Tag-arkiv: gør-det-selv

Lidt øv – og meget strik

Hvordan gik det så med kjolen?
Trods svigtende overblik og dermed et par dumme småfejl, så har jeg holdt fast. Den er (næsten) færdig, med foer og det hele, og passer fint i størrelsen – men ærmerne sidder bare ikke godt! Kjolen folder uskønt over ryggen og ærmerne vrider sig på forsiden. Jeg ærgrer mig i den grad over snitmønsteret fra det ellers roste Onion. Af samme grund hænger kjolen stadig på ginen, uden oplægning, og jeg gider faktisk ikke bruge tid på det, når resultatet er så dårligt.
Måske skal jeg simpelthen kassere den med det samme? Var jeg dygtigere til tilskæring, så pillede jeg ærmerne af og rettede mønstret til. Stoffet er brugt op, men måske kunne man klippe nye ærmer i et andet stof. Colorblocking er jo nærmest hot for øjeblikket 😉
Det var ugens øv-bøv.dalur

Til gengæld er datterens ‘Dalur’ endelig kommet i god gænge. Efter først at have ventet på kølighed i luften, islandsk uld er altså for varmt at sidde med i sommerhalvåret, så tilstødte lidt svinkeærinder i form af et par hurtige ankelvarmere til at stoppe i støvlerne og nogle enkle bomuldsklude til en lokal kvinde, som lavede en salgsbod til fordel for Lyserød Lørdag.klude

Sjalet Durkslag (dørslag), som faktisk blev strikket færdigt uden pauser, var også en lille afledningsmanøvre. Nu ligger det i vaskemaskinen og mangler bare en opspænding.durk
Her kom føromtalte colorblocking også i sving, for jeg havde jo overset, at et fed Malabrigo Lace ikke indeholdt 100, men kun 50 gram garn! På Knitwork havde Deisy Garn heldigvis Malabrigo, men jeg kunne ikke få den rette blå. I stedet faldt jeg pladask for en smuk, kølig rød, som nu danner yderkant. En hovsaløsning der faktisk fungerer. Jeg måtte udelade spidserne, da jeg halvvejs igennem kanten måtte sande, at garnet (igen) ikke rakte. Så hestetømmekanten er faktisk strikket mere end halvanden gang. Det er en rigtig fin, men temmelig langsommelig afslutning.

I strikkekurven ligger stadig projekter og venter på færdiggørelse. Jeg vil have noget af det færdigt, inden jeg starter på nyt. Det er fint med tre-fire projekter, så der er noget at vælge imellem, men lige nu er der lidt for mange. tvebind

Tvebindingsmuffedisserne har jeg besluttet at ændre til halvvanter, for de er mere brugbare. Det bliver med indsat tommel, da jeg var nået så langt, at en kile ikke duede – og pille op i den teknik gad jeg bare ikke. De får lov at være et af strikkekurvens hyggeprojekter.lam

Så er der Sylvesters søde ‘Små lam’. En skøn Hanne Thorsen model i overvældende 80’erbred stil. Jeg har fjernet to får i bredden, men alligevel er den rigelig, så nu får den ekstra længde og kan bruges næste vinter. Altså også en acceptabel ‘venter’.

Tre Helga Isagerprojekter ligger også i kurven.hi

Mit fest-Camomille skal være færdig, for Missonigarnet med sølvbling, indkøbt i Venedig, trænger til at blive luftet. Så er der Honey, som jeg arvede fra min svigerinde, som måtte opgive de tynde pinde. Den skal også gøres færdig, men er sej at komme igennem og der er lang vej endnu. Forårsudgaven af Kashmir er jeg til gengæld i alvorlig tvivl om. Jeg er nået til ærmegabet, men den syner kolossal og med et megabredt, dobbelt forstykke er den måske ikke det bedste valg til min figur. Tvivlen nager …

Sidst er der mine virkelig dårlige samvittigheder, der har flere år på bagen. Evighedtæppet og ‘den plagsomme poncho’. poncho
Det hæklede tæppe af bomuld i oldemorstriber er bare kedeligt; jeg er ikke den store hækler og farverne er heller ikke min kop te, men arvede rester skal altså bruges – også de ‘grimme’!
Min hjemmedesignede poncho har jeg (vistnok) fået fod på efter mange forgæves forsøg, men trods det gik jeg i stå sidste vinter. ‘Op på hesten’ hedder det; lettere sagt end gjort.

Vi har, med nogen forsinkelse (og på grund af mit renderi), endelig fejret husbondens fødselsdag. Datteren og Vilfred hyggede sig blandt andet med at skære græskar og de er sørme gode til det. Uglen er set noget lignende på nettet, mens monstret er Vilfreds design 😉græskar

Så er det tirsdag = blogdag …

I dag handler det om strik.
Tidligere har jeg skrevet om Knitsoniks spændende måde at udvikle mønstre på og jeg har igen leget med farvet og mønstre. Denne gang deltog jeg i en swatch-along, hvor alle havde samme foto som udgangspunkt for mønstre og farvesammensætninger. Resultaterne, med det pågældende foto og Felicitys kommentarer, kan ses på Knitsoniks blogindlæg.larvestrik

Mit bidrag var dette – og igen kunne jeg have fortsat i en uendelighed med at kreere nye mønstre. Vildt inspirerende.

I løbet af forår og sommer har jeg bl.a. strikket på to sommerbluser, Isabell Kraemers ‘A hint of summer‘ og Ankestricks ‘Walk along‘. Fine bluser begge to, i henholdsvis Coast og Lincot. Den første er færdig og i brug, den anden er stort set færdig, men sat på standby, for jeg bøvler med at få halsen helt rigtig til mig.

I maj, på den årlige strikketur til Sverige med min gode strikkeveninder, fik jeg omsider sparket til at få afsluttet en to år gammel knitalong. Et skuldersjal i kniplingsstrik med masser af perler; mit første rigtige stykke ‘lace’ og noget af en opgave. Det er Renaissance shawl af Anne-Lise Maigaard. Jeg er glad for resultatet, selv om sjalet nok ikke vil blive brugt så tit, men det egner sig godt til at have over skuldrene til en fin kjole.hint

Lidt småt til børnebørnene er det også blevet til – dels min egen opskrift, inspireret af flere forskellige opskrifter, på ‘Puttehøns‘ til påske (som fremover kan bruges til at gemme et blødkogte æg i) og en lille Rajas Raglan til Sylvester. Temaet er vist gult …børnestrik

Jeg var jo på strikkekursus i foråret, for det er vigtigt for mig at få nye input. Meget af det vi gennemgik, havde jeg nu lært mig selv, men samvær med andre om strik er altid givende og der var skam også øjenåbnere iblandt. Og så har jeg fået smag for strikkeprøver i lange baner 😉

Mit første projekt fra kurset var ‘Brug bobler og bieser frit til et mindre arbejde’. Jeg valgte at lave håndledsvarmere og da mønstret fik lidt ‘prik-streg-prik’ over sig, blev det til Telegrafistvarmere 😉 Skulle nogen få lyst at strikke et par, så sig endelig til; jeg har en opskrift der meget gerne vil testes.

Et andet projekt var inspireret af et traditionelt mønster, som vi brugte til en strikkeprøve. Det kaldes ‘Skjøldrarnir’ (gavle) på Færøerne og ‘Dag och natt’ på Gotland. Jeg strikkede en tehætte i rester af et lækkert kidmohairgarn fra Dansk Mohair, Gotlandsk pelsuld fra Filcolana og Hverdagsuld fra Tusindfryd.tele-hætte

Det, jeg virkelig tænder på, er at arbejde med inspirationskilder og eget design. Derfor jeg har besluttet at vælge ‘Strik 3′, når det en gang udbydes igen. Strikketeknikker kan jeg sagtens lære mig selv, så det rene tekniknørdekursus, ‘Strik 4‘, springer jeg foreløbig over.

Mit store ønske er et kursus på Skals Højskole, med fokus på design. Jeg er også ret betaget af de mange rigtig gode strikkekurser der udbydes i Sverige (eks. HV’s i Stockholm), men det er desværre ikke praktisk muligt. Men jeg skal da deltage i to workshops på Knitwork i København i slutningen af måneden. Det er ‘Farvernes mekka’ ved Charlotte Kaae & Katrine Wohllebe og ‘Tvebinding’ ved Maria Gustafsson, så lidt inspiration bliver der fyldt på 🙂

Der er meget mere strik på vej, men det må komme i et senere indlæg.

Svensk stamina

Kl. 10.30 torsdag ‘morgen’ hentede John og Ellen undertegnede på Solrød Strand station og så gik turen ellers østpå, til deres skønne hus nær Glimåkra. Et større syprojekt stod på dagsordenen. Og der blev arbejdet.

Under kyndig ledelse af Ellen og med en fin skriftlig vejledning hun havde lavet til lejligheden, blev jeg guidet gennem projektmappefremstillingens mysterier.  sy10
sy2Med forbløffende få brølere, trods min jomfruelige omgang med noget så eksotisk som rulleskærer, skæreunderlag og skærelineal (nu er flere ønsker føjet til ønskesedlen), Ellens drøm af en symaskine med indbyggede sære, men nyttige funktioner – samt mine allerførste forsøg med quiltning.sy1

Ellen havde sørget for at alle materialer var indkøbt, jeg medbragte bare stoffet jeg ville bruge. Ganske langsomt (på andendagen var jeg, til min bekymring, kun nået gennem den første af vejledningens seks sider) fik jeg klippet, quiltet, sømmet, kantet og strøget til den store guldmedalje. Fredag aften – hvor husbonden sluttede sig til os – fik jeg omsider håndsyet kantebåndet rundt om selve mappen fast.sy9

Lørdag blev brugt på at sy et par enkelte sider og klargøre flere – resten bliver gjort færdig herhjemme. Se flere billeder af vidunderet nedenfor.

Samtidig med undervisningen, klarede Ellen både at sy smukke julede grydelapper og dækkeservietter i patchwork OG sørge for vidunderlig mad til os. Hvem elsker ikke confit de canard med pommes sarladaises eller svensk elgsteg med langtidsbagte tomater med mozarella; nej vel? John var praktisk og vaskede op, hentede brænde, købte ind, sørgede for hyggemusik og pepparkakor – samt udholdt uanede mængder af sysnak og andre ‘kvindagtigheder’ – noget af en bedrift.  Jeg, ja bortset fra at forbedre mine sykundskaber, så fik jeg lært at brygge kaffe på Senseoen – fine sager 😉

På grund af Lenes insisteren på lidt motion, trods stor indehyggefaktor, så var vi ude for at trække frisk luft. Vejret var gråt og fugtigt, men den svenske natur bød på masser af smukke farver at fortabe sig i…s1-2-3

s5

s7

s6

Og nej, de er ikke specielt nedbøjede, men studerer bare åens vand….

Her er lidt flere billeder af mappen, der skal rumme alt mit strikkegrej…
Det tomme omslag samt en enkelt side til strømpepindesy3

Mappen er sat ind og her ses indersidens må lommer forrestsy4

Indersidens store lomme bagestsy5

Mine, til husbehov, nydelige quiltede mappekantersy6

Lommer med elastik (til KnitPro spidser) og lynlåsrum på vejsy7

Færdig side med strømpepinde sat ind i mappensy8

Så er den lige til at slænge over skulderen. Altid strikkeberedt!sy11

 

En kæmpestor TAK til Ellen for hendes gode forberedelse og opmuntrende hjælp – og overmåde dejlige værtsskab.

Skrantende…

Skal jeg virkelig forsøge at puste liv i denne hensygnende blog? Jeg vakler lidt, men jo; jeg vil forsøge mig med lidt kortere indlæg, som ikke tager så lang tid at skrive, men ved udmærket, at de har det med at vokse, næsten af sig selv 😉 Og så har jeg hentet Blogsy app’en, så jeg kan blogge direkte fra min iPad. Det burde gøre det lidt nemmere (selv om jeg ikke er helt tilfreds).
I sidste uge lå jeg brak, fældet af en fæl virus – jeg er oppe igen og det er bloggen måske også…

Eftersommeren har budt på vidunderligt vejr, som jeg har nydt i fulde drag. Temperaturen indbyder igen til strik med lune garner og der er blevet produceret lidt forskelligt. Om knap tre uger er Vilfreds lillebror parat til at se dagens lys – og han skal selvfølgelig have lidt hjemmestrik. Indtil videre er dette klar.

Et barnevognstæppe ‘Undercover’
En lille undertrøje ‘Baby i rib’

Vilfred skulle ikke snydes, han fik en halsedisse og et par sokker til leg i haven. Det skulle være gult (hans valg; han elsker gult), men jeg havde kun et enkelt nøgle, så jeg kombinerede med nogle blå rester. Ikke ligefrem skønhedsåbenbaringer, men under en jakke og nede i et par gummistølver, så ses det ikke..

 sokker

Sokkerne er med den ‘nye’ ‘fish lips kiss heel‘, som vel egentlig bare er en indvendig timeglashæl, men opskriften på hælen (der fylder 16 sider, gisp) indeholder en metode til at måle foden og få en sok der passer perfekt – det virkede.

Spindingen kører på lidt lavt blus. Jeg kom skadet ud af Touren, en overbelastet sene i højre ben
sendte mig på en 12 ugers pause(!) Den driller stadig, så jeg har brugt venstre ben, det virker, men jeg tager det roligt. I september var jeg til mit første spindetræf. Det var meget, meget hyggeligt, dejlige mennesker, dejlig mad, masser af snak – og rokkene kørte som smurt.
P.t. er jeg i gang med at spinde et forholdsvis tyndt (for mig) totrådet garn i røde nuancer. Første bundt er færdigt og løbelængden ligger omkring 400 m pr. 100 gram. Det er ok 🙂

Sendt via BlogsySendt via Blogsy

Nye tidsfordriv

skærmblomst


Jeg har altid været meget interesseret i forskellige slags håndarbejder og husflid og har nærmest forsøgt mig i alle genrer. I mange år har det desværre ligget stille; arbejdet har fyldt meget og det er blevet ved drømmene. For fem år siden fik jeg igen taget hul på strikkeriet, som hjalp mig gennem en træls periode, og nu, efter et halvt år på efterløn, kan jeg mærke lysten og energien langsomt vende tilbage og min nysgerrighed kan udmønte sig i andet end drømme.

For en uges tid siden kastede jeg mig ud i hakningens lyksaligheder (tunesisk hækling, bliver det også kaldt), bare fordi jeg faldt over en gammel hakkenål, som jeg aldrig har fået afprøvet. Det er en sjov teknik og jeg måtte selvfølgelig finde på noget at bruge det til. Hakning giver et fast stof, som hækling, og egner sig efter min mening ikke særlig godt til beklædning. Heldigvis er strikkede og hæklede puder i høj kurs for tiden, så nu skal to puder på vores slagbænk have nyt betræk.

Næste problem var garnet… Ja, der er sådan set nok at vælge imellem og jeg fandt forskellige rester af plantefarvet garn. Skønne ‘garnskatte’ fra 80’erne, hvor jeg fik lavet meget af den slags 😉  Det bliver dejligt at få garnet brugt, det trængte virkelig til at blive luftet, og der kan snildt blive til både en mørk og en lys stribet pude i nogenlunde samme farveholdning. Jeg supplerer plantefarverne med hhv. mellemgrå og lysgrå Navia, der har en lidt køligere nuance, for at få en smule kontrast, til de nogle gange lidt for gullige farver.hak1

Forleden var det så to rokke, der kom frem i lyset. Den ene, min mors Såne rok, har desværre knækket tenen, men jeg kender måske en, der kan hjælpe med det.
Den anden er min egen, mere moderne, Spindelise, produceret af Lissau (i 70’erne og 80’erne) efter forlæg fra Lise Warburg. Den har det heller ikke så godt (begge rokke har stået på et uopvarmet loft i mange år), men det lykkedes mig alligevel at få den til at virke. Med en gang rengøring, smøring, ny snor og en ‘nødopbinding’ af trampen, blev den nogenlunde funktionsdygtig. rok
På Fåreavlernes Marked i Remisen købte jeg, i et anfald af ‘måske får jeg lyst til at spinde’, lidt merinofibre på tilbud (25 kr.) i en køn, men ikke så klædelig mørk orange farve (det var den farve, der var). Nu kunne jeg stolt tage dem frem og i løbet af to dage har jeg bevæget mig fra famlende (gen)begynder til nogenlunde kørende – og fik spundet og tvundet det hele. Jeg udnyttede selvfølgelig det skønne vejr og sad på terrassen.rok2

I alt 116 gram med en løbelængde på ca. 165 m. Garnet er blevet ret kraftigt, og er lidt overspundet, men jeg er da sluppet for de værste ‘kokkelår og lusetarme’. Det hjælper selvfølgelig også, at fibrene er fint forbehandlet. Sidst jeg spandt var det med egen (hjemmeklippet) uld fra egne får, der først skulle teses og kartes – en noget længere proces.garn

Nu har jeg meldt mig ind i Spindeforeningen, for hold da op, hvor er det dejligt at spinde igen!
Jeg har også bestilt (begynder)fibre hos Uldtrolden, så jeg har lidt mere at øve mig på, for der er meget at lære endnu. To håndmalede tops (garnhjul) blev det til: Et Corridale og et Bluefaced Leicester (BLF). Denne gang i farver, der passer bedre til mig 😉

Bolværksmatros

bolværk3Som I måske ved, er jeg hverken luft- eller søglad. Begge ben på jorden, det ved man hvad er. Men jeg elsker duften af nytjæret træ og garn.

Som helt ung tilbragte jeg, hvad der nu synes som uendeligt mange, dejlige somre på havnen i Vedbæk, der dengang ikke var særlig mondæn. Der var til gengæld Øresundsfiskere, masser af tjæret træ – og sandstrand med havvand. Jeg foretrak at bade her, frem for i Furesøens sorte, dystre plumrevand, hvor mine sørgeligt unødige svømmetimer ellers foregik. bolværk2At svømme lærte jeg først som voksen. Nu elsker jeg at svømme, selvom min stil, hvis man kan kalde den det, helt sikkert ikke er hverken korrekt eller køn.

Duften fra somrene ved Øresund og barndomshjemmets skur, har vi nu genskabt i haven (lige nu også hele huset) med finsk trætjære. Her er vi (læs: husbond) nemlig ved at lægge sidste hånd på det store ønskeprojekt.bolværk1

Tjæreduften var også en del af mit væveliv, da jeg arbejdede et år (1971/72) på Bodil Bødker-Næss’ væveværksted i Skovshoved. Hun var storforbruger af tjæregarn til sine vægtæpper og jeg har stadig en del rester af det herhjemme. Garnet gav forøvrigt nogle irriterende småsplinter i fingrene, der næsten altid gik betændelse i, så jeg tror bestemt ikke tjæren er sund for hverken hud eller luftveje, men duften… ahhh.

Terrasse på vej

Et længe næret ønske er ved at blive opfyldt:
En træterrasse, som bliver en hel del større end den gamle og i højde med stuegulvet, så det bliver næsten som et ekstra rum i huset.

Vi (læs: jeg) ønskede et miljørigtigt alternativ til almindeligt trykimprægneret træ. Lærk var under overvejelse, men da nogle af vore venner oplevede, at træet fik lidt for mange splinter efter få års brug, faldt valget på robinie.

Sidste weekend gik de i gang. Først skulle den gamle terrasse i herregårdssten ryddes væk og et pænt stykke græs graves af. Godt, at der i familien er unge (og ældre) mænd der kan tage fra. Jeg selv slap med først at gå på arbejde og siden sørge for mad og drikke, mens datteren passede sin lille nevø.

Men tænk engang hvad sådan et ønske afstedkommer af aktivitet! Jeg er meget taknemmelig for at de gider 🙂

Et styk tidligere terrasse – stablet pænt og nydeligt…terrasse1
Og her ligger den nye terrasse – i lige så fine stabler…terrasse9
Lidt regn skader ikke – og galgerne kom op (og blokerede for terrassedøren)!terrasse10

Hovsa, stolpehulsgraveren ramte lige et afløbsrør til faskinen = stort hul graves, for at der kan repareres; heldigvis er husbonden velforsynet med rør og fittings, så den blev klaret.terrasse3

Nå ja, der var da også lige en gammel trappesten der skulle bankes op. Den var meget solidt lavet!terrasse2

Og så skal der selvfølgelig bruges tid på at konferere og koordinere…terrasse8

Sokkelsko med strøer er støbt fast – og fiberdugen rullet ud – på det første stykke…terrasse6

Så skal der brædder ovenpå strøerne…terrasse7

Og endelig kan de første ‘rigtige’ terrassebrædder skrues på – træet er meget hårdt og sprødt, så der skal forbores og forsænkes inden der skrues…terrasse5

Imens hygger datteren om Vilfred – og viser ham, hvordan et græsstrå kan lave en frygtelig larm…terrasse4 (fanget lidt for hurtigt med fuld zoom, så skarpt er det ikke)

 

Løbbinding 2

En lærerig og koncentreret weekend med fokus på fibre ligger nu bag mig. Vi har svælget i papirgarn, bomuld, sisal, jute og hør – sågar en meget blå (og meget kunstig) polycord er taget i brug. Anne Birgitte er en både interessant og kompetent underviser; sjældent har jeg oplevet en så organiseret og grundigt forberedt undervisning – ganske eksemplarisk.

Min ambition var at lære mest muligt, så i stedet for at forsøge at få én ting færdig, har jeg kastet mig over tre forskellige projekter. Løbbinding er nem at gå til, det kræver bare nål og garn, men det er også en langsommelig teknik, så det nytter ikke at blive utålmodig

Først en forholdsvis stor kurv til mine igangværende strikkeprojekter. Med sjæl (basis) af polycord og sort jute bundet i et lukket løb. Jeg fortsatte med denne kurv indtil jeg fik sat første farve til (der skal være en dekoration af fire store trekanter i gyldenbrun jute og i toppen yderligere fire små firkanter i turkis papirgarn).geo2 geo3

Næste projekt var mit lille kit. Også et lukket løb med hørgarn på en sjæl af papirgarn, men med en anden dekoration, de såkaldte strikkemasker. Det gik jeg i gang med lørdag aften, sådan at jeg kunne få hjælp, hvis jeg røg ind i problemer, men det gik stort set smertefrit.strikkemaske1 strikkemaske2

Sidste projekt er en mobiltaske i såkaldt Tybrind binding. Metoden har navn efter Tybrind Vig – en boplads i det vestfynske fra Ertebøllekulturen (ca. 5.000 år f.kr.) – hvor et stykke tekstil i netop denne teknik er fundet. Her holdes sjælen på plads af tungesting der giver et mere smidigt og blødt materiale som f.eks. kan foldes.tybring1tybring2

Løbbinding

I denne weekend skal jeg på kursus sammen med en kollega; bare for sjov.
Det handler om løbbinding, en meget gammel teknik til fremstilling af kurve. I Danmark har metoden mest været brugt i form af halmbinding. Kurvene bliver ‘pølset’ op (som man gør med ler) af halm- eller garn’pølser’, der på forskellige måder bliver beviklet og/eller syet sammen. Dansk løbbindings ‘grand old lady’, Anne Birgitte Beyer, skal undervise og på hendes hjemmeside er der fine eksempler på de forskellige metoder.loebbinding

Der er noget ganske særligt ved gamle, traditionelle håndværk og husflid, så jeg glæder mig til at blive en smule klogere på (endnu) et spændende et af slagsen. Jeg var endda så heldig at købe mig et lille kit til løbbinding fra en strikkeven, så jeg har allerede materialer at kaste mig over. Som I måske kan se på kittet ovenfor skal skålen laves med ’strikmasker’. Det lyder jo ret tilforladeligt 😉

Apropos strikmasker, så var jeg så småt startet på Ruth Sørensens utroligt smukke Muslingesjal, men forleden fandt jeg ud af, at mit første mønsterstrikkede sjal nok ikke burde være et med så stor en mønsterrapport.
skallerdiaOg når jeg (langt om længe) har taget en beslutning, så skal der helst ske noget…

Ergo har jeg selv konstrueret et nyt mønster med strandskaller, som jeg vil forsøge mig med i stedet.
Nu må vi så se hvordan det spænder af, men det var sjovt at lege med app’en Stitch Sketch på myPad’en. Farverne bliver der altså også ændret på, så sjalet bliver i blå bundtoner med lyse skaller. Strandskaller

Flittig weekend

Lørdag bød på en ekstravagt på Hundested Bibliotek. Lørdage er altid hyggelige med deres særlige stemning af lethed og kun få ansatte i huset. Selv om der kan være ganske travlt er de fleste besøgende i hyggeligt weekendhumør og det smitter.

Søndag havde en kollega, som også er en dygtig pilefletter, inviteret de af personalet der havde lyst, på et lille ‘kursus’ i fletning af levende pil i hendes dejlige værksted. pil3

Vi var, med desværre flere syge, kun en lille flok der mødtes kl. 10, men vi storhyggede os mens vi kæmpede med forskellige typer pil, jord, potter, strips og diverse fletteteknikker.  pil2

pil1pil4pil5Alle medbragte lidt godt til frokosten, så efter adskillige timers koncentreret arbejde kunne vi gå til et ‘velspækket’ bord for at hvile ud efter anstrengelserne – og slutte af med kaffe og lækre, lette chokolademuffins. Og lidt gang i strikketøjet 😉

Jeg var hjemme igen ved femtiden, udstyret med to (nogenlunde) ens flettede ‘piletræer’, som til sommer kan stå og skærme lidt af på terrassen. Jeg havde valgt at flette dem af robust, kraftigtvoksende dugpil og brugte nogle med lidt størrelse, hvilket gav lidt udfordringer – de var ikke så lette at holde styr på!

Når vejret bliver lidt mere forårsagtigt skal de flyttes over i et par af mine store krukker og vandes grundigt hele første år. Derefter burde mine nye ‘træer’ kunne klare sig selv, og skal bare studses en gang om året.

galia_saetDagen blev sluttet af med lidt varm strik til Vilfred som i denne uge starter i vuggestue. Det er en stor omvæltning at komme fra en lille tryg dagplejeverden til et stort hus fyldt med børn og voksne (5 vuggestuegrupper og 5 børnehavegrupper) men de plejer jo at klare skærene.

Faktaboks for Vilfreds vuggestuesæt
OpskriftGalia fra Filcolana – Designet af Rachel Søgaard
Garn: Filcolana Arwetta Classic i lysegrå og sennep
Der gik i alt 42 g til huen og 29 g til vanterne
Pinde: KnitPro Nova Metal rundpind 4,0 og 4,5