Tag-arkiv: datteren

En travl, men dejlig, weekend

Ugen er startet stille og roligt, hvilket har passet mig fint, for denne weekend har der været gang i den. Jeg har hygget mig at strikke på ‘Surry Hills‘, en KAL (KnitALong) jeg deltager i.surry

Fredag var vi til fødselsdag for svigerdatter Signe. Vejret var skønt, så vi sad i haven, hvilket passede familien rigtigt godt, for de bor temmeligt småt i Haveforeningen, imens de (om)bygger deres nye hus på nabogrunden. Som altid var der fødselsdagssange med herligt akkompagnement af morfars harmonika, og denne gang også Vilfred og hans lille kusine Aja på keyboard.musik

Desserten stod på seks slags is fra det lokale Ismageriet: Tre sorbeter på henholdsvis hyldeblomst, rabarber og havtorn, samt tre flødeis; chokolade, hvid chokolade og lakrids/citron. En rigtig god oplevelse som kan anbefales, hvis man færdes på Amager.is

Vilfred blev pludselig forskrækket af et løsgående pindsvin, så dyreglade farfar snuppede den store krabat, så Vilfred kunne kigge lidt nærmere på den; så var den slet ikke så farlig.pindsvin

Lørdag fik datteren, efter tre års slid, sit diplom og kan nu kalde sig ‘Authorized CVT Teacher/Singer’. Vi nåede den fine ceremoni på CVI, med champagne og glade mennesker, inden vi hastede videre til Aamanns Etablissement.

Her holdt svogeren og hans søster fælles 130 års fødselsdag. En vidunderlig aften, med søde mennesker (alle med hang til madnørderi) og seks fantastiske retter: Jomfruhummer, kammuslinger, rimmet torsk, brisler, confiteret kylling (SÅ godt) og jordbær i de bedste tilberedninger, med lige så dejlige vine til. Ikke ét billede har jeg, for den dag glemte jeg desværre kameraet og min mobil kan ikke tage billeder mere 🙁
Men jeg har lige ‘lånt’ svigersønnens instagrambillede af den glade diplomindehaver…nea

Søndag gav datteren og hendes ‘classmates’ (det er en international uddannelse) en flot afgangskoncert på JazzHouse. Et skidt billede, men en herlig afslutning på en god weekend.neasynger

 

Det’ sørme, det’ sandt, DECEMBER!

knudognissenGammelnissen er, som han plejer, kravlet op på sin plads natten til første december. I år har han ganske vist ligget noget på den lade side, for der var ikke medbragt julekalendere til husbonden (som plejer at få) eller blogejeren (som kun sjældent har fået). Førstnævnte har ikke engang opdaget, at gammelnissen er kommet, eller at hans, oftest spiselige, kalender mangler! Det siger lidt om, hvor behovet for den slags ligger, suk 😉 Til gengæld har nissen taget kælegrisen Knud under armen. Knud får altid lov at overleve julen her i huset, for vores jul indbefatter ikke flæskesteg 😉 Kalenderlyset og adventsstagen blev indviet i går med datter og svigersøn til den traditionelle adventskakao med boller, så decembers ankomst er blevet fejret på behørig vis.advent Det var sidste chance for at se datteren til adventshygge inden  jul, da hun lige om lidt forvandler sig til Mor Trisse og går i gang med at jule for teaterpublikummet i forestillingen Jul på Slottet. Julekalenderen blev sendt for første gang, det år hun blev født (1986) og har alle dage været hendes yndlingsjulekalender, så nu nyder hun selvfølgelig selv at være med – og at synge Decembersangen. I kan følge med i forberedelserne på forestillingens Facebookside. juleteater Vi vover det ene øje og tager Vilfred (og en masse andre familiemedlemmer) med ind at se forestillingen kort før jul, selv om han er lige det yngste. De anbefaler forestillingen fra tidligst 3 år; det fylder han først til januar, meeen når nu faster spiller med…