Tag-arkiv: Ordrup Næs

Næsset rundt – og lidt til maven

Der er næsten gået et år, siden vi sidst var i lånesommerhuset på Ordrup Næs, så det var skønt at have en dejlig, lang forsommerweekend at nyde det i.

Vi ankom først fredag, for Peter havde en aftale torsdag aften. Vejret var blæsende, men solrigt og huset lunt og lyst. Mens vi var deroppe fik vi både gråvejr, mere blæst, vindstille, dis/tåge og natteregn. Søndag blev det igen solskin og tidspunktet for afrejsen blev trukket så længe som muligt, men nu er vi hjemme, fyldt med dejlige indtryk.

Fredagen gik med terrassehygge og ikke ret meget andet for mit vedkommende, mens Peter fik slået græsset. Som sædvanligt var vi en tur på Dragsholm Spisehus om aftenen; det er en fast tradition, som vi nødig bryder.

Lørdag var det meget gråt, men overraskende lunt. Vi gik en dejlig tur næsset rundt – og I er inviteret med.

Vi starter med at krydse tværs over næsset ad grusvej og sti (det er ikke en lang tur) og går ned af den stejle trætrappe til sydstranden.

Her ligger vores gode badestrand. Sandet er hvidt, der er kun få sten og en smuk udsigt til spidsen af næsset, til Nekselø og i det fjerne også Sejrø.
Vandet lokker krystalklart og sandbunden er, ude forbi småstenene i vandkanten, stenfri og riflet. For første gang i år får jeg tæerne (og buksebenene!) i saltvand. Det er køligt, men ikke uudholdeligt, så et langt stykke pjasker jeg afsted i vandkanten; det bedste sted at gå, når man befinder sig på en sandstrand.

Og, som jeg plejer, finder jeg en sten til min, i forvejen for alt store, samling. Det ligner da næsten en natsværmer, med de sjove striber?

Vi nærmer os Næbbet og stranden bliver mere stenet og tangen vugger stille, så jeg kravler i fodtøjet igen.

Med tæer som summer af liv og energi (og får mig til at forstå, hvorfor nogle mennesker finder på at vinterbade) åbner jeg det tunge, knagende træled for enden af stranden og vi fortsætter op på de smukke græsklædte bakker.

Her går en stor flok hvide, brune og sorte får, med lam i lige så mange farver. De græsser og smider uldtotter alle vegne, men er lidt sky, så de holder sig en smule på afstand af os. Fårene er gode naturplejere, som sørger for at området ikke gror til, men beholder sit karakteristiske udseende. 

En flok familier, der er på tur sammen, fisker og hygger sig med børnene. En far fanger en hornfisk og både han og hans søn ser ud til at være lidt utrygge ved situationen.
Flere andre familier er ude at gå tur, men alligevel hviler der en særlig ro og tidløshed over stedet.

En lille pige sidder længe helt stille på en skråning. Et får har lagt sig fredeligt tilrette ved siden af hende med sine to lam. De lader sig beundre og snuser ind imellem nysgerrigt til pigen – det er næsten magisk.

På den kuperede vestside, Brændeklint, flyver digesvalerne travlt omkring, lærkerne synger lystigt og edderfugle og skarv vugger på bølgerne.

Engelskgræs, bellis, smørblomster og gule kurveblomster, der ligner høgeurt, lyser op i klynger – det er de blomster som dyrene helst lader stå.

Idyllen er intakt, indtil jeg, i et forsøg på at fotografere de botaniske skønheder fra jordhøjde, er ved at lægge mig i en bunke lodne larver der vrider og vender sig.

Insekter er ganske vist det nye sort, men ingen af os har lyst til at smage på dem.

Efter et lille ormefrit hvil på græsset på klintens højeste punkt, vender vi næsen hjemad. Nu runder vi nordside af Næbbet og går nedad mod de små kær.

Vi når ned til træerne og forlader Næbbet. Fra leddet snor en smal sti sig ud og ind og op og ned langs kanten af Svaleklint. Slåen, brombær og rynket rose danner arrige, ugæstfri krat mellem os og stenene på stranden langt nede. Et sted udvider stien sig og en bænk står strategisk placeret, så udsigten mod Sjællands Odde kan nydes, men vi fortsætter.

Efterhånden når vi ned i strandniveau igen. Et led mere og vi står på ‘Engen’, en stenet strandeng, hvor der om sommeren går kvæg. Her er meget smukt og fredfyldt. Længere væk kan vi skimte den lille enklave af sommerhuse, hvor vi bor. Floraen er overvældende. Den ligner Næbbets, men er mere frodig, da her ikke går dyr endnu. Her vokser bl.a. masser af kornet stenbræk og jeg finder en lille koloni af de sjældne (og lidet iøjnefaldende) nikkende kobjælder.

Igennem endnu et led og vi kan vandre videre ad stenstranden med de mange køer (altså dem af sten). Her vokser strandkålen i fine klynger og jeg samler en portion af de nye, sprøde og endnu let rødlige skud – et dejligt vitamintilskud til aftensmaden.

Vi krydser med et par hop kilden, der løber ned over stranden. To fiskere i waders snakker stille sammen et godt stykke ude, men stemmerne bæres over det stille vand helt ind til os.
Lidt længere fremme drejer vi op ad en smal sti mellem to små bakker. Igen skal vi gennem et område, hvor der går får eller kvæg om sommeren – og igen er der solide træled der skal åbnes og falder i igen med et dumpt smæld.
Her er temmelig sumpet, for der ligger en lille sø med tagrør, blishøns, rørhøns, ænder og svaner. Den grænser op til sommerhusets grund, så vi går rundt om søen, gennem det allersidste led og er hjemme igen. Tak, fordi I fulgte med på turen.

 

Strandkålen? Den endte rå og fint hakket i en salat med æbletern, en olie/limesaft/honning dressing og med et knasende drys af saltmandler. Kålens lette bitterhed og sennepsskarpe bid passer perfekt til den syrligsøde smag fra æbler og dressing.

I dag samlede jeg en portion mere til at tage med hjem. Vi har godt nok strandkål på vores egen strand, men ikke i samme mængder.

Jeg fandt også en masse korsknap i blomst, på marken ved den lille sø, så jeg fik samlet en stor portion af de små blomster. Nu har jeg hældt dem på en flaske og fyldt op med vodka, så om to år (!) er der forhåbentlig en rigtig dejlig snaps klar. Desværre tager den ikke farve af blomsterne, tværtimod har alkoholen allerede i dag fjernet den smukke lilla farve helt.

 

Åndehullet

Vi har tilbragt endnu en weekend i Det Lånte Paradis. Hver eneste gang vi er der, bliver jeg glad og  taknemmelig for, at vi har denne mulighed. Forleden læste jeg hos Mænd af betydning et citat af Gowings søster :  ‘Man skal ikke eje, man skal kende nogen der ejer’.
Det gør vi!græs

Roen, dyrelivet, den høje, høje himmel, søen, kikket over Sejrøbugten til Sjællands Odde, stenstranden mod nord, sandstranden (en vidunderlig badestrand) mod syd – og ikke mindst Næsset – alt er lige udenfor og kan nydes i gåafstand, meget af det endda fra hus og terrasse.dyreliv

Vejret var meget blæsende – og lørdagen dramatisk med blåsorte skyer mod nord, mens solen skinnede mod syd og vi lå lige på kanten af fronten. Her rapsmarken i sol mod regnskyerne.drama

Midsommernat var skyerne få og små i horisonten.
Billedet her er taget fra terrassen kl. ca. 01, hvor det aldrig blev helt mørkt.midsommernat

Søndag, stadig blæst, men blå, blå himmel fra morgen til aften og da det altid lader sig gøre at finde en krog med tilpas læ, så kunne strikketøjet motioneres under åben himmel. Husbonden slog græsset og samlede op på nogle af de VM fodboldkampe han ikke havde nået at se. I sandhed en fredelig weekend!

Jeg besøgte Butikken ved Højen ved Asnæs. Lone, der et meget sødt menneske, holder butikken åben for strikkehygge hver søndag fra 12-16, så det måtte jeg lige prøve. Timerne gik hurtigt og der smuttede også lidt af Rasmillas Yndlingsgarn med hjem. Det er nemlig perfekt til babystrik… jo, rigtigt gættet, vi har barnebarn nummer to på vej 🙂 Gæt selv kønnet.yndlingsgarn

I dag fik vi hurtigt kaffebesøg af Ellen og John. De hentede deres gode brændeflækker, som har hjulpet os af med de stormvæltede træer. Nu ligger træet som fine stykker brænde og tørrer, så de er klar til næste vinters forbrug. Tusind tak for lån!

Faktisk nåede vi knap nok hjem fra Odsherred, til vores aftale. Selv om vi forlod sommerhuset lidt for sent (af en eller anden grund kommer der altid noget i vejen for os – dårlig planlægning), så måtte vi lige en omvej, forbi Brogård og Søren Wiuff, for at hente 2 kilo af årets sidste asparges. Uhmm, siger jeg bare; store og fede – og lige til at spise…asparges

Forårsferiefornøjelser

Lørdag kom vi hjem fra hovedlandet, jeg med en smule garn (og mange ideer) under armen. Mit rov var to cones Alpaca Sky, fire dejlige farver Højlandsuld og fire nøgler Pacalina fra Garnudsalg, samt 6 nøgler lækker tynd merino fra Saltum (Garngaragen).garn

Søndag var det afsted igen, mod Odsherred, hvor vi skulle låne ‘Paradiset på Næsset’ en uges tid. Det vil sige, jeg skulle mest låne, for husbonden måtte også passe job og lidt forskelligt på hjemmefronten, så det resulterede i masser af alenetid, med naturen lige udenfor døren. Ahhh.svanerSvanerne i søen ved husetsydstrandDer var gang i bølgerne på sydstranden – ‘Badestranden’engenEngen – med blomstrende tjørn og engelskgræsnordstrandLæ på den stenede nordstrand. Rapsens blomster synger på sidste vers.

For ikke at falde i, havde jeg taget lutter ‘gamle’ strikkeprojekter med. Jeg fik da også afsluttet min ‘meget pink-orange-gule’, fluffy sommerbluse. Den skulle egentlig være endt som en cardigan, men jeg er stadig i tvivl. Skal jeg skal klippe den op – eller beholde den som den er…aftenrøde

Jeg havde også en noget ældre sag med, som jeg egentlig havde opgivet. En rustik sommertop i Kraka-mønster. Strikket i et loppemarkedshørgarn kombineret med en spunsilk fra mine vævedage i 70’erne, så her er virkelig tale om udmugning i lageret! Nu har jeg delt til ærmegab, så den skal nok blive færdig også. Jeg må lave en rigtig pæn sammenstrikning på skuldrene, for jeg er virkelig i tvivl om, hvilken side der er finest at vende udad?krakalike

Torsdag kom husbonden, sammen med Vilfred, som vi skulle passe et par dage. Det er dejligt, at have god tid alene med barnebarnet. Vi fik gået ture og soppet i det kolde vand i blæst og køligt gråt vejr. Vi legede, slog græs og reparerede græsslåmaskinen. Vi grillede og holdt picnic på stenene i den anden ende af grunden i den skønneste aftensol. Og vi startede morgenen med at bage lækre boller.kopffussleinEn fin Kopffüssel med arme, som Vilfred har tegnet – en hilsen til forældrene 😉vilfredLige til at kramme…

Lørdag, hvor vejret var helt fantastisk, kom forældrene så til frokost og vi fik en dejlig strandtur, hvor Vilfred, splitter Hansjørgen, plaskede rundt i vandkanten; brrrrr. De overnattede til søndag, hvor vi alle vendte næsen hjemad igen.

Men jeg er sørme ikke færdig med at holde ferie, for på torsdag drager jeg til Sverige med mine dejlige ’strikketøser’. Vi skal strikke, drikke, spise, fnise og snakke i fire dage  i en dejlig rummelig hytte ved Markaryd (og måske se lidt af omegnen). Ren luksus og jeg glæder mig! Måske kan jeg tillade mig at starte på et nyt strikketøj?
Problemet er såmænd bare at vælge…

Novembergrå med farver på – 4

Vejret (og valgresultatet) har været noget trist, så det kræver lidt opmuntring. Her er dagens farveklat – en samling rønnebær som regnen har skyllet med sig.kulør6For første gang har vi stemt midt på dagen. Jeg studsede lidt over at have fået to valgkort, men ikke så meget, at jeg havde set nærmere på dem – der skulle jo stemmes til både kommune og region, såeh… Først da jeg stod i køen ved valgbordene, gik det op for mig, at det ene kort var adgangsbilletten til Ældrerådsvalget! Ups…

Lettere rystede over de ‘barske realiteter’ (er turen nu kommet til os), vandrede vi fra stemmeboksen ind i endnu en kø – en meget lang en af slagsen. Husbondens første reaktion var ‘Det gider vi da ikke vente på’, men det gjorde vi selvfølgelig. Kun ét bord og to stemmebokse betød, at adskillige svagelige og gangbesværede gamle medborgere fik lov at stå og blomstre alt, alt for længe; det var faktisk pinligt. Jeg er desværre sikker på at en del, knap så stædige, har opgivet ved synet. Der var heldigvis velkendte navne blandt kandidaterne, så trods manglende forberedelse var vi ikke i tvivl om, hvor vi skulle sætte vores kryds.

Den forgangne uge har vi tilbragt i sommerhuset ved Sejrøbugten. Der var stort set mennesketomt, så vi havde næsset for os selv; kun fasaner, ræv, hejre og dådyr kom jævnligt på besøg og mejsefugle af forskellig slags sloges om havtornebærrene. To af dagene var husbonden nødt til at passe arbejdet, mens jeg nød huset, stilheden og naturen alene.

næs4Udsigten fra huset bliver jeg aldrig træt af…næs6Her ses huset, helt ude til højre…næs2Videre mod nordstranden, med Sjællands Odde i horisonten…næs1Vandet ved Nordstranden er ofte fint og blankt, men her er lidt stenet… næs8På Sydstranden er der derimod perfekt badestrand uden sten. Og kikket ud til Næbbet, der afgræsses af får, til den ene side og Nexelø til den anden er smukt, uanset vejrliget.næs5Denne dag blæste det og, indrømmet, var måske lige koldt nok til en dukkert 😉
næs3Stormen havde også væltet træer på næsset, men de fleste stod endnu.næs7