Tag-arkiv: glæde

Her sidder jeg og stirrer mod Sveriges kyst …

Lille dreng ved stort vand – søde Vilfred sad længe og stirrede og tænkte, så man næsten kunne høre det knage.

Vi havde en herlig søndag hos Peters bror forleden. De to brødre og deres svoger med familier (sjællandsfraktionen) mødtes til forårsfrokost i Espergærde.

Steen og Mette bor helt vidunderligt; fra haven går man direkte ud på stranden, ved siden af Espergærde havn. Det er huset med de to træaltaner midt i billedet, så de har også den skønneste udsigt over Øresund, både fra stuen og fra første sal.

22 mennesker blev vi, når ægtefæller, kærester, børn og børnebørn blev talt med. Alderen spænder vidt. Den ældste i ‘barnebarnsgenerationen’ er Tara på 20 år, som lige om lidt drager på rundtur i Asien med sin kæreste. Den yngste er Sara på bare 10 uger. Heldigvis er der længe til, at hun drager ud på egen hånd. Jeg synes det er ’slemt nok’, at Vilfred allerede skal i skole til sommer.

Alle medbringer noget spiseligt og ingen gik sultne hjem! Peters bror, Steen, er begyndt at brygge sit eget øl og det gør han godt. Denne gang serverede han en kraftig orange ale med navnet Nils #2, opkaldt efter deres storebror, som desværre døde sidste år.

Nogen er vant til at lege på gulvet 🙂

Vejret var fint, omend lidt køligt, så efter den gode frokost, blev der både leget, bygget sandslotte og spillet kongespil og petanque.

Og vi fangede Pokémons! Det hygger Vilfred og jeg os med, for det kan de andre slet ikke finde ud af 😉
På Pokémonturen mødte vi en rar lystfisker som gerne ville snakke med os. Han havde fanget tre fine hornfisk og heldigvis kom Magnus, Signe og Sylvester til, så de også kunne se den hornfisk, der havde brækket halvdelen af ‘hornet’! Det var drama i børnehøjde.

Sara – en lille ny tilføjelse til familien

I det halvandet år der er gået, siden bloggen gik i hi, er der selvfølgelig sket ting og sager.
Fornylig fik min datter og svigersøn deres første barn, en datter, der skal have navnet Sara. Hun blev lige akkurat et forårsbarn, født natten til den 1. marts og rundede de første fire uger i går. Her sender hun det første kik ud i den store verden, trygt hvilende hos sin mor.

Ti dage senere (og stadig i mors favn) på visit hos mormor – og noget mere fraværende 😉

Vi er så heldige at den lille familie kun bor 100 meter fra os og det er en gave, at kunne følge med på tæt hold. Jeg er, af samme grund, omhyggelig med ikke at trænge mig på, for jeg synes det er vigtigt, at de tre får fred og finder en god rytme sammen. Så kan vi andre komme på banen, når forældrene får behov for det.
Men ind imellem så ruller vi tre generationer af hunkøn en lille tur og nyder forårsvejret.

I kan sikkert regne ud, at der er blevet strikket (og hæklet, minsandten) en hel del småt i løbet af de sidste mange måneder, så I får lige en lille collage. En del af billederne er desværre lidt triste at se på; fotografering i vintermørke og kunstigt lys gør ikke noget godt for resultatet. 

Det sidste felt viser (noget af) det jeg er i gang med nu: Kaninpigen fra Little Cotton Rabbits. Hovedet er helt færdigt, kroppen er strikket og nu er jeg i gang med benene.
Jeg strikker også på en lille sommerromper, Lille Dahlia romper af Lene Holme Samsøe, men den gemmer jeg lidt.

Det var dagens tekst. Ha’ en god aften – og sov godt, når den tid kommer 🙂

Gavmild give-away

Her går det stadig travlt, men jeg har da haft tid til at deltage i en give-away – ikke noget jeg gør ret ofte, da mit lykkegen normalt ikke virker i den slags sammenhænge. Men Britts give-away, i anledning af hendes blogs 10 års fødselsdag, var noget særligt. Hun udloddede tre ualmindelig fine gaver, hvoraf jeg faldt for to, så jeg smed alligevel et lod i bunken.

Og tænk, denne gang var jeg heldig! Så nu sidder jeg her som ejer af 400 gram af det smukkeste, blanke, totrådede kidmohair fra Dansk Mohair – endda i mine yndlingsfarver. Ikke nok med det, i pakken havde Britt skrevet en sød hilsen og vedlagt et lækkert stykke chokolade og et brev med lakrids/mynte te! Kan man andet end blive rørt over sådan en gavmildhed? Så jeg må sige det igen: Tusind tak, Britt – det varmer – både bogstaveligt og i overført betydning 🙂kidmohair

Nu er problemet ‘kun’ at finde det helt rigtige projekt til sådan et lækkert garn. Hvis nogen har en god ide (jeg har selv alt for mange, så et fingerpeg ville være godt), så er I velkomne til at give jeres besyv. Garnet løber 370 meter pr. 100 gram.

En jul med indlagte overraskelser

Jeg er juleelsker med stort J. Jeg elsker traditionerne, fejringen af årets gang og vendepunkter og hele det kulturhistoriske udtræk. Ikke at jeg julepynter hysterisk med glimmer og bling i hver en krog, snarere tværtimod. Jeg holder af den lidt neddæmpede træskojul, med halm, nisser og hjerter, appelsiner og æbler, og lys; masser af lys i den mørke tid.juletræ

Efterhånden som alder og mental skrøbelighed har sneget sig ind på mig, bliver det dog ikke gjort med samme entusiasme som tidligere. At børnene er flyttet hjemmefra og at husbonden bestemt ikke deler min forkærlighed, gør det ikke bedre. Alligevel er denne jul nok den mest minimalistiske jeg til dato har præsteret. Vaniljekransene blev først bagt i går!

Min jul begynder altid natten til den 1. december.husnisse

Da kravler husnissen op på sin plads og overvåger at alt går rigtigt til. Først da bliver der tænkt på gaveindkøb, pynt osv. Til gengæld får julen plads også efter 2. juledag. Her varer den, som hos Lene, lige til Helligtrekonger. Desværre åd sløjhed og rygvrøvl adskillige kostbare decemberdage og da jeg i år skulle stå for hele tre julearrangementer i hastig rækkefølge (en lysfest den 20., en juleaften og en julefrokost den 26.), blev jeg en smule presset.

Pres er ikke godt for mig, det mærkes med det samme, så der har ikke været det store overskud at fremvise – det skulle da lige være på ‘tårekanalen’. Men alle arrangementer gik selvfølgelig som de skulle, for med min dejlige familie omkring mig betyder den ‘perfektion’ jeg forsøger at nå, i virkeligheden så lidt. Og tænk – juledag vågnede vi op til sne – hvad mere kan man ønske?
sne

Men begge mine unger gjorde alligevel denne december til noget helt særligt.

Min datter gav mig en hyggelig pakkekalender som har forsødet de første 24 dage i måneden – en dejlig overraskelse med indlagt kærlighed. Samtidig flyttede hun og svigersønnen til et hus ganske tæt på os, så hun har, trods sit eget flytterod, været en god hjælp i julemåneden.kalender

Min søn inviterede os, med meget kort varsel, til bryllup den 22. december. Det blev holdt for familie og nærmeste venner på Københavns Rådhus ved en kort, men meget stemningsfuld ceremoni. MS bryllup1a

En af deres gode venner, der har plads i Borgerrepræsentationen, viede dem. Det foregik, mens det mørknede, oppe på taget (ja, udenfor, bag brystningen, hvor statuerne står) med en storslået udsigt over Tivolis og Rådhuspladsens lyshav og videre ud over deres elskede by. Bagefter var der (selvfølgelig) rådhuspandekager og kaffe i overborgmesterens fantastiske mødelokale, hvor svigerdatterens forældre holdt en dejlig tale, jeg holdt tale og datteren sang denne smukke kærlighedssang for de nygifte.MS1

Det var spændende at få lov at komme på nogle ellers utilgængelige områder af Rådhuset, en bygning jeg holder meget af for dens egenartede, men smukke, skønvirkestil. Hvor mange af jer har mon krydset ‘nisseloftet’ og kravlet på de smalle trætrapper og stiger? Eller siddet på dronningens og overborgmesterens stole? En rigtig sjov og dejlig oplevelse. Og jeg er glad for at de to kærlige mennesker – ‘ejere’ af mine skønne børnebørn – fik juridisk orden på sagerne 😉

Glædelig bagjul – og rigtig godt nytår til jer.nisser

Babyparade

Vi har ventet og ventet – og ventet lidt mere.
Vilfreds lillebror, som skulle være ankommet den 28. oktober, har trukket den længe, men umanerligt tidligt lørdag morgen indløb en glad sms med teksten:
Juhuuuuu, så er han her…

Og det var han! Fødslen tog kun tre timer. De vordende nåede at tilkalde til morfar, som skulle hente Vilfred, krydse København (på nervepirrende rød bølge selvfølgelig) og ramme Hvidovre Hospital i tide, men heller ikke meget mere.

Lørdag eftermiddag, da familien var flyttet til barselsgangen på grund af lidt komplikationer hos moderen (som er overstået nu), fik vi endelig beundret, nusset og ikke mindst snuset til vidunderet. Så her præsenterer jeg barnebarn nummer to:
En herlig buttet dreng på hele 55 cm og 4650 gr., som smiler over at ligge i farmors favn!bb

Han blev såmænd også fejret med såkaldt ‘kilokage’ på fødeafdelingen, for jordmoderen havde skudt ham til kun 3400 gr.

De glade farforældre beundrer den nye efterkommer…
bb3

Søndag tog vi, stadig noget euforiske, til barnedåb i Roskilde Domkirke, hvor min nieces lille pige skulle døbes. Hun fik navnet Esther, efter min mor.

Kirken er imponerende flot, men måske ikke så hyggelig til mere intime handlinger. Vi har været der til både bryllup og barnedåb tidligere. I går var der tre børn, der skulle døbes, så der var fyldt pænt op og det hjalp lidt. Lyden er desværre ikke noget at råbe hurra for, det var næsten umuligt at høre domprovstens tale. Højtideligheden afsluttedes med en smukt sunget udgave af Faurés ‘Pie Jesu‘ – den klang til gengæld lydefrit.

Det kniber med fotos fra dagen – måske havde jeg opbrugt kvoten dagen før – men her er da et, lidt ynkeligt foto af min mor (store Esther) og min far i kirken…dåb
Og her datterens foto af lille Estheresther… der opførte sig eksemplarisk fredeligt.

Medmennesker

Først Mia, så Susanne – og nu undertegnede. For deres indlæg satte tanker i gang. Er vi så dårlige til at se andre, hilse og sende et lille smil?

Jeg nikker og smiler vist til alle jeg møder på min vej, for jeg kan ikke lade være. Ofte falder der en bemærkning af til en medpassager, en køkollega eller andre, som jeg for en kort stund deler rum med. Nogle gange føler jeg mig lidt som en gammel landsbytosse, når jeg får et forundret, måske endda surt, blik eller en ‘talende’ tavshed retur. Men de fleste reagerer positivt.

Da jeg var yngre spekulerede jeg ikke over, at jeg måske opførte mig lidt anderledes, men da jeg efterhånden fik flere bemærkninger om, at jeg var kendt som ‘hende den søde, der altid smilede’ fik det mig til at tænke. Så læste jeg et sted, at smil ikke bare viser glæde og venlighed, men også er et udtryk for afvæbning, underdanighed og (sådan fungerer det blandt dyr i al fald) underkastelse og jeg fik efterhånden en fornemmelse af, at jeg var alt for sød og bange af mig.

Den tanke plagede mig i mange år, men nu er jeg heldigvis fløjtende ligeglad. For jeg har opdaget, at både jeg og mine ‘ofre’ får det bedre, bliver gladere og mere positivt indstillet – og det er da dejligt. På biblioteket blev det en sport og en glæde at få trætte, sure, vrisne og mutte mennesker til at smile, inden de igen gik ud af døren. Ren win-win!

Forleden havde jeg en oplevelse der bestyrkede mig i, at det er godt at ’se’ hinanden – og agere. I lokaltoget opdagede jeg en ung kvinde, med sortmalede øjne og ringe i næsen, der sad og græd stille. Folk skottede lidt til hende og småmumlede, og ja, hun var måske en type som nogle kunne føle sig provokeret af.

Jeg var bekymret for, om hun ville føle at jeg var påtrængende, men gik alligevel hen og spurgte om hun var ok. Det var hun ikke. Hun havde netop fået den triste besked, at en fra hende terapigruppe havde begået selvmord og hun var selvfølgelig rystet. Der var ikke så meget jeg kunne gøre, hun fik bare lov at fortælle og fik et par venlige klap, inden vi skulle hver sin vej. Til gengæld blev jeg takket mange gange for, at jeg havde spurgt til hende – og jeg var glad for, at jeg fik overskredet den usynlige grænse.

Ha’ en dejlig dag med smil og glæde – og husk at sende lidt videre til jeres medmennesker 🙂
Her er et stykke med blåt at glæde sig over… himmel

Åndehullet

Vi har tilbragt endnu en weekend i Det Lånte Paradis. Hver eneste gang vi er der, bliver jeg glad og  taknemmelig for, at vi har denne mulighed. Forleden læste jeg hos Mænd af betydning et citat af Gowings søster :  ‘Man skal ikke eje, man skal kende nogen der ejer’.
Det gør vi!græs

Roen, dyrelivet, den høje, høje himmel, søen, kikket over Sejrøbugten til Sjællands Odde, stenstranden mod nord, sandstranden (en vidunderlig badestrand) mod syd – og ikke mindst Næsset – alt er lige udenfor og kan nydes i gåafstand, meget af det endda fra hus og terrasse.dyreliv

Vejret var meget blæsende – og lørdagen dramatisk med blåsorte skyer mod nord, mens solen skinnede mod syd og vi lå lige på kanten af fronten. Her rapsmarken i sol mod regnskyerne.drama

Midsommernat var skyerne få og små i horisonten.
Billedet her er taget fra terrassen kl. ca. 01, hvor det aldrig blev helt mørkt.midsommernat

Søndag, stadig blæst, men blå, blå himmel fra morgen til aften og da det altid lader sig gøre at finde en krog med tilpas læ, så kunne strikketøjet motioneres under åben himmel. Husbonden slog græsset og samlede op på nogle af de VM fodboldkampe han ikke havde nået at se. I sandhed en fredelig weekend!

Jeg besøgte Butikken ved Højen ved Asnæs. Lone, der et meget sødt menneske, holder butikken åben for strikkehygge hver søndag fra 12-16, så det måtte jeg lige prøve. Timerne gik hurtigt og der smuttede også lidt af Rasmillas Yndlingsgarn med hjem. Det er nemlig perfekt til babystrik… jo, rigtigt gættet, vi har barnebarn nummer to på vej 🙂 Gæt selv kønnet.yndlingsgarn

I dag fik vi hurtigt kaffebesøg af Ellen og John. De hentede deres gode brændeflækker, som har hjulpet os af med de stormvæltede træer. Nu ligger træet som fine stykker brænde og tørrer, så de er klar til næste vinters forbrug. Tusind tak for lån!

Faktisk nåede vi knap nok hjem fra Odsherred, til vores aftale. Selv om vi forlod sommerhuset lidt for sent (af en eller anden grund kommer der altid noget i vejen for os – dårlig planlægning), så måtte vi lige en omvej, forbi Brogård og Søren Wiuff, for at hente 2 kilo af årets sidste asparges. Uhmm, siger jeg bare; store og fede – og lige til at spise…asparges

En travl, men dejlig, weekend

Ugen er startet stille og roligt, hvilket har passet mig fint, for denne weekend har der været gang i den. Jeg har hygget mig at strikke på ‘Surry Hills‘, en KAL (KnitALong) jeg deltager i.surry

Fredag var vi til fødselsdag for svigerdatter Signe. Vejret var skønt, så vi sad i haven, hvilket passede familien rigtigt godt, for de bor temmeligt småt i Haveforeningen, imens de (om)bygger deres nye hus på nabogrunden. Som altid var der fødselsdagssange med herligt akkompagnement af morfars harmonika, og denne gang også Vilfred og hans lille kusine Aja på keyboard.musik

Desserten stod på seks slags is fra det lokale Ismageriet: Tre sorbeter på henholdsvis hyldeblomst, rabarber og havtorn, samt tre flødeis; chokolade, hvid chokolade og lakrids/citron. En rigtig god oplevelse som kan anbefales, hvis man færdes på Amager.is

Vilfred blev pludselig forskrækket af et løsgående pindsvin, så dyreglade farfar snuppede den store krabat, så Vilfred kunne kigge lidt nærmere på den; så var den slet ikke så farlig.pindsvin

Lørdag fik datteren, efter tre års slid, sit diplom og kan nu kalde sig ‘Authorized CVT Teacher/Singer’. Vi nåede den fine ceremoni på CVI, med champagne og glade mennesker, inden vi hastede videre til Aamanns Etablissement.

Her holdt svogeren og hans søster fælles 130 års fødselsdag. En vidunderlig aften, med søde mennesker (alle med hang til madnørderi) og seks fantastiske retter: Jomfruhummer, kammuslinger, rimmet torsk, brisler, confiteret kylling (SÅ godt) og jordbær i de bedste tilberedninger, med lige så dejlige vine til. Ikke ét billede har jeg, for den dag glemte jeg desværre kameraet og min mobil kan ikke tage billeder mere 🙁
Men jeg har lige ‘lånt’ svigersønnens instagrambillede af den glade diplomindehaver…nea

Søndag gav datteren og hendes ‘classmates’ (det er en international uddannelse) en flot afgangskoncert på JazzHouse. Et skidt billede, men en herlig afslutning på en god weekend.neasynger

 

Novembergrå med farver på – 1

November er formentlig årets mest udskældte måned. Grå og fugtig, lang og mørk. Og jo, den kan se sådan ud…novembergraaHenrik Nordbrandt citeres i tide og utide, om årets 16 måneder, hvor af november fylder for fem, men der er også nogen der har godt at sige om november; læs f.eks. Bjørn Bredals lille, fine forsvar for måneden.

Jeg har også sat mig for at finde lyspunkter, for jeg er ikke så gode venner med mørket. Derfor har jeg tænkt mig at novemberpynte bloggen med farveklatter, fundet i naturen, i denne måned. I dag er det lidt ukrudt og lidt haveblomster der sætter kulør på bloggen.farver1Imens jeg pynter, vil jeg håbe på at sneen, der får det hele til at tage sig meget lysere ud, også kommer i år. Så bliver jeg lettere om hjertet…

Hjemme igen i sofaen, med kaffen, er der også farver. På pindene. Jeg er i gang med et ‘til og fra projekt’, et neverkonttørklæde fra Helylle i (meget) pink og lilla farver. skak2aKlar til afgang ligger også garnet til No.3, hvor der er masser af farvespræl i ærmerne, selv om bullen er en støvet, mørk blå.no3_1Imens jeg strikker har jeg netop nydt filmen ‘Kvartetten‘, en skøn, bittersød musikalsk film, om at komme overens med alderdommens forskelligartede skavanker, uden at miste humoren, kærligheden, musikken og sig selv. Fantastiske Maggie Smith, dejlige Pauline Collins og de herrer Tom Courtenay, Billy Connolly og Michael Gambon er hovedkræfterne, suppleret af en flok kendte (aldrende) engelske musikere.

Rock i Café Slotsbio

I går var vi til debutkoncert.
Datteren og svigersønnens coverband, Band-It, gav sin første offentlige koncert i Café Slotsbio i Hillerød – og der var smæk på. Jeg havde, dumt nok, ikke tænkt på at tage ørepropperne med og det sved. I dag er hørelsen dog normal igen.BIDe spillede to timer med god, gammeldags tung rock. Linnea på keyboard – og som forsanger på numre som Proud Mary, Black Velvet, Go Your Own Way, Walking on Sunshine, Sweet Child O’ Mine , Hold the Line og Maneater.

Jeg har aldrig hørt Linnea synge rock før, men det klarede hun fantastisk godt. De lærer at mestre mange forskellige stilarter på CVI, hvor hun er i gang med sit tredje og sidste år.BI_LinneaSvigersønnen svinger trommestikkerne til ug og leverer en glimrende vokal til andre af bandets numre, som Let me entertain you, Hey Little Sister, Sex on Fire og Living on a Prayer.

Det var en fornøjelse at opleve dem på slap line med rocken, men bandet spiller også op til dans (til private fester osv.), så de har også en del lettere, dansable, poprocknumre på repertoiret. Men danset blev der nu også i går.