklarheder og fejl, som selvfølgelig skal rettes så hurtigt som muligt.

Ellers flyver tiden afsted med oprydning og udmugning, både af min mors og mine egne sager, ture til Røde Kors og andre aftagere med sække og kasser. Ingen af os manglede garn!garn

Det afløses af motionscenterbesøg, yogatimer, museumsdage og en del besøg hos og ture med min far, som har det svært. Forleden spiste vi frokost sammen på Kæft, der ligger i den økologiske landsby ‘Dyssekilde’, ved Torup. Et herligt rustikt sted med få, men virkelig gode og rigelige smørrebrød, økologisk øl og god kaffe.kaeft

Ved siden af ligger (helsekost)butikken Taraxacum med alverdens sjove/underlige/spændende sager. Så falder vejen forbi, kan det bestemt anbefales at holde ind her.blade2
Det har været det skønneste efterår med farveeksplosioner, solskin og gode, lune stunder på en bænk i solen. Efteråret er også rykket ind i vaserne. Benveds frugter er så fantastiske, med deres kække hippiefarver. De gror i nærheden, så dem henter jeg ind, til stor fornøjelse, flere gange hvert efterår.
Jeg har stadig en ungdommelig svaghed for stærk pink og orange sammen (og ditto turkisblå og lime). En af mine drømme, da jeg var 16 år og au-pair i England, var en vaks Triumph Spitfire i varm pink med en stor orange Mary Quantlignende blomst på motorhjelmen. Da jeg fik råd til at købe en bil, blev det kun til en gammel Renault 4 postbil. Den blev dog malet orange og fik fine ‘patchworkternede’ døre i gule/orange nuancer. Siden er jeg blevet meget, meget kedelig!
noed2
Efteråret har også budt på masser af nødder, både på det unge valnøddetræ og i hasselhegnet, så der er lagt i gemmerne.

Vinteren, med mørketid og indendørsliv, er snart klar til at tage over, nu hvor efteråret så småt er ved at miste pusten. Det bliver tid til levende ild, i stager og brændeovn, simreretter, film og tv-serier, hyggelige hemmeligheder, masser af uldstrik og almen hjemlig hygge. Og måske et lidt langsommere tempo? Livet er slet ikke så skidt.

Når man nu ikke kom til Fanø …

Ja, så tager man selvfølgelig til Præstø!Den_stråtækte
En sms fra Ellen, der lokkede med en omgang ossobuco i ‘Den stråtækte’, passede fint til en ledig lørdag (og broderparten af en søndag, skulle det vise sig), så med dynerne under armen og strikketøjet i tasken, sadlede vi bilen og drog sydpå.

Ellen og John, de dejlige, gæstfrie mennesker, stod klar med picnickurven da vi kom, så vi tog straks på tur. Da det var Dansk Vindag, gik turen først til vinsmagning i Faksinge, hvor vi fik lov at smage på både hvid-, rød- og rosévin. Et lille hobbykooperativ passede de omkring 700 vinstokke og lavede i fællesskab vinen. Hvidvinen var absolut den der faldt bedst i min smag. Der var også adgang til en lille skovhave, med mange forskellige spændende buske og træer, så den måtte vi også lige kigge på (og smage lidt på blommerne).vin

Derefter gik turen til Sandvig havn. Sandvig

En lille, idyllisk perle ved Bøgestrømmen og det perfekte sted at nyde kaffe med hele to slags kage til; en skøn mandelkage fra Ellens hånd (som jeg skal huske at få opskriften på) og kirsebær/chokolademuffins medbragt af undertegnede. Solen og skyerne samarbejdede pænt, så der var sol det meste af tiden – men åbenbart ikke, da jeg tog dette billede 😉Sandvig2

Så satte vi kurs mod Kalvehave havn, hvor færgen til den lille ø Lindholm afgår.lindholmfærgen
Lindholm ejes af Statens Veterinærinstitut og kun medarbejdere, og folk med særlig tilladelse, må besøge øen. Her arbejdes der nemlig med diagnosticering af og forskning i forskellige virussygdomme, der kan skade produktionen af husdyr i Danmark, f.eks. svinepest og mund- og klovsyge. Fra havnen er der en smuk udsigt til Dronning Alexandrines Bro.Kalvehave

Efter også at have rundet Bakkebølle strand, hvor der igen var fin udsigt, denne gang over Storstrømmen og Farøbroerne, kørte vi hjemad, med et enkelt pitstop ved Rynkebjerg langdysse, som tog sig ekstra godt ud i den lave sensommersol. Ren guldalderidyl.Rynkebjerg

Aftenen gik alt for hurtigt med dejlig mad, vin, snak, mere vin, strik, kaffe, kage, calvados og (hvis jeg glemte at nævne det) snak. Til sidst var stakkels John segnefærdig (han havde også ført køretøjet, mens vi andre slappede af) og vi forbarmede os over ham og krøb til køjs.

John og Ellen var friske på endnu en omgang sightseeing søndag, og denne gang gik turen nordpå til KalklandetFaxe Kalkbrud er enormt, meget større end jeg havde forestillet mig og et ganske eksotisk syn sådan set fra oven.kalkbrud

På Stevns fik vi set både Rødvig, med det smukke krudttårn, og Stevns Klint med Højerup gamle kirke. Her besluttede en front af hidsige, sorte skyer at smide overskydende vand fra sig og vi flygtede ind på det nærliggende traktørsted i håb om kaffe. Desværre var der ikke plads, så vi kørte videre mod Stevns Naturcenter på Mandehoved.Højerup-Mandehoved

Fuglekiggerparadiset begavede os med synet af en fiskeørn og Ellen og jeg fik plukket lommerne fulde af flotte slåen, inden vi igen måtte kravle i ly for regnen. Vi besluttede, at det måtte være nok for denne gang og returnerede til ‘Den stråtækte’. Efter at have indtaget en sidste kop kaffe (med kage, ja), vendte den lille blå bil snuden mod nordsjælland, med to glade og indtryksmættede mennesker ombord. Vi takker for en skøn weekendSlåen-snaps 🙂

 

I år kommer der altså slåensnaps på julefrokostbordet, sammen med fyrrekogle- og paradisæblesnapsen. Efter et par dage i fryseren er der hældt vodka på bærrene og farven er allerede skiftet til en fin rosa.

Faste rutiner

Der har sneget sig flere faste aftaler ind i den ellers fuglefrie hverdag.
For det første har jeg en ugentlig aftale hos søn og svigerdatter. Min svigerdatter har længe haft rygsmerter og har nu fået diagnosen, en diskusprolaps. Mens hun venter på en operation (hvilket kan tage mange måneder), skal hun gå til træning, for at se om det kan afhjælpe smerterne. Hun håber selvfølgelig at træningen kan hjælpe så meget, at hun kan slippe for kniven, men lægerne mener en operation er uundgåelig. Det er ikke nemt for hende, at undgå belastninger, når hun er på barsel med en firemåneders baby (der holder en god kampvægt), så jeg prøver at hjælpe – og det er altså også dejligt, at få tid med den lille, glade fyr.sylle2

Der er også aftaler med den ældre generation. Foruden den faste frokostaftale en gang om ugen, så er der jævnlige transporter og anden hjælp til mine forældre. De seneste dage har der været ture til Riget med min far, for at besøge min mor. Hun har igen været indlagt på karkirurgisk afdeling, for at få ‘ordnet’ det andet ben, men i går kunne vi hente hende hjem. Ikke alt er lykkedes, men nu må de næste uger vise om det bliver bedre; vi håber, for hun er virkelig plaget. Her er i øvrigt et skønt billede af min mor, anno 1926, som er fundet på lokalarkivernes nyligt åbnede fælles søgeside, www.arkiv.dk – en side jeg kan anbefale, hvis man er det mindste interesseret i fortiden.mor copy

En anden rutine, som jeg desværre har lidt svært ved at holde fast i, er mine gåture i omegnen. Jeg nyder dem, når jeg er kommet afsted, men det er svært at nå dertil. Alt for meget andet, spændende, holder mig hjemme. Men her er da et billede fra en af dem: Kregme Bakker, med vidt udsyn over Roskilde Fjord til en bid af Halsnæs (til højre), Hornsherred (til venstre) og i midt for, til højre, et langt kik til Isefjorden og Odsherred. Nederst ses mine forårskåde, lilla ørkensko, som nu har afløst vinterstøvlerne.bakkerne

Til gengæld er havesæsonen skudt i gang og det skulle gerne blive en fast rutine at bruge tid der dagligt. Det er lykkedes mig at bruge adskillige timer med oprydning, beskæring af vildtgroende buskadser og andet havearbejde de seneste gode forårsdage.  Jeg springer måske over i denne weekend, for brrr, hvor er det dog bidende koldt.

Der er nok at tage fat på, for de senere år har ryggen konsekvent nægtet at samarbejde med mig, når det drejede sig om den slags gøremål. Derfor jeg er ovenud glad for, at den indtil videre ser ud til at makke ret. Højbedene skal også klargøres, vi har netop fået muld til kasserne, og så pibler ukrudtet jo op… men noget af det går til et godt formål 🙂skvalder

De her spæde skvalderkål blev, finthakket med citronskal og hvidløg som en gremolata. til det skønneste drys på en portion lynstegte svampe.

Kyndelmisse

kyndelmisseKyndelmisse har altid været en dag jeg har bidt mærke i, fordi det er dagen før min fødselsdag.
Ifølge Gourmethavens Almanak kan der drages mange vejrvarsler den 2. februar:

  • Hvis det blæser så voldsomt, at atten kællinger ikke kan holde den nittende ved jorden, er vinteren snart forbi
  • Snevejr denne dag lover tidligt forår
  • Hvis det er gråvejr, vil vinteren snart slutte
  • Hvis det er klart solskin, vil der snart komme megen sne
  • En grøn kyndelmisse giver en kold påske
  • Kjørmes tø er så godt som 100 læs hø (dvs. høsten bliver god)
  • Lige så mange dage, som stæren kommer før kyndelmisse, lige så mange uger derefter vil den tie, men sommeren bliver varm, når stæren kommer tidligt
  • Lige længe lærken synger før kyndelmisse, lige så længe vil den græde derefter
  • Som vejret er idag, vil det også blive 25. marts.

I år byder kyndelmisse på både udsprungne hasselrakler og grønne spirer, sol, gråvejr, temperaturer på frysepunktet og snevejr, så dette taget i betragtning, går jeg ud fra at foråret falder nogenlunde midt imellem, påsken bliver småkold og høsten gennemsnitlig.branddam

Dagens gåtur blev afkortet en del. Jeg lagde nemlig ud i dejligt solskin og lod hue være hue. Jeg har ikke fået strikket huen til mit nye sjal færdig og ingen af de andre matchede 😉
Det var så en fejl! Hellere ‘mismatche’ end få virkelig kolde ører. 200 meter hjemmefra begyndte det at sne og blæse. En tur på 2 km var nok, så fjorden fik lov at passe sig selv. Brrr…

Jeg er godt i gang med mit Strik 2-kursus (og en masse strikkeprøver). Louise Klindt er en dygtig lærer, ’skrap’ på den gode måde, så tingene ikke får lov at sejle – og vi er flittige.
Første gang udforskede vi bobler og biser og hjemmeopgaven var, at fremstille et mindre stykke strik med brug af begge teknikker. Her ses min strikkeprøve samt resultatet af hjemmearbejdet – et sæt ‘Telegrafistvarmere’ med bølgemønster og morsetegn.bobler

Sidste gang strikkede vi jaquardstrik – både almindelig mønsterstrik på ret og vrangpinde, med fokus på dominant, samt gobelinstrik. Jeg er ingen ørn til vrangpinde med mønster, men jeg lærte mig endnu en måde at strikke vrang på, som gør det lidt nemmere. Og så er jeg ret vild med den tofarvede rib, som jeg lavede på ugens hjemmeopgave – prøver på Kaffe Fassett-teknikken, som også Christel Seyfarth og Charlotte Kaae bruger. strikkeprøver

Jeg føler virkelig at kurset sparker til min kreativitet. Jeg har allerede en del ideer til egne strikkedesigns og jeg strikker temmelig mange strikkeprøver – problemet er bare tid (efterlønnerens evige omkvæd), for der er andre, der har behov for mere ‘nødvendig’ hjemmestrik: Islænder og hjemmesutter til datteren, en bluse til Sylvester, et strikket vægstykke til svigerdatteren og en trøje til sønnen, når han engang beslutter sig for modellen og så skal der lige sys en fastelavnsdragt til Vilfred… og listen til mig selv er ret lang, men sat på stand by.

Der er allerede færdiggjort lidt småt strik i januar, sokker, sutsko og en ikke særlig køn vest til Sylvester, der gror, som var han betalt for det, samt et par keeedelige sokker til Vilfred (jeg bliver aldrig sokkerstrikker, selv om jeg strikker to på en gang).sokker

 

vest

Og så er der mit nye sjal, Metalouse, som jeg er svært glad for og den halvfærdige hue som skal passe til – en jeg selv brygger sammen. Begge dele strikket i Nettos Soyagarn i mine yndlingsfarver (en heldig indfarvning, der ikke er for spraglet) med sort Navia som kontrast.metal+wurm

Stephen West er altså en dygtig designer, selv om noget af det han laver er lidt for outreret til min krop og min personlighed. Håndværket er i orden, selv om han er uhyre produktiv og det er altså skønt med mennesker, der ikke lægger bånd på hverken kreativitet eller egen fremtoning 🙂

Svensk stamina

Kl. 10.30 torsdag ‘morgen’ hentede John og Ellen undertegnede på Solrød Strand station og så gik turen ellers østpå, til deres skønne hus nær Glimåkra. Et større syprojekt stod på dagsordenen. Og der blev arbejdet.

Under kyndig ledelse af Ellen og med en fin skriftlig vejledning hun havde lavet til lejligheden, blev jeg guidet gennem projektmappefremstillingens mysterier.  sy10
sy2Med forbløffende få brølere, trods min jomfruelige omgang med noget så eksotisk som rulleskærer, skæreunderlag og skærelineal (nu er flere ønsker føjet til ønskesedlen), Ellens drøm af en symaskine med indbyggede sære, men nyttige funktioner – samt mine allerførste forsøg med quiltning.sy1

Ellen havde sørget for at alle materialer var indkøbt, jeg medbragte bare stoffet jeg ville bruge. Ganske langsomt (på andendagen var jeg, til min bekymring, kun nået gennem den første af vejledningens seks sider) fik jeg klippet, quiltet, sømmet, kantet og strøget til den store guldmedalje. Fredag aften – hvor husbonden sluttede sig til os – fik jeg omsider håndsyet kantebåndet rundt om selve mappen fast.sy9

Lørdag blev brugt på at sy et par enkelte sider og klargøre flere – resten bliver gjort færdig herhjemme. Se flere billeder af vidunderet nedenfor.

Samtidig med undervisningen, klarede Ellen både at sy smukke julede grydelapper og dækkeservietter i patchwork OG sørge for vidunderlig mad til os. Hvem elsker ikke confit de canard med pommes sarladaises eller svensk elgsteg med langtidsbagte tomater med mozarella; nej vel? John var praktisk og vaskede op, hentede brænde, købte ind, sørgede for hyggemusik og pepparkakor – samt udholdt uanede mængder af sysnak og andre ‘kvindagtigheder’ – noget af en bedrift.  Jeg, ja bortset fra at forbedre mine sykundskaber, så fik jeg lært at brygge kaffe på Senseoen – fine sager 😉

På grund af Lenes insisteren på lidt motion, trods stor indehyggefaktor, så var vi ude for at trække frisk luft. Vejret var gråt og fugtigt, men den svenske natur bød på masser af smukke farver at fortabe sig i…s1-2-3

s5

s7

s6

Og nej, de er ikke specielt nedbøjede, men studerer bare åens vand….

Her er lidt flere billeder af mappen, der skal rumme alt mit strikkegrej…
Det tomme omslag samt en enkelt side til strømpepindesy3

Mappen er sat ind og her ses indersidens må lommer forrestsy4

Indersidens store lomme bagestsy5

Mine, til husbehov, nydelige quiltede mappekantersy6

Lommer med elastik (til KnitPro spidser) og lynlåsrum på vejsy7

Færdig side med strømpepinde sat ind i mappensy8

Så er den lige til at slænge over skulderen. Altid strikkeberedt!sy11

 

En kæmpestor TAK til Ellen for hendes gode forberedelse og opmuntrende hjælp – og overmåde dejlige værtsskab.

På bunden

Vi skraber bunden denne weekend og i dag var det bunden af Roskilde Fjord, for husbonden og hans bror havde sat hinanden stævne til brødredag – og de to svigerinder fulgte pænt med.

Vi mødtes til brunch på Restaurant Snekken med fin udsigt til dele af Vikingeskibsmuseet og en fotogen flok småbåde på vandet.boserup_1

Derefter fortsatte vi gennem det smukke område omkring Skt. Hans, til Boserup Skov, for at få lidt motion og nyde efterårsluften. Vejret var mildt og godt, omend temmeligt diset, men solen tittede da forsigtigt frem ind imellem. Jeg var overrasket over så mange biler der holdt på de forskellige parkeringspladser, men der bor selvfølgelig mange mennesker tæt på skoven.

Vi gik et kort smut indenom Galleri Boserup, der sammen med en række mindre skoler, holder til i det tidligere Boserup Sanatorium. Her så vi en maleriudstilling og en lang række Zimbabwiske skulpturer af noget vekslende kvalitet. boserup_3

Gennem en duftende efterårsskov gik vi ud til den nederste, indsnørede del af Roskilde Fjord (Kattinge Vig) og videre langs strand og klinter til vi næsten nåede Kattinge Værk. Et meget spændende område. boserup_2

Vi havde regnet med at gøre holdt ved en af de bål- eller lejrpladser der findes, men flere børnefamilier havde fået samme ide, så vi fandt et ganske uforstyrret sted i fjordkanten, med mulighed for at sidde ned. boserup_5

boserup_4Vi fandt kaffen frem og der blev stegt pandekager på gasblus (under koncentreret overvågning af Ringo), mens vi småsnakkende nød synet af masser af svaner, nogle få kajakroere – og den tyste natur i smukke douche farver. boserup_6a
Og så spiste vi pandekager…
Hvorfor kokken ser så utilfreds ud, forstår jeg ikke – de smagte ganske udmærket 😉boserup_7