Tag-arkiv: natur

Næsset rundt – og lidt til maven

Der er næsten gået et år, siden vi sidst var i lånesommerhuset på Ordrup Næs, så det var skønt at have en dejlig, lang forsommerweekend at nyde det i.

Vi ankom først fredag, for Peter havde en aftale torsdag aften. Vejret var blæsende, men solrigt og huset lunt og lyst. Mens vi var deroppe fik vi både gråvejr, mere blæst, vindstille, dis/tåge og natteregn. Søndag blev det igen solskin og tidspunktet for afrejsen blev trukket så længe som muligt, men nu er vi hjemme, fyldt med dejlige indtryk.

Fredagen gik med terrassehygge og ikke ret meget andet for mit vedkommende, mens Peter fik slået græsset. Som sædvanligt var vi en tur på Dragsholm Spisehus om aftenen; det er en fast tradition, som vi nødig bryder.

Lørdag var det meget gråt, men overraskende lunt. Vi gik en dejlig tur næsset rundt – og I er inviteret med.

Vi starter med at krydse tværs over næsset ad grusvej og sti (det er ikke en lang tur) og går ned af den stejle trætrappe til sydstranden.

Her ligger vores gode badestrand. Sandet er hvidt, der er kun få sten og en smuk udsigt til spidsen af næsset, til Nekselø og i det fjerne også Sejrø.
Vandet lokker krystalklart og sandbunden er, ude forbi småstenene i vandkanten, stenfri og riflet. For første gang i år får jeg tæerne (og buksebenene!) i saltvand. Det er køligt, men ikke uudholdeligt, så et langt stykke pjasker jeg afsted i vandkanten; det bedste sted at gå, når man befinder sig på en sandstrand.

Og, som jeg plejer, finder jeg en sten til min, i forvejen for alt store, samling. Det ligner da næsten en natsværmer, med de sjove striber?

Vi nærmer os Næbbet og stranden bliver mere stenet og tangen vugger stille, så jeg kravler i fodtøjet igen.

Med tæer som summer af liv og energi (og får mig til at forstå, hvorfor nogle mennesker finder på at vinterbade) åbner jeg det tunge, knagende træled for enden af stranden og vi fortsætter op på de smukke græsklædte bakker.

Her går en stor flok hvide, brune og sorte får, med lam i lige så mange farver. De græsser og smider uldtotter alle vegne, men er lidt sky, så de holder sig en smule på afstand af os. Fårene er gode naturplejere, som sørger for at området ikke gror til, men beholder sit karakteristiske udseende. 

En flok familier, der er på tur sammen, fisker og hygger sig med børnene. En far fanger en hornfisk og både han og hans søn ser ud til at være lidt utrygge ved situationen.
Flere andre familier er ude at gå tur, men alligevel hviler der en særlig ro og tidløshed over stedet.

En lille pige sidder længe helt stille på en skråning. Et får har lagt sig fredeligt tilrette ved siden af hende med sine to lam. De lader sig beundre og snuser ind imellem nysgerrigt til pigen – det er næsten magisk.

På den kuperede vestside, Brændeklint, flyver digesvalerne travlt omkring, lærkerne synger lystigt og edderfugle og skarv vugger på bølgerne.

Engelskgræs, bellis, smørblomster og gule kurveblomster, der ligner høgeurt, lyser op i klynger – det er de blomster som dyrene helst lader stå.

Idyllen er intakt, indtil jeg, i et forsøg på at fotografere de botaniske skønheder fra jordhøjde, er ved at lægge mig i en bunke lodne larver der vrider og vender sig.

Insekter er ganske vist det nye sort, men ingen af os har lyst til at smage på dem.

Efter et lille ormefrit hvil på græsset på klintens højeste punkt, vender vi næsen hjemad. Nu runder vi nordside af Næbbet og går nedad mod de små kær.

Vi når ned til træerne og forlader Næbbet. Fra leddet snor en smal sti sig ud og ind og op og ned langs kanten af Svaleklint. Slåen, brombær og rynket rose danner arrige, ugæstfri krat mellem os og stenene på stranden langt nede. Et sted udvider stien sig og en bænk står strategisk placeret, så udsigten mod Sjællands Odde kan nydes, men vi fortsætter.

Efterhånden når vi ned i strandniveau igen. Et led mere og vi står på ‘Engen’, en stenet strandeng, hvor der om sommeren går kvæg. Her er meget smukt og fredfyldt. Længere væk kan vi skimte den lille enklave af sommerhuse, hvor vi bor. Floraen er overvældende. Den ligner Næbbets, men er mere frodig, da her ikke går dyr endnu. Her vokser bl.a. masser af kornet stenbræk og jeg finder en lille koloni af de sjældne (og lidet iøjnefaldende) nikkende kobjælder.

Igennem endnu et led og vi kan vandre videre ad stenstranden med de mange køer (altså dem af sten). Her vokser strandkålen i fine klynger og jeg samler en portion af de nye, sprøde og endnu let rødlige skud – et dejligt vitamintilskud til aftensmaden.

Vi krydser med et par hop kilden, der løber ned over stranden. To fiskere i waders snakker stille sammen et godt stykke ude, men stemmerne bæres over det stille vand helt ind til os.
Lidt længere fremme drejer vi op ad en smal sti mellem to små bakker. Igen skal vi gennem et område, hvor der går får eller kvæg om sommeren – og igen er der solide træled der skal åbnes og falder i igen med et dumpt smæld.
Her er temmelig sumpet, for der ligger en lille sø med tagrør, blishøns, rørhøns, ænder og svaner. Den grænser op til sommerhusets grund, så vi går rundt om søen, gennem det allersidste led og er hjemme igen. Tak, fordi I fulgte med på turen.

 

Strandkålen? Den endte rå og fint hakket i en salat med æbletern, en olie/limesaft/honning dressing og med et knasende drys af saltmandler. Kålens lette bitterhed og sennepsskarpe bid passer perfekt til den syrligsøde smag fra æbler og dressing.

I dag samlede jeg en portion mere til at tage med hjem. Vi har godt nok strandkål på vores egen strand, men ikke i samme mængder.

Jeg fandt også en masse korsknap i blomst, på marken ved den lille sø, så jeg fik samlet en stor portion af de små blomster. Nu har jeg hældt dem på en flaske og fyldt op med vodka, så om to år (!) er der forhåbentlig en rigtig dejlig snaps klar. Desværre tager den ikke farve af blomsterne, tværtimod har alkoholen allerede i dag fjernet den smukke lilla farve helt.

 

Fanø lever og har det godt

B_nyby klitEn dejlig, lang weekend på skønne Fanø er vel overstået. Vejret var lunt og til tider solrigt, så vi kunne mageligt sidde på sydterrassen ‘hjemme’ i huset og nyde livet mellem ’strabadserne’.
B_terrassestrik2Igen i år var der omkring 10.000 strikkere der invaderede øen med hvæssede strikkepinde og fyldte tegnebøger. Jeg tog det stille og roligt, fik kigget lidt på alle standene, men var (syntes jeg selv) behersket i mine indkøb. Hjembragt blev lidt bøger: Susie Haumanns booklet ‘Grey days‘ og Annette Danielsens ‘Østen for solen‘. Modellerne til de to bøger var udstillet på Fanø Rådhus og det er altid godt at se dem ‘live’, inden man investerer.
Ved Rådhuset var der desuden et par gode bænke til frokostnydningen.

B_frokostHos Karen-Ditte fandt jeg Berit Dürrs fine kompendie om ‘Vævestrik‘ som jeg har haft et godt øje til længe. Hyggeligt er det når man støder på masser af mere eller mindre kendte ansigter; jeg fik bl.a. hilst (lidt for hjerteligt, beklager) på Ann og Mona hos Uldsnedkeren og på Strikkefeen og nogle af hendes strikke’kumpaner’ i Kunstladen.

På min søndagsvagt hos Gavstrik på Sønderho Skole, fik jeg snakket med mange forskellige, også udenlandske, strikkenørder. Det var sjovt at stå lidt på den anden side af bordet og fortælle om foreningen, som flere heldigvis gerne ville meldes ind i. B_gavstrikbodDet afstedkom også et sæt nye vedhæng til ørenringe, for Birthe Sahl holdt til lige ved siden af. Det er jo næsten ubærligt med alle hendes knappefristelser, dog – ingen knapper denne gang! Karen Noe fik også lov at sælge mig et par nøgler Karneval på tilbud, men så var det slut.

Stranden ved Nyby Klit blev gået tynd flere gange og det lykkedes husbonden at finde et (denne gang nærmest mikroskopisk) stykke rav. Det hører sig til, at der SKAL findes rav, når den familie er på Fanø!

B_strand1B_strand2Lørdag spiste vi, som traditionen også byder, en dejlig middag i Nanas Stue i Sønderho og fik særdeles fin behandling af deres sommelier, som bød på ekstra smagsprøver. Kik ind næste gang du er på Fanø; det er nemlig også øens flisemuseum, med mange smukke, gamle kakler.

Søndag, mens køen ved færgen nåede rekordlængde, nød vi eftermiddagssolen. Først i Heksehaven med pandekager fra Hans og Grethes Creperie, derefter turede vi lidt rundt på øen, hvor der ligger flere fine gamle sommerpensionater, her Ville Nina ved Fanø Bad.

B_villaninaSenere gik turen til Fanø Bryghus, hvor vi vist nåede næsten hele vejen rundt i sortimentet!

B_fanøbrygDet bliver nok ikke sidste gang vi snupper en miniferier i Inges dejlige sommerhus, hvor  halvtamme fasaner, kaniner (der vist er en plage) og rådyr vrimlede omkring os.

B_terrassestrikMandag gik turen atter hjem mod djævleøen. Først kørte vi dog til Ribe for at snakke om slægtshistorie hos husbondens fars kusine (90 år, frisk som en havørn og ejer af sommerhuset på Fanø). Hun er fornylig er flyttet ind i en lejlighed på Ribe Kloster.

B_klostergang B_klosterhaveDet må være fantastisk at bo i de smukke omgivelser med hele Danmarkshistorien omkring sig. Desværre var der lige mørkt nok i klostergangen til at få et rimeligt foto…