Kategoriarkiv: Traditioner

En jul med indlagte overraskelser

Jeg er juleelsker med stort J. Jeg elsker traditionerne, fejringen af årets gang og vendepunkter og hele det kulturhistoriske udtræk. Ikke at jeg julepynter hysterisk med glimmer og bling i hver en krog, snarere tværtimod. Jeg holder af den lidt neddæmpede træskojul, med halm, nisser og hjerter, appelsiner og æbler, og lys; masser af lys i den mørke tid.juletræ

Efterhånden som alder og mental skrøbelighed har sneget sig ind på mig, bliver det dog ikke gjort med samme entusiasme som tidligere. At børnene er flyttet hjemmefra og at husbonden bestemt ikke deler min forkærlighed, gør det ikke bedre. Alligevel er denne jul nok den mest minimalistiske jeg til dato har præsteret. Vaniljekransene blev først bagt i går!

Min jul begynder altid natten til den 1. december.husnisse

Da kravler husnissen op på sin plads og overvåger at alt går rigtigt til. Først da bliver der tænkt på gaveindkøb, pynt osv. Til gengæld får julen plads også efter 2. juledag. Her varer den, som hos Lene, lige til Helligtrekonger. Desværre åd sløjhed og rygvrøvl adskillige kostbare decemberdage og da jeg i år skulle stå for hele tre julearrangementer i hastig rækkefølge (en lysfest den 20., en juleaften og en julefrokost den 26.), blev jeg en smule presset.

Pres er ikke godt for mig, det mærkes med det samme, så der har ikke været det store overskud at fremvise – det skulle da lige være på ‘tårekanalen’. Men alle arrangementer gik selvfølgelig som de skulle, for med min dejlige familie omkring mig betyder den ‘perfektion’ jeg forsøger at nå, i virkeligheden så lidt. Og tænk – juledag vågnede vi op til sne – hvad mere kan man ønske?
sne

Men begge mine unger gjorde alligevel denne december til noget helt særligt.

Min datter gav mig en hyggelig pakkekalender som har forsødet de første 24 dage i måneden – en dejlig overraskelse med indlagt kærlighed. Samtidig flyttede hun og svigersønnen til et hus ganske tæt på os, så hun har, trods sit eget flytterod, været en god hjælp i julemåneden.kalender

Min søn inviterede os, med meget kort varsel, til bryllup den 22. december. Det blev holdt for familie og nærmeste venner på Københavns Rådhus ved en kort, men meget stemningsfuld ceremoni. MS bryllup1a

En af deres gode venner, der har plads i Borgerrepræsentationen, viede dem. Det foregik, mens det mørknede, oppe på taget (ja, udenfor, bag brystningen, hvor statuerne står) med en storslået udsigt over Tivolis og Rådhuspladsens lyshav og videre ud over deres elskede by. Bagefter var der (selvfølgelig) rådhuspandekager og kaffe i overborgmesterens fantastiske mødelokale, hvor svigerdatterens forældre holdt en dejlig tale, jeg holdt tale og datteren sang denne smukke kærlighedssang for de nygifte.MS1

Det var spændende at få lov at komme på nogle ellers utilgængelige områder af Rådhuset, en bygning jeg holder meget af for dens egenartede, men smukke, skønvirkestil. Hvor mange af jer har mon krydset ‘nisseloftet’ og kravlet på de smalle trætrapper og stiger? Eller siddet på dronningens og overborgmesterens stole? En rigtig sjov og dejlig oplevelse. Og jeg er glad for at de to kærlige mennesker – ‘ejere’ af mine skønne børnebørn – fik juridisk orden på sagerne 😉

Glædelig bagjul – og rigtig godt nytår til jer.nisser

Guf – eller GYS!

For en uges tid siden skrev Ellen om sin noget blandede tilgang til græskarhoveder og Halloween – men hvad gør man ikke for at glæde sine dejlige børnebørn.

Heller ikke jeg er særligt begejstret for alt det kommercielle, amerikaniserede halløj, der er stødt til de senere år, men da jeg holder meget af årets traditioner, synes jeg også Allehelgen (eller Alle Sjæle som jeg, hedning, egentlig bedst kan lide at kalde det) er værd at fejre. For år tilbage skrev jeg lidt om Allehelgen på bibliotekets daværende hjemmeside; noget af det er genbrugt nederst i dette indlæg.

Men tilbage til mit barnebarn, som selvfølgelig også skal fejre Allehelgen. På Instagram havde jeg set nogle sjove, små malede sten med uhyggelige ansigter og da jeg i anden anledning skulle passe Vilfred, tog jeg en flok sten, hobbymaling og pensler med på besøg. En flok farlige sten kunne passende supplere græskarhovederne på deres terrasse.
Vilfred malede, med stor koncentration og vedholdenhed, stenene hvide. sten1

Så skulle de tørre – og det var SÅ kedeligt at sidde og kigge på, at vi måtte bruge tiden på at bage lækre pølsehorn og boller 😉
I mellemtiden dukkede faster Linnea op og hun og Vilfred gik i gang med at tegne kranier og uhyggelige (og et par glade) ansigter på de fine hvide sten. foto 1(Billederne er min svigerdatters)

Hjemme igen måtte jeg gentage succesen: Jeg malede stenene hvide og datteren malede resten. Så nu kan jeg sige ‘velkommen til mit hjem’ på en meget uhyggelig måde – bemærk også at mit husnummer passer til stemningen! velkomst

Gyseligt – især ved nattetid…velkomst2 😉

Allehelgen og Alle sjæle – en gammel keltisk tradition
Samhain er en ældgammel keltisk fest der markerede afslutningen på høsten og starten på årets mørke tid. Det var på det tidspunkt af året, hvor skellet mellem de levendes og de dødes verden var tyndest. Årets afdøde rejste på denne nat til de dødes rige og ånder og overnaturlige væsner kunne blande sig med de levende.

I det katolske Danmark ‘overtog’ man ofte hedenske fester, således også festen for de døde.
Nu fejrede man Allehelgens dag den 1. november; en festdag for de helgener, der ikke havde deres egen dag og på Alle Sjæles dag, den 2. november, mindedes man årets afdøde.
Efter reformationen slog man de to helligdage sammen og i dag holdes Allehelgens gudstjenesten altid den første søndag i november. 

Halloween
er den amerikanske udgave af Allehelgensaften, aftenen inden Allehelgens dag, hvor man med larm og halløj skræmmer det onde i de dødes sjæle bort – også det er en reminisens fra Samhain. I dag forbindes det ofte med uhygge, selv om det med lige så god ret kunne være sjælefred. 
De senere år har den amerikanske Halloween-tradition fået tag i danskerne og samtidig er Allehelgen igen kommet i fokus, især i kirkelige kredse.

Lys i mørket
Omkring Allehelgen er det blevet dejligt mørkt om aftenen og så kan man pynte op udenfor med roe-, kål- eller græskarlygter. Inden traditionen med at skære græskarlygter kom til Danmark fra Amerika, var det nemlig roe- eller kållygter der fik lov at lyse op i efterårsmørket –Se hvordan man gør.

Her kan du læse mere
Spejdernet – om Samhain

Kristendom.dk – Allehelgen og Halloween
Historie Online – Historien bag Halloween
Post og Telemuseet – Allehelgen og Halloween

På engelsk er der f.eks. Halloween Online, Halloween og History of Halloween der fortæller om historien bag den amerikanske tradition.

Sankte Hans, Sankte Hans, vi vil fred…

Det udviklede sig til en smuk aften og efter at have set Madames indlæg om Sankt Hans i Liseleje, besluttede vi sammen med datter og svigersøn, at vi ville kigge derud. Vi plejer normalt at have bål i haven, men i år havde vi lyst til noget nyt.

En af fordelene ved bålet i Liseleje er tidspunktet; de tænder først kl. 22.15, hvor det begynder at skumre, så bålet virkelig kan ses  – og så kunne vi nå at spise sammen i fred og ro. skthans
Der var mange mennesker, men eftersom der er masser af plads til at sidde eller stå  i klitterne og se ned over stranden, var det ikke noget problem. Solen gik ned i smukke farver og bålet blev tændt af de besøgende ved hjælp af fakler.skthans1

Et smukt og stemningsfuldt skue, som fik mig til at tænke på P.S. Krøyers ‘Sankt Hans blus på Skagen strand’.Krøyer_sankthans3

Det eneste minus var, efter min mening, højttalermusikken. Ikke lige min kop te. Vi fik begge udgaver af ‘Sangen’, med hhv. pigekor og Shub’erne, efterfulgt af lidt gedign rock – og så selvfølgelig Liselejevalsen i en gammel version, der lød som stammede den fra en 78’er.
Vi plejer selv at synge og det savnede jeg.

Heksen på bålet får mig altid til at gyse lidt; selv om det er en symbolsk tradition og jeg selv har fabrikeret mange hekse til vores bål. Når der går ild i hende er der alligevel lidt for mange mindelser om inkvisitionen og de mange stakkels kvinder (og mænd) der led døden på bålet.skthans2

Fyrværkeri hører normalt heller ikke til i ‘min Sankt Hans’, men her fik vi et smukt, smukt festfyrværkeri med, inden vi gik hjem. Vi gav os god tid på vej tilbage til bilen, for der var en solid bilkø ud af Liseleje. Det er nok ikke sidste gang vi fejrer aftenen på denne måde.fyrværkeri

En glædelig jul

Jeg håber I alle har haft en glædelig og fredelig jul, for det har vi.

Det skete sørme igen – at virkeligheden overmandede bloggeriet. Tre uger er pist forsvundet. Har jeg haft travlt? Næh… Jeg har faktisk aldrig været så sent på den (og så sparsom) med juleforberedelserne, som i år. Men der er da bagt vaniljekranse og brunkager og lavet lidt konfekt.

Jeg nåede endnu et lokalt julemarked inden jul, nemlig det i Torup. Der er altid så hyggeligt og jeg kom hjem med to gode loppefund: ‘Stop spild af mad’ kogebogen (som ny, for en flad tier) og et stort, meget velholdt, teaksyskrin fra 50’erne. Jeg måtte slippe 200 kr., men kan se, at det selv samme skrin har været solgt på nettet for 500-750 kr. – så endelig har jeg gjort et fund! Her er god plads til strikkegrej eller broderiditto og jeg er virkelig glad for det.Loppefund

Trods de minimerede juleforberedelser, er der faldet adskillige hjemmelavede julegaver af til familien. Bløde, vamsede, armstrikkede halsedisser (som jeg lavede hele syv af) var hurtige at strikke; det tog længere tid at få dem monteret. Jeg slog op med ‘fremmed garn’, så jeg kunne sy dem usynligt sammen med maskesting. Desværre glemte jeg at tage billeder af dem (jeg må låne datterens en dag) – men de øvrige ting kan jeg da vise. Strikkede julegaverJeg har strikket et spindelvævstyndt halstørklæde i mohair med matchende halvvanter til min mor, en fiduskrave til niecens søn og en hue til husbonden. Desuden har jeg fået strikket et par fiduskraver til Vilfred (de to sidste), som han fik før jul. Genialt til små børn med flyverdragt. Opskriften er en tillempet udgave (strikket oppefra og ned) af Teshas hals. De sidder som smurt 😉

Mine egne julegaver viser vist med al tydelighed, hvad det er jeg brænder mest for: Mad og strik! Og se lige den labre chokolade fra Beier – den skal deles med husbonden, uhm. Af ham fik jeg en håndarbejdslampe, som vi skal se om  vi kan finde i morgen.Julegaver

Juleaften holdt vi hos husbondens bror og hans familie. Vi var kun otte, men havde en fantastisk hyggelig aften. Anden juledag holdt vi, som traditionen byder, julefrokost hos os, sammen med min familie. Her var vi 16, men da alle medbringer mad, er det er ikke så galt 😉 I morgen gælder det julehygge med barnebarnet og hans forældre, som har fejret julen sammen med morforældrene. Så kan vi få udvekslet de sidste gaver – og så er julen vist også godt brugt for i år.

Noget af det, jeg har brugt tid på, i stedet for at blogge, er InstagramJeg har afprøvet det tidligere og var ikke overbevist, men nu er jeg faldet pladask for konceptet, der er hurtigt, med focus på fotografier. Sådan ser den sidste del af min december ud, set med Instagramøjne.

instajul

Julemarkeder i hobetal

Jamen, jeg kan ikke nå det – altså at besøge alle de julemarkeder…

Årets første var på Aktivitetscentret Paraplyen, hvor jeg havde lovet at komme på besøg, da jeg måske skal starte som frivillig IT-underviser. Så jeg slog to fluer med et smæk. Her sad bl.a. Lotte, som solgte ud af sine mangeartede, kreative frembringelser. Vi fik en vældig hyggelig snak!paraplyenJeg holder af julemarkeder der stikker lidt ud og i den nys overståede weekend var der adskillige, meget fristende, af slagsen: Esrum Klosters, Fåreavlernes og julemarkedet i Andelslandsbyen Nyvang – og så er der selvfølgelig det lokale på godset Grønnessegård.
I København har de fået indtil flere tyske julemarkeder, med tyske stadeholdere, som jeg også gerne ville opleve (har aldrig været til den ægte vare) og den kommende weekend er der det lokale marked i Torup, som altid er hyggeligt at besøge, da jeg kender en del af udstillerne. Det er kun en brøkdel; der er sikkert mange flere anderledes markeder, som jeg endnu ikke har opdaget.

Jeg besøgte Grønnessegård lørdag, fordi husbondens kor hvert år synger der og jeg bare følger med som det tynde øl. Igen i år var lirekassedamen på sin plads og ved Torup Sogns Jagtforening var der nærmest opløb, da et par af medlemmerne viste, hvordan man flår et af skovens flotte dyr.grønnesse1En blød gedehårsbørste til rengøring af fotoapparat/kikkert/computere, lidt lokalt øl, god chokolade og to glas paradisæblegele (som jeg ikke selv har fået lavet i år) kom med hjem.køb1Fåreavlernes Julemarked, i Remisen ved Trianglen, nåede vi søndag, da vi alligevel var et ærinde i Hovedstaden. Vi måtte desværre haste igennem, da husbonden havde endnu en koraftale. Jeg fik dog købt 100 gr. silkebløde, orangerøde spindefibre i merino, samt nogle lækre knapper i enebærtræ og, meget heldigt, et nøgle garn som jeg akut stod og manglede, for at gøre en julegave færdig. Det er den nu.køb2I dag er der så lagt brunkagedej på køl, til julebagningen, og jeg har bagt min mormors honningkage, som smager pragtfuldt med smør på. Den kan holde sig i månedsvis i køleskabet og er en dejlig vinterspise, når lækkersulten indfinder sig.
Billedet er usigeligt kedeligt, men sådan ser kagedej og honningkage altså ud i gråvejr!brunkageHuset dufter sødt og godt af varme krydderier og honning – og nu vil jeg finde en plads i sofaen med strikketøjet, mens ‘Frk. Bodil’ kaster sig over landet. Blæst og regn er allerede godt i gang – og denne gang er jeg beredt!

Det’ sørme, det’ sandt, DECEMBER!

knudognissenGammelnissen er, som han plejer, kravlet op på sin plads natten til første december. I år har han ganske vist ligget noget på den lade side, for der var ikke medbragt julekalendere til husbonden (som plejer at få) eller blogejeren (som kun sjældent har fået). Førstnævnte har ikke engang opdaget, at gammelnissen er kommet, eller at hans, oftest spiselige, kalender mangler! Det siger lidt om, hvor behovet for den slags ligger, suk 😉 Til gengæld har nissen taget kælegrisen Knud under armen. Knud får altid lov at overleve julen her i huset, for vores jul indbefatter ikke flæskesteg 😉 Kalenderlyset og adventsstagen blev indviet i går med datter og svigersøn til den traditionelle adventskakao med boller, så decembers ankomst er blevet fejret på behørig vis.advent Det var sidste chance for at se datteren til adventshygge inden  jul, da hun lige om lidt forvandler sig til Mor Trisse og går i gang med at jule for teaterpublikummet i forestillingen Jul på Slottet. Julekalenderen blev sendt for første gang, det år hun blev født (1986) og har alle dage været hendes yndlingsjulekalender, så nu nyder hun selvfølgelig selv at være med – og at synge Decembersangen. I kan følge med i forberedelserne på forestillingens Facebookside. juleteater Vi vover det ene øje og tager Vilfred (og en masse andre familiemedlemmer) med ind at se forestillingen kort før jul, selv om han er lige det yngste. De anbefaler forestillingen fra tidligst 3 år; det fylder han først til januar, meeen når nu faster spiller med…

Gaveregn

Forrige søndag havde jeg fødselsdag og fejrede den med hele familien til søndagsbrunch. Og som jeg dog er blevet begavet…

Husbonden gav mig en strikkestol til mit arbejdsværelse. Jeg havde set at IKEAs Ektorp både har rigelig plads til albuerne, når der skal strikkes og samtidig er vældig komfortabel at slænge sig i, så den stod højt på ønskesedlen. Jeg fik også en stor puf med opbevaringsplads til at lægge benene op på, så jeg er allerede nærmest flyttet ind i herligheden.
Oven i hatten fik jeg en vidunderlig middag på den lokale gourmetrestaurant Tinggården. What’s not to like?

Af mine forældre fik jeg en stor Mega Mussel termokop og ungerne gav mig en Bamboo tegneplade der kan bruges både til min mac og min pc. Den glæder jeg mig meget til at lege med. Vilfred havde (næsten selv) købt en stor pose af de gode saltmandler fra den lokale grønthandler; det er min allerbedste yndlingssnack.

Som om det ikke var nok ankom en dejlig forhenværende kollega om eftermiddagen for at få lidt strikkehjælp – udover godt selskab medbragte hun to glas honning af egen høst; en forårs- og en sommerhonning. Uhm.

Sidste søndag havde jeg så inviteret min strikkegruppe til fødselsdagsfrokost og strikkehygge.
Glemte jeg at tage billeder?
Ja selvfølgelig, der var alt for megen hyggesnak.

De ankom også med en stak pakker…
To skønne strikkebøger af hhv. Lene Holme Samsøe og Susi Haumann, så nu skal der strikkes til både børn og voksne. De kom også med lækre garner: En smuk rød Merinosilk fra Grignasco, et Laceball i farven ‘Brombeere’ fra Schoppelwolle samt et ufatteligt blødt, hvidt nøgle mohair/silke, Sensai, fra det japanske garnfirma Ito.
Og så var der et Mega Mussel termokrus mere (juhu – så er der et til os hver), velduftende bodyshampo, mørk chokolade og en glasvase med de smukkeste blomstrende forårsløg, bl.a. vibeæg og perlehyacinther.

En helt anden fødselsdagsgave, som jeg har foræret mig selv, er en timereduktion på jobbet kombineret med supplerende efterløn. Det betyder at jeg kan holde helt fri fem ud af seks fredage. I dag er det anden gang jeg holder fredagsfri og ih, hvor jeg dog nyder det.

Den korteste dag i den korteste måned

I morgen vender bøtten. Mørket vil langsomt slippe sit tag og lysere tider venter. I dag lykkedes det mig at køre fra arbejdet så tidligt, at det endnu var lyst. Så jeg gjorde kort proces, smed bilen ind til siden og gik en lille, men dejlig frisk tur langs Roskilde Fjord.  Smukt og stille – imens solen, på sin vej mod horisonten, smed om sig med sit rødgyldne lys og fik vand og himmel til at stå i brand.

December er fløjet af sted. Det er ganske utroligt så lang november kan føles, men i samme øjeblik vi når den 1. december, så iler dagene forbi og man når knap at tælle til tre, endsige fireogtyve, så er det allerede jul og nytår.

Juleaften bliver den første sammen med barnebarnet, så det skal nok blive hyggeligt.
Jeg er næsten juleparat, gaverne er i hus (om lidt) og jeg mangler kun at købe de sidste ting til juledagene. Gåsen bliver leveret fra Gråsten i morgen (håber jeg sørme; ellers er jeg alvorligt på den).

I år er biblioteket lukket mellem jul og nytår, så der venter en god, lang juleferie. Det er jeg slet ikke vant til, så det skal nydes i fulde drag.

Jeg ønsker jer alle en rigtig glædelig jul

En kølig Tivolitur

I går var jeg så heldig at få lov at passe barnebarn, selvom anledningen var trist, da forældrene skulle til begravelse.

Vi legede og hyggede os som vanligt og efter at have spist aftensmad med den lille familie greb husbonden og jeg lejligheden til at gå en tur i et julepyntet Tivoli.

Det var smukt og koldt – rigtigt koldt – og ih, hvor var der mange mennesker. Men det er fint at den gamle have med de nye tiltag kan trække kunder til, så økonomien kan løbe rundt.

Gad vide hvad gamle Carstensen ville sige til de ‘nye tider’; formentlig ville han nyde dem.

Jeg er mest til de stille Tivoli-fornøjelser:
Lysene, dekorationerne, de finurlige detaljer, blomsterne (selv nu er der hyacinter), duftene og den karakteristiske lyd af Tivoli og mennesker der morer sig. De kørende forlystelser må andre, mere eventyrlystne, kaste sig over.

Hjemme i haven har vi en enkel busk med lys på – den står lige foran mine køkkenvinduer og hver morgen nyder jeg at sidde i det halvmørke køkken og se lysene og sneen derude.

Så er der noget mere blus på Tivoli – og I skal ikke snydes for lidt stemningsbilleder derfra, selvom kvaliteten af billederne i dette indlæg kunne være bedre.

Julehalløj i klosteret

I forrige indlæg skrev jeg om ølentusiasten Carsten Bertelsen, som jeg havde den udsøgte fornøjelse at gense (og ikke mindst genhøre) i lørdags, hvor bibliotekets årlige julefrokost blev holdt. Der foregik på det smukke Esrum Kloster, hvor Carsten på sin sædvanlige oplysende og underholdende facon fortalte om øl – med udgangspunkt i syv af de allerbedste juleøl. Nu ved jeg alt om IBU og plato, over- og undergæring, gærkranse, bundskrab og slige sager.

Der var selvfølgelig også rig mulighed for at smage på lækkerierne (se selv hvilke på den usandsynligt elendigt fotograferede liste herunder) og det var en herlig oplevelse. Ikke én øl var på under 8%, så de smagte ikke kun godt, de løftede også stemningen til passende førjulehøjder.

Ølsmagemenu

Efter at have indtaget godtøllet i Abbedsalen, fortsatte vi ned i kælderrestauranten Broder Rus; et uhyre passende navn i dagens anledning (jeg var glad for at have en chauffør til hjemturen). Vel bænket nød vi klostrets fortræffelige julebuffet med masser af smukt og smagfuldt grønt tilbehør, og dertil mere øl, nemlig Esrum Klosterøl, som jeg personligt holder meget af. Klosterøllet brygges i dag på Bryggeriet Skands, og det af en kvindelig brygmester akkurat som i de gode gamle dage, hvor det var kvinderne som stod for ølfremstillingen.

Den første klosterøl (i nyere tid, for klosterøl er der nok blevet brygget en del af da munkene huserede) blev til på Allan Poulsens gode mikrobryggeri, Brøckhouse, i Hillerød. Brøckhouse producerede fremragende øl og det var deres skyld at vi begyndte at drikke ordentligt øl her i huset.

Desværre gik bryggeriet konkurs i 2009, hvor flere andre mikrobryggerier også bukkede under, på grund af finanskrisen. Svenske Premium Beer har overtaget navnet, men ikke kvaliteten!