Tag-arkiv: spindefibre

Min form for motion

tourdefleecehvidJeg både løber (kurve i løbbinding) og dyrker ‘spinning’ (på min rok) …og nu deltager jeg oven i købet i Tour’en! Som førstegangsdeltager er jeg i år iført den hvide trøje og kører for ‘Team Rookie’.

På Ravelry er der over 7.000 medlemmer af gruppen ‘Tour de Fleece’. Denne spindeevent ‘kører’ hvert år parallelt med ‘Tour de France’. Inklusive hviledage, bjergetaper og alt det andet.

Man konkurrerer først og fremmest med sig selv, men der er også forskellige wildcardgrupper, hvor der konkurrencespindes til den store guldmedalje. Jeg opdagede tilfældigt gruppen på Instagram og fik lige præcis kastet mig ind i feltet, på den første dag.
Og sikken et held, for det har holdt mig til ilden og jeg er allerede blevet meget bedre. Det er en fornøjelse at sidde på terrassen med rokken og nyde en stille brise i varmen.spinding
Indtil videre har jeg spundet på den fine grå-lilla corriedaleuld fra Uldtrolden, men jeg er snart færdig med de godt 300 gram. Jeg er nu nede på en løbelængde på omkring 240 m pr. 100 gram. Helt ok, når jeg selv skal sige det, med lidt held bliver der nok til en lille lun cardigan… lavlady1a

Straks man (læs: jeg) tager fat i en ny interesse, opstår der uopsættelige behov. Jeg købte først to uldhjul/tops i skønne farver fra Uldtrolden.uldtrolden

Dernæst accepterede jeg juli-udfordringen (emnespinding over temaet ‘Ved lejrbålet’) fra Danske Spindere på Ravelry – og måtte anskaffe lidt passende ‘bålfarvet’ uld fra Susses Spindehjørne, samt lidt sort og blå merinould, som en filtende ekskollega var så sød at donere.lejrbål

Da jeg skal ud at farte i Tour-perioden, hvor der jo skal spindes hver eneste dag, var det også nødvendigt med noget småt, transportabelt spindeudstyr: En håndten.
Jeg har godt nok en gammel hjemmelavet model (i spånplade og rundstok), men den er tung og klodset – og jeg havde, i Saltum, forelsket mig i Pia Aaes’ smukke tene, som hendes far producerer. Ergo; en 35 grams ten blev bestilt og er modtaget (sammen med 30 gr. Polwarth øvefibre, tak) så nu er jeg flyvende – ok, ikke helt, for det er svært! aaes

Den sidste ‘nødvendighed’ kunne jeg heldigvis selv sy, af stof og foer jeg havde herhjemme:
Et spindeklæde. spindeklæde

Karen havde vist sit på Instagram (ja, jeg ER glad for Instagram) og jeg eftergjorde det, med både mørkt og lyst stof på samme side og lommer til ting og sager. Jeg var bare lidt for hurtig, for den sorte og hvide trekant burde have været spejlvendt, da jeg holder fibrene over højre ben; men nu ved jeg det til næste gang.
Og se lige knapperne: Mærkevareknapper fra Tommy Hilfiger – eller rettere, fra Netto, som engang solgte blandede rester af plastknapper fra kinesiske fabrikker for en slik ;-D
hilfiger

 

Nye tidsfordriv

skærmblomst


Jeg har altid været meget interesseret i forskellige slags håndarbejder og husflid og har nærmest forsøgt mig i alle genrer. I mange år har det desværre ligget stille; arbejdet har fyldt meget og det er blevet ved drømmene. For fem år siden fik jeg igen taget hul på strikkeriet, som hjalp mig gennem en træls periode, og nu, efter et halvt år på efterløn, kan jeg mærke lysten og energien langsomt vende tilbage og min nysgerrighed kan udmønte sig i andet end drømme.

For en uges tid siden kastede jeg mig ud i hakningens lyksaligheder (tunesisk hækling, bliver det også kaldt), bare fordi jeg faldt over en gammel hakkenål, som jeg aldrig har fået afprøvet. Det er en sjov teknik og jeg måtte selvfølgelig finde på noget at bruge det til. Hakning giver et fast stof, som hækling, og egner sig efter min mening ikke særlig godt til beklædning. Heldigvis er strikkede og hæklede puder i høj kurs for tiden, så nu skal to puder på vores slagbænk have nyt betræk.

Næste problem var garnet… Ja, der er sådan set nok at vælge imellem og jeg fandt forskellige rester af plantefarvet garn. Skønne ‘garnskatte’ fra 80’erne, hvor jeg fik lavet meget af den slags 😉  Det bliver dejligt at få garnet brugt, det trængte virkelig til at blive luftet, og der kan snildt blive til både en mørk og en lys stribet pude i nogenlunde samme farveholdning. Jeg supplerer plantefarverne med hhv. mellemgrå og lysgrå Navia, der har en lidt køligere nuance, for at få en smule kontrast, til de nogle gange lidt for gullige farver.hak1

Forleden var det så to rokke, der kom frem i lyset. Den ene, min mors Såne rok, har desværre knækket tenen, men jeg kender måske en, der kan hjælpe med det.
Den anden er min egen, mere moderne, Spindelise, produceret af Lissau (i 70’erne og 80’erne) efter forlæg fra Lise Warburg. Den har det heller ikke så godt (begge rokke har stået på et uopvarmet loft i mange år), men det lykkedes mig alligevel at få den til at virke. Med en gang rengøring, smøring, ny snor og en ‘nødopbinding’ af trampen, blev den nogenlunde funktionsdygtig. rok
På Fåreavlernes Marked i Remisen købte jeg, i et anfald af ‘måske får jeg lyst til at spinde’, lidt merinofibre på tilbud (25 kr.) i en køn, men ikke så klædelig mørk orange farve (det var den farve, der var). Nu kunne jeg stolt tage dem frem og i løbet af to dage har jeg bevæget mig fra famlende (gen)begynder til nogenlunde kørende – og fik spundet og tvundet det hele. Jeg udnyttede selvfølgelig det skønne vejr og sad på terrassen.rok2

I alt 116 gram med en løbelængde på ca. 165 m. Garnet er blevet ret kraftigt, og er lidt overspundet, men jeg er da sluppet for de værste ‘kokkelår og lusetarme’. Det hjælper selvfølgelig også, at fibrene er fint forbehandlet. Sidst jeg spandt var det med egen (hjemmeklippet) uld fra egne får, der først skulle teses og kartes – en noget længere proces.garn

Nu har jeg meldt mig ind i Spindeforeningen, for hold da op, hvor er det dejligt at spinde igen!
Jeg har også bestilt (begynder)fibre hos Uldtrolden, så jeg har lidt mere at øve mig på, for der er meget at lære endnu. To håndmalede tops (garnhjul) blev det til: Et Corridale og et Bluefaced Leicester (BLF). Denne gang i farver, der passer bedre til mig 😉