Kategoriarkiv: Strikkeliv

En kold svensker

Sidste weekend tilbragte jeg, sammen med det meste af strikkebanden, i Språxhult i Sverige. Brrr… Koldt var det og blæsten hvinede om hushjørnerne, men latter, uld og pinde samt rigelig og god mad gav varmen. 

Torsdag mødtes vi først i Helsingborg til lidt frokost og fortsatte derefter til det dejlige, rummelige hus, ikke så langt fra Markaryd. Vi bor i den store, røde lade, der er moderne indrettet med otte værelser, fire toiletter, stort, lyst køkken og masser af fælles kvadratmetre. Det er fjerde gang, vi er heroppe, så det er lige før vi har faste pladser 😉 

Det blev ikke til de store udendørs aktiviteter, men strikkepindene glødede desto mere, afbrudt af talrige spisepauser. Nogen sørgede godt for os.

Heldigvis blev vejret bedre søndag og jeg gik jeg en tur i solskin, for i det mindste at få rørt mig en smule og for at tage et par billeder af den dejlige smålandske natur. Ganske vist består skoven her, på grænsen til Halland, mest af løvtræer og er temmelig lysåben, i modsætning til de mørke, troldeagtigt hyggelige nåletræsskove længere mod øst; den slags skov de fleste nok forbinder med Småland. Jeg er helt vild med de mange stenhegn og røser, der næsten ligner bløde puder, beklædt som de er med strålende, saftiggrønt mos.

Der var stadig friske, nye anemoner og ingen af træerne var sprunget ud endnu. Det store, døde træ herunder var fuldstændigt overgroet af enorme eksemplarer af fyrsvamp. En lidt frønnet bænk stod klar på et strategisk punkt i skovbrynet, med plads til stille nydning og udsyn over marker og hegn.

 

Lidt øv – og meget strik

Hvordan gik det så med kjolen?
Trods svigtende overblik og dermed et par dumme småfejl, så har jeg holdt fast. Den er (næsten) færdig, med foer og det hele, og passer fint i størrelsen – men ærmerne sidder bare ikke godt! Kjolen folder uskønt over ryggen og ærmerne vrider sig på forsiden. Jeg ærgrer mig i den grad over snitmønsteret fra det ellers roste Onion. Af samme grund hænger kjolen stadig på ginen, uden oplægning, og jeg gider faktisk ikke bruge tid på det, når resultatet er så dårligt.
Måske skal jeg simpelthen kassere den med det samme? Var jeg dygtigere til tilskæring, så pillede jeg ærmerne af og rettede mønstret til. Stoffet er brugt op, men måske kunne man klippe nye ærmer i et andet stof. Colorblocking er jo nærmest hot for øjeblikket 😉
Det var ugens øv-bøv.dalur

Til gengæld er datterens ‘Dalur’ endelig kommet i god gænge. Efter først at have ventet på kølighed i luften, islandsk uld er altså for varmt at sidde med i sommerhalvåret, så tilstødte lidt svinkeærinder i form af et par hurtige ankelvarmere til at stoppe i støvlerne og nogle enkle bomuldsklude til en lokal kvinde, som lavede en salgsbod til fordel for Lyserød Lørdag.klude

Sjalet Durkslag (dørslag), som faktisk blev strikket færdigt uden pauser, var også en lille afledningsmanøvre. Nu ligger det i vaskemaskinen og mangler bare en opspænding.durk
Her kom føromtalte colorblocking også i sving, for jeg havde jo overset, at et fed Malabrigo Lace ikke indeholdt 100, men kun 50 gram garn! På Knitwork havde Deisy Garn heldigvis Malabrigo, men jeg kunne ikke få den rette blå. I stedet faldt jeg pladask for en smuk, kølig rød, som nu danner yderkant. En hovsaløsning der faktisk fungerer. Jeg måtte udelade spidserne, da jeg halvvejs igennem kanten måtte sande, at garnet (igen) ikke rakte. Så hestetømmekanten er faktisk strikket mere end halvanden gang. Det er en rigtig fin, men temmelig langsommelig afslutning.

I strikkekurven ligger stadig projekter og venter på færdiggørelse. Jeg vil have noget af det færdigt, inden jeg starter på nyt. Det er fint med tre-fire projekter, så der er noget at vælge imellem, men lige nu er der lidt for mange. tvebind

Tvebindingsmuffedisserne har jeg besluttet at ændre til halvvanter, for de er mere brugbare. Det bliver med indsat tommel, da jeg var nået så langt, at en kile ikke duede – og pille op i den teknik gad jeg bare ikke. De får lov at være et af strikkekurvens hyggeprojekter.lam

Så er der Sylvesters søde ‘Små lam’. En skøn Hanne Thorsen model i overvældende 80’erbred stil. Jeg har fjernet to får i bredden, men alligevel er den rigelig, så nu får den ekstra længde og kan bruges næste vinter. Altså også en acceptabel ‘venter’.

Tre Helga Isagerprojekter ligger også i kurven.hi

Mit fest-Camomille skal være færdig, for Missonigarnet med sølvbling, indkøbt i Venedig, trænger til at blive luftet. Så er der Honey, som jeg arvede fra min svigerinde, som måtte opgive de tynde pinde. Den skal også gøres færdig, men er sej at komme igennem og der er lang vej endnu. Forårsudgaven af Kashmir er jeg til gengæld i alvorlig tvivl om. Jeg er nået til ærmegabet, men den syner kolossal og med et megabredt, dobbelt forstykke er den måske ikke det bedste valg til min figur. Tvivlen nager …

Sidst er der mine virkelig dårlige samvittigheder, der har flere år på bagen. Evighedtæppet og ‘den plagsomme poncho’. poncho
Det hæklede tæppe af bomuld i oldemorstriber er bare kedeligt; jeg er ikke den store hækler og farverne er heller ikke min kop te, men arvede rester skal altså bruges – også de ‘grimme’!
Min hjemmedesignede poncho har jeg (vistnok) fået fod på efter mange forgæves forsøg, men trods det gik jeg i stå sidste vinter. ‘Op på hesten’ hedder det; lettere sagt end gjort.

Vi har, med nogen forsinkelse (og på grund af mit renderi), endelig fejret husbondens fødselsdag. Datteren og Vilfred hyggede sig blandt andet med at skære græskar og de er sørme gode til det. Uglen er set noget lignende på nettet, mens monstret er Vilfreds design 😉græskar

Som katten om den varme grød …

I dag har jeg gjort alvor af noget, jeg længe har haft lyst til, men alligevel udskudt igen og igen. Jeg har fundet symaskine, stof og snitmønster frem og er gået i gang med at sy til mig selv. En nem kjole, som jeg købte snitmønster til, da jeg alligevel var i København til strikkefestivalen. Syprojekter er noget der kræver både overblik og forberedelser. Det med overblikket er jeg ikke så god til – en skade fra stresssygdommen, som jeg efterhånden har erkendt, at jeg nok aldrig får has på. Men nu ville jeg altså prøve og i dag har jeg endelig fundet stof og foerstof frem fra dybet (det har mindst 25 år på bagen) og har fået klippet delene.stof

Det afstedkom også en større udmugning og oprydning, så jeg nåede ikke så langt som forventet. Ryggen brokker sig, både over arbejdsstillingen ved sybordet og al den roden i kasser, så der har været indlagte pauser med strik og småbidder af en kinesisk tv-serie på Netflix. En meget passende blanding på en smågrå og småvåd oktobertirsdag.

I weekenden fik jeg klaret en anden ting, som har krævet lidt tilløb. Min far ønskede at min mors ting gik videre til børn og børnebørn, så jeg har over nogle uger flyttet det hele hjem til os. Lørdag gik med familiebesøg, hvor vi fordelte tøj, hobbysager og personlige ejendele. Både hyggeligt og trist på en gang. Her prøver lille Esther (opkaldt efter min mor) sin oldemors fine hjemmestrikkede hue, der er lidt stor 😉 Næsen er fint pyntet – det er ikke sådan at holde balancen på to ben, når man er nybegynder.lilleesther

Søndag pakkede jeg alle resterne i poser og i går blev det afleveret til Røde Kors. Det har været sværere end jeg troede og jeg føler mig en smule medtaget, så en fridag med fredelige sysler, var lige hvad jeg havde brug for.

Forrige weekend var meget lystigere. Sammen med godt fyrre strikkere, var jeg til en dejlig stikkefestival i Svendbog. Vi var fem der fulgtes fra Sjælland og vi startede tidligt fredag morgen, så vi kunne ‘gøre lidt garnbutikker’ på vejen. Første stop var Nyborg, hvor vi holdt kaffepause (med crepes) på Tittis kaffe. Garnbutikken ved siden af var af den traditionelle slags og jeg undgik behændigt køb. Næste stop Odense med kaffe (og lidt frokost) på Baresso.kaffe

Da vi lidt senere landede hos Tante Grøn faldt jeg for en forårsbluse til Sylvester i det lækre bomuldsgarn ‘Blomsterfrø’. Susie Haumanns to nyeste strikkebøger ‘Baby it’s cold outside’ og ‘Uldtid’ røg også med. Men når nu de lokkede med 15% på alt lige netop denne dag, så skulle det jo gå galt 😉indkøb

Vi besøgte også Allerup Strik, lidt syd for Odense. En rigtig dejlig gårdbutik fyldt med et utal af spændende garner, så her røg jeg i igen. Ganske vist kun med to nøgler, men hvilke nøgler. Lutter sølvskinnende blødhed. Jeg er lidt spændt på, hvordan garnet vil te sig efter at være strikket op. Måske skal man lade dem ligge som de er og bare kæle lidt for dem ind imellem?garn

Lørdag var vi på udflugt til Hjelholt Uldspinderi, hvor Henrik viste frem og fortalte.

hjelholt1

Fra råuld til karteflor

hjelholt2

Fra pladegarn til entrådet

hjelholt3

Tvinding og haspning i fed

Det var vældigt interessant og herfra fik jeg selvfølgelig et enkelt bundt af deres pelsgarn med.

Ellers gik festivalen med masser af snak og strik – og alt for meget mad. Vi havde også en rigtig fin lørdag aften, hvor Ruth Sørensen fortalte om sine strikkerejser til Monda i Spanien og om Fair Isle strik. Sådan en tur til Spanien kunne jeg godt lige klare, men når man ikke magter at sætte sig op i et fly, så er det måske en anelse besværligt – og Svendborg er nu også dejlig!strik

København strikker også

Blishøne og grønalger i voldgraven ved Frederiksborg Slot

Indenfor strikkeverdenen har hovedstaden i mange år glimret med noget nær totalt fravær af spændende events. Der har ellers været et utal af strikkefestivaler på øer, strikkecamps på campingpladser, messer i Fredericia og Middelfart og garnstafet i Århus. København har haft Fåreavlernes julemarked, et dejligt arrangement, men ikke helt det samme. For et par år siden kom AOH-messen til Rødovre og tidligere i år fik vi den herlige Pop-up strik. Og så kom den sørme – den ‘rigtige’ strikkefestival, som jeg har ventet med længsel på, Knitwork. To ildsjæle har knoklet for at skabe denne strikkefestival i centrum af København, hvor Indre Bys Kulturhus satte de gode rammer og vejret var perfekt.knitwork1

Fredag aften var jeg til min første workshop, ‘Farvernes Mekka’, med Charlotte Kaae og Katrine Wohllebe som undervisere. Begge farveglade kvinder, men med forskellig tilgang til emnet. Charlotte er vild og sprudlende, mens Katrine er mere målrettet og systematisk – gæt hvem der ligner mig mest 😉 Det var første gang de skulle undervise sammen og det gav selvfølgelig lidt overlap og gentagelser, men det var en god ide at bruge begge, fordi de supplerer hinanden så fint.ck

Jeg fik skabt min personlige farvecirkel, ud fra mine yndlingsfarver, legede med garner i alle farver og fik gode fif. Bl.a. hvorfor mobiltelefonens kamera er guld værd, når man vil vurderer farvernes valør (men husk at bruge den neutrale mono s/h, ikke et af de andre filtre).valør

Lørdag var jeg optaget af en familiefødselsdag i Hillerød (hvor billedet øverst er taget), men søndag morgen tog jeg afsted igen. Denne gang til en workshop med svenske Maria Gustafsson om tvebinding, en gammel nordisk strikketeknik, som især er blevet brugt i Sverige. Lige noget for mig, der elsker at lære nye teknikker. Selv om jeg har snuset til tvebindingen tidligere, er det noget særligt at få kvalificeret undervisning. Her er et udpluk af Marias mange fine vanter.tb1

Det er en uhyre langsommelig teknik, så man kommer helt ned i tempo. Man strikker med to tråde (der begge holdes i højre hånd) og garnerne (som helst skal være z-tvundne) snos mellem hver maske, så det bliver et meget varmt, tæt og ikke særligt elastisk stykke strik, som egner sig rigtigt godt til f.eks. vanter. tb
Det tager lidt tid at vænne sig til at holde garnet i den ‘forkerte’ hånd, men nu går det helt fint med garnføringen. Jeg er i gang med et par pulsvarmere og er allerede halvvejs med den første – det er jeg faktisk lidt stolt af.

Resten af søndagen brugte jeg på at ose rundt imellem de mange dejlige stande og snakke med kendte og ukendte strikkere. Lidt indkøb blev det også til: booklets

En gave til en veninde – og til mig selv to nye ‘booklets’ af henholdsvis Katrine Wohllebe og Signe Strømgaard og selvfølgelig lidt garn. Et enkelt fed Malabrigo Lace i en perfekt, kølig rød, som skal supplere i et sjal, hvor garnet ikke rækker så langt som jeg havde håbet, og en cone med hele 2000 m. kobberfarvet glimmertråd. Pænt mådeholdent, når jeg selv skal sige det.garn

Sidste punkt på dagsordenen var en interessant paneldebat om ophavsret og strikkedesign, med bl.a. designer Charlotte Kaae og open source fortaler Henrik Chulu – interessant debat.
Tak for denne gang; jeg glæder mig til næste år.knitwork3

Så er det tirsdag = blogdag …

I dag handler det om strik.
Tidligere har jeg skrevet om Knitsoniks spændende måde at udvikle mønstre på og jeg har igen leget med farvet og mønstre. Denne gang deltog jeg i en swatch-along, hvor alle havde samme foto som udgangspunkt for mønstre og farvesammensætninger. Resultaterne, med det pågældende foto og Felicitys kommentarer, kan ses på Knitsoniks blogindlæg.larvestrik

Mit bidrag var dette – og igen kunne jeg have fortsat i en uendelighed med at kreere nye mønstre. Vildt inspirerende.

I løbet af forår og sommer har jeg bl.a. strikket på to sommerbluser, Isabell Kraemers ‘A hint of summer‘ og Ankestricks ‘Walk along‘. Fine bluser begge to, i henholdsvis Coast og Lincot. Den første er færdig og i brug, den anden er stort set færdig, men sat på standby, for jeg bøvler med at få halsen helt rigtig til mig.

I maj, på den årlige strikketur til Sverige med min gode strikkeveninder, fik jeg omsider sparket til at få afsluttet en to år gammel knitalong. Et skuldersjal i kniplingsstrik med masser af perler; mit første rigtige stykke ‘lace’ og noget af en opgave. Det er Renaissance shawl af Anne-Lise Maigaard. Jeg er glad for resultatet, selv om sjalet nok ikke vil blive brugt så tit, men det egner sig godt til at have over skuldrene til en fin kjole.hint

Lidt småt til børnebørnene er det også blevet til – dels min egen opskrift, inspireret af flere forskellige opskrifter, på ‘Puttehøns‘ til påske (som fremover kan bruges til at gemme et blødkogte æg i) og en lille Rajas Raglan til Sylvester. Temaet er vist gult …børnestrik

Jeg var jo på strikkekursus i foråret, for det er vigtigt for mig at få nye input. Meget af det vi gennemgik, havde jeg nu lært mig selv, men samvær med andre om strik er altid givende og der var skam også øjenåbnere iblandt. Og så har jeg fået smag for strikkeprøver i lange baner 😉

Mit første projekt fra kurset var ‘Brug bobler og bieser frit til et mindre arbejde’. Jeg valgte at lave håndledsvarmere og da mønstret fik lidt ‘prik-streg-prik’ over sig, blev det til Telegrafistvarmere 😉 Skulle nogen få lyst at strikke et par, så sig endelig til; jeg har en opskrift der meget gerne vil testes.

Et andet projekt var inspireret af et traditionelt mønster, som vi brugte til en strikkeprøve. Det kaldes ‘Skjøldrarnir’ (gavle) på Færøerne og ‘Dag och natt’ på Gotland. Jeg strikkede en tehætte i rester af et lækkert kidmohairgarn fra Dansk Mohair, Gotlandsk pelsuld fra Filcolana og Hverdagsuld fra Tusindfryd.tele-hætte

Det, jeg virkelig tænder på, er at arbejde med inspirationskilder og eget design. Derfor jeg har besluttet at vælge ‘Strik 3′, når det en gang udbydes igen. Strikketeknikker kan jeg sagtens lære mig selv, så det rene tekniknørdekursus, ‘Strik 4‘, springer jeg foreløbig over.

Mit store ønske er et kursus på Skals Højskole, med fokus på design. Jeg er også ret betaget af de mange rigtig gode strikkekurser der udbydes i Sverige (eks. HV’s i Stockholm), men det er desværre ikke praktisk muligt. Men jeg skal da deltage i to workshops på Knitwork i København i slutningen af måneden. Det er ‘Farvernes mekka’ ved Charlotte Kaae & Katrine Wohllebe og ‘Tvebinding’ ved Maria Gustafsson, så lidt inspiration bliver der fyldt på 🙂

Der er meget mere strik på vej, men det må komme i et senere indlæg.

To blog – or not to blog …

Brunshuse

Sommer i Brunshuse

Livet udenfor skærmen lader sig ikke stoppe, men sådan er det åbenbart ikke med blogningen.
I al fald har sommeren gået sin gang, uden at trangen til at skrive på bloggen har meldt sin ankomst, sådan for alvor. Også selv om uhyrlige mængder af spamkommentarer dagligt har henledt min opmærksomhed på den 🙁violykke

Forleden var jeg til et meget hyggeligt strikke-blogtræf hos Violykke. Næsten alle de der var med var ‘bagud’ på blogindlæg og den smådårlige samvittighed plagede en smule. Vi tænker jo på de ‘venner’ der læser med og synes de har krav på lidt nyt. For en hel dels vedkommende var det Instagram, der havde taget over. Det er også tilfældet for mig. Hurtige billeder, med en lille kommentar, der nemt lader sig uploade på farten – ikke så megen eftertænksomhed, ikke det store tidsforbrug og ingen bøvlet redigering af billeder. Og så er mange af ‘vennerne’ efterhånden også repræsenteret der.

På vej hjem i bilen snakkede jeg med Bettina om dilemmaet. For vi vil egentlig gerne blogge. Bettina mente struktur var vigtig og jeg har tænkt over det og besluttet at lægge mit bloggeri i faste rammer, foreløbig en fast dag en gang om ugen, så må vi se om det giver resultat. Skulle trangen komme over mig, så er det dog tilladt med ekstra indlæg 😉

Jeg mangler f.eks. at fortælle om en vidunderlig togtur til det nordlige Italien i maj, en skøn sommerferie med børn og børnebørn på sydfyn, vidunderlige madoplevelser, ture til (og med) venner og familie og alle de ganske banale daglige hændelser – og så selvfølgelig strikketøjet.

Men det der fylder mit liv nu, er min mors død den 25. juli i år. Min helt usædvanlige, kloge, kreative, betænksomme og kærlige mor er ladt tilbage, mens vi andre bevæger os støt og ubønhørligt fremad, ind i fremtiden. ER_blog

På hendes 90 års fødselsdag, den 26. august, holdt vi urnenedsættelse og spiste frokost sammen for at fejre hendes liv. Min far, som fyldte 90 i starten af juli, er selvfølgelig knust.
I samfulde 66 år var han helt og aldeles forelsket i min mor. Det tomrum der nu er opstået, kan ingen af os afhjælpe, uanset hvor meget vi står ved hans side. Det er svært.

Jeg finder trøst i tanken om det gode liv hun havde, den dejlige familie hun skabte og udfrielsen af den smerte og træthed der prægede det sidste halve år af hendes liv. Og så har jeg arvet hendes ufærdige strikketøj og billedvævning og finder stor glæde i at sidde med det i hænderne. Begge dele har jeg arbejdet koncentreret med og begge dele er ved at være færdige. Billedvævningen, et portræt af min far, skal hænge hos ham og tæppet i modulstrik, som min mor selv har designet (et af rigtig mange vidt forskelligERarbejdere), er til min bror.

Jeg har været så letsindig at love at lave en opskrift på tæppet (min mor strikkede bare ud af hovedet), så mon ikke den dukker op her, når jeg engang bliver færdig?

Gavmild give-away

Her går det stadig travlt, men jeg har da haft tid til at deltage i en give-away – ikke noget jeg gør ret ofte, da mit lykkegen normalt ikke virker i den slags sammenhænge. Men Britts give-away, i anledning af hendes blogs 10 års fødselsdag, var noget særligt. Hun udloddede tre ualmindelig fine gaver, hvoraf jeg faldt for to, så jeg smed alligevel et lod i bunken.

Og tænk, denne gang var jeg heldig! Så nu sidder jeg her som ejer af 400 gram af det smukkeste, blanke, totrådede kidmohair fra Dansk Mohair – endda i mine yndlingsfarver. Ikke nok med det, i pakken havde Britt skrevet en sød hilsen og vedlagt et lækkert stykke chokolade og et brev med lakrids/mynte te! Kan man andet end blive rørt over sådan en gavmildhed? Så jeg må sige det igen: Tusind tak, Britt – det varmer – både bogstaveligt og i overført betydning 🙂kidmohair

Nu er problemet ‘kun’ at finde det helt rigtige projekt til sådan et lækkert garn. Hvis nogen har en god ide (jeg har selv alt for mange, så et fingerpeg ville være godt), så er I velkomne til at give jeres besyv. Garnet løber 370 meter pr. 100 gram.

Forårets Frost – og lus

Samtidig med forårets komme, fik jeg min Lopapeysa (eller islænder) færdig. Den fungerer perfekt som overtøj lige nu, når bare det ikke blæser for meget – eller jeg sætter mig direkte i solen.frost2

Den har været længe undervejs, selv om det er et hurtigt stykke strik, for uvist af hvilken grund, havde jeg slået 40 masker for lidt op – og jeg opdagede det først, da jeg var færdig med bullen! Om igen – og DET synes jeg er træls. Så den fik lov at hvile sig i et hjørne et stykke tid. frost1

Jeg har strikket vendepinde (ved striberne) i nakken, så den sidder bedre og afsluttet med en rullekant i stedet for rib, for ikke at få den for tætsiddende i halsen. Jeg slynger et tørklæde om halsen, hvis jeg får det for koldt.

Modellen hedder ‘Höst’ og er fra Hanne Rimmen og jeg er vild med hendes originalfarver.
Min udgave kalder jeg nu ‘Frost’, for med mit farvevalg synes jeg mønstret mere ligner iskrystal end korn og blomster. Garnet er Lett Lopi – og stammer fra lageret (hurra).frost3

Foråret er også lusetid i børneinstitutionerne, men Sylvesters første lus er mere fredelige. Jeg har strikket en lille trøje/kofte (som jo lige nu er det hotteste) hvor jeg har brugt meget små nøgler restegarner. Det lille mønster jeg strikkede mig frem til, har jeg kaldt ‘Lus på stribe’.lus2 Grundgarnet er ‘Trunte’ fra Hjertegarn. Jeg havde egentlig foræret det væk, for jeg er ikke vild med at strikke i det (se bare hvor ujævnt det er). Men jeg fandt et nøgle der var taget af og troede der var nok. Da Sylvester skal have ekstra længde på både krop og arme, løb jeg alligevel tør for garn til det sidste af ærmerne. Heldigvis var der hjælp at hente hos min strikkeven, der endnu ikke havde brugt garnet. Men, hvor jeg dog afskyr at sy alle de knapper i.lus1

Strikkeinspiration

I fødselsdagsgave fik jeg jo en vidunderlig og meget inspirerende bog, som jeg nu har fået kigget nærmere på. Det er Felicity Fords bog: Knitsonik – Stranded Colourwork Sourcebook.gaver1

Bogen beskriver en metode til at lade sig inspirere til egne mønstre i Fair Isle stil – og det er så sjovt. Felicity, aka Knitsonik, har en gruppe på Ravelry og en blog, hvor du kan se og læse mere.

Først gik jeg på fotojagt efter interessante motiver og strukturer i haven. Lidt sten, lidt lav og mosser, grenene på japansk boghvede, barkmønstre og, lidt tilfældigt, de afblomstrede lavendler. Det endte med at blive de sidste jeg ‘broderede’ videre på. foto

Men først skulle jeg finde garn i de rigtige farver. Heldigvis er mit lager af garn i højlandsuld/supersoftligaen pænt (mildt sagt), så der var nok at vælge imellem. yarn

Jeg fik lavet mig et farvekort med 12-14 forskellige farver. Felicity har en metode, hvor man først finder de helt eksakte farver, derefter vælger man farver, der understreger ‘ideen’. Derfor er der ret kraftige varme toner med, men de røg senere ud og skalaen tog en køligere drejning.

Så gik turen videre til skitseblokken, først med lidt famlende doodleri (som det ses her), siden med lidt mere ide. Efter al skitseriet fandt jeg et sted på nettet, hvor jeg kunne hente ‘millimeter’papir for strikkere (masker er jo ikke kvadratiske, men rektangulære) og fik overført nogle af ideerne til egentlige diagrammer.sketch

Endelig blev det tid til at strikke!swatch

Både farver og diagrammer bliver løbende revideret/udvidet, efterhånden som arbejdet vokser – og jeg er slet ikke færdig med at afprøve ideer. De myldrer faktisk frem. Det er ikke nyt for mig, men stadigt forunderligt, at opdage, hvordan man ved at fokusere på en lille del af verden, kan få den til at vokse og få øje på stadig flere facetter.

I gruppen på Ravelry sætter Felicity nu gang i en KAL udfra et enkelt billede. Jeg har tænkt mig at deltage og glæder mig til at se, hvor forskellige vores prøver kan blive.

Og hvad kommer der så ud af det? Tjah, hvem ved… Men processen er s….skæg 🙂

Kyndelmisse

kyndelmisseKyndelmisse har altid været en dag jeg har bidt mærke i, fordi det er dagen før min fødselsdag.
Ifølge Gourmethavens Almanak kan der drages mange vejrvarsler den 2. februar:

  • Hvis det blæser så voldsomt, at atten kællinger ikke kan holde den nittende ved jorden, er vinteren snart forbi
  • Snevejr denne dag lover tidligt forår
  • Hvis det er gråvejr, vil vinteren snart slutte
  • Hvis det er klart solskin, vil der snart komme megen sne
  • En grøn kyndelmisse giver en kold påske
  • Kjørmes tø er så godt som 100 læs hø (dvs. høsten bliver god)
  • Lige så mange dage, som stæren kommer før kyndelmisse, lige så mange uger derefter vil den tie, men sommeren bliver varm, når stæren kommer tidligt
  • Lige længe lærken synger før kyndelmisse, lige så længe vil den græde derefter
  • Som vejret er idag, vil det også blive 25. marts.

I år byder kyndelmisse på både udsprungne hasselrakler og grønne spirer, sol, gråvejr, temperaturer på frysepunktet og snevejr, så dette taget i betragtning, går jeg ud fra at foråret falder nogenlunde midt imellem, påsken bliver småkold og høsten gennemsnitlig.branddam

Dagens gåtur blev afkortet en del. Jeg lagde nemlig ud i dejligt solskin og lod hue være hue. Jeg har ikke fået strikket huen til mit nye sjal færdig og ingen af de andre matchede 😉
Det var så en fejl! Hellere ‘mismatche’ end få virkelig kolde ører. 200 meter hjemmefra begyndte det at sne og blæse. En tur på 2 km var nok, så fjorden fik lov at passe sig selv. Brrr…

Jeg er godt i gang med mit Strik 2-kursus (og en masse strikkeprøver). Louise Klindt er en dygtig lærer, ’skrap’ på den gode måde, så tingene ikke får lov at sejle – og vi er flittige.
Første gang udforskede vi bobler og biser og hjemmeopgaven var, at fremstille et mindre stykke strik med brug af begge teknikker. Her ses min strikkeprøve samt resultatet af hjemmearbejdet – et sæt ‘Telegrafistvarmere’ med bølgemønster og morsetegn.bobler

Sidste gang strikkede vi jaquardstrik – både almindelig mønsterstrik på ret og vrangpinde, med fokus på dominant, samt gobelinstrik. Jeg er ingen ørn til vrangpinde med mønster, men jeg lærte mig endnu en måde at strikke vrang på, som gør det lidt nemmere. Og så er jeg ret vild med den tofarvede rib, som jeg lavede på ugens hjemmeopgave – prøver på Kaffe Fassett-teknikken, som også Christel Seyfarth og Charlotte Kaae bruger. strikkeprøver

Jeg føler virkelig at kurset sparker til min kreativitet. Jeg har allerede en del ideer til egne strikkedesigns og jeg strikker temmelig mange strikkeprøver – problemet er bare tid (efterlønnerens evige omkvæd), for der er andre, der har behov for mere ‘nødvendig’ hjemmestrik: Islænder og hjemmesutter til datteren, en bluse til Sylvester, et strikket vægstykke til svigerdatteren og en trøje til sønnen, når han engang beslutter sig for modellen og så skal der lige sys en fastelavnsdragt til Vilfred… og listen til mig selv er ret lang, men sat på stand by.

Der er allerede færdiggjort lidt småt strik i januar, sokker, sutsko og en ikke særlig køn vest til Sylvester, der gror, som var han betalt for det, samt et par keeedelige sokker til Vilfred (jeg bliver aldrig sokkerstrikker, selv om jeg strikker to på en gang).sokker

 

vest

Og så er der mit nye sjal, Metalouse, som jeg er svært glad for og den halvfærdige hue som skal passe til – en jeg selv brygger sammen. Begge dele strikket i Nettos Soyagarn i mine yndlingsfarver (en heldig indfarvning, der ikke er for spraglet) med sort Navia som kontrast.metal+wurm

Stephen West er altså en dygtig designer, selv om noget af det han laver er lidt for outreret til min krop og min personlighed. Håndværket er i orden, selv om han er uhyre produktiv og det er altså skønt med mennesker, der ikke lægger bånd på hverken kreativitet eller egen fremtoning 🙂