Tag-arkiv: museer

Long time no see …

Her gik jeg og troede, at min blog var helt og aldeles stedt til hvile; men, i takt med at foråret spirer og gror derude, dukker jeg op fra flere vintres hi, for jeg har tænkt.

I morges, da vi skulle til at vende hjem fra et dejligt besøg hos John og Ellen ved Præstø, vendte Ellen og jeg kort blogskrivningens glæder og kvaler. Jeg læser glad og gerne med hos jer andre og føler mig ret velinformeret om jeres gøren og laden, selv om jeg sjældent kommenterer.

Ellen savnede at kunne følge med i mine meritter (hun bruger ikke Instagram, som ellers er min foretrukne platform) og min lyst til at blogge ligger stadig og ulmer. Jeg synes bare, at det tager rigtig megen tid, mere end jeg egentlig har lyst til at bruge. Desuden er mit liv på ingen måde eventyrligt, snarere tvært imod, så jeg risikerer at gentage mig selv og køre i ring, hvilket sjældent er spændende. Men, jeg prøver altså og må se om jeg kan finde en knap så tidrøvende metode 😉

Som sagt har vi lige været et par dage sydpå. På vej til Lolland måtte jeg en lille omvej rundt om Svinø til Uldtrolden på Ægbækgaard. En helt fantastisk gårdbutik, der bugner af garn, spindefibre, rokke, vævegrej og meget andet helt uimodståeligt. Jeg fandt et smukt bundt merinosilke fra Grignasco i Ellens yndlingsfarve – og lidt småting til mig selv. Vi rundede Saxkøbing, kiggede på hotellet, der er blevet renoveret så fint og var indenom den lokale garnbutik, der desværre lugtede lidt for meget af røg, til at man havde lyst til at handle. En tur rundt om kirken bød på et overraskende syn af en smukt blomstrende løgplæne med sartblå scilla, vintergækker og hvide krokus med et lillebitte indslag af lilla.

Målet med turen var en overnatning på det herskabelige Bandholm Hotel (en fødselsdagsgave fra husbonden) med det helt store udtræk, Vi startede med et glas yderst velsmagende dansk cider (fremstillet efter champagnemetoden) som ledsagede en lille snack, derefter syv dejlige retter mad med lige så mange skønne vine og et grundigt punktum med kaffe og grappa.
Jeg drikker ikke alkohol så ofte, så jeg var glad for at kunne vakle direkte i den meget behagelige seng og sove som en sten.

Næste morgen stod vi op til det smukkeste forårsvejr og efter en god morgenmad mente vi nok, at den friske luft ville have god gavn af os! Det blev til en tur langs stranden og ud på havnen til badeanstalten ved Askøfærgens leje, mens vi nød den smukke lyseblå himmel og ditto hav, som nærmest gik i et.

Fredag fik vi besøgt Stokkemarke Kirke (det vil jeg fortælle lidt om senere) og landbruget Knuthenlund med den fine gårdbutik, som serverede en frokosttallerken fyldt med gårdens lækre produkter, øl fra Krenkerup (hvis hjemmeside man åbenbart ikke må kigge på, hvis man er under 18!?) og saft fra Bryghuset Møn. Turen gik videre til Fuglsang Kunstmuseum – et dejligt, overskueligt museum i de skønneste omgivelser med den smukkeste udsigt over Lollands flade marker. Meget apropos al den gode mad og drikke vi nød, hed den aktuelle særudstilling ‘Ved bordet – mennesker, mad og nature morte’ 🙂

Fra Fuglsang kørte vi direkte til John & Ellen, der stod klar med kaffe, endnu en skøn middag, vin og den dejligste dessertkage. Vi lever som sagt godt i disse dage! Masser af god snak, en meget træt gæst (mig), der nikkede flittigt i løbet af aftenen og måtte kapitulere på den absolut pæne side af midnat. John var så venlig at følge mit eksempel, mens Ellen og husbonden holdt lidt længere ud 😉

Efter det gode og rigelige morgenbord drog vi videre til Amager, for et kort pitstop hos søn og svigerdatter, så vi bl.a. kunne kramme lidt på børnebørnene, der vokser med lynets hast 🙂

Nu er vi hjemme igen og slår maver, læser blogs, tjekker Facebook og slapper af – og er helt, helt stille imens.

Have- og køkkenglæder

Vi har haft en dejlig pinse. Pinsedag tog vi mine forældre med på tur til Nivågård til en lille frokost og en parkvandring i den, desværre næsten afblomstrede, smukke rhodondendronhave. Anden pinsedag var jeg sløj, så den gik med almindelig afslapning i haven i det allersmukkeste vejr; jeg elsker de her friske, solrige sommerdage.

Min klematis, ‘Montana Mayleen‘, fra sidste år, vokser helt vildt lige nu og har overhalet de ekstra lange bambuspinde jeg havde givet den. Planen er at den skal kravle højt op i Robinien, men det første lodrette stykke er svært at finde fodfæste i. På Pinterest har jeg set et espalier lavet i grene og så fik jeg ideen til et lille klatrestativ af nedfaldstræ. Barken er meget tyk, så et enkelt søm i hver gren gør ingen skade. Min nye klematis,  ‘Arabella’, er ikke nær så vild, men den er begyndt at blomstre. Det er dejligt med lidt farve i et hjørne af haven, der ellers kun har været grønt.klematis

Om aftenen holdt datteren en interessant sangworkshop for os; generalprøven inden hun i denne uge skal på det allersidste seminar på CVI, med eksamen og en afslutningskoncert i Jazzhus Montmartre på søndag. Fire års studier i sang og sangundervisning er slut og nu bliver det spændende at se, hvad fremtiden bringer.

Jeg fortsatte dagen i dag, hvor jeg slap sidst – i køkkenet. Hyldesaften havde trukket færdig og skulle på flasker. Jeg har før hældt saft og kvas op i en ble, hængt op mellem de fire ben på en omvendt stol, men for nogle år siden (sikkert længe efter alle andre)  fandt jeg ud af at bruge et dørslag og når det meste saft er løbet igennem, så bruger jeg ’sundhedsplejersketricket’, en s-krog og håndtaget på overskabet. Nemt!hyldesaft

Den sidste sjat kom i et glas, så jeg kunne smage på årets udgave – og den er godkendt.
Et eller andet sted har jeg læst, at kvaset (uden citroner) kunne bruges som smagsgiver til snaps. Det måtte prøves, selv om jeg ikke havde snaps nok på lager og må supplere i morgen. Det bliver nok ret sødt, med al det sukker klaserne er klistret ind i, så jeg er spændt på  at smage og finde ud af, hvad der skal serveres til.hyldedrik

Klidmoster laver gerne hyldeblomsteddike og det har jeg også gjort i år. Der er masser af friske hyldeblomstklaser i haven, så det var hurtigt gjort. hyldeeddike

En sommerspise jeg elsker, men som ikke er spor moderne, er frugtgrød med mælk og fløde. Ingen nyere kogebøger, heller ikke Frk. Jensen i de nye udgaver, har frugtgrød på programmet, næh, ‘vi’ er gået over til kompot. Måske har frugtgrød en lidt kedelig duft af fattigdom, fordi man supplerer frugten med vand og kartoffelmel? 😉suhr
Men jeg holder altså også af kompottens lidt mildere fætter og heldigvis har jeg en ældre udgave af Suhrs kogebog, med masser af opskrifter på frugtgrød og anden ‘fattigmandskost’, som æggemælk, kærnemælkssuppe og den slags.

Jeg havde jordbær tilovers i køleskabet og i haven trak jeg lidt rabarber, så det blev til en grød af den magiske kombination.frugtgrød

Uhm; jeg glæder mig til i aften, hvor den skal serveres kold med flødemælk og knasesukker.

København på en hverdag

zoomuseum1I onsdags var jeg på tur til Metropolen sammen med ni andre fra den lokale vævekreds. Første stop var Zoologisk Museum, hvor vi skulle se den fantastiske silkekappe, vævet af edderkoppespind. Billedet herunder er lånt fra WikiMedia

wiki_Spidersilk_capeDer findes også en video om kappens tilblivelse.

Der var stor skuffelse, da vi nåede 5. sal, hvor det viste sig at kappen var taget ned og sendt retur før tid, uden at det var rettet på hverken hjemmeside eller plancher. Besøget havde jo været planlagt længe. Men museet havde haft et klannerangreb og turde derfor ikke lade sådan en kostbarhed hænge i huset. Efter en del palaver fik vi de 75 kr. vi, hver især, havde betalt i entre, tilbage – og som plaster på såret en særlig rundvisning. Det var såmænd vældigt interessant, men jo ikke det vi havde regnet med.

I den aktuelle udstilling om mammutter var jeg især betaget af den russiske fotograf Evgenia Arbugaevas fantastiske billeder af nutidens mammutjægere der, under store strabadser, udgraver knogler og stødtænder i Sibiriens ufremkommelige og barske ødemark.

zoomuseum2zoomuseum3Efter et par timer på museet drog vi videre til Væveværkstedet i Smallegade på Frederiksberg. Et herligt værksted, hvor fire dygtige vævere (Berthe Forchammer, Pia Jensen, Amelie Tillgren og Ida Kornerup) arbejder og inspirerer hinanden. Berthe og Pia viste rundt og fortalte og det var meget spændende at høre om arbejdsprocesserne.

væv2aBerthe (hvis arbejdsbord ses herunder til venstre) startede som lærling hos Kirsten og John Becker netop som jeg var udlært, så vi var på værkstedet sammen nogle måneder, mens jeg færdiggjorde nogle prøvevævninger.

væv8aDet er ikke let at ernære sig som håndvæver. Bliver de f.eks. inviteret til at deltage i en udstilling, skal de selv betale for både materialer og produktion, men er langt fra garanteret et salg. Faktisk lå der nydeligt sammenrullede tæpper for en formue på værkstedet.

Pia er meget optaget af farver og indfarver selv sit garn. Herunder vikleprøver i massevis med alle mulige forskellige nuancer. Rækken af stribede prøver er forskellige valgmuligheder til det store tæppe på skitsen. Kun en af dem skal bruges.

væv1væv6Amelie Tillgren er også uddannet på Beckers legendariske væveværksted, hun var deres sidste elev. Herover ses Ida Kornerups arbejdsbord.

væv3aDet var også hyggeligt at gense et par af Beckers gamle væve, som jeg har været med til at slide på; især den helt specielle lokvæv (ovenover til venstre) som John Becker selv havde konstrueret. På den vævede jeg bl.a. nedenstående antependie til Stokkemarke Kirke.

StokkemarkeJeg må indrømme at det kløede og trak i de gamle væverfingre, sådan at stå på et rigtigt væveværksted igen. Jeg håber, at jeg på et tidspunkt når dertil, at jeg kan overskue den lange proces det er at sætte en væv op. Lysten fejler ikke noget.

Store Knud, høj sol – og godtøl

De første dage af påsken gik med Skærtorsdagsstrik hos Ramløse Husflid, hyggelig barnebarnspasning og familiefrokost hos ‘broderskabet’.

Påskedag var vi bare os selv og kørte en tur til Hundested, for at se Knud Rasmussens Hus, der netop er åbnet for sæsonen. Det er et særpræget, men smukt hus, i engelske stil, med en vidunderlig placering højt over Kattegat. KRH_front

Huset har gennemgået en omfattende istandsættelse, efter en ulyksalig brand for halvandet år siden. Ved renoveringen har man så vidt muligt  ført huset tilbage til det udseende det havde, da Knud selv boede der, med varme, mættede farver på væggene. Jeg faldt også over et par nydelige, og ret tidstypiske, korsstingsbroderede puder.KRH_pude

De mange tegninger og fotografier, skulpturer og genstand vidner om Knud Rasmussens store kærlighed og tilknytning til fødelandet Grønland.KRH_saeler

Der er også kommet lidt sidegevinster ud af renoveringen, bl.a. har malerierne været en tur hos konservatoren for at blive renset og de fremstår nu med de oprindelige farver. Blandt andet er der, på dette store maleri, udført af kunstneren Harald Moltke, pludselig dukket et fint solstrejf op, som ikke sås tidligere.moltkeKR

Vil du vide mere om museet vil jeg anbefale at du læser det indlæg Madame har skrevet, hvor hun også viser mange fine interiørbilleder.

Solen skinnede og havde lokket andre end os op på højderne over byen. På bakken op mod Spodsbjerg Fyr blev der trillet æg til den store guldmedalje og på bænkene sad forårskåde familier og grinede og snakkede over den medbragte kaffe.KRH_trilleaeg

Vi slog en runde op om fyret, KRH_fyr

hvor udsigten er fænomenal.KRH_udsigt

Derefter et kort besøg på Fyrgården, hvor maleren Hanne Sie og billedhuggeren Joseph Salamon udstillede.

amberTilbage på havnen spiste vi en sen frokost på et velbesøgt Halsnæs Bryghus og nød en smuk belgisk amber ale til. Velsmagende og med et forfriskende bittert eftersmæk. Bryghuset har selvfølgelig de kendte gode øl som kan købes på flaske, også i butikkerne, men når vi besøger Bryghuset vil vi som regel hellere smage deres specielle skiftende sæsonøl, som kun fås fra fad.
Denne skønhed var året påskeøl.bryg

Og så sluttede vi af på Vaffelhjørnet, der har sæsonstart i påsken. Jeg stod over; jeg er i forvejen ikke passioneret isnyder og syntes det var lidt for meget ‘koldt på koldt’.

Anden påskedag var hjemmedag med aftenbesøg. Jeg fik strikket en halv times tid på terrassen med kaffe og bare arme, hvilket medførte en let solskoldning – så solen mener det altså alvorligt: Det ER forår og vi kan godt finde solcremen frem!GGstartude