Tag-arkiv: foto

Novembergrå med farver på – 1

November er formentlig årets mest udskældte måned. Grå og fugtig, lang og mørk. Og jo, den kan se sådan ud…novembergraaHenrik Nordbrandt citeres i tide og utide, om årets 16 måneder, hvor af november fylder for fem, men der er også nogen der har godt at sige om november; læs f.eks. Bjørn Bredals lille, fine forsvar for måneden.

Jeg har også sat mig for at finde lyspunkter, for jeg er ikke så gode venner med mørket. Derfor har jeg tænkt mig at novemberpynte bloggen med farveklatter, fundet i naturen, i denne måned. I dag er det lidt ukrudt og lidt haveblomster der sætter kulør på bloggen.farver1Imens jeg pynter, vil jeg håbe på at sneen, der får det hele til at tage sig meget lysere ud, også kommer i år. Så bliver jeg lettere om hjertet…

Hjemme igen i sofaen, med kaffen, er der også farver. På pindene. Jeg er i gang med et ’til og fra projekt’, et neverkonttørklæde fra Helylle i (meget) pink og lilla farver. skak2aKlar til afgang ligger også garnet til No.3, hvor der er masser af farvespræl i ærmerne, selv om bullen er en støvet, mørk blå.no3_1Imens jeg strikker har jeg netop nydt filmen ‘Kvartetten‘, en skøn, bittersød musikalsk film, om at komme overens med alderdommens forskelligartede skavanker, uden at miste humoren, kærligheden, musikken og sig selv. Fantastiske Maggie Smith, dejlige Pauline Collins og de herrer Tom Courtenay, Billy Connolly og Michael Gambon er hovedkræfterne, suppleret af en flok kendte (aldrende) engelske musikere.

Har du fået nok…

af mine billeder fra fjorden?
Så bør du straks gå videre til en anden blog, for her er en samling jeg tog i går. Solen bagte, så frakken blev knappet op, selv om jeg tit stod stille for at tage billeder. Bl.a. af denne udsigt som altid gør mig rolig og let til mode. fjord1

Denne gang gik jeg turen ud mod stålværket langs banen. Der holder svanerne normalt til i vintermånederne, men der blev ingen svanebilleder, for de glimrede med deres fravær. De er vist forårsramt og ligger for øjeblikket i fast rutefart mellem fjorden og Arresø – ofte hen over vores hus. Jeg elsker at lytte til lyden af svanevinger når de flyver forbi. tog

Det er her, jeg henter mine havtorn. Lige nu ligner det mest forberedelserne til et Sankt Hans bål. havtorn

Foråret er ikke altid kønt, en hel vinters skrald dukker op de mærkeligste steder. Det undrer mig så meget skidt folk smider rundt omkring. Det er jo ikke fordi det er så svært at lægge det i en skraldespand i stedet. skrald

Bevæger man sig udenfor stien og ned på stranden ligger der masser af både sten- og jernslagger fra værket. Ikke så nemt at manøvrere rundt i, men ganske dekorativt. slagge1

slagge2 Der skal temmelig meget varme til at smelte sten på den måde. slagge3

Mosset giver, sammen med den blå himmel, lidt tiltrængt farve til den ellers trætte, gråbrune blanding af græs, buske og tang. mos

Og lyset – det er fantastisk… her er fjord2masser af lux til de vintertrætte hjerner.

Der var gang i fuglene, her er det måger og/eller terner (jeg ved ikke helt hvad det er for arter) der får sig et hvil, stående på vandet… vandmaager

Kold morgen ved fjorden

Solen og den blå himmel lokkede mig på en fotomorgenvandring til fjorden, mens husherren fredsommeligt snuede videre under dynen.

Turen bliver jeg aldrig træt af og undervejs kom jeg forbi et af mine yndlingsmotiver. Jeg har utallige billeder taget fra samme sted på klinten, hvor de spredte fyrretræer og den vidtstrakte udsigt altid lokker kameraet op af lommen. Jeg holder meget af havet, men udsigten over vand til land er nu noget særligt; det giver dybde og perspektiv. Her ses Hornsherred til venstre og Halsnæs til højre med indsejlingen lige bag det venstre træudsigt.
Klik evt. billedet større…

Midt i det hele har kommunen (mal)placeret et sandwichskilt med oplysninger om det naturplejeprojekt der skulle være godt i gang (skønt sne og kulde har vist forsinket det). En stor del af bevoksningen, der efterhånden har lukket af for udsigten mange steder på klinten, skal væk. Det glæder jeg mig til.naturpleje

Nede på stranden kunne jeg gå tørskoet ude på sandbunden og der var, på grund af isen, fuldstændig stille. Lydene fra bilerne i byen bag mig, stålværket og fuglene på det åbne vand var der stadig, men mest af alt var der stille og øde – ikke et øje at se nogen steder. Jeg kunne have stået der meget længe og nydt det, hvis ikke kulden havde fået mig i gang igen.strand

På hjemvejen gav de satinblanke hjulspor i sneen mig ideen til en (eller faktisk flere) damaskdug(e), som jeg desværre aldrig får vævet – måske kunne jeg sælge ideen videre til Georg Jensen? 😉    Her ligger f.eks. noget der ligner en ryggradryggrad

Og sporene i sandet efter is og fugle kunne såmænd også udvikles til anderledes og utraditionelle damaskmønstre.

spor1spor2