Tag-arkiv: sverige

En kold svensker

Sidste weekend tilbragte jeg, sammen med det meste af strikkebanden, i Språxhult i Sverige. Brrr… Koldt var det og blæsten hvinede om hushjørnerne, men latter, uld og pinde samt rigelig og god mad gav varmen. 

Torsdag mødtes vi først i Helsingborg til lidt frokost og fortsatte derefter til det dejlige, rummelige hus, ikke så langt fra Markaryd. Vi bor i den store, røde lade, der er moderne indrettet med otte værelser, fire toiletter, stort, lyst køkken og masser af fælles kvadratmetre. Det er fjerde gang, vi er heroppe, så det er lige før vi har faste pladser 😉 

Det blev ikke til de store udendørs aktiviteter, men strikkepindene glødede desto mere, afbrudt af talrige spisepauser. Nogen sørgede godt for os.

Heldigvis blev vejret bedre søndag og jeg gik jeg en tur i solskin, for i det mindste at få rørt mig en smule og for at tage et par billeder af den dejlige smålandske natur. Ganske vist består skoven her, på grænsen til Halland, mest af løvtræer og er temmelig lysåben, i modsætning til de mørke, troldeagtigt hyggelige nåletræsskove længere mod øst; den slags skov de fleste nok forbinder med Småland. Jeg er helt vild med de mange stenhegn og røser, der næsten ligner bløde puder, beklædt som de er med strålende, saftiggrønt mos.

Der var stadig friske, nye anemoner og ingen af træerne var sprunget ud endnu. Det store, døde træ herunder var fuldstændigt overgroet af enorme eksemplarer af fyrsvamp. En lidt frønnet bænk stod klar på et strategisk punkt i skovbrynet, med plads til stille nydning og udsyn over marker og hegn.

 

Svensk stamina

Kl. 10.30 torsdag ‘morgen’ hentede John og Ellen undertegnede på Solrød Strand station og så gik turen ellers østpå, til deres skønne hus nær Glimåkra. Et større syprojekt stod på dagsordenen. Og der blev arbejdet.

Under kyndig ledelse af Ellen og med en fin skriftlig vejledning hun havde lavet til lejligheden, blev jeg guidet gennem projektmappefremstillingens mysterier.  sy10
sy2Med forbløffende få brølere, trods min jomfruelige omgang med noget så eksotisk som rulleskærer, skæreunderlag og skærelineal (nu er flere ønsker føjet til ønskesedlen), Ellens drøm af en symaskine med indbyggede sære, men nyttige funktioner – samt mine allerførste forsøg med quiltning.sy1

Ellen havde sørget for at alle materialer var indkøbt, jeg medbragte bare stoffet jeg ville bruge. Ganske langsomt (på andendagen var jeg, til min bekymring, kun nået gennem den første af vejledningens seks sider) fik jeg klippet, quiltet, sømmet, kantet og strøget til den store guldmedalje. Fredag aften – hvor husbonden sluttede sig til os – fik jeg omsider håndsyet kantebåndet rundt om selve mappen fast.sy9

Lørdag blev brugt på at sy et par enkelte sider og klargøre flere – resten bliver gjort færdig herhjemme. Se flere billeder af vidunderet nedenfor.

Samtidig med undervisningen, klarede Ellen både at sy smukke julede grydelapper og dækkeservietter i patchwork OG sørge for vidunderlig mad til os. Hvem elsker ikke confit de canard med pommes sarladaises eller svensk elgsteg med langtidsbagte tomater med mozarella; nej vel? John var praktisk og vaskede op, hentede brænde, købte ind, sørgede for hyggemusik og pepparkakor – samt udholdt uanede mængder af sysnak og andre ‘kvindagtigheder’ – noget af en bedrift.  Jeg, ja bortset fra at forbedre mine sykundskaber, så fik jeg lært at brygge kaffe på Senseoen – fine sager 😉

På grund af Lenes insisteren på lidt motion, trods stor indehyggefaktor, så var vi ude for at trække frisk luft. Vejret var gråt og fugtigt, men den svenske natur bød på masser af smukke farver at fortabe sig i…s1-2-3

s5

s7

s6

Og nej, de er ikke specielt nedbøjede, men studerer bare åens vand….

Her er lidt flere billeder af mappen, der skal rumme alt mit strikkegrej…
Det tomme omslag samt en enkelt side til strømpepindesy3

Mappen er sat ind og her ses indersidens må lommer forrestsy4

Indersidens store lomme bagestsy5

Mine, til husbehov, nydelige quiltede mappekantersy6

Lommer med elastik (til KnitPro spidser) og lynlåsrum på vejsy7

Færdig side med strømpepinde sat ind i mappensy8

Så er den lige til at slænge over skulderen. Altid strikkeberedt!sy11

 

En kæmpestor TAK til Ellen for hendes gode forberedelse og opmuntrende hjælp – og overmåde dejlige værtsskab.

Et land af sten og vand

Vi har været på miniferie hos Ellen og John i deres dejlige hus i nordskåne, hvor vi blev forkælet i alle ender og kanter. John fragtede os villigt rundt, så vi kunne opleve nogle af omegnens herligheder (de er mange).ej_4

Vejret var solrigt og varmt, meget varmt, så vi kunne sidde ude på altanen og nyde den store svenske stilhed fra vi stod op, til vi gik i seng. Ind imellem afbrudt af en enkelt motorcyklist eller tre, der også forstod at benytte sig af sommervejret. ej_1

Vi besøgte Svarta Bergens arbetslivsmuseum, der var meget interessant. Det er svært at forestille sig det slid, der er blevet lagt på dette sted, for at bryde nogle af verdens hårdeste og tungeste sten. Kun 5% af det brudte har den perfekte, finkornede kvalitet man ønsker, de resterende 95% kasseres og stables i enorme ‘bjerge’.ej_3

Her er lidt information, sakset fra Sydsverige.dk.

‘Svarta Bergen – Hägghults Stenbrud er et enormt krater i landskabet skabt efter årtiers brydning af bjergarten sort diabas. Med sine mål – ca. 1000 meter i længden, 60 meter i bredden og 75 meter i dybden – er Hägghult verdens største sort diabas-stenbrud.
Diabasen fra Hägghult har en meget høj kvalitet. I rå form er den mørkegrå, men når den slibes, bliver den blank sort og kan anvendes til bl.a. facadebeklædning, bygningsudsmykning, gulve, monumenter, skulpturer og gravsten.’

Den smukke sorte diabas er f.eks. brugt til soklen på krigsmonumentet Marine Corps War Memorial, men stenene kan altså også bruges til mindre og mere personlige erklæringer.ej_2

Næste dag besøgte vi Gustafsfors, hvor Helgeån og søen Möckeln mødes nær Âlmhult.ej_6

Stedet er kendt vidt og bredt for sit fortræffelige fiskevand, men område, der ejes af Sydkraft, er også usædvanligt idyllisk at bevæge sig rundt i, med sluser, broer og en række ruiner af tidligere tiders småbrug, bl.a. en papirfabrik.ej_5aej_7a

ej_8
ej_9

Efter Gustafsfors fandt vi et dejligt sted i skyggen, med udsigt til sol- og vandbadende børn og voksne, hvor vi nød den medbragte kaffe og kage (Lone Landmands skønne rabarbertærte – kan kun anbefales).ej_11

Inden vi næste dag atter vendte næserne hjemad, måtte vi, trods varmen, lige en tur ned til ‘åen’. Ikke bare er det et betagende syn, men der vokser også uanede mængder af porse, så nu er smagen af ‘underbara Sverige’ bragt sikkert hjem og kan om nogle måneder serveres til frokostbordet.ej_10

I bagagen kom også en stor portion af Ellens solbær – så syltetøjet til vinterens pandekager er også reddet 🙂