Tag-arkiv: sommer

Et land af sten og vand

Vi har været på miniferie hos Ellen og John i deres dejlige hus i nordskåne, hvor vi blev forkælet i alle ender og kanter. John fragtede os villigt rundt, så vi kunne opleve nogle af omegnens herligheder (de er mange).ej_4

Vejret var solrigt og varmt, meget varmt, så vi kunne sidde ude på altanen og nyde den store svenske stilhed fra vi stod op, til vi gik i seng. Ind imellem afbrudt af en enkelt motorcyklist eller tre, der også forstod at benytte sig af sommervejret. ej_1

Vi besøgte Svarta Bergens arbetslivsmuseum, der var meget interessant. Det er svært at forestille sig det slid, der er blevet lagt på dette sted, for at bryde nogle af verdens hårdeste og tungeste sten. Kun 5% af det brudte har den perfekte, finkornede kvalitet man ønsker, de resterende 95% kasseres og stables i enorme ‘bjerge’.ej_3

Her er lidt information, sakset fra Sydsverige.dk.

‘Svarta Bergen – Hägghults Stenbrud er et enormt krater i landskabet skabt efter årtiers brydning af bjergarten sort diabas. Med sine mål – ca. 1000 meter i længden, 60 meter i bredden og 75 meter i dybden – er Hägghult verdens største sort diabas-stenbrud.
Diabasen fra Hägghult har en meget høj kvalitet. I rå form er den mørkegrå, men når den slibes, bliver den blank sort og kan anvendes til bl.a. facadebeklædning, bygningsudsmykning, gulve, monumenter, skulpturer og gravsten.’

Den smukke sorte diabas er f.eks. brugt til soklen på krigsmonumentet Marine Corps War Memorial, men stenene kan altså også bruges til mindre og mere personlige erklæringer.ej_2

Næste dag besøgte vi Gustafsfors, hvor Helgeån og søen Möckeln mødes nær Âlmhult.ej_6

Stedet er kendt vidt og bredt for sit fortræffelige fiskevand, men område, der ejes af Sydkraft, er også usædvanligt idyllisk at bevæge sig rundt i, med sluser, broer og en række ruiner af tidligere tiders småbrug, bl.a. en papirfabrik.ej_5aej_7a

ej_8
ej_9

Efter Gustafsfors fandt vi et dejligt sted i skyggen, med udsigt til sol- og vandbadende børn og voksne, hvor vi nød den medbragte kaffe og kage (Lone Landmands skønne rabarbertærte – kan kun anbefales).ej_11

Inden vi næste dag atter vendte næserne hjemad, måtte vi, trods varmen, lige en tur ned til ‘åen’. Ikke bare er det et betagende syn, men der vokser også uanede mængder af porse, så nu er smagen af ‘underbara Sverige’ bragt sikkert hjem og kan om nogle måneder serveres til frokostbordet.ej_10

I bagagen kom også en stor portion af Ellens solbær – så syltetøjet til vinterens pandekager er også reddet 🙂

Min form for motion

tourdefleecehvidJeg både løber (kurve i løbbinding) og dyrker ‘spinning’ (på min rok) …og nu deltager jeg oven i købet i Tour’en! Som førstegangsdeltager er jeg i år iført den hvide trøje og kører for ‘Team Rookie’.

På Ravelry er der over 7.000 medlemmer af gruppen ‘Tour de Fleece’. Denne spindeevent ‘kører’ hvert år parallelt med ‘Tour de France’. Inklusive hviledage, bjergetaper og alt det andet.

Man konkurrerer først og fremmest med sig selv, men der er også forskellige wildcardgrupper, hvor der konkurrencespindes til den store guldmedalje. Jeg opdagede tilfældigt gruppen på Instagram og fik lige præcis kastet mig ind i feltet, på den første dag.
Og sikken et held, for det har holdt mig til ilden og jeg er allerede blevet meget bedre. Det er en fornøjelse at sidde på terrassen med rokken og nyde en stille brise i varmen.spinding
Indtil videre har jeg spundet på den fine grå-lilla corriedaleuld fra Uldtrolden, men jeg er snart færdig med de godt 300 gram. Jeg er nu nede på en løbelængde på omkring 240 m pr. 100 gram. Helt ok, når jeg selv skal sige det, med lidt held bliver der nok til en lille lun cardigan… lavlady1a

Straks man (læs: jeg) tager fat i en ny interesse, opstår der uopsættelige behov. Jeg købte først to uldhjul/tops i skønne farver fra Uldtrolden.uldtrolden

Dernæst accepterede jeg juli-udfordringen (emnespinding over temaet ‘Ved lejrbålet’) fra Danske Spindere på Ravelry – og måtte anskaffe lidt passende ‘bålfarvet’ uld fra Susses Spindehjørne, samt lidt sort og blå merinould, som en filtende ekskollega var så sød at donere.lejrbål

Da jeg skal ud at farte i Tour-perioden, hvor der jo skal spindes hver eneste dag, var det også nødvendigt med noget småt, transportabelt spindeudstyr: En håndten.
Jeg har godt nok en gammel hjemmelavet model (i spånplade og rundstok), men den er tung og klodset – og jeg havde, i Saltum, forelsket mig i Pia Aaes’ smukke tene, som hendes far producerer. Ergo; en 35 grams ten blev bestilt og er modtaget (sammen med 30 gr. Polwarth øvefibre, tak) så nu er jeg flyvende – ok, ikke helt, for det er svært! aaes

Den sidste ‘nødvendighed’ kunne jeg heldigvis selv sy, af stof og foer jeg havde herhjemme:
Et spindeklæde. spindeklæde

Karen havde vist sit på Instagram (ja, jeg ER glad for Instagram) og jeg eftergjorde det, med både mørkt og lyst stof på samme side og lommer til ting og sager. Jeg var bare lidt for hurtig, for den sorte og hvide trekant burde have været spejlvendt, da jeg holder fibrene over højre ben; men nu ved jeg det til næste gang.
Og se lige knapperne: Mærkevareknapper fra Tommy Hilfiger – eller rettere, fra Netto, som engang solgte blandede rester af plastknapper fra kinesiske fabrikker for en slik ;-D
hilfiger

 

Nye tidsfordriv

skærmblomst


Jeg har altid været meget interesseret i forskellige slags håndarbejder og husflid og har nærmest forsøgt mig i alle genrer. I mange år har det desværre ligget stille; arbejdet har fyldt meget og det er blevet ved drømmene. For fem år siden fik jeg igen taget hul på strikkeriet, som hjalp mig gennem en træls periode, og nu, efter et halvt år på efterløn, kan jeg mærke lysten og energien langsomt vende tilbage og min nysgerrighed kan udmønte sig i andet end drømme.

For en uges tid siden kastede jeg mig ud i hakningens lyksaligheder (tunesisk hækling, bliver det også kaldt), bare fordi jeg faldt over en gammel hakkenål, som jeg aldrig har fået afprøvet. Det er en sjov teknik og jeg måtte selvfølgelig finde på noget at bruge det til. Hakning giver et fast stof, som hækling, og egner sig efter min mening ikke særlig godt til beklædning. Heldigvis er strikkede og hæklede puder i høj kurs for tiden, så nu skal to puder på vores slagbænk have nyt betræk.

Næste problem var garnet… Ja, der er sådan set nok at vælge imellem og jeg fandt forskellige rester af plantefarvet garn. Skønne ‘garnskatte’ fra 80’erne, hvor jeg fik lavet meget af den slags 😉  Det bliver dejligt at få garnet brugt, det trængte virkelig til at blive luftet, og der kan snildt blive til både en mørk og en lys stribet pude i nogenlunde samme farveholdning. Jeg supplerer plantefarverne med hhv. mellemgrå og lysgrå Navia, der har en lidt køligere nuance, for at få en smule kontrast, til de nogle gange lidt for gullige farver.hak1

Forleden var det så to rokke, der kom frem i lyset. Den ene, min mors Såne rok, har desværre knækket tenen, men jeg kender måske en, der kan hjælpe med det.
Den anden er min egen, mere moderne, Spindelise, produceret af Lissau (i 70’erne og 80’erne) efter forlæg fra Lise Warburg. Den har det heller ikke så godt (begge rokke har stået på et uopvarmet loft i mange år), men det lykkedes mig alligevel at få den til at virke. Med en gang rengøring, smøring, ny snor og en ‘nødopbinding’ af trampen, blev den nogenlunde funktionsdygtig. rok
På Fåreavlernes Marked i Remisen købte jeg, i et anfald af ‘måske får jeg lyst til at spinde’, lidt merinofibre på tilbud (25 kr.) i en køn, men ikke så klædelig mørk orange farve (det var den farve, der var). Nu kunne jeg stolt tage dem frem og i løbet af to dage har jeg bevæget mig fra famlende (gen)begynder til nogenlunde kørende – og fik spundet og tvundet det hele. Jeg udnyttede selvfølgelig det skønne vejr og sad på terrassen.rok2

I alt 116 gram med en løbelængde på ca. 165 m. Garnet er blevet ret kraftigt, og er lidt overspundet, men jeg er da sluppet for de værste ‘kokkelår og lusetarme’. Det hjælper selvfølgelig også, at fibrene er fint forbehandlet. Sidst jeg spandt var det med egen (hjemmeklippet) uld fra egne får, der først skulle teses og kartes – en noget længere proces.garn

Nu har jeg meldt mig ind i Spindeforeningen, for hold da op, hvor er det dejligt at spinde igen!
Jeg har også bestilt (begynder)fibre hos Uldtrolden, så jeg har lidt mere at øve mig på, for der er meget at lære endnu. To håndmalede tops (garnhjul) blev det til: Et Corridale og et Bluefaced Leicester (BLF). Denne gang i farver, der passer bedre til mig 😉

Sankte Hans, Sankte Hans, vi vil fred…

Det udviklede sig til en smuk aften og efter at have set Madames indlæg om Sankt Hans i Liseleje, besluttede vi sammen med datter og svigersøn, at vi ville kigge derud. Vi plejer normalt at have bål i haven, men i år havde vi lyst til noget nyt.

En af fordelene ved bålet i Liseleje er tidspunktet; de tænder først kl. 22.15, hvor det begynder at skumre, så bålet virkelig kan ses  – og så kunne vi nå at spise sammen i fred og ro. skthans
Der var mange mennesker, men eftersom der er masser af plads til at sidde eller stå  i klitterne og se ned over stranden, var det ikke noget problem. Solen gik ned i smukke farver og bålet blev tændt af de besøgende ved hjælp af fakler.skthans1

Et smukt og stemningsfuldt skue, som fik mig til at tænke på P.S. Krøyers ‘Sankt Hans blus på Skagen strand’.Krøyer_sankthans3

Det eneste minus var, efter min mening, højttalermusikken. Ikke lige min kop te. Vi fik begge udgaver af ‘Sangen’, med hhv. pigekor og Shub’erne, efterfulgt af lidt gedign rock – og så selvfølgelig Liselejevalsen i en gammel version, der lød som stammede den fra en 78’er.
Vi plejer selv at synge og det savnede jeg.

Heksen på bålet får mig altid til at gyse lidt; selv om det er en symbolsk tradition og jeg selv har fabrikeret mange hekse til vores bål. Når der går ild i hende er der alligevel lidt for mange mindelser om inkvisitionen og de mange stakkels kvinder (og mænd) der led døden på bålet.skthans2

Fyrværkeri hører normalt heller ikke til i ‘min Sankt Hans’, men her fik vi et smukt, smukt festfyrværkeri med, inden vi gik hjem. Vi gav os god tid på vej tilbage til bilen, for der var en solid bilkø ud af Liseleje. Det er nok ikke sidste gang vi fejrer aftenen på denne måde.fyrværkeri

Åndehullet

Vi har tilbragt endnu en weekend i Det Lånte Paradis. Hver eneste gang vi er der, bliver jeg glad og  taknemmelig for, at vi har denne mulighed. Forleden læste jeg hos Mænd af betydning et citat af Gowings søster :  ‘Man skal ikke eje, man skal kende nogen der ejer’.
Det gør vi!græs

Roen, dyrelivet, den høje, høje himmel, søen, kikket over Sejrøbugten til Sjællands Odde, stenstranden mod nord, sandstranden (en vidunderlig badestrand) mod syd – og ikke mindst Næsset – alt er lige udenfor og kan nydes i gåafstand, meget af det endda fra hus og terrasse.dyreliv

Vejret var meget blæsende – og lørdagen dramatisk med blåsorte skyer mod nord, mens solen skinnede mod syd og vi lå lige på kanten af fronten. Her rapsmarken i sol mod regnskyerne.drama

Midsommernat var skyerne få og små i horisonten.
Billedet her er taget fra terrassen kl. ca. 01, hvor det aldrig blev helt mørkt.midsommernat

Søndag, stadig blæst, men blå, blå himmel fra morgen til aften og da det altid lader sig gøre at finde en krog med tilpas læ, så kunne strikketøjet motioneres under åben himmel. Husbonden slog græsset og samlede op på nogle af de VM fodboldkampe han ikke havde nået at se. I sandhed en fredelig weekend!

Jeg besøgte Butikken ved Højen ved Asnæs. Lone, der et meget sødt menneske, holder butikken åben for strikkehygge hver søndag fra 12-16, så det måtte jeg lige prøve. Timerne gik hurtigt og der smuttede også lidt af Rasmillas Yndlingsgarn med hjem. Det er nemlig perfekt til babystrik… jo, rigtigt gættet, vi har barnebarn nummer to på vej 🙂 Gæt selv kønnet.yndlingsgarn

I dag fik vi hurtigt kaffebesøg af Ellen og John. De hentede deres gode brændeflækker, som har hjulpet os af med de stormvæltede træer. Nu ligger træet som fine stykker brænde og tørrer, så de er klar til næste vinters forbrug. Tusind tak for lån!

Faktisk nåede vi knap nok hjem fra Odsherred, til vores aftale. Selv om vi forlod sommerhuset lidt for sent (af en eller anden grund kommer der altid noget i vejen for os – dårlig planlægning), så måtte vi lige en omvej, forbi Brogård og Søren Wiuff, for at hente 2 kilo af årets sidste asparges. Uhmm, siger jeg bare; store og fede – og lige til at spise…asparges

Have- og køkkenglæder

Vi har haft en dejlig pinse. Pinsedag tog vi mine forældre med på tur til Nivågård til en lille frokost og en parkvandring i den, desværre næsten afblomstrede, smukke rhodondendronhave. Anden pinsedag var jeg sløj, så den gik med almindelig afslapning i haven i det allersmukkeste vejr; jeg elsker de her friske, solrige sommerdage.

Min klematis, ‘Montana Mayleen‘, fra sidste år, vokser helt vildt lige nu og har overhalet de ekstra lange bambuspinde jeg havde givet den. Planen er at den skal kravle højt op i Robinien, men det første lodrette stykke er svært at finde fodfæste i. På Pinterest har jeg set et espalier lavet i grene og så fik jeg ideen til et lille klatrestativ af nedfaldstræ. Barken er meget tyk, så et enkelt søm i hver gren gør ingen skade. Min nye klematis,  ‘Arabella’, er ikke nær så vild, men den er begyndt at blomstre. Det er dejligt med lidt farve i et hjørne af haven, der ellers kun har været grønt.klematis

Om aftenen holdt datteren en interessant sangworkshop for os; generalprøven inden hun i denne uge skal på det allersidste seminar på CVI, med eksamen og en afslutningskoncert i Jazzhus Montmartre på søndag. Fire års studier i sang og sangundervisning er slut og nu bliver det spændende at se, hvad fremtiden bringer.

Jeg fortsatte dagen i dag, hvor jeg slap sidst – i køkkenet. Hyldesaften havde trukket færdig og skulle på flasker. Jeg har før hældt saft og kvas op i en ble, hængt op mellem de fire ben på en omvendt stol, men for nogle år siden (sikkert længe efter alle andre)  fandt jeg ud af at bruge et dørslag og når det meste saft er løbet igennem, så bruger jeg ‘sundhedsplejersketricket’, en s-krog og håndtaget på overskabet. Nemt!hyldesaft

Den sidste sjat kom i et glas, så jeg kunne smage på årets udgave – og den er godkendt.
Et eller andet sted har jeg læst, at kvaset (uden citroner) kunne bruges som smagsgiver til snaps. Det måtte prøves, selv om jeg ikke havde snaps nok på lager og må supplere i morgen. Det bliver nok ret sødt, med al det sukker klaserne er klistret ind i, så jeg er spændt på  at smage og finde ud af, hvad der skal serveres til.hyldedrik

Klidmoster laver gerne hyldeblomsteddike og det har jeg også gjort i år. Der er masser af friske hyldeblomstklaser i haven, så det var hurtigt gjort. hyldeeddike

En sommerspise jeg elsker, men som ikke er spor moderne, er frugtgrød med mælk og fløde. Ingen nyere kogebøger, heller ikke Frk. Jensen i de nye udgaver, har frugtgrød på programmet, næh, ‘vi’ er gået over til kompot. Måske har frugtgrød en lidt kedelig duft af fattigdom, fordi man supplerer frugten med vand og kartoffelmel? 😉suhr
Men jeg holder altså også af kompottens lidt mildere fætter og heldigvis har jeg en ældre udgave af Suhrs kogebog, med masser af opskrifter på frugtgrød og anden ‘fattigmandskost’, som æggemælk, kærnemælkssuppe og den slags.

Jeg havde jordbær tilovers i køleskabet og i haven trak jeg lidt rabarber, så det blev til en grød af den magiske kombination.frugtgrød

Uhm; jeg glæder mig til i aften, hvor den skal serveres kold med flødemælk og knasesukker.

Så gik august med hastige skridt…

En fantastisk sommer er gledet over i sensommer. Temperaturen er faldet så tilpas, at selv jeg kan holde ud at sidde i solen med kaffen uden at føle mig grillstegt. Især når det som i dag lufter/blæser dejligt. Haven har budt på en overdådighed af blommer, mens fuglene har tilladt sig at snuppe stort set alle mine blåbær, endda inden de blev rigtigt modne. Der er modne hyldebær, men brombærrene lader vente på sig; her har vi nemlig vilde bær, som ikke er så hurtige som havevarianterne. Og så er der valnødderne som jeg sikkert igen skal slås med egernet om.

Denne grønne løvgræshoppe insisterede, trods flere bortbæringer, på at bo i min lille asters i flere dage… Han gjorde nu ingen skade, så han fik sin vilje.
løvgræshoppe

Bloggen har sovet Tornerosesøvn mens jeg har nydt det. Kommentarer har jeg også været karrig med – har i øvrigt problemer med at kommentere fra iPad’en, øv.

Jeg er i stedet faldet i Instagram-gryden! Instagram har jeg har kendt til længe, men ikke fundet så interessant. Det har da lige ændret sig – og det kan man så bruge rigtig megen tid på, tsk-tsk.

Forrige weekend holdt vi min mors 88 års fødselsdag på den nye, dejlige terrasse. Vejret var skønt og blandt gæsterne var min forældres nye (tredje) oldebarn, Astrid, født bare fem dage inden (tre uger før tid), lillebitte og meget, meget sød.

estherogastrid

Nå, ret skal være ret, jeg har nu også haft meget travlt med at forberede mig til den STORE dag! Fredag den 13. (jeg regner med at den uheldsvangre dato må gælde for arbejdspladsen, ikke undertegnede) holder biblioteket afskedsreception for mig – og så tager jeg da lige lørdagsvagten dagen efter – men så er det også endegyldigt slut. Min afløser er ansat, jeg har ryddet reoler og skuffer og gjort klar til ham. Jeg er sikker på de nok skal klare det hele, selv om der jamres alle vegne; tænk så uundværlig man pludselig er. Jeg har lovet, at de kan ringe til mig, hvis(når) de kommer i nød – hvor dum kan man være 😉

Ja, og så har jeg været på en helt vidunderlig weekend med strik og yoga hos Marianne Isager i Tversted – men den kommer der mere om…

PS: Jeg har valgt et nyt tema for bloggen og det fik alt til at ‘vælte’ – jeg må se at få ryddet op, nu jeg får rigtig god tid 😉

Undskyld, Hr…

…må jeg byde dem et kirsebær?
Et der er sødt, et der er blødt, et der er rosenrødt…kirsebær

Efter i flere år at have svigtet os, står vores Stella kirsebærtræ omsider fuld af lækre, knap modne, men spiselige, bær. Nu skal der spises til den store guldmedalje!

Og der skal bages kirsebærkager til fryseren og sursyltes, inden de frække solsorte og skader napper dem allesammen. De må nøjes med dem i toppen; der sidder masser af store klaser, som vi alligevel ikke kan nå.

KirsebærmundDet ser ud som om træet selv forsøger at skræmme ubudne gæster, med det her uhyggelige fjæs; om det er os eller fuglene ved jeg så ikke 😉

Sidst vi havde ‘kirsebærår’, fandt jeg en opskrift på hele sursyltede spisekirsebær. Jeg var ikke helt tryg ved resultatet, men hold da op som jeg blev glædeligt overrasket. De smagte forrygende godt, især til ost. Så i år skal der sursyltes uden mindste tøven.

Men lad os lige tage en nostalgisk tur tilbage til dengang farmor (altså Vilfreds) var ung, til Landmandsliv og sangen om kirsebærret 😉

Terrasse på vej

Et længe næret ønske er ved at blive opfyldt:
En træterrasse, som bliver en hel del større end den gamle og i højde med stuegulvet, så det bliver næsten som et ekstra rum i huset.

Vi (læs: jeg) ønskede et miljørigtigt alternativ til almindeligt trykimprægneret træ. Lærk var under overvejelse, men da nogle af vore venner oplevede, at træet fik lidt for mange splinter efter få års brug, faldt valget på robinie.

Sidste weekend gik de i gang. Først skulle den gamle terrasse i herregårdssten ryddes væk og et pænt stykke græs graves af. Godt, at der i familien er unge (og ældre) mænd der kan tage fra. Jeg selv slap med først at gå på arbejde og siden sørge for mad og drikke, mens datteren passede sin lille nevø.

Men tænk engang hvad sådan et ønske afstedkommer af aktivitet! Jeg er meget taknemmelig for at de gider 🙂

Et styk tidligere terrasse – stablet pænt og nydeligt…terrasse1
Og her ligger den nye terrasse – i lige så fine stabler…terrasse9
Lidt regn skader ikke – og galgerne kom op (og blokerede for terrassedøren)!terrasse10

Hovsa, stolpehulsgraveren ramte lige et afløbsrør til faskinen = stort hul graves, for at der kan repareres; heldigvis er husbonden velforsynet med rør og fittings, så den blev klaret.terrasse3

Nå ja, der var da også lige en gammel trappesten der skulle bankes op. Den var meget solidt lavet!terrasse2

Og så skal der selvfølgelig bruges tid på at konferere og koordinere…terrasse8

Sokkelsko med strøer er støbt fast – og fiberdugen rullet ud – på det første stykke…terrasse6

Så skal der brædder ovenpå strøerne…terrasse7

Og endelig kan de første ‘rigtige’ terrassebrædder skrues på – træet er meget hårdt og sprødt, så der skal forbores og forsænkes inden der skrues…terrasse5

Imens hygger datteren om Vilfred – og viser ham, hvordan et græsstrå kan lave en frygtelig larm…terrasse4 (fanget lidt for hurtigt med fuld zoom, så skarpt er det ikke)

 

En hyldest til hylden

…hyldes den som hyldes bør…hyld1

Jeg elsker min selvsåede hyld der står lige udenfor mit arbejdsværelses vinduer. Lidt klein og sølle at se på i vintermånederne, hvor den ikke gør meget væsen af sig, bortset fra de fugle der kommer til for at mæske sig i den fuglemad jeg hænger op. Men lige nu står den i al sin pragt og lyser – især når det aftenskumrer – og sørger for at lifligt duftende vindpust når min næse, mens jeg sidder med strikketøjet – eller her ved mac’en.

Hylden er ærkedansk skærsommer og lyse nætter. Jeg kommer altid til at tænke på illustratorer som Ib Andersen, Ib Spang Olsen og Mogens Sikker Hansen, som alle tre evner at bringe denne lysende sommermagi ind i deres billeder.hyld2

I et af mine kulturhistoriske yndlingsværker ‘Folk og Flora‘ af V. J. Brøndegaard (fire fantastisk bind om dansk plantefolklore) er der masser af stof om hylden, for både bark, rod, marv, spirer, blomster og bær har spillet en stor rolle i folketro og folkemedicin.
Der var stor respekt om hylden og Hyldemor skulle spørges tre gange, før man tog af hyldens ved. Hylden kunne desuden rumme både sygdom og ildebrand, så mennesker og gårde slap; man skulle dog være forsigtig med at nærme sig den slags hyldebuske, for ikke at tage sygdommen på sig.

Børnene har lavet både hyldebøsser og hyldefløjter før i tiden (såmænd også da jeg var barn) og hylden har inspireret et utal af forfattere og digtere – H.C.Andersens dejlige, stemningsfulde eventyr, Hyldemor, kan læses lige her…

hyld3

Vi drikker ikke megen saft, så det er ikke hvert år jeg laver hyldedrik, (faktisk bliver det mest til hyldesirup når jeg går i gang), men efter jeg stødte på Camilla Plums vidunderlige hyldesalt, med hvidløg, citronskal og chili, så er det et must at producere mindst ét fuldt glas om året. Også selvom jeg må lide en smule når jeg renser chilier, da jeg faktisk ikke rigtig kan tåle dem; men gøres det under vand, i frisk luft og med handsker på, så går det endda 😉

Opskriften finder I lige her. En noget enklere opskrift, kun med hyld, fås her.
Herunder er billeder fra årets produktion.hyldesalt1 hyldesalt2 hyldesalt3 hyldesalt5 – Nyd skærsommeren 🙂