Tag-arkiv: barnebarn

Sara – en lille ny tilføjelse til familien

I det halvandet år der er gået, siden bloggen gik i hi, er der selvfølgelig sket ting og sager.
Fornylig fik min datter og svigersøn deres første barn, en datter, der skal have navnet Sara. Hun blev lige akkurat et forårsbarn, født natten til den 1. marts og rundede de første fire uger i går. Her sender hun det første kik ud i den store verden, trygt hvilende hos sin mor.

Ti dage senere (og stadig i mors favn) på visit hos mormor – og noget mere fraværende 😉

Vi er så heldige at den lille familie kun bor 100 meter fra os og det er en gave, at kunne følge med på tæt hold. Jeg er, af samme grund, omhyggelig med ikke at trænge mig på, for jeg synes det er vigtigt, at de tre får fred og finder en god rytme sammen. Så kan vi andre komme på banen, når forældrene får behov for det.
Men ind imellem så ruller vi tre generationer af hunkøn en lille tur og nyder forårsvejret.

I kan sikkert regne ud, at der er blevet strikket (og hæklet, minsandten) en hel del småt i løbet af de sidste mange måneder, så I får lige en lille collage. En del af billederne er desværre lidt triste at se på; fotografering i vintermørke og kunstigt lys gør ikke noget godt for resultatet. 

Det sidste felt viser (noget af) det jeg er i gang med nu: Kaninpigen fra Little Cotton Rabbits. Hovedet er helt færdigt, kroppen er strikket og nu er jeg i gang med benene.
Jeg strikker også på en lille sommerromper, Lille Dahlia romper af Lene Holme Samsøe, men den gemmer jeg lidt.

Det var dagens tekst. Ha’ en god aften – og sov godt, når den tid kommer 🙂

Lidt øv – og meget strik

Hvordan gik det så med kjolen?
Trods svigtende overblik og dermed et par dumme småfejl, så har jeg holdt fast. Den er (næsten) færdig, med foer og det hele, og passer fint i størrelsen – men ærmerne sidder bare ikke godt! Kjolen folder uskønt over ryggen og ærmerne vrider sig på forsiden. Jeg ærgrer mig i den grad over snitmønsteret fra det ellers roste Onion. Af samme grund hænger kjolen stadig på ginen, uden oplægning, og jeg gider faktisk ikke bruge tid på det, når resultatet er så dårligt.
Måske skal jeg simpelthen kassere den med det samme? Var jeg dygtigere til tilskæring, så pillede jeg ærmerne af og rettede mønstret til. Stoffet er brugt op, men måske kunne man klippe nye ærmer i et andet stof. Colorblocking er jo nærmest hot for øjeblikket 😉
Det var ugens øv-bøv.dalur

Til gengæld er datterens ‘Dalur’ endelig kommet i god gænge. Efter først at have ventet på kølighed i luften, islandsk uld er altså for varmt at sidde med i sommerhalvåret, så tilstødte lidt svinkeærinder i form af et par hurtige ankelvarmere til at stoppe i støvlerne og nogle enkle bomuldsklude til en lokal kvinde, som lavede en salgsbod til fordel for Lyserød Lørdag.klude

Sjalet Durkslag (dørslag), som faktisk blev strikket færdigt uden pauser, var også en lille afledningsmanøvre. Nu ligger det i vaskemaskinen og mangler bare en opspænding.durk
Her kom føromtalte colorblocking også i sving, for jeg havde jo overset, at et fed Malabrigo Lace ikke indeholdt 100, men kun 50 gram garn! På Knitwork havde Deisy Garn heldigvis Malabrigo, men jeg kunne ikke få den rette blå. I stedet faldt jeg pladask for en smuk, kølig rød, som nu danner yderkant. En hovsaløsning der faktisk fungerer. Jeg måtte udelade spidserne, da jeg halvvejs igennem kanten måtte sande, at garnet (igen) ikke rakte. Så hestetømmekanten er faktisk strikket mere end halvanden gang. Det er en rigtig fin, men temmelig langsommelig afslutning.

I strikkekurven ligger stadig projekter og venter på færdiggørelse. Jeg vil have noget af det færdigt, inden jeg starter på nyt. Det er fint med tre-fire projekter, så der er noget at vælge imellem, men lige nu er der lidt for mange. tvebind

Tvebindingsmuffedisserne har jeg besluttet at ændre til halvvanter, for de er mere brugbare. Det bliver med indsat tommel, da jeg var nået så langt, at en kile ikke duede – og pille op i den teknik gad jeg bare ikke. De får lov at være et af strikkekurvens hyggeprojekter.lam

Så er der Sylvesters søde ‘Små lam’. En skøn Hanne Thorsen model i overvældende 80’erbred stil. Jeg har fjernet to får i bredden, men alligevel er den rigelig, så nu får den ekstra længde og kan bruges næste vinter. Altså også en acceptabel ‘venter’.

Tre Helga Isagerprojekter ligger også i kurven.hi

Mit fest-Camomille skal være færdig, for Missonigarnet med sølvbling, indkøbt i Venedig, trænger til at blive luftet. Så er der Honey, som jeg arvede fra min svigerinde, som måtte opgive de tynde pinde. Den skal også gøres færdig, men er sej at komme igennem og der er lang vej endnu. Forårsudgaven af Kashmir er jeg til gengæld i alvorlig tvivl om. Jeg er nået til ærmegabet, men den syner kolossal og med et megabredt, dobbelt forstykke er den måske ikke det bedste valg til min figur. Tvivlen nager …

Sidst er der mine virkelig dårlige samvittigheder, der har flere år på bagen. Evighedtæppet og ‘den plagsomme poncho’. poncho
Det hæklede tæppe af bomuld i oldemorstriber er bare kedeligt; jeg er ikke den store hækler og farverne er heller ikke min kop te, men arvede rester skal altså bruges – også de ‘grimme’!
Min hjemmedesignede poncho har jeg (vistnok) fået fod på efter mange forgæves forsøg, men trods det gik jeg i stå sidste vinter. ‘Op på hesten’ hedder det; lettere sagt end gjort.

Vi har, med nogen forsinkelse (og på grund af mit renderi), endelig fejret husbondens fødselsdag. Datteren og Vilfred hyggede sig blandt andet med at skære græskar og de er sørme gode til det. Uglen er set noget lignende på nettet, mens monstret er Vilfreds design 😉græskar

Babyparade

Vi har ventet og ventet – og ventet lidt mere.
Vilfreds lillebror, som skulle være ankommet den 28. oktober, har trukket den længe, men umanerligt tidligt lørdag morgen indløb en glad sms med teksten:
Juhuuuuu, så er han her…

Og det var han! Fødslen tog kun tre timer. De vordende nåede at tilkalde til morfar, som skulle hente Vilfred, krydse København (på nervepirrende rød bølge selvfølgelig) og ramme Hvidovre Hospital i tide, men heller ikke meget mere.

Lørdag eftermiddag, da familien var flyttet til barselsgangen på grund af lidt komplikationer hos moderen (som er overstået nu), fik vi endelig beundret, nusset og ikke mindst snuset til vidunderet. Så her præsenterer jeg barnebarn nummer to:
En herlig buttet dreng på hele 55 cm og 4650 gr., som smiler over at ligge i farmors favn!bb

Han blev såmænd også fejret med såkaldt ‘kilokage’ på fødeafdelingen, for jordmoderen havde skudt ham til kun 3400 gr.

De glade farforældre beundrer den nye efterkommer…
bb3

Søndag tog vi, stadig noget euforiske, til barnedåb i Roskilde Domkirke, hvor min nieces lille pige skulle døbes. Hun fik navnet Esther, efter min mor.

Kirken er imponerende flot, men måske ikke så hyggelig til mere intime handlinger. Vi har været der til både bryllup og barnedåb tidligere. I går var der tre børn, der skulle døbes, så der var fyldt pænt op og det hjalp lidt. Lyden er desværre ikke noget at råbe hurra for, det var næsten umuligt at høre domprovstens tale. Højtideligheden afsluttedes med en smukt sunget udgave af Faurés ‘Pie Jesu‘ – den klang til gengæld lydefrit.

Det kniber med fotos fra dagen – måske havde jeg opbrugt kvoten dagen før – men her er da et, lidt ynkeligt foto af min mor (store Esther) og min far i kirken…dåb
Og her datterens foto af lille Estheresther… der opførte sig eksemplarisk fredeligt.

Guf – eller GYS!

For en uges tid siden skrev Ellen om sin noget blandede tilgang til græskarhoveder og Halloween – men hvad gør man ikke for at glæde sine dejlige børnebørn.

Heller ikke jeg er særligt begejstret for alt det kommercielle, amerikaniserede halløj, der er stødt til de senere år, men da jeg holder meget af årets traditioner, synes jeg også Allehelgen (eller Alle Sjæle som jeg, hedning, egentlig bedst kan lide at kalde det) er værd at fejre. For år tilbage skrev jeg lidt om Allehelgen på bibliotekets daværende hjemmeside; noget af det er genbrugt nederst i dette indlæg.

Men tilbage til mit barnebarn, som selvfølgelig også skal fejre Allehelgen. På Instagram havde jeg set nogle sjove, små malede sten med uhyggelige ansigter og da jeg i anden anledning skulle passe Vilfred, tog jeg en flok sten, hobbymaling og pensler med på besøg. En flok farlige sten kunne passende supplere græskarhovederne på deres terrasse.
Vilfred malede, med stor koncentration og vedholdenhed, stenene hvide. sten1

Så skulle de tørre – og det var SÅ kedeligt at sidde og kigge på, at vi måtte bruge tiden på at bage lækre pølsehorn og boller 😉
I mellemtiden dukkede faster Linnea op og hun og Vilfred gik i gang med at tegne kranier og uhyggelige (og et par glade) ansigter på de fine hvide sten. foto 1(Billederne er min svigerdatters)

Hjemme igen måtte jeg gentage succesen: Jeg malede stenene hvide og datteren malede resten. Så nu kan jeg sige ‘velkommen til mit hjem’ på en meget uhyggelig måde – bemærk også at mit husnummer passer til stemningen! velkomst

Gyseligt – især ved nattetid…velkomst2 😉

Allehelgen og Alle sjæle – en gammel keltisk tradition
Samhain er en ældgammel keltisk fest der markerede afslutningen på høsten og starten på årets mørke tid. Det var på det tidspunkt af året, hvor skellet mellem de levendes og de dødes verden var tyndest. Årets afdøde rejste på denne nat til de dødes rige og ånder og overnaturlige væsner kunne blande sig med de levende.

I det katolske Danmark ‘overtog’ man ofte hedenske fester, således også festen for de døde.
Nu fejrede man Allehelgens dag den 1. november; en festdag for de helgener, der ikke havde deres egen dag og på Alle Sjæles dag, den 2. november, mindedes man årets afdøde.
Efter reformationen slog man de to helligdage sammen og i dag holdes Allehelgens gudstjenesten altid den første søndag i november. 

Halloween
er den amerikanske udgave af Allehelgensaften, aftenen inden Allehelgens dag, hvor man med larm og halløj skræmmer det onde i de dødes sjæle bort – også det er en reminisens fra Samhain. I dag forbindes det ofte med uhygge, selv om det med lige så god ret kunne være sjælefred. 
De senere år har den amerikanske Halloween-tradition fået tag i danskerne og samtidig er Allehelgen igen kommet i fokus, især i kirkelige kredse.

Lys i mørket
Omkring Allehelgen er det blevet dejligt mørkt om aftenen og så kan man pynte op udenfor med roe-, kål- eller græskarlygter. Inden traditionen med at skære græskarlygter kom til Danmark fra Amerika, var det nemlig roe- eller kållygter der fik lov at lyse op i efterårsmørket –Se hvordan man gør.

Her kan du læse mere
Spejdernet – om Samhain

Kristendom.dk – Allehelgen og Halloween
Historie Online – Historien bag Halloween
Post og Telemuseet – Allehelgen og Halloween

På engelsk er der f.eks. Halloween Online, Halloween og History of Halloween der fortæller om historien bag den amerikanske tradition.

Skrantende…

Skal jeg virkelig forsøge at puste liv i denne hensygnende blog? Jeg vakler lidt, men jo; jeg vil forsøge mig med lidt kortere indlæg, som ikke tager så lang tid at skrive, men ved udmærket, at de har det med at vokse, næsten af sig selv 😉 Og så har jeg hentet Blogsy app’en, så jeg kan blogge direkte fra min iPad. Det burde gøre det lidt nemmere (selv om jeg ikke er helt tilfreds).
I sidste uge lå jeg brak, fældet af en fæl virus – jeg er oppe igen og det er bloggen måske også…

Eftersommeren har budt på vidunderligt vejr, som jeg har nydt i fulde drag. Temperaturen indbyder igen til strik med lune garner og der er blevet produceret lidt forskelligt. Om knap tre uger er Vilfreds lillebror parat til at se dagens lys – og han skal selvfølgelig have lidt hjemmestrik. Indtil videre er dette klar.

Et barnevognstæppe ‘Undercover’
En lille undertrøje ‘Baby i rib’

Vilfred skulle ikke snydes, han fik en halsedisse og et par sokker til leg i haven. Det skulle være gult (hans valg; han elsker gult), men jeg havde kun et enkelt nøgle, så jeg kombinerede med nogle blå rester. Ikke ligefrem skønhedsåbenbaringer, men under en jakke og nede i et par gummistølver, så ses det ikke..

 sokker

Sokkerne er med den ‘nye’ ‘fish lips kiss heel‘, som vel egentlig bare er en indvendig timeglashæl, men opskriften på hælen (der fylder 16 sider, gisp) indeholder en metode til at måle foden og få en sok der passer perfekt – det virkede.

Spindingen kører på lidt lavt blus. Jeg kom skadet ud af Touren, en overbelastet sene i højre ben
sendte mig på en 12 ugers pause(!) Den driller stadig, så jeg har brugt venstre ben, det virker, men jeg tager det roligt. I september var jeg til mit første spindetræf. Det var meget, meget hyggeligt, dejlige mennesker, dejlig mad, masser af snak – og rokkene kørte som smurt.
P.t. er jeg i gang med at spinde et forholdsvis tyndt (for mig) totrådet garn i røde nuancer. Første bundt er færdigt og løbelængden ligger omkring 400 m pr. 100 gram. Det er ok 🙂

Sendt via BlogsySendt via Blogsy

En travl, men dejlig, weekend

Ugen er startet stille og roligt, hvilket har passet mig fint, for denne weekend har der været gang i den. Jeg har hygget mig at strikke på ‘Surry Hills‘, en KAL (KnitALong) jeg deltager i.surry

Fredag var vi til fødselsdag for svigerdatter Signe. Vejret var skønt, så vi sad i haven, hvilket passede familien rigtigt godt, for de bor temmeligt småt i Haveforeningen, imens de (om)bygger deres nye hus på nabogrunden. Som altid var der fødselsdagssange med herligt akkompagnement af morfars harmonika, og denne gang også Vilfred og hans lille kusine Aja på keyboard.musik

Desserten stod på seks slags is fra det lokale Ismageriet: Tre sorbeter på henholdsvis hyldeblomst, rabarber og havtorn, samt tre flødeis; chokolade, hvid chokolade og lakrids/citron. En rigtig god oplevelse som kan anbefales, hvis man færdes på Amager.is

Vilfred blev pludselig forskrækket af et løsgående pindsvin, så dyreglade farfar snuppede den store krabat, så Vilfred kunne kigge lidt nærmere på den; så var den slet ikke så farlig.pindsvin

Lørdag fik datteren, efter tre års slid, sit diplom og kan nu kalde sig ‘Authorized CVT Teacher/Singer’. Vi nåede den fine ceremoni på CVI, med champagne og glade mennesker, inden vi hastede videre til Aamanns Etablissement.

Her holdt svogeren og hans søster fælles 130 års fødselsdag. En vidunderlig aften, med søde mennesker (alle med hang til madnørderi) og seks fantastiske retter: Jomfruhummer, kammuslinger, rimmet torsk, brisler, confiteret kylling (SÅ godt) og jordbær i de bedste tilberedninger, med lige så dejlige vine til. Ikke ét billede har jeg, for den dag glemte jeg desværre kameraet og min mobil kan ikke tage billeder mere 🙁
Men jeg har lige ‘lånt’ svigersønnens instagrambillede af den glade diplomindehaver…nea

Søndag gav datteren og hendes ‘classmates’ (det er en international uddannelse) en flot afgangskoncert på JazzHouse. Et skidt billede, men en herlig afslutning på en god weekend.neasynger

 

Forårsferiefornøjelser

Lørdag kom vi hjem fra hovedlandet, jeg med en smule garn (og mange ideer) under armen. Mit rov var to cones Alpaca Sky, fire dejlige farver Højlandsuld og fire nøgler Pacalina fra Garnudsalg, samt 6 nøgler lækker tynd merino fra Saltum (Garngaragen).garn

Søndag var det afsted igen, mod Odsherred, hvor vi skulle låne ‘Paradiset på Næsset’ en uges tid. Det vil sige, jeg skulle mest låne, for husbonden måtte også passe job og lidt forskelligt på hjemmefronten, så det resulterede i masser af alenetid, med naturen lige udenfor døren. Ahhh.svanerSvanerne i søen ved husetsydstrandDer var gang i bølgerne på sydstranden – ‘Badestranden’engenEngen – med blomstrende tjørn og engelskgræsnordstrandLæ på den stenede nordstrand. Rapsens blomster synger på sidste vers.

For ikke at falde i, havde jeg taget lutter ‘gamle’ strikkeprojekter med. Jeg fik da også afsluttet min ‘meget pink-orange-gule’, fluffy sommerbluse. Den skulle egentlig være endt som en cardigan, men jeg er stadig i tvivl. Skal jeg skal klippe den op – eller beholde den som den er…aftenrøde

Jeg havde også en noget ældre sag med, som jeg egentlig havde opgivet. En rustik sommertop i Kraka-mønster. Strikket i et loppemarkedshørgarn kombineret med en spunsilk fra mine vævedage i 70’erne, så her er virkelig tale om udmugning i lageret! Nu har jeg delt til ærmegab, så den skal nok blive færdig også. Jeg må lave en rigtig pæn sammenstrikning på skuldrene, for jeg er virkelig i tvivl om, hvilken side der er finest at vende udad?krakalike

Torsdag kom husbonden, sammen med Vilfred, som vi skulle passe et par dage. Det er dejligt, at have god tid alene med barnebarnet. Vi fik gået ture og soppet i det kolde vand i blæst og køligt gråt vejr. Vi legede, slog græs og reparerede græsslåmaskinen. Vi grillede og holdt picnic på stenene i den anden ende af grunden i den skønneste aftensol. Og vi startede morgenen med at bage lækre boller.kopffussleinEn fin Kopffüssel med arme, som Vilfred har tegnet – en hilsen til forældrene 😉vilfredLige til at kramme…

Lørdag, hvor vejret var helt fantastisk, kom forældrene så til frokost og vi fik en dejlig strandtur, hvor Vilfred, splitter Hansjørgen, plaskede rundt i vandkanten; brrrrr. De overnattede til søndag, hvor vi alle vendte næsen hjemad igen.

Men jeg er sørme ikke færdig med at holde ferie, for på torsdag drager jeg til Sverige med mine dejlige ’strikketøser’. Vi skal strikke, drikke, spise, fnise og snakke i fire dage  i en dejlig rummelig hytte ved Markaryd (og måske se lidt af omegnen). Ren luksus og jeg glæder mig! Måske kan jeg tillade mig at starte på et nyt strikketøj?
Problemet er såmænd bare at vælge…

Strikkeprojekter og strikkeprøver

De fleste strikkere ved, at det er sjov(es)t at strikke til små børn. Små projekter giver variation og resultaterne lader ikke vente alt for længe på sig. Jeg elsker også at strikke til Vilfred, men da mormor også er strikker, og da tøjet trods alt helst skal blive brugt, må der konfereres med forældrene om hvad der er brug for – og hvornår.

I går blev jeg færdig med en helt enkel vest som lige nu ligger og tørrer. Strikket i uld og kidmohair er den blevet dejlig vamset, så den skal han nok kunne holde varmen i, her i det tidlige forår – og jeg er sikker på at han også vil nå at få glæde af den i efteråret. vest5_blog

Faktaboks for Vest i falsk patent
Design: Susie Haumann – fra den pæredanske bog ‘Knit for your kid‘ udkommet hos forlaget Kristensen & Ko.
Garn: Lagergarn!
En tråd ‘Lys aqua’ Knolls Supersoft fra Garngaragen (ialt 42 gram)
og en tråd Lys grå Drops Vivaldi (ialt 58 gram) strikket sammen.
Pinde: Knitpro jumperpinde nr. 3,5 (pinde som jeg ellers yderst sjældent bruger)

Om lidt skal jeg i gang med at strikke en trøje fra samme bog. Denne gang skal det være ‘noget med rødt’ og det er en ny farve i Vilfreds garderobe. Med en arkitektfar og en stilsikker mor, skal farvesammensætningen helst være lige i øjet, og skal jeg være ærlig så har faren, det ikke fra fremmede. Jeg er selv noget af en pernittengryn med den slags. Derfor har jeg også hygget mig gevaldigt med at lave lidt strikkeprøver, så de kan vælge farver på et nogenlunde kvalificeret grundlag 😉 prøve til vævestrikket trøje

 

En kølig Tivolitur

I går var jeg så heldig at få lov at passe barnebarn, selvom anledningen var trist, da forældrene skulle til begravelse.

Vi legede og hyggede os som vanligt og efter at have spist aftensmad med den lille familie greb husbonden og jeg lejligheden til at gå en tur i et julepyntet Tivoli.

Det var smukt og koldt – rigtigt koldt – og ih, hvor var der mange mennesker. Men det er fint at den gamle have med de nye tiltag kan trække kunder til, så økonomien kan løbe rundt.

Gad vide hvad gamle Carstensen ville sige til de ‘nye tider’; formentlig ville han nyde dem.

Jeg er mest til de stille Tivoli-fornøjelser:
Lysene, dekorationerne, de finurlige detaljer, blomsterne (selv nu er der hyacinter), duftene og den karakteristiske lyd af Tivoli og mennesker der morer sig. De kørende forlystelser må andre, mere eventyrlystne, kaste sig over.

Hjemme i haven har vi en enkel busk med lys på – den står lige foran mine køkkenvinduer og hver morgen nyder jeg at sidde i det halvmørke køkken og se lysene og sneen derude.

Så er der noget mere blus på Tivoli – og I skal ikke snydes for lidt stemningsbilleder derfra, selvom kvaliteten af billederne i dette indlæg kunne være bedre.