Tag-arkiv: læring

Svensk stamina

Kl. 10.30 torsdag ‘morgen’ hentede John og Ellen undertegnede på Solrød Strand station og så gik turen ellers østpå, til deres skønne hus nær Glimåkra. Et større syprojekt stod på dagsordenen. Og der blev arbejdet.

Under kyndig ledelse af Ellen og med en fin skriftlig vejledning hun havde lavet til lejligheden, blev jeg guidet gennem projektmappefremstillingens mysterier.  sy10
sy2Med forbløffende få brølere, trods min jomfruelige omgang med noget så eksotisk som rulleskærer, skæreunderlag og skærelineal (nu er flere ønsker føjet til ønskesedlen), Ellens drøm af en symaskine med indbyggede sære, men nyttige funktioner – samt mine allerførste forsøg med quiltning.sy1

Ellen havde sørget for at alle materialer var indkøbt, jeg medbragte bare stoffet jeg ville bruge. Ganske langsomt (på andendagen var jeg, til min bekymring, kun nået gennem den første af vejledningens seks sider) fik jeg klippet, quiltet, sømmet, kantet og strøget til den store guldmedalje. Fredag aften – hvor husbonden sluttede sig til os – fik jeg omsider håndsyet kantebåndet rundt om selve mappen fast.sy9

Lørdag blev brugt på at sy et par enkelte sider og klargøre flere – resten bliver gjort færdig herhjemme. Se flere billeder af vidunderet nedenfor.

Samtidig med undervisningen, klarede Ellen både at sy smukke julede grydelapper og dækkeservietter i patchwork OG sørge for vidunderlig mad til os. Hvem elsker ikke confit de canard med pommes sarladaises eller svensk elgsteg med langtidsbagte tomater med mozarella; nej vel? John var praktisk og vaskede op, hentede brænde, købte ind, sørgede for hyggemusik og pepparkakor – samt udholdt uanede mængder af sysnak og andre ‘kvindagtigheder’ – noget af en bedrift.  Jeg, ja bortset fra at forbedre mine sykundskaber, så fik jeg lært at brygge kaffe på Senseoen – fine sager 😉

På grund af Lenes insisteren på lidt motion, trods stor indehyggefaktor, så var vi ude for at trække frisk luft. Vejret var gråt og fugtigt, men den svenske natur bød på masser af smukke farver at fortabe sig i…s1-2-3

s5

s7

s6

Og nej, de er ikke specielt nedbøjede, men studerer bare åens vand….

Her er lidt flere billeder af mappen, der skal rumme alt mit strikkegrej…
Det tomme omslag samt en enkelt side til strømpepindesy3

Mappen er sat ind og her ses indersidens må lommer forrestsy4

Indersidens store lomme bagestsy5

Mine, til husbehov, nydelige quiltede mappekantersy6

Lommer med elastik (til KnitPro spidser) og lynlåsrum på vejsy7

Færdig side med strømpepinde sat ind i mappensy8

Så er den lige til at slænge over skulderen. Altid strikkeberedt!sy11

 

En kæmpestor TAK til Ellen for hendes gode forberedelse og opmuntrende hjælp – og overmåde dejlige værtsskab.

At lære hele livet

Tilmeldingen sendt og accepteret – og jeg glæder mig.
Forårskurset ‘Strik 2‘, som jeg har haft et godt øje til i et par år, er et kursus under UCC’s tekstilformidleruddannelse, hvor Louise Klindt underviser. Måske får jeg rigtigt blod på tanden og beslutter mig for også at tage et af de efterfølgende kurser…

Min tilgang til strik (og livet i det hele taget) er nørdens. Jeg er vild med at lære og tænder ikke nær så meget på at opleve. Jeg elsker at prøve nye teknikker og vil gerne i gang med at lave lidt mere strikkedesign, så jeg håber kurset kan føre mig i den retning. Men det hører I selvfølgelig mere om i det nye år.strik

Da jeg var i småtingsafdelingen forleden, glemte jeg helt Vilfreds nye varme sweater af ‘islænder’typen, Vimpelgenseren fra de norske Picklespiger. Måske fordi den faktisk er strikket i str. 6 år (den gratis størrelse) 😉
Min strikkefasthed var noget tættere, men da han er 4 år, mente jeg det ville passe. Jeg fulgte længdemålene og jeg er vældig tilfreds med den, faconen er perfekt til den lange dreng. Sweateren er strikket nedefra og op med rundt bærestykke. Jeg droppede, som mange andre, den sidste vimpelrække og lavede i stedet vendepinde, for at trække halshullet lidt fremad. Farven er antracitgrå, en kølig sennepsgul og lys grå (Rullesten).vimpel1

Garnet købte jeg på strikkeweekenden i Esbjerg i september. Det er Tusindfryds Hverdagsuld, som jeg gerne ville afprøve. Det er et sprødt og ikke særligt blødt garn, som til gengæld bærer sig rigtigt fint. Den lysegrå besluttede jeg mig for senere og det er dobbelt Blackhill Højlandsgarn fra gemmerne. Jeg blev bekymret for om trøjen ville kradse for meget, så jeg valgte at strikke halsribben i et andet, blødere garn (Drops Baby merino samt en tynd tråd alpaka) og det fungerer fint. Heldigvis blev trøjen, som jeg havde håbet, lidt blødere efter vask, men jeg vil nok ikke bruge hverdagsulden til børnestrik særlig tit.

Jeg har vist også glemt at vise lille Esthers allerførste trøje, fra august, strikket i Rasmillas Yndlingsgarn. Det er Lene Holme Samsøes Rilletrøje, hvor jeg har ladet den falske snoning i raglanen fortsætte ned langs sidesømmen – og sat en anden farve i kanterne som effekt, for at det ikke skulle blive det rene candyfloss.babyriller4

Så kan man (måske) lære det

…ikke at flå skindet af bjørnen, før den er skudt! Av, av av…
Her er svigersønnens fine nye islænder efter en alvorlig overhaling i går aftes…omigenTo ærmer, til lige over albuen, var alt der var tilbage. Jeg skulle godt nok tage mig sammen til at pille trøjen op, men så snart det var gjort, havde jeg det godt igen. Bullen er det stykke jeg nåede, inden jeg gik i seng; jeg måtte altså op på hesten igen med det samme.

Hvorfor skidtet overhovedet ikke passede, trods strikkeprøver og gennemmåling, gider jeg ikke spekulere på; nu kører vi igen. Den næste udgave bliver jo en leg (høhø), da den skal være meget mindre. Jeg er gået to størrelser ned + et halvt nr. mindre i pinde. Fordelen er, at jeg får temmelig god træning i islænderstrikning – og så kan jeg også få rettet den næsten usynlige fejl 😉

Flyvende farmor

er titlen på en (børne)film med altid skønne Jytte Abildstrøm – og sådan føler jeg mig for tiden, for dagene går med lynets hast.

Siden Fanø er det gået slag i slag med strikkebesøg ude og hjemme, pasning af barnebarn, stilfærdig fejring af husbonden, der rundede de 60 (og blev efterlønsberettiget) og alt muligt andet. Og jeg, som havde besluttet at starte efterlønslivet ganske fredeligt…

maribo2Sidste fredag drog jeg til Maribo, til endnu en strikkefestival; denne gang med Webstrikkerne. Det er altid hyggeligt at mødes med kendte og ukendte strikkeentusiaster, især havde jeg glædet mig til at se Ellen igen. Hun er, som altid, en fornøjelse at være sammen med og snakken gik da også lystigt – og hun var selvfølgelig mere end klar til at dele en god flaske rødvin, når aftensmaden blev serveret 🙂

I løbet af weekenden var der foredrag med både Vivian Høxbro og Katrine Wohllebe, samt en lille workshop med sidstnævnte, hvor jeg fik strikket et par prøver i plisséstrik og linnedstrik. Vi var også en tur på Stiftsmuseet, hvor de havde sørget for at vi kunne se, og høre om, den store samling af smukt strikkede nattrøjer, der er en særlig Lolland-Falstersk tradition. Vivian Høxbro har en bog om nattrøjerne på vej til udgivelse inden længe.

maribo1

Om søndagen havde vi besøg af Garn-iture og Naturligheder. Lidt indkøb kom der med hjem, men det kunne have været værre; fristelserne var mange.

maribo6

Det var en weekend med megen forkælelse: Dejligt hotel, med skøn beliggenhed ned til Maribosøerne, god og rigelig mad og overvældende flotte goodiebags til alle deltagere og masser af spændende aktiviteter.

maribo4

Alligevel var der god tid til snak og strik og et par gåture. I byen, hvor lørdagsmarkedet f.eks. bød på en vidunderlig (og gratis) Herrepære fra Fejø (mange tak til ‘æblemanden’ for den), i det dejlige naturområde og selvfølgelig til Domkirken.domkirke

Søndag var vejret helt fantastisk; solrigt og lunt nok til at sidde ude og strikke og spise frokost, inden vi, beklageligvis, atter måtte vende snuden hjemad.maribo5Tak til de fremmødte webstrikkere (selv om vi sagtens kunne have været flere) og ikke mindst til de flittige og opfindsomme arrangører!maribo3

Løbbinding 2

En lærerig og koncentreret weekend med fokus på fibre ligger nu bag mig. Vi har svælget i papirgarn, bomuld, sisal, jute og hør – sågar en meget blå (og meget kunstig) polycord er taget i brug. Anne Birgitte er en både interessant og kompetent underviser; sjældent har jeg oplevet en så organiseret og grundigt forberedt undervisning – ganske eksemplarisk.

Min ambition var at lære mest muligt, så i stedet for at forsøge at få én ting færdig, har jeg kastet mig over tre forskellige projekter. Løbbinding er nem at gå til, det kræver bare nål og garn, men det er også en langsommelig teknik, så det nytter ikke at blive utålmodig

Først en forholdsvis stor kurv til mine igangværende strikkeprojekter. Med sjæl (basis) af polycord og sort jute bundet i et lukket løb. Jeg fortsatte med denne kurv indtil jeg fik sat første farve til (der skal være en dekoration af fire store trekanter i gyldenbrun jute og i toppen yderligere fire små firkanter i turkis papirgarn).geo2 geo3

Næste projekt var mit lille kit. Også et lukket løb med hørgarn på en sjæl af papirgarn, men med en anden dekoration, de såkaldte strikkemasker. Det gik jeg i gang med lørdag aften, sådan at jeg kunne få hjælp, hvis jeg røg ind i problemer, men det gik stort set smertefrit.strikkemaske1 strikkemaske2

Sidste projekt er en mobiltaske i såkaldt Tybrind binding. Metoden har navn efter Tybrind Vig – en boplads i det vestfynske fra Ertebøllekulturen (ca. 5.000 år f.kr.) – hvor et stykke tekstil i netop denne teknik er fundet. Her holdes sjælen på plads af tungesting der giver et mere smidigt og blødt materiale som f.eks. kan foldes.tybring1tybring2

Løbbinding

I denne weekend skal jeg på kursus sammen med en kollega; bare for sjov.
Det handler om løbbinding, en meget gammel teknik til fremstilling af kurve. I Danmark har metoden mest været brugt i form af halmbinding. Kurvene bliver ‘pølset’ op (som man gør med ler) af halm- eller garn’pølser’, der på forskellige måder bliver beviklet og/eller syet sammen. Dansk løbbindings ‘grand old lady’, Anne Birgitte Beyer, skal undervise og på hendes hjemmeside er der fine eksempler på de forskellige metoder.loebbinding

Der er noget ganske særligt ved gamle, traditionelle håndværk og husflid, så jeg glæder mig til at blive en smule klogere på (endnu) et spændende et af slagsen. Jeg var endda så heldig at købe mig et lille kit til løbbinding fra en strikkeven, så jeg har allerede materialer at kaste mig over. Som I måske kan se på kittet ovenfor skal skålen laves med ‘strikmasker’. Det lyder jo ret tilforladeligt 😉

Apropos strikmasker, så var jeg så småt startet på Ruth Sørensens utroligt smukke Muslingesjal, men forleden fandt jeg ud af, at mit første mønsterstrikkede sjal nok ikke burde være et med så stor en mønsterrapport.
skallerdiaOg når jeg (langt om længe) har taget en beslutning, så skal der helst ske noget…

Ergo har jeg selv konstrueret et nyt mønster med strandskaller, som jeg vil forsøge mig med i stedet.
Nu må vi så se hvordan det spænder af, men det var sjovt at lege med app’en Stitch Sketch på myPad’en. Farverne bliver der altså også ændret på, så sjalet bliver i blå bundtoner med lyse skaller. Strandskaller

Gobelinstrik

GG_frontJeg er altid nysgerrig efter at lære nyt og for øjeblikket er det især på strikkefronten at jeg har lyst til at udvide horisonten. Derfor blev jeg ekstra glad da jeg så at Charlotte Kaae ‘indkaldte’ til en ny SIFs (Strik I Fællesskab) om gobelinstrik, også kaldet intarsia. Charlotte er en ørn til vilde farver og mønstre – og det signalerer hun 🙂

Den teknik har jeg ikke brugt før, så jeg greb selvfølgelig chancen for at prøve. Selvom jeg sagtens kan kan lære mig selv teknikken er det sjovt at være flere.

GG_garnJeg vil strikke et farverigt betræk til min faste følgesvend, skråpuden og har fundet garn i gemmerne og strikket strikkeprøve.

Garnet er et solidt Peer Gynt garn fra Sandnes i kække farver (der ikke fås mere). Det er købt tilbage i 70’erne til et større projekt, der endte med at blive pillet op. Der vist rigeligt…

GG_skitseJeg skulle også finde på et mønster, så i går aftes blev der tegnet skitser og jeg går som sædvanligt systematisk til værks.
Desværre er jeg ikke fri og ‘vild’ i min tilgang til mønstre og farver, selvom jeg forsøger. Det har jeg stadig lidt svært ved at acceptere, men jeg skal nok bare betragte stramme linier og tone i tone farver som min stil.

GG_diagramMønsteret blev derefter tegnet op i StichSketch på ‘myPad’ – og da jeg skulle bruge et billede af det færdige mønster, fik jeg også lige lært at tage et screenshot på sådan en.

Projektet er sat på Ravelry og en mail med billeder sendt til Charlotte – så nu venter jeg bare på næste del af opgaven, der kommer på fredag.

Flittig weekend

Lørdag bød på en ekstravagt på Hundested Bibliotek. Lørdage er altid hyggelige med deres særlige stemning af lethed og kun få ansatte i huset. Selv om der kan være ganske travlt er de fleste besøgende i hyggeligt weekendhumør og det smitter.

Søndag havde en kollega, som også er en dygtig pilefletter, inviteret de af personalet der havde lyst, på et lille ‘kursus’ i fletning af levende pil i hendes dejlige værksted. pil3

Vi var, med desværre flere syge, kun en lille flok der mødtes kl. 10, men vi storhyggede os mens vi kæmpede med forskellige typer pil, jord, potter, strips og diverse fletteteknikker.  pil2

pil1pil4pil5Alle medbragte lidt godt til frokosten, så efter adskillige timers koncentreret arbejde kunne vi gå til et ‘velspækket’ bord for at hvile ud efter anstrengelserne – og slutte af med kaffe og lækre, lette chokolademuffins. Og lidt gang i strikketøjet 😉

Jeg var hjemme igen ved femtiden, udstyret med to (nogenlunde) ens flettede ‘piletræer’, som til sommer kan stå og skærme lidt af på terrassen. Jeg havde valgt at flette dem af robust, kraftigtvoksende dugpil og brugte nogle med lidt størrelse, hvilket gav lidt udfordringer – de var ikke så lette at holde styr på!

Når vejret bliver lidt mere forårsagtigt skal de flyttes over i et par af mine store krukker og vandes grundigt hele første år. Derefter burde mine nye ‘træer’ kunne klare sig selv, og skal bare studses en gang om året.

galia_saetDagen blev sluttet af med lidt varm strik til Vilfred som i denne uge starter i vuggestue. Det er en stor omvæltning at komme fra en lille tryg dagplejeverden til et stort hus fyldt med børn og voksne (5 vuggestuegrupper og 5 børnehavegrupper) men de plejer jo at klare skærene.

Faktaboks for Vilfreds vuggestuesæt
OpskriftGalia fra Filcolana – Designet af Rachel Søgaard
Garn: Filcolana Arwetta Classic i lysegrå og sennep
Der gik i alt 42 g til huen og 29 g til vanterne
Pinde: KnitPro Nova Metal rundpind 4,0 og 4,5

Gavstrik Årsmøde på Østfalster

En herlig weekend i det bedste selskab (en blandet flok af kvinder med smag for garn og pinde) er slut. Årsmødet i Gavstrik blev i år holdt på Næsgaard Efterskole. Skolen ligger meget smukt og idyllisk, nær skov og strand.

gav4

gav1

 

gav5

Indkvarteringen var udmærket, omend til den spartanske side (det var også en meget billig weekend) – men udsigten fra mit værelse sagde altså spar to!

Næsgaard var i mange år landbrugsskole og har sjovt nok forbindelse til Frederiksværk via Generalmajor Classen. Den historie fortalte en tidligere efterskoleforstander om, da vi alle var ankommet fredag aften. gav2Her troner Classen på facaden, som han gør det på Arresødal.

Senere fortalte Vivian Høxbro inspireret om sit store arbejde med at undersøge de danske nattrøjer fra Lolland-Falster, der er noget helt specielt. Trods deres lidt uanselige fremtræden, har hun fundet over 300 forskellige strikkemønstre – og nu er en bog på vej. Jeg tillod mig at ‘tyvfotografere’ et par af hendes lysbilleder…gav7

gav8

Et spændende foredrag som andre interesserede også har mulighed for at opleve, når Ramløse Husflid får besøg af Vivian den 18. marts. De to grundlæggere af den flittige ‘nærlokale’ forening blev i øvrigt hædret med prisen som Årets Gavstrikker sammen med initiativ- og arbejdsgruppen bag Silkeborgs store strikkeevent ‘Grib garnet’. I år havde Gavstriks bestyrelse nemlig fokus på det lokale initiativ.

Der manglede heller ikke fristelser…
Her er det dygtige og flittige Annemor Sundbø der lokker med masser af norsk inspiration
– blandt andet sine egne anbefalelsesværdige bøgergav9 .

Og her de vidunderlige garner som føres af Ellen (ude til højre) i hendes online strikkebutik Strikkegarnet.dk.gav3

I løbet af weekenden fik jeg selvfølgelig både snakket og strikket – og mødte kendte og ukendte Gavstrikkere. Jeg deltog i to workshops, en om bladmønstre (ved Lene Holme Samsøe), hvor jeg fik strikket en hue, og en om estisk rib (ved Gavstriks formand Lone Fournaise).

Til den sidste workshop lånte Merete mig et dejligt garn, som jeg fik lov at beholde (tak), mod at love, at hun fik lov at se hvad jeg fik ud af det. Det er hermed gjort:
Et par pulsvarmere i estisk rib til min dejlige, lidt forfrosne kollega, så hun ikke fryser om fingrene når hun sidder stille på kontoret.estisk_rib3 Flotte farver til en rødblond, synes jeg…

Faktaboks for
Estonian Fishtail Cuffs

Design: Eget
efter grundopskrift fra
Louise Fournaise
Garn: Kidmohair i lime og knaldrød fra Birkegårdens Mohair, samt en rest lækkert farveskiftegarn indkøbt af Merete et sted i Skotland…
28 gram ialt.
Pinde: 2,75