Tag-arkiv: hjælpemidler

Forår i have – og hoved

Vores store have på 1800 m2 har i knap 30 år, været en kilde til stor glæde – og de sidste 15 år desværre også sorg. Glæde, fordi jeg nyder at rode i jorden, kan følge årets gang med blomster og dyreliv og hente bær, nødder og grønt til gavn og fornøjelse i køkken og mave.
Sorg, fordi ryggen ikke mere vil være med til alt det, jeg gerne vil. Efter bare 10 min. med bøjet ryg, må jeg give op – og det kan vare flere dage før jeg er klar igen. Det holder jo ikke i længden.

Da vi flyttede ind var haven temmelig vild. Dels havde huset stået tomt i et par år og dels havde den tidligere ejer ikke haft kræfter til at holde haven i adskillige år. I 1989 gik jeg i gang med at rydde og dække store dele jorden af for at få has på ukrudtet og siden anlægge en større køkkenhave. Senere kom et drivhus til og vi nød at kunne spise egne, giftfri grøntsager i mange år. Men med rygproblemer måtte både køkkenhave og senere drivhus sløjfes og haven nærmede sig med katastrofal hast sit gamle udseende. Kræfterne rakte kun til områderne lige omkring huset.

Peter holder af at sidde og nyde det lange kik ned gennem haven, men han er på ingen måde havemenneske. Han klarer ganske vist den lange, lange bøgehæk og græsslåningen og kan (med overtalelse og langt tilløb) sagtens fælde et træ, grave et hul eller lægge en flise 😉

Jeg har, næsten lige så længe som ryggen har drillet, ønsket at få haven omlagt, så den blev nemmere og mere rygvenlig med (rigtigt høje) højbede osv.; allerhelst i samarbejde med en havearkitekt, som jeg vidste kunne give mig helt anderledes ideer og løsninger. Da jeg sidste år gik på pension, fik jeg udbetalt et engangsbeløb og noget af det spenderede jeg på en havearkitekt. Det blev Mette Rønne, som Haveselskabet anbefaler, og det var et rigtigt godt valg og en god investering.

En regntung dag gik hun tur med mig i haven og spurgte ind til vores ønsker. Peter ville gerne bevare det lange, åbne kik og jeg ville gerne have opdelinger i flere rum, så haven kunne byde på flere overraskelser – og så det rygvenlige. På et par timer fik vi sammen lavet en meget fin plan, som kan sættes i værk i etaper. På Pinterest har jeg samlet billeder af de planter og træer der er i spil.
Det kræver godt nok en del hjælp til det hårde fra den bedre halvdel, så hurtigt går det ikke ligefrem, men vi arbejder da på det … Og i dag har jeg bestilt planter til bl.a. det første nyetablerede bed.

Jeg har gennem årene forsøgt, at finde løsninger som kunne gøre havearbejdet nemmere, men jeg ville under ingen omstændigheder bruge giftige hjælpemidler.
Sidste år skete der noget. Det første, der fik mig til at vejre morgenluft, var da jeg faldt over Grethe Bjerregaards bog 1/2 time i haven – den daglige haverunde, som gav mig et nyt perspektiv på havearbejde: Du behøver ikke knokle i timevis, for at holde haven i rimelig stand. Så købte jeg en effektiv ringhakke og da sommeren gik på hæld, fik jeg fingre i et genialt stykke værktøj, som gjorde, at jeg pludselig kunnen klippe grene i jordhøjde uden at bøje mig. Det betød at jeg i løbet af efteråret, med kun en halv time ad gangen, fik klippet en masse af det vildtvoksende buskads, som bare havde fået lov at brede sig. Tre store områder (og det løse) med et virvar af japansk pileurt, snebær, fjerbusk, småtræer af forskellig slags og forvildede roser blev ryddet. HURRA! Herunder ses resultatet, måske lidt svært at bedømme, men begge områder var druknet i et næsten uigennemtrængeligt krat.

I sidste uge startede jeg så på et fjerde område omkring en hyggelig gryde omgivet af jordvolde med masser af store sten. Den var forsvundet i et filter af kaprifolie, humle og især brombær med meterlange ‘dødbringende’ udløbere. Det er ryddet – på nær en god bid af kaprifolien, som jeg gerne vil beholde 🙂
Tilbage ligger nu store bunker af afklip rundt omkring, som jeg nok må bede om hjælp til at få ekspederet til genbrugspladsen.

Der er yderligere to brombærinficerede steder, men det skal jeg nok snart få klaret. Brombær er dejlige og vi har nydt godt af dem, mens de var her, men de skal udskiftes med en tornløs sort, så plukningen bliver lidt mere human.

Siden skal haven have et mere almindeligt vedligehold, men mon ikke jeg og min højtelskede, langskaftede medhjælper snildt klarer det?