Tag-arkiv: København

København strikker også

Blishøne og grønalger i voldgraven ved Frederiksborg Slot

Indenfor strikkeverdenen har hovedstaden i mange år glimret med noget nær totalt fravær af spændende events. Der har ellers været et utal af strikkefestivaler på øer, strikkecamps på campingpladser, messer i Fredericia og Middelfart og garnstafet i Århus. København har haft Fåreavlernes julemarked, et dejligt arrangement, men ikke helt det samme. For et par år siden kom AOH-messen til Rødovre og tidligere i år fik vi den herlige Pop-up strik. Og så kom den sørme – den ‘rigtige’ strikkefestival, som jeg har ventet med længsel på, Knitwork. To ildsjæle har knoklet for at skabe denne strikkefestival i centrum af København, hvor Indre Bys Kulturhus satte de gode rammer og vejret var perfekt.knitwork1

Fredag aften var jeg til min første workshop, ‘Farvernes Mekka’, med Charlotte Kaae og Katrine Wohllebe som undervisere. Begge farveglade kvinder, men med forskellig tilgang til emnet. Charlotte er vild og sprudlende, mens Katrine er mere målrettet og systematisk – gæt hvem der ligner mig mest 😉 Det var første gang de skulle undervise sammen og det gav selvfølgelig lidt overlap og gentagelser, men det var en god ide at bruge begge, fordi de supplerer hinanden så fint.ck

Jeg fik skabt min personlige farvecirkel, ud fra mine yndlingsfarver, legede med garner i alle farver og fik gode fif. Bl.a. hvorfor mobiltelefonens kamera er guld værd, når man vil vurderer farvernes valør (men husk at bruge den neutrale mono s/h, ikke et af de andre filtre).valør

Lørdag var jeg optaget af en familiefødselsdag i Hillerød (hvor billedet øverst er taget), men søndag morgen tog jeg afsted igen. Denne gang til en workshop med svenske Maria Gustafsson om tvebinding, en gammel nordisk strikketeknik, som især er blevet brugt i Sverige. Lige noget for mig, der elsker at lære nye teknikker. Selv om jeg har snuset til tvebindingen tidligere, er det noget særligt at få kvalificeret undervisning. Her er et udpluk af Marias mange fine vanter.tb1

Det er en uhyre langsommelig teknik, så man kommer helt ned i tempo. Man strikker med to tråde (der begge holdes i højre hånd) og garnerne (som helst skal være z-tvundne) snos mellem hver maske, så det bliver et meget varmt, tæt og ikke særligt elastisk stykke strik, som egner sig rigtigt godt til f.eks. vanter. tb
Det tager lidt tid at vænne sig til at holde garnet i den ‘forkerte’ hånd, men nu går det helt fint med garnføringen. Jeg er i gang med et par pulsvarmere og er allerede halvvejs med den første – det er jeg faktisk lidt stolt af.

Resten af søndagen brugte jeg på at ose rundt imellem de mange dejlige stande og snakke med kendte og ukendte strikkere. Lidt indkøb blev det også til: booklets

En gave til en veninde – og til mig selv to nye ‘booklets’ af henholdsvis Katrine Wohllebe og Signe Strømgaard og selvfølgelig lidt garn. Et enkelt fed Malabrigo Lace i en perfekt, kølig rød, som skal supplere i et sjal, hvor garnet ikke rækker så langt som jeg havde håbet, og en cone med hele 2000 m. kobberfarvet glimmertråd. Pænt mådeholdent, når jeg selv skal sige det.garn

Sidste punkt på dagsordenen var en interessant paneldebat om ophavsret og strikkedesign, med bl.a. designer Charlotte Kaae og open source fortaler Henrik Chulu – interessant debat.
Tak for denne gang; jeg glæder mig til næste år.knitwork3

Øl & Brød

Her er Ellen vist allerede sat af, men i går var vi inviteret til at fejre min brors 60 års fødselsdag på ovenstående restaurant – og det var en oplevelse. Både min bror og hans mand er vældig interesserede i mad og begges familier lider af samme uhelbredelige ‘skavank’. Når vi er samlet snakkes der mad, mad og atter mad. Og så lidt om mad.øb

Øl & brød ligger i Viktoriagade i København og samarbejder med bryggeriet Mikkeller, der har sin bar liggende et stenkast derfra. Vinkort og sodavand skal man kigge langt efter. De har til gengæld et stort udvalg af spændende øl og snapse (samt fin most og juice) – prisen tog nok Black Fist, en opgraderet Imperial Stout, der holder pæne 26,1% og smager forrygende.

Men maden er lige så vidunderlig. Den ene indehaver, Patrick Bach Andersen, som kommer her fra egnen, har hele to gange vundet DM for kokkeelever. Han har stået i lære på Søllerød Kro og afslutter nu sin læretid på egen restaurant. Ambitiøs ung mand!

Menuen blev indledt med fire meget lækre snacks – østers med fermenteret jalapenosauce, en lille sprød dejskal med hytteostcreme og syltede/fermenterede, jeg husker det ikke helt, rødder, sort hummer med vintagegulerod (tørret, med intens smag) og vietnamesisk inspirerede forårsruller i lækker knasende nødde’frakke’. ØB_1

Derefter gik vi i gang med de seks serveringer med tilhørende ølmenu og en enkelt norsk snaps. Plus et lille udvalg af oste fra Arla Unika, serveret med en gel på havtorn, til de der følte for det, inden desserterne. Det gjorde jeg 😉 Fra venstre er det: Kry, Porse, Krondild, en navnløs, mild og meget vel(smør)smagende sag og sidst en Høgelundgård, så vidt jeg erindrer. Osten blev suppleret med en æble/safransnaps fra Schumacher.
Mange af grøntsagerne, der kommer fra Kiselgården i vestsjælland, er høstet i miniformat, hvilket giver en utrolig smag og konsistens. øb0

En anderledes og spændende madaften blev sluttet af med god kaffe, hvortil vi fik den lækreste, lille tyndbundede citrontærte med letbagt marengs ‘on the side’ – en himmerigsmundfuld.øb14

Jeg er, tydeligt, ikke en dreven madfotograf – oven i købet nåede både den første dessert, samt citrontærten at blive let maltrakteret inden fotografen vågnede op til dåd.

Er du glad for godtøl og god mad, og har lyst til at blive udfordret en smule på smagsløgene, er Øl & Brød absolut værd at besøge. Deres frokostkort skulle også være i særklasse…

København på en hverdag

zoomuseum1I onsdags var jeg på tur til Metropolen sammen med ni andre fra den lokale vævekreds. Første stop var Zoologisk Museum, hvor vi skulle se den fantastiske silkekappe, vævet af edderkoppespind. Billedet herunder er lånt fra WikiMedia

wiki_Spidersilk_capeDer findes også en video om kappens tilblivelse.

Der var stor skuffelse, da vi nåede 5. sal, hvor det viste sig at kappen var taget ned og sendt retur før tid, uden at det var rettet på hverken hjemmeside eller plancher. Besøget havde jo været planlagt længe. Men museet havde haft et klannerangreb og turde derfor ikke lade sådan en kostbarhed hænge i huset. Efter en del palaver fik vi de 75 kr. vi, hver især, havde betalt i entre, tilbage – og som plaster på såret en særlig rundvisning. Det var såmænd vældigt interessant, men jo ikke det vi havde regnet med.

I den aktuelle udstilling om mammutter var jeg især betaget af den russiske fotograf Evgenia Arbugaevas fantastiske billeder af nutidens mammutjægere der, under store strabadser, udgraver knogler og stødtænder i Sibiriens ufremkommelige og barske ødemark.

zoomuseum2zoomuseum3Efter et par timer på museet drog vi videre til Væveværkstedet i Smallegade på Frederiksberg. Et herligt værksted, hvor fire dygtige vævere (Berthe Forchammer, Pia Jensen, Amelie Tillgren og Ida Kornerup) arbejder og inspirerer hinanden. Berthe og Pia viste rundt og fortalte og det var meget spændende at høre om arbejdsprocesserne.

væv2aBerthe (hvis arbejdsbord ses herunder til venstre) startede som lærling hos Kirsten og John Becker netop som jeg var udlært, så vi var på værkstedet sammen nogle måneder, mens jeg færdiggjorde nogle prøvevævninger.

væv8aDet er ikke let at ernære sig som håndvæver. Bliver de f.eks. inviteret til at deltage i en udstilling, skal de selv betale for både materialer og produktion, men er langt fra garanteret et salg. Faktisk lå der nydeligt sammenrullede tæpper for en formue på værkstedet.

Pia er meget optaget af farver og indfarver selv sit garn. Herunder vikleprøver i massevis med alle mulige forskellige nuancer. Rækken af stribede prøver er forskellige valgmuligheder til det store tæppe på skitsen. Kun en af dem skal bruges.

væv1væv6Amelie Tillgren er også uddannet på Beckers legendariske væveværksted, hun var deres sidste elev. Herover ses Ida Kornerups arbejdsbord.

væv3aDet var også hyggeligt at gense et par af Beckers gamle væve, som jeg har været med til at slide på; især den helt specielle lokvæv (ovenover til venstre) som John Becker selv havde konstrueret. På den vævede jeg bl.a. nedenstående antependie til Stokkemarke Kirke.

StokkemarkeJeg må indrømme at det kløede og trak i de gamle væverfingre, sådan at stå på et rigtigt væveværksted igen. Jeg håber, at jeg på et tidspunkt når dertil, at jeg kan overskue den lange proces det er at sætte en væv op. Lysten fejler ikke noget.

En kølig Tivolitur

I går var jeg så heldig at få lov at passe barnebarn, selvom anledningen var trist, da forældrene skulle til begravelse.

Vi legede og hyggede os som vanligt og efter at have spist aftensmad med den lille familie greb husbonden og jeg lejligheden til at gå en tur i et julepyntet Tivoli.

Det var smukt og koldt – rigtigt koldt – og ih, hvor var der mange mennesker. Men det er fint at den gamle have med de nye tiltag kan trække kunder til, så økonomien kan løbe rundt.

Gad vide hvad gamle Carstensen ville sige til de ‘nye tider’; formentlig ville han nyde dem.

Jeg er mest til de stille Tivoli-fornøjelser:
Lysene, dekorationerne, de finurlige detaljer, blomsterne (selv nu er der hyacinter), duftene og den karakteristiske lyd af Tivoli og mennesker der morer sig. De kørende forlystelser må andre, mere eventyrlystne, kaste sig over.

Hjemme i haven har vi en enkel busk med lys på – den står lige foran mine køkkenvinduer og hver morgen nyder jeg at sidde i det halvmørke køkken og se lysene og sneen derude.

Så er der noget mere blus på Tivoli – og I skal ikke snydes for lidt stemningsbilleder derfra, selvom kvaliteten af billederne i dette indlæg kunne være bedre.